Feriekolonien ved ammoniakhavnen, Lillebælt

Hvad
Dykket er et af de bedste naturdyk i DK. Dykket byder på en rigtig flot væg fra ca. 7 meter. dybde ned til 14 meter med masser af søpunge og flot vegetation. Dykket kan klares uden båd.

Hvem
I bør have strømdykket før og have en rimelig erfaring.

Hvor

Hvordan


Her får man det ikke meget nemmere: Parker helt nede ved stranden, ta’ grejet på og dyk så ud til et af Danmarks flotteste naturdyk. Bunden hælder stejlt de første 7-8 meter. Herefter kommer der en lodret væg, som nogle steder falder til 15 meter. Vil man have større dybde er der også rig mulighed for det. Der er ingen generel instruktion til dette dyk, det er bare at dykke mod vest, så skal væggen nok komme.. Få dog overblik over strømstyrke og retning inden I går i. Strømmen kan være ekstrem, så hvis I ikke er sikre på situationen, så drop dykket.

Faciliteter
Der er P-plads ved vandet. Parker venligst på den. Holdende biler er ofte et problem for feriekolonien, der ligger ved ammoniakhavnen. Der er endvidere også en skralddespand.

Rating
Dette er et af AdventureGuides yndlingsdyk i Danmark. Der er god dybde, en lækker væg og masser at se på også er det nemt at komme til. Et flot dyk, der får: 8 Finner (af 10).