Forfatterarkiv: Kenneth Larsen

Rødvig

HVAD

Nemt dyk som kan klares uden båd. Bunden består primært af kridt og vegetation. Enkelte steder kan man støde på store sten, som står oven på kridtet, nærmest som på en piedestal. De er værd at tage et nærmere kig under, sommetider gemmer der sig en fisk eller 2 under dem. Bunden i sig selv har mange sjove former, som vandets Kræfter har formet igennem mange år. Sigten kan afhængigt af vejret byde på meget forskellige oplevelser. Fra absolut 0m. – 20m. Ja du læste rigtigt. Jeg har på et dyk med min bror en klar januar morgen oplevet sigt på 20m.
(det var efter 2 uger med mildt men koldt vejr, og svag vind fra vest)
Altså vind fra vest er bedst. Normal sigt er 3 – 7 m.

HVEM

Alle kan deltage uanset hvilket certifikat, man er indehaver af.
(sågar let øvede snorkel dykkere , kan være med her)
Dybde 2 – 15 m.

HVOR

HVORDAN

Parker på p-pladsen der ligger til venstre lige før havnen. den kan kendes på det lille fyrtårn. Dykningen kan gøres på flere måder.
MEN! Når i går i vandet, brug  stenstranden  som går på langs af havnemolen. den der ligger nord for p-pladsen er meget lavvandet,
og man får sand på udstyret føj. Der står 3 sæt bundgarns pæle ud for stranden, ca. dybder ved pælene er  7-10-15m. Man kan enten svømme de første 20 – 30m ud og, gå ned der dybden vil være  omkring 3m.
(husk at tage pejling på pælene, og gå ikke for langt syd for dem da her mest er sand. Turen ud til pælene og tilbage kan gøres på en 10 – 12 liters. Og dekogrænse skal i ikke bekymre jer om,
da dybden på den tur kun er 3 – 7m. andre vælger blot at svømme helt ud til pælene, og derfra dykke ind. Personligt fortrækker jeg at bruge båd (gummibåd) da jeg har et stort kamera med. Et godt dyk med lidt at se på er fra pælesæt 2.mod nord (spidsen af Stevns klint) og tilbage igen. Er man mere til vragdykning er der  også
mulighed for det. I Rødvig er der p.t. 2 kuttere som sejler med lystfiskere og dykkere. (de har allerede vrag positionerne på GPS’en)
Der ligger flere store velbevarede vrag indenfor 4 timers kutter sejlads.
Bl.a. BALTIC-MINOS-SLÆBEBÅDEN.De ligger på dybder fra 22 – 27 m.

FACILITETER

Der er slæbested på havnen (nøglen fås hos havnefogeden det koster vist en 50’er) ydermere er der meget fine toilet/bade forhold.
der ligger også en købmand som har det meste (med undtagelse af reservedele til dykker udstyr) strøm til kompressor kan købes på havnen, og der kan tankes diesel på molen. Benzin kan man få
ved Brugsen. 150m. fra havnen. Udover det er der et ganske godt spisested under navnet “Havfruen” + en fiskehandler som også har servering. Indehaveren af fiskeforretningen er også
ham der har de 2 kuttere. Ca. 2km vest for Rødvig ligger Rødvig camping, som udover plads til telte og campingvogne, også råder over 4 hytter (snart 6 ) man kan Leje. De indeholder elkogeplader, vask/vand samt service. Lejen er rimelig og de er ganske komfortable
(har prøvet dem)

RATING

Tjae!!!!!   Hardcore dybhavs dykkere, som mener at det eneste rigtige er 100kg udstyr, 100liter trimix, og 100 meter vand over hovedet vil nok falde I søvn over det her dyk. Jeg mener dog. at et sted hvor
der er lidt at se på, mulighed for et ikke deco dyk på 45 min, med en 10 eller 12 liters, samt lys nok til at skyde en rulle af uden blitz.
Tjae. Det er ik’ så ringe endda.
5 – 6 finner (ud af 10)

  
Har du spørgsmål til dykkerstedet, kan du maile til: Kenneth Larsen.