Vrag eksperten

Allan Jensen er ikke en normal mand. Han er heller ikke en normal sportsdykker. Allan har dykket under sydlige himmelstrøg, i varmt vand med god sigt. Men fænger ikke rigtigt. Han er til de hjemlige farvande – og deres vrag. For Allan er det vragene, der får ham til at komme i det kolde vand. Vragene og deres historie.

Allan blev uddannet CMAS dykker for snart 20 år siden. Som os andre har han dykket naturdyk, men det blev hurtigt for ensformigt. Vragene er vidt forskellige, der alt fra store fragtskibe til krigsskibe fra 2. verdenskrig. Og hvad der er vigtigere for Allan: De har alle deres egen historie. Og det blev hans motivation for dykning. Når man taler med Allan virker det som om at dykningen på vragene er noget sekundært, det primær er at for lokaliseret og identificeret skibene og herefter at finde ud af deres historie.

Igennem hans 20-årige dykkerkarriere, har Allan fundet flere jomfruvrag, altså vrag som ingen før har været istand til finde. Positionerne får Allan igennem fiskere, der mange gange fisker tæt på sunkne skibe. Det er lykkedes Allan at opbygge et samarbejde med adskillige fiskere. Han får positinerne på vragene, men han må nærmest sværge på, at han ikke vil give positionerne videre.

For at komme bagom historien bag vragene, bruger Allan flere kilder. klubmaritim.se og Deutche Shipfarts Freunde er blandt de organisationer, der hjælper Allan. Allans ihærdige historielæsning har blandt resulteret i, at han har fundet vrag, som skulle være hugget op i England, men som rent faktisk var sunket i danske farvande.

For at kunne identificere vragene, er det ofte nødvendigt at tage ting med op fra vragene. På dette punkt møder Allan ofte modstand fra andre dykkere, som mener, at tingene skal blive på deres plads under vandet. Allan mener dog, at ved at tage tingene op og konservere dem korrekt, giver man flere mennesker – også ikke dykkere – mulighed for at se tingene. Også før tingene går til grunde. Allan har iøvrigt altid den lovmæssige side i orden, inden han tager ting fra vrag.

Har man fået blod på tanden efter at have læst om Allan Jensen, anslår Allan, at man kan komme igang for cirka 100.000 kr. Der skal bruges en båd, gerne med trailer, ekkolod og GPS. Derudover skal man afse meget tid. Når vejret er godt, er Allan afsted flere gange ugentlig. Dykkerudstyrsmæssigt dykker Allan i næsten det samme udstyr, som han startede ud med for 20 år siden. Allan mener at fordelene ved Trimix m.m. er overvurderet og dykker derfor med almindelig luft.

Vil du vide mere om Allan Jensen og alle hans vrag, så besøg hans side på: www.vrag.dk

Du kan læse om flere forskellige vrag under Vragdykning.