Trolling, dørgning eller blinkning – fiskene 2

 

Fiskens sanser og deres betydning

 

En fisk har følgende sanser

–           synssansen

–           følesansen

–           høresansen

–           sidelinjesansen

–           lugtesansen

–           smagssansen

 

Derud over er de som regel i stand til at fornemme hvad de kan tåle med hensyn til vandets temperatur og vandtryk.

 

Fisk reagere normalt på forudbestemt vis, når den påvirkes bestemte sanseindtryk.

Fisk der lever og jager ved bunden har skægtråde, som sidder ved munden.

 

Fisk der jager ved vandoverfladen hovedsalig benytter hovedsaligt synet. Men for at kunne se er fiskene afhængig af lyset, så synet bliver dårligere jo længere nede i dybet fisken befinder sig. Derudover må disse fiskearter være i stand til at tage hensyn til lysets brydning i vand. Fisk bruger deres øjne til at se

Form

Farve

Størrelse

Bevægelse

 

Det er ikke alle fisk som er skarpsynet og god farvesyn.

 

Samtlige arter gør stor brug af sidelinjen, som løber fra hoved til hale. Det er et radarlignende sanseorgan som kan de bruger til at opfatte og retningsbestemme trykbølger fra andre fisk eller genstande i vandet. Fisk er ligeledes i stand til at opfatte lyde via denne sidelinje og svømmeblære. Fisk kan registrere lydbølger, som ligger langt under, hvad et menneske kan opfatte.

 

Fiskens føleorganer sider i huden. Med disse kan den registrere de vandstrømme og temperaturforskelle, som er i vandet også dem vi knapt nok kan opfatte, men har stor betydning for jagten på føde.

 

De fleste fiskearter har en fintfølende lugtesans som gør dem i stand til at skelne mellem ven eller fjende. Bruskfisk har deres lugteorganer mellem næseåbningen og munden. Benfiskene har deres mellem næseåbningen og øjenene.

 

Fiskens opholdssteder

 

Der er forskel på hvordan de forskellige fiskearter trives i de forskellige vandområder. Følgende faktorer har påvirket fiskens valg af levested

– bundtopografi

– dybde

– strøm

– vandtemperatur

– saltindholdet.  

 

På baggrund af dette er det for trollingfiskeren at vide hvor

–           der er grunde, banker og rev

–           strømmene flyder

–           der er undersøiske kilder

–           de dybe huller findes

–           der er undersøiske tunneldale

–           strømmen rammer lodrette skrænter

–           hvor ferskvandsstrømme udmunder

–           hvor der findes kildevældeskrænter

 

Derudover skal man heller ikke glemme at fisken ikke vil ændre opholdsted mellem dybt og lavt vand i løbet af et døgn samt svømme mod kolde og varme området afhængig af vandets temperatur i løbet af året.

 

Hvis en område pludseligt er tømt for fisk kan der være flere årsager. Det kan være at

– gydningen foregår et andet sted og fiskene er søgt mod disse områder

– vandtemperaturen er forandret sig

– byttedyret er forsvundet

– andre fisk har skræmt dem

– tidevandet har skiftet

 

Det er da heller ikke uvæsentligt at tænke på bundforholdet. Her tænker jeg på om der på bunden er

– sand

– sten

– ålegræs

– tang