Ca. 110 personer gennemførte FjordSvøm 2005

Vejle Svømmeklub Triton gennemførte i weekenden FjordSvøm. Ideen bag arrangementet var, at give helt almindelige borgere muligheden for at svømme en tur over fjorden under trygge forhold.


En glad svømmer efter 1332 meter fjordsvømning

Ca. 60 personer havde forhåndstilmeldt sig, så der var god interesse for stævnet på forhånd. Ca. 40 af klubbens egne konkurrencesvømmere svømmede herudover også distancen. Der var få eftertilmeldinger, men det skyldes i høj grad en meget overskyet søndag.


Vejle Svømmeklub Tritons egne svømmere deltog også.

Næsten alle gennemførte distancen. 4 måtte dog samles op af en af de 6 følgebåde og sejles til land. To personer fik så alvorlige kramper, at arrangørerne valgte at tilkalde en ambulance for en sikkerheds skyld. Det stod klart allerede inden stævnets afslutning klart, at disse to var friske igen og ville blive udskrevet hurtigt. Det vil blive overvejet, om det til næste år er et krav, at man svømmer i våddragt.

Vejle Svømmeklub Triton forventer at gennemføre arrangementet igen til næste år, følg med her på AdventureGuide. Endvidere kan du på www.fjordsvom.dk tilmelde dig et nyhedsbrev, således at du får en mail angående næste års arrangement.