S.S. Robert

S.S. Robert var en svensk damper med exnavnet “Hawarden”, bygget hos W. Gray & Co. W. Hartlepool i 1882. Skibet var på 1733 brt., 78,99 meter langt og 10,91 meter bredt. Robert’s sidste rejse var fra Huelva i Spanien til Stettin med svovlkis.

S.S. Robert sank efter et dramatisk sammenstød med Niord. Dette tragiske forlis fandt sted d. 30 september 1905, og kun en enkelt slap fra forliset med livet i behold, 18 mænd og 2 kvinder omkom.

Vraget kan dykkes på fra 35 til 40 meter og er et besøg værd, selvom det har fået et dårligt ry. Læs Allan Jensens detaljerede beskrivelse af S.S. Robert på vrag.dk.

Original artikel af Allan Jensen
Redigeret til AdventureGuide af Klaus Dupont Iversen