Bark Ceylon

Ceylon var en svensk tremastet bark og bygget 1888 i Gävle , skibet var 40,8 m. langt og 8,15 m. bredt, og sejlede lige fra starten “på varmen” som man sagde, dvs. at Ceylon sejlede værdifulde laster fra Australien, Afrika og Sydamerika hjem til Europa.

Gustaf Nielsson havde kun været kaptajn på Ceylon i knapt et halvt år, da han den 21/12 1908 førte skibet, tungt lastet med kul fra W. Hartlepool, – ned gennem Øresund – mod Kalmar. Ceylon lå og krydsede lidt nordvest for Ven og blev ramt af en – ligeledes sydgående – damper S.S. Novo hvorefter skibet hurtigt sank, besætningen på Novo reddede alle mand og satte dem i land i Helsingør.

Ceylon ligger på 20 meter, men er meget ødelagt. Læs på vrag.dk hvorfor skibet alligevel er et dyk værd.

Original artikel af Allan Jensen
Redigeret til AdventureGuide af Klaus Dupont Iversen