Månedsarkiv: januar 2000

M.S. Irevik

Svensk motorskib bygget i Stettin i 1938 på Greiffenwerft Gmbh. Irevik var på 199 brt., 35,86 m. lang og 6,91 m. bred.

Vraget er meget intakt og står kølret på 34 meter vand, det er meget let at dykke og er således det rette sted at starte, hvis man vil gøre sig som vragdykker. Hverken dybden eller vragets tilstand udgør nogen fare, så her kan den uerfarne samle appetit til vrag, med lidt mere udfordring.

Læs om M.S. Ireviks historie og se et billede af skibet på Allans vragside.

Original artikel af Allan Jensen
Redigeret til AdventureGuide af Klaus Dupont Iversen

Motorjagt Etna

Etna var en lille motorjagt som oprindeligt var fiskefartøj, den blev bygget i 1924 på Risør værft i Norge og var kun ca. 18 meter lang. Skibet blev ombygget til tankbåd i 1934 i Göteborg.

Etna sank 2. august 1935 efter en kollision med S.S. Garm. Etnas besætning på 4 mand kunne efter sammenstødet ro uskadte til Trelleborg.

Etna er meget intakt og ligger på 36 meter vand. Vraget er et dyk værd. Læs mere på Allans vragside.

Original artikel af Allan Jensen
Redigeret til AdventureGuide af Klaus Dupont Iversen

S.S. Robert

S.S. Robert var en svensk damper med exnavnet “Hawarden”, bygget hos W. Gray & Co. W. Hartlepool i 1882. Skibet var på 1733 brt., 78,99 meter langt og 10,91 meter bredt. Robert’s sidste rejse var fra Huelva i Spanien til Stettin med svovlkis.

S.S. Robert sank efter et dramatisk sammenstød med Niord. Dette tragiske forlis fandt sted d. 30 september 1905, og kun en enkelt slap fra forliset med livet i behold, 18 mænd og 2 kvinder omkom.

Vraget kan dykkes på fra 35 til 40 meter og er et besøg værd, selvom det har fået et dårligt ry. Læs Allan Jensens detaljerede beskrivelse af S.S. Robert på vrag.dk.

Original artikel af Allan Jensen
Redigeret til AdventureGuide af Klaus Dupont Iversen

M-575

M-575 var en tysk minestryger som blev bygget i 1918. Skibet var 59 meter lang og på 488 depl.ton. M-575 sank 1. marts 1945 under en kraftig storm. Af en besætning på 69 mand slap kun 9 mand med livet i behold.

Vraget ligger på 26 meter vand og er et ofte benyttet dykkersted i øresund. Selvom der er blevet dykket på vraget i mange år, kan der stadig ses mange flotte ting på vraget, bla.a. kanoner. Fornyligt fandt en dykker også skibsklokken, som vejede 35 kilo.

Vil du læse mere om vraget, så besøg Allans Vragside. Her finder du også et billede af skibet før det sank, samt andre vrag.

Original artikel af Allan Jensen
Redigeret til AdventureGuide af Klaus Dupont Iversen

Bark Ceylon

Ceylon var en svensk tremastet bark og bygget 1888 i Gävle , skibet var 40,8 m. langt og 8,15 m. bredt, og sejlede lige fra starten “på varmen” som man sagde, dvs. at Ceylon sejlede værdifulde laster fra Australien, Afrika og Sydamerika hjem til Europa.

Gustaf Nielsson havde kun været kaptajn på Ceylon i knapt et halvt år, da han den 21/12 1908 førte skibet, tungt lastet med kul fra W. Hartlepool, – ned gennem Øresund – mod Kalmar. Ceylon lå og krydsede lidt nordvest for Ven og blev ramt af en – ligeledes sydgående – damper S.S. Novo hvorefter skibet hurtigt sank, besætningen på Novo reddede alle mand og satte dem i land i Helsingør.

Ceylon ligger på 20 meter, men er meget ødelagt. Læs på vrag.dk hvorfor skibet alligevel er et dyk værd.

Original artikel af Allan Jensen
Redigeret til AdventureGuide af Klaus Dupont Iversen

S.S. Union

Norsk Damper på 501 brt. bygget på Eckerna Varf i Sverige i 1871, skibet var bygget af eg og fyr på jernspanter og målte 44,80 meter i længden og 7,70 meter i bredden, første navn var Edsvalla.

Det var tilbage i 1883, helt præcis den 14. Juni kl. 23.45 at Union kolliderede med den engelske damper Commodore ved Lappegrundens fyrskib. Besætningen på 17 mand slap med skrækken og blev alle reddet, nogle sprang umiddelbart efter sammenstødet over på Commodore, som ikke havde lidt skade ved sammenstødet.

Læs beskrivelse af dykket på vrag.dk. Og hvis du tilfældigvis ligger inde med et billede af S.S. Union, kan du jo kontakte Allan Jensen.

Original artikel af Allan Jensen
Redigeret til AdventureGuide af Klaus Dupont Iversen

Vrag eksperten

Allan Jensen er ikke en normal mand. Han er heller ikke en normal sportsdykker. Allan har dykket under sydlige himmelstrøg, i varmt vand med god sigt. Men fænger ikke rigtigt. Han er til de hjemlige farvande – og deres vrag. For Allan er det vragene, der får ham til at komme i det kolde vand. Vragene og deres historie.

Allan blev uddannet CMAS dykker for snart 20 år siden. Som os andre har han dykket naturdyk, men det blev hurtigt for ensformigt. Vragene er vidt forskellige, der alt fra store fragtskibe til krigsskibe fra 2. verdenskrig. Og hvad der er vigtigere for Allan: De har alle deres egen historie. Og det blev hans motivation for dykning. Når man taler med Allan virker det som om at dykningen på vragene er noget sekundært, det primær er at for lokaliseret og identificeret skibene og herefter at finde ud af deres historie.

Igennem hans 20-årige dykkerkarriere, har Allan fundet flere jomfruvrag, altså vrag som ingen før har været istand til finde. Positionerne får Allan igennem fiskere, der mange gange fisker tæt på sunkne skibe. Det er lykkedes Allan at opbygge et samarbejde med adskillige fiskere. Han får positinerne på vragene, men han må nærmest sværge på, at han ikke vil give positionerne videre.

For at komme bagom historien bag vragene, bruger Allan flere kilder. klubmaritim.se og Deutche Shipfarts Freunde er blandt de organisationer, der hjælper Allan. Allans ihærdige historielæsning har blandt resulteret i, at han har fundet vrag, som skulle være hugget op i England, men som rent faktisk var sunket i danske farvande.

For at kunne identificere vragene, er det ofte nødvendigt at tage ting med op fra vragene. På dette punkt møder Allan ofte modstand fra andre dykkere, som mener, at tingene skal blive på deres plads under vandet. Allan mener dog, at ved at tage tingene op og konservere dem korrekt, giver man flere mennesker – også ikke dykkere – mulighed for at se tingene. Også før tingene går til grunde. Allan har iøvrigt altid den lovmæssige side i orden, inden han tager ting fra vrag.

Har man fået blod på tanden efter at have læst om Allan Jensen, anslår Allan, at man kan komme igang for cirka 100.000 kr. Der skal bruges en båd, gerne med trailer, ekkolod og GPS. Derudover skal man afse meget tid. Når vejret er godt, er Allan afsted flere gange ugentlig. Dykkerudstyrsmæssigt dykker Allan i næsten det samme udstyr, som han startede ud med for 20 år siden. Allan mener at fordelene ved Trimix m.m. er overvurderet og dykker derfor med almindelig luft.

Vil du vide mere om Allan Jensen og alle hans vrag, så besøg hans side på: www.vrag.dk

Du kan læse om flere forskellige vrag under Vragdykning.

Mongoliet – Danmark på hesteryg

Det kan virke som om verden bliver mindre og mindre og alt er udforsket og afprøvet. Lene Rishede er beviset på at dette ikke er sandt. Gennem halvandet år rejste hun med forskellige deltagere fra Mongoliet til Danmark på hesteryg. 
Drømmen om turen begyndte allerede da hun som barn læste en tegneserie der foregik i Mongoliet. Det var dog først i 1997 at realiseringen tog fart og det langsommelige arbejde med at skaffe sponsorerer begyndte.
 

Forberedelsen til turen
Lene og en veninde kørte, som et led i forberedelserne, ruten igennem på motorcykel. motorcykelturen var ikke planlagt særligt detaljeret men forløb alligevel uden de store problemer.

Jobbet som PR-chef og tekstforfatter blev sagt op og eventyret kunne begynde.

Ruten
Den 8000 km. lange rute gik fra Mongoliets hovedstad, Ulan Bator, gennem Sibirien, det centrale Rusland og via Finland til Danmark.
Efter indkøbet af 5 sunde mongolske heste er ekspeditionen klar til at tage af sted. Hestene kostede 150 dollars stykket, hvilket er en formue i Mongoliet, men uhørt billigt efter danske forhold.

Turen blev ganske barsk og temperaturen var ofte nede på minus 30 grader.

Under passage af grænsen mellem Mongoliet og Sibirien løb ekspeditionen for alvor ind i problemer, da de mongolske grænsebetjente ikke ville lade dem slippe over grænsen.
Temperaturen var nede omkring 30 minusgrader. Der var ingen føde til hestene, selv havde vi kun overlevelseskiks, og vi kunne ikke stille betjentene tilfreds med bestikkelser. Da der var gået 5-6 uger på den måde, var mit visum også udløbet, så jeg var også i fare for at blive smidt i fængsel. Danskerne overvejede her at lade sig transportere over grænsen af en lokal kozak, der havde det kedelige ry at der altid dør folk i hans selskab. Det lykkedes dog heldigvis at komme over uden hans hjælp.
Under turen var et af de største problemer at finde vand og mad. Hver af hestene drak mellem 20 og 30 liter vand om dagen så ekspeditionen var afhængig af at finde vand i naturbrønde, vandløb og søer, som de fandt ved hjælp af kompas og amerikanske pilotkort, der efter sigende skulle være nogle af de mest præcise i verden.
Alligevel oplevede de flere gange, at de landsbyer, søer eller brønde, der var aftegnet på kortet, ikke fandtes i virkeligheden.

Selvom turen var meget barsk fortryder hun ikke turen.
– Jeg vil aldrig glemme Mongoliets uendelige, storslåede stepper og de fattige mongolske normaders utrolige gæstfrihed og gavmildhed. Turen har givet Lene et nyt syn på livet og hun har svært ved at forestille sig, at hun kan vende tilbage til sit tidligere stressede liv. – Jeg har lært ikke at tage ting for givet, men at sætte pris på de små ting, der gør, at man bliver glad i dagligdagen. 
Hun er da også ved at planlægge det næste eventyr – At blive accepteret af en ulveflok uden beskyttelsestøj. En af hendes bekendte kan denne kunst og kan lære hende så meget om ulvenes adfærd at de forhåbentlig vil acceptere hendes nærvær. Hvis alt går vel tager Lene af sted til Canada sommeren 2002. Indtil da arbejder hun på en bog om turen fra Mongoliet.

Lene Rishede holder netop nu foredrag om turen. Læs mere…

Hvis du vil vide hvornår bogen udkommer og høre mere om turen til Canada kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev.