Tag-arkiv: Norge

Gamle mænd i nye biler – Den nye Nissan X-TRAIL

Da Nissan valgte at lancere deres nye 4X4, X-TRAIL, ved Ekstremsportsugen i Voss, måtte AdventureGuide jo med. Vi valgte at sende vores mest erfarne medarbejdere med, nemlig brødrerne Kristian og Knud. Her er deres indtryk af turen og bilen:


Den nye X-TRAIL

Vi blev tilbudt at tage til Norge for at afprøve den nye Nissan X-TRAIL og samtidig se på ekstremsport. Det kunne vi ikke sige nej tak til.

Vi så bilen første gang ved Bergen lufthavn. Herefter kørte vi de ca. 100 km til Voss i vidunderet og måtte sande, at Nissan X-TRAIL er ganske komfortabel. Det er en bil vi gerne lader konerne kører på café i. Interiøret er af høj kvalitet og der ikke nogen knirkelyde  og i det hele taget meget lidt støj. Bilen føles ikke klodset, trods sin størrelse. X-TRAIL leverede en fin og solid præsentation på Norges snørklede landeveje. Bilen har  6 trins automatgear, en lækker detalje, der bare gør bilen endnu mere komfortabel.


Bilen stinker langt væk af luksus og komfort

Efter indkvartering var det tid til noget action. Vi skulle ud og riverrafte på en flod, Strandaelva, kategori 3-4. Det var ganske udmærket, men midt under det hele forlangte de en svømmeprøve, hvilket blev for meget for den ene af os. Vi var taget til Norge for prøvekøre en X-TRAIL og ikke for at blive våde.

Om aftenen blev det atter mere civiliseret, idet vi fik et foredrag med Ivar Erik Tollefsen, som fortalte om Paris-Dakar. En levende fortæller og i øvrigt en af de rigere mænd i Norge.

Dagen efter stod den på kravlegård for at lære bilens terrænegenskaber at kende. Nissan X-TRAIL har forhjulstræk. Med et drej på en knap går man i 4X4, endnu et drej låses centerdifferientialet og mekanikken bremser automatisk ned til 20km/t ved stejle nedkørsler, den såkaldte Down Hill funktion.
Derefter blev vi sluppet fri og kunne køre til Sæteren, hvor paragliding startede fra. Ned herfra så vi Down Hill funktionen i brug. Her kunne vi, uden brug af bremser eller speeder, sikkert og let bringe bilen tilbage til fast banet vej. En virkelig lækker detalje, der helt sikkert bliver et hit.

Herefter var det afsted til Nissan 4X4 test track. En virkelig god udfordring der virkelig viste hvad X-TRAIL formår væk fra den asfalterede vej. X-TRAIL står ikke på nogen måde tilbage for konkurrenterne.

Efter endnu komfortabel tur på landevejen, endte vi Bergen og fløj derefter til DK, mætte af oplevelser og meget tilfredse med den nye X-TRAIL. Kodeorderne er nytænkning (mulighederne i bagagerummet og Down Hill funktionen), ekstrem komfort og rigtig gode terrænegenskaber. Se den syrede X-TRAIL reklame her eller de tekniske specifikationer.

 

Overlevelse i Norge

Overlevelse i Norge.

‘Nogle kender ikke deres mål før de er noget halv vejs’ det var det min lære fortalte mig inden vi forlod bussen i norge.

Vores mål var, at udforske så mange fjorde med ´minimal oppakning, på 7 dage skulle dette gøres….

Vi blev sat af midt ud på en øde vej, ingen mennesker i miles omkreds. Det var helt roligt, behageligt og stille.

Vi havde minimal udstyr med fordi det nu var min ‘eksamen’, det eneste vi havde som vi kun måtte bruge til nødstilfælde var. Nødrakketer, sendere og en satelit telefon. Men kun hvis det var nødvendig, og vi brugte ingen af delene.

vi udforskede den ene vidunderlige natur til den anden, vi så de bedste udsigter nogen sinde. Vi drog op og ned af bjergrygge, udforskeder de grotter vi kunne finde og svømmede i de søer vi så. Det var bare om at prøve så meget som mulig. Men jeg kunne jo ikke slippe for den grund til at vi var her, jeg skulle udføre nogle mindre opgaver om dyr, planter og personlig sikkerhed. Samt tage huske prøver og lave et knob og en type bål om dagen. Men hey, det var det værd. Det har lært mig rigtig meget om mig selv og naturen. Det var min første ‘rigtige’ overlevelses tur. Og det var det værd.

Da vi blev samlet op igen af bussen, sad vi og snakkede om at lave flere ture og om jeg måske selv ville være instruktør men jeg takkede nej til det med instruktør pladsen da jeg lige selv vil køre mit eget tempo indtil jeg syntes jeg var klar til sådan noget.

Men det forhindrede da os ikke i at planlægge en ny tur til Island….

Kiteskiing

KITESKIING

 

Af Jesper Thomsen

 

Fornemmelsen af at blive trukket over en vidde med ski på benene i let puddersne er noget af det mest fantastiske man kan opleve, hvis man er til fart og spænding i kombination  med naturoplevelser! Og hvem er ikke det ?

 

 

I modsætning til et skisejl kan en kite føre dig både med  og mod vinden, så frihedsfølelsen bliver nærmest ubeskrivelig på en vindfyldt dag. Kiting er ikke risikofrit, men når man først behersker kiten er det rigtig sjovt. De fleste begynder med at kite frem og tilbage uden helt at vide, hvad de har gang i, men efter færdighedsniveauet øges, begynder det virkelig at blive en sjov oplevelse. Nu er det tid til at lære at hoppe og lave tricks, for dem som føler sig komfortabel med dette. Her er der utallige muligheder og kun fantasien (og modet) sætter grænser. Du kan både hoppe og lave tricks fra et skihop, men kiten har også kraft nok til at hoppe fra fladt terræn. Hvert år arrangeres der Norske Mesterskaber i snowkiting i disciplinerne Freestyle og Race.

 

Andre kiter på fjeldtur fra hytte til hytte med fuld pakket pulk på telemark- eller randonnéski. Her giver kiten mulighed for at tilbagelægge enormt store afstande på en dag.

    

Hvor?

Norge har nogle af de bedste områder i verden for kiteskiing. Store flade arealer er ideelle for kiteskiing, og det enorme højfjeldsplateau på Hardangervidda er blandt de bedste områder. Her  kan du parkere bilen lige ved ‘legepladsen’ eller tage toget til Finse. Her er der næsten alltid vind og den er stabil, hvilket er en forudsætning for kiting. Frossent vand er at foretrække,da de er frie for sten og andre uregelmæssigheder som ikke er populære af glade kitere.

 

Historik

At tage sig frem ved hjælp af vinden er ikke nyt. Allerede tilbage i slutningen af 1800-tallet brugte Fridtjof Nansen på sine ekspeditioner teltet som sejldug på slæden. De tidligste europæiske beretninger om brug af drager(kites)  er dateret til 1589. Foilkiten som bruges idag blev opfundet i USA i 1960’erne. Før kitens virkelige gennembrud sidst i 1990’erne, har skisejl været brugt sammen med ski og gør det stadigt. Det som er godt med kiten er, at du kan krydse mod vinden, som en sejlbåd. Kiten kan flyve i meget lidt vind, da den er meget højere oppe end skisejlet.

 

 

 

Udstyr

En ny sport kræver selvsagt nyt udstyr, og for en middel-udstyrsfreak kan det hurtigt blive dyrt at teste nye ting… Der findes to hovedtyper kites: foilkites og tubekites. Hver type har sine fordele og ulemper. Tubekites er op-blæsbare kites som i udgangspunktet er designet for brug på vandet. Foilkites er en 2-lags dug med luftkanaler og er beregnet for brug på land.

Kites er som regel mellem 20 og 30 meter oppe i luften og genererer derfor meget kraft. Linerne på store kites er derfor lavet til at kunne tåle mere end 300 kg. pr. line. Der findes 2-liners kite, men de fleste bruger 4-liners kite. Kiten styres med stave (sticks) eller med bom (control bar). I tillæg bruges en trapez (magebælte/sele) som kiten fæstes i  for at aflaste armene og ryggen, når man kiter langt.

 

Sådan kommer du i gang

De aller mest udsatte er de som prøver uden at tage et kursus, fordi de tænker ..”hvor svært kan det være at styre en kite med ski på benene..?” mens de ser, hvor legende let det ser ud for de, som kan det.

 

Jeg var selv en af dem. En kammerat og jeg lånte utstyr og tog af sted- dette skulle vi nok klare. Heldigvis var der næsten ingen vind, så kiten kunne knapt holde sig i luften, og vi kom ingen steder. Det gik heldigvis godt, men i andre tilfælde har man set både dødsfald og andre alvorlige ulykker for folk, som har prøvet sig frem.

 

At lære at styre en kite er ganske let, fandt jeg ud af, efter jeg tog et kursus. Der gik ikke længe før jeg fik ski under kiten og strøg frem og tilbake på vidderne. Jeg var ‘fanget’ med det samme! Ugen efter måtte jeg investere – dette var det mest farlige ved at tage et kursus!

 

Et lille råd til dig som køber ny kite: Pak den ud hjemme før du tager den med ud i vinden, for synet som møder dig kan tage modet fra de fleste: Et tilsyneladende kaos af liner i forskellige farver nærmest vælter mod dig, når du ruller kiten ud. Og da er det håbløst, hvis ikke det er vindstille – og det er det ikke! Det er med andre ord en fordel at have klargjort kiten hjemme før du forsøger at pakke den ud i stiv kuling og snefygning..

 

Kurser

Som det antydes er det en stor fordel at tage et weekendkursus i kiteskiing. Her lærer du at pakke kiten ind og ud, starte, flyve og lande kiten, krydse mod vinden og alt det sikkerhedsmæssige omkring kitingen. Det kan anbefales på det stærkeste, og måske møder du nogle fremtidige kite-kammerater.

 

4ELEMENTS arrangerer kurser hver anden weekend vinteren 2006 samt hele vinterferien og påskeferien. Mere info på www.kitecamp.net

 

 

 

 __________________________________________________________________________

 

THE END

Nye muligheder i Norge – Hemsedalen

Nye muligheder i Norge – Hemsedalen

 

I september er det åbner klatrestien VIA FERRATA i Hemsedalen for offentligheden.

 

Aktivitetsarrangøren Norske Opplevelser har sammen med Skarsnuten Hotel og Skarsnuten Management udviklet dette konsept for første gang i Norge.

 

Daglig leder i Norske Opplevelser Niklas A. Herland er lederen at projektet. Han har været på studietur i Franke for at teste projektet.

 

Målgruppen

 

Alle over 12 år med normal fysisk form, som ønsker en fjeldtur

af de helt specielle med Sikkerheden i højsædet. Niklas A.

Herland tror de unge muligvis vil bruge denne oplevelse

som et springbræt til Hemsedalen andre fjeld.

 

Oprindelse

 

Det er en af de mange stier fra 1. verdenskrig, som blev laget

for soldater nemmere og Mere sikkkert kunne komme over

besværlige fjeldpas. I Frankrig, Schweiz og Italien er man nu

nået så langt, som til at turister kan leje udstyr og gå på egen

hånd af lidende ruter.

 

læs mere på denne adresse.

www.micguide.com norsk hjemmeside

 

 

 

 

Ni gode fjeldregler for Backpacking i Norge

 

 

Ni gode fjeldregler for Backpacking i Norge

 

Jeg har været på højskole i Norge. Et kursusforløb på 9 måneder. I den tid var vi af og til på fjeldet og gå med rygsæk. Disse meget gode retningsliner som jeg ved en tilfældighed har fundet på det norske Internet har jeg oversat til dansk. Der til har jeg tilføjet mine egne erfaringer.

  1. Tag ikke på langtur uden træning. For at have glæde af en lang tur på fjeldet, må du sørge for god træning før turen. Træn helst med rygsæk udenfor løjperne, gennemfør træningsturen selv om vejret og føres er dårligt. Måske er det netop der du får erfaringen som du behøver til turen på fjeldet. Turens længde bør tilpasses efter din fysisk og psykiske form, din erfaring og det udstyr du har med. Chokolade er godt at have med – det giver energi. Nordmændene har gerne romtoddy med på tur – det er varmt og godt.
  2. Fortæl hvor du går hen. Mange turisthytter, hoteller og pensionater har specielle kasser til at lægge skriftlige beskeder om hvor du går hen. Det kan være til hjælp for evt. redningsmandskaber. Det vigtigste er at du planlægger turen så du ikke behøver at blive reddet af andre.
  3. Vis respekt for vejret og vejrmeldingerne. En gammel regel siger at man ALTID skal respektere en dårlig vejrmelding, men ikke ubetinget stole på en god. Uanset vejrmeldingen bør du altid være rustet mod dårlig vejr. Husk at en frisk brise kombineret med slud eller kulde kan give forfrysninger. Vejrmeldinger giver ingen detaljeret varslinger om alle de lokale vejrsituationer i vore fjeldområder. Selve varslet er ofte rigtigt. Problemet er at forudsige nøjagtigt tidspunkt for vejrændringer. Tag derfor hensyn til vejrvarslingerne også i de tilgrænsende områder og følg selv med i vejrets udvikling.
  4. Vær rustet mod uvejr og kulde selv på korte turer. Tag altid med i rygsækken og det udstyr fjeldet kræver. Når du ser uvejret komme, eller det bliver koldere, bør du straks tage godt med tøj på, yderst en stor anorak, lange vindbukser, vindvanter og varmt hovedbeklædning. Det er vigtigt at du gør det i tide! Frosne fingre og vind har mange gange gjort det umuligt at få tøj på. Stå med rygge mod vinden og hjælp også de andre med at få tøjet på.  
  5. Lyt til erfarne fjeldfolk. Erfarne fjeldfolk kan ofte give dig oplysninger om skredfarlige steder, om vind- og sneforhold og om hvilken rute du bør vælge.
  6. Brug kort og kompas. Hav altid kort og kompas med og lær at bruge det. Studere kortet før turen og tegn ruten du skal gå ind på kortet, dermed har du lag et grundlag for en sikker gennemførelse af turen. Vurder hvor lang tid turen vil tage. Følg godt med på kortet også når det er klart vejr og god sigtbarhed, så ved du til enhver tid hvor du er. Kik på klokken når du går og følg ligeledes med i hvor lang tid du har gået og sammenligne det med kortet. Når vejret først trækker til, kan det være overraskende vanskelig at fastslå nøjagtigt hvor du står. Læs kortet fremover, og bemærk punkter som du kan genkende. Holder du et våget øje med den tid du har gået kan du også have en ide om det er klogt at forsætte eller det er tid for at vende om. Tilføj evt. egne bemærkningsværdige punkter på kortet (tak ikke kortet ud medmindre det er vindstille). Tegn eller skriv hellere uden på plastlommen.. Et løst kort kan let blive taget af vinden. Stol på kompasset. Brug kortlomme som kan hænge rundt halsen og omkring livet. Tag gerne retning mod terrændetaljer som kan lede dig mod målet. Men pas på at du ikke mister kursen du har taget ud fra et kendt punkt. Sørg for at du enten hele tiden kan se punktet eller at punktet ikke er for langt væk. Men pas på for pludselig kan det være sumpet eller der kan være små vandløb så det kan være en fordel at følge kortet. Det er også en fordel at kigge sig tilbage og se ruten fra den anden side specielt hvis du skal tilbage igen samme vej.    
  7. Gå ikke ud alene. Går du ud alene, kan ingen give dig øjeblikkelig hjælp eller få varslet redningsmandskaber hvis du er kommet i vanskeligheder. Det betyder ikke at du uden videre kan følge dig tryg om du er med et selskab. Du bør undgå store selskab, særlig hvor der er deltager med forskellige forudsætninger. Et selskab er aldrig stærkere end det svageste led.  
  8. Vend om i tide, det er ingen skam at vende om. Hvis du er usikker på om du vil nå målet pga. dårlig vejr eller føre, så vend og gå tilbage. Forsøg ikke at trosse vejret. Andre kan sætte livet på spil under forsøg på at redde dit liv. Beslutter du at lave ændringer på turen, så husk at give besked til den hytte som venter på dig. Går du ud på en tur i frisk og usikker vejr, så gå helst mod vinden. Så det er lettere at gå tilbage.
  9. Spar på kræfterne og grav dig ned i sneen om nødvendig eller søg ly for vinden ved klippevægge. Stærk vind gør tøjet større. Afpas farten efter den svageste i selskabet, og undgå at blive våd. Hvis I går bag ved hinanden på række bør du vende dig om for at se om de andre kan følge med – i uvejr er det vanskeligt at høre om nogen råber. Husk at spise og drikke tit. Ved anstrengelser trænger kroppen mere drikke end du føler behov for. For lidt dikke og mad går dig svag og du kan miste modet. Vent ikke med at grave dig ned i sneen til du er udslidt, nogle timer i en snehule kan du godt klare. Prøv at grave dig ned en gang hvor du har overskud til det, så du har opnået lidt erfaring med det i tilfælde det er nødvendigt. En Vindslag kan også være et brugbar.

Rjukan Update

Mix-klatring er ved at tage fat for alvor i Norge. I Rjukan er det specielt området Krokan (Gausdalen) der har set udvikling og der er flere ruter der er værd at se nærmere på, både traditionelle og moderne boltsikrede kreationer. Der er noget for de fleste, fra moderate “klippestarter” på is ruter til mere drytool-intensive oplevelser. Der er dog også andre steder man kan klatre “moderne is”. Venstre side af øvre svingfoss er en klassiker som dog er mere is end mixklatring. Kan sikres fint med isskruer og lidt klippegrej.

Der blev for nyligt etableret en ny mixlinje på højre side af Nye Vemorksfoss (førstebestigning: Feb. 2004, Kasper Berkowicz, Mads Granlien, Søren Svinth). Ruten hedder Tanja og er meget moderat i sværhedsgrad, ca. M5+ og velsikret med bolte på klippedelen (3 stk.) Klatringen er ikke tung men lidt tricky da det ikke er alle placeringer der er positive. Efter klippedelen får man fornøjelsen af at   klatre stejl is i en slags kaminformation, hvor man kan få no-hands-rest ved at læne ryggen mod klippen i klassisk kamin-position. Denne position kan også med fordel bruges til at sætte isskruer – Super fin klatring. Man kunne varme op ved at klatre selve Nye Vemork og derefter abseile ned og klatre mix-varianten. Derved er der lidt mere at komme efter.

Fortsat god vinter til jer alle.

Den store, De mange og De grimme

Vi befinder os i Tromsø i Nordnorge. Jeg er taget herop for at studere fiskebiologi på universitetet. Det nærmeste vi kommer på fiskene, er ved dissekering i laboratoriet. Jeg må tage sagen i egen hånd, hvis jeg vil  kigge nærmere på fiskene i levende live. Så er det jo heldigt, at jeg har medbragt flere stænger end bøger på mit “studieophold”. Indtil videre har jeg holdt min fiskefeber ved lige ved hjælp af fangster af småsej og torsk op til 4 kg fra kysten, men jeg må nå helt derud hvor de store bor, inden mit fly letter mod hjemlandet. Bådleje er dyrt heroppe, så jeg er glad, når jeg finder en sejlbåd til billig leje. En sejlbåd er nok ikke optimal, men så længe den får os ud på dybere vand er jeg tilfreds. (Det skal lige nævnes at jeg godt kan finde ud af at sejle.) Jeg får overtalt min kæreste og 2 andre danske studerende til en 2-dages tur. Båden bliver pakket med proviant, soveposer og en masse havgrej, og vi er fyldt med de højeste forventninger da vi stikker til søs.

Med vind i sejlet og solskin i nakken sejler vi hen til en plads med god strøm, hvor vi mener, at der bør være godt efter torsk. At dette var min heldige uge burde jeg ha’ vidst, da dette var første gang, jeg skulle prøve min nye havstang, som jeg havde netop havde købt for penge, jeg vandt i pokerspil et par dage tidligere.

Sejlet hives ned og pirkene sænkes. Dette skulle vare en helt særlig fisketur, og det viste sig med det samme, da første hug er på min nye stang og meget tungt. Min pokergevinst bliver testet til sit fulde på denne første fisk som dunker nede i dybet. Vandet er klart, og vi ser, at det er en torsk et stykke før den bakses helt op til overfladen. “Holdkæft hvor er den stor” udbryder Jannik, mens der gøres klar til landing. Vi er jo bare et par gutter og en tøs på tur, og er ikke forberedt på storfisk, så tanken om et stort net eller en gaf har ikke strejfet os. Men Martin får fat bag gællerne og smider den op på dækket. Man skulle tro vi var til fodboldkamp og ikke på fisketur, for det næste der sker er, at vi alle hopper i båden med armene over hovedet, mens vi råber og skriger og giver høj fem. Det er tydeligt, at ingen af os før har været i nærheden af en torsk af den størrelse eller forventet noget lignende på vores lille ekspedition. Vægten kommer frem. Op til denne tur har jeg drømt om måler. Når vægten viser 11 kg, er min dag, min fisketur – ja mit semester i Nordnorge reddet. Vi skal være i båden 24 timer mere uden køleboks, så fisken ryger i vandet med et stort plump og svømmer direkte mod bunden.

Jeg er overvældet af fiskelykke og nyder en velfortjent kold norsk øl, mens jeg ser de andre fange adskillige mindre torsk og hyser, men så er det tid til noget nyt. Næste stop er en plads den lokale grejbutik anbefalede som Norges bedste plads til havkat, og efter denne tur, skal meget til for at overbevise mig om noget andet. Med en sejlbåd tager det tid at komme fra fiskeplads til fiskeplads, men sejlturerne er fine i sig selv – især med en måler på samvittigheden. Det er efterhånden blevet aften, og vinden har taget af, så sejlbåden driver helt perfekt. Aften betyder ikke at det bliver mørkt, for solen går ikke ned heroppe om sommeren. Tænk bare hvilke muligheder det giver for en ivrig fisker!

Vi gør havkatte-pirkene klare.  Jeg har bundet ekstra sølvglitter på som lokkeeffekt, et tip fra samme grejhandler der anbefalede stedet. Min kæreste døber hendes pilk “Diskodronningen” pga. dens sølvglitter og lyserøde “skørt”. Havkat er en aggressiv fisk, og vi dunker pirkene mod bunden i håb om at fremprovokere et hug. Diskodronningens dunkende flirt og flagrende skørt bliver åbenbart for meget for en havkat, for Malene er den første der får bid. Det er et godt stykke optil overfladen, og hun får lov til at arbejde før den kommer op. Martin griber fat i forfanget, og heldigvis har han medbragt en stor balje til at opbevare fisken i, da det ville være for farlig for os og båden at have den liggende på dækket. Havkatten prøver at bide alt den kan komme i nærheden af. En geddes tænder kan virke faretruende skarpe, men en havkats kæber kunne snildt knuse knoglerne i ens hånd… Den lever af at knuse og spise dyr som muslinger og søpindsvin. Dette ses på dens kraftige kæber og store tænder. “Hold kæft hvor er den da grim” udbryder Jannik. Han har fuldstændig ret. Dette må være en af de grimmeste fisk der findes. Jeg er den næste der får en missekat op, og når jeg kigger på havkattens grimme fjæs indser jeg, at denne fisk er noget ganske særligt. Det er lidt ligesom at lande en smuk ørred på kysten, bare modsat… Man husker sin største fisk, sin smukkeste fisk, men min grimmeste fisk, den vil jeg også huske længe endnu.

 

Havkattene bliver ved med at hugge med små mellemrum, og vi bliver efterhånden ømme i armene og trætte af se deres stygge udtryk, og beslutter os at prøve en tredje plads efter torsk igen. Hvornår skal vi sove?, spørger Malene, men da det er lyst hele natten, er vi tre gutter ivrige efter at fiske videre. Klokken er næsten midnat, og det går jo så godt, så hvorfor stoppe nu?

Nu er vi ude i midten af et sund, hvor der efterhånden er blevet helt vindstille. Ikke godt for sejlbåden, men fint for os der driver stille med strømmen i sundet mellem bjerge og midnatssol. Når vi først finder torskene er de ikke til at slippe af med. Jeg har aldrig oplevet noget limende. De er ikke så store som den første, men de er alle vegne. Vi sænker pirken til bunden, strammer op, og ofte er der hug før vi når at give et ryk. Jannik, som også har ophænger på, fanger to ad gangen og udbryder “hold kæft hvor er der da mange”. Jeg kunne være erhversfisker, med det antal vi fanger, men det er snarere dyreplageri, da vi sætter dem alle ud efter at have været en igennem en  rimelig traumatisk oplevelse. Jeg klemmer modhageren ind på min pilk, så fiskene er nemmere at få af krogen. De nægter simpelthen at holde op med at bide, og da vi efterhånden er blevet så trætte af at fiske beslutter vi at lægge os på anker og sove. I morgen har vi stadig hele dagen til at fiske i før vi skal aflevere båden!

Havkat på pilk?

I Danmark fanges havkat stort set kun på agn og pirke bruges ikke til dem. I Nordnorge er pirke meget populære efter havkat, eller steinbitt, som de kalder den. De bruger runde pirke som er tungest i bunden. Så tilsættes en masse blæksprutteskørter og fjer og flash, hvis man har fluebindegrej. Disse fiskes så ved at lade pirken dunke mod bunden, så hårdt som muligt. Dette ophidser havkatten og den hugger af aggressivitet. Desværre er det meste af havkat-fiskeriet i Danmark på vrag, og man ville derfor sikkert miste mange pirke hvis man skulle dunke dem mod vraget. Men hvis du fisker steder hvor der er dybt, med en stenbund med muslinger og søpindsvin, og der findes havkat, prøv da en provokerende pirk og se om det norske kneb virker. 

Billig og hurtig toptur i Norge

Er det muligt at bestige et bjerg af rimelig højde i nærheden af Danmark hvis tiden er knap og budgettet lavt? Svaret er ja.

 Et rigtigt godt bud er bjerget Gaustatoppen, der med sine 1883 meter er Telemarkens og Sydnorges højeste punkt. Dette fjeld rejser sig højt over sine omgivelser, og er eneste høje bjerg i miles omkreds. Fra toppen har man Norges bedste udsigt, hvis vejret vel at mærke er klart. Hvis dette er tilfældet,  kan man se et landområde svarende til 50.000 kvadratkilometer eller 1/6 af hele Norge. Dette view er hele turen værd.

Gaustatoppen (1883meter)                                    Bjergkammen på toppen

Udsigt mod SV fra toppen                                  Undertegnede på vej opad

Praktiske oplysninger:

Beliggenhed: Gaustatoppen ligger nær byen Rjukan, et par hundrede kilometer stik vest for Oslo. Øst for bjerget har man Tuddalen, hvor skiresortet Gaustablikk ligger, mens Gausdalen ligger på den stik modsatte side af bjerget. Rjukan turistkontor kan hjælpe med overnatningsmuligheder mm. Tjek også www.gaustatoppen.no for information.

Ruter til toppen: Man kan selv bestemme hvor hårdt det skal og hvor lang tid man vil bruge på det.

Rute 1, den nemmeste mulighed: Fra Rjukan, der kun ligger 300 meter over havet i en meget stejl og snæver dal, går en asfalteret vej op ad skrænten til Tuddalen. Snak med turistforeningen om transportmulig-heder op til Tuddalen og Stavsrobekken parkering (1300 m), hvor ruten starter. Der er på ingen måde tale om bjergbestigning i sin vildeste betydning, da det er ren vandring til toppen. Turen derop tager ca. 2-3 timer, så alle kan være med. Det er nemt at genkende toppen, da der står et stort militær tårn deroppe, og desuden er der også en hytte, som man kan leje sig ind i. Hytten kan udlejes gennem Skien Telemark turistforening og ligger i 1850 meter. Vil man stå på det allerhøjeste punkt skal man fortsætte ad bjergryggen bag hytten mod nordvest til man når et kors.

Rute 2, en sværere og længere mulighed:  Dette er ruten, som jeg selv har erfaring med. Man starter nede i selve Rjukan by, hvorfra der er næsten 1600 højdemeter til toppen, en højdeforskel der ikke har sin lige mange andre steder i norden. Fra byen går stien stejlt op mod Gaus-dalen i lidt over 1000 meter. Der går også en grusvej op til Selstalie i Gausdalen, så har man ikke lyst til at komme derop på egne gåben, kan man måske være heldig at få et lift med et køretøj. I Gausdalen er der gode muligheder for at slå telt op, og der er et par flotte søer. Stien følger omtrent en højspændingledning i dalen før den drejer mod NØ op mod Gaustatoppens sydvestvæg. Stien er tydelig i starten, men jeg husker, at den blev sværere at følge nær toppen. Her er den meget stejl, og man skal også passere et par stejle snepassager, hvor man med fordel kan støtte sig til en vandrestav, isøkse eller lignende. Man når bjergryggen lidt SØ for militærtårnet, og den videre rute derop giver lidt sig selv.

Der er også andre ruter op til toppen. Forhør dig om dem hos turist-foreningen. Det kan også være godt med et vandrekort til denne rute, som egner sig godt til 2-3 dage.

Se billeder fra min tur i efterårsferien 2000 her.

Transport: Fra København til Oslo er en god og billig mulighed Säfflebussen, der har flere afgange hver dag. Tager ca. 8 timer, og man kan også køre om natten.

Prisen for en enkelt tur er (efterår 2002):

Mandag-Torsdag:  220 dkr. (180 dkr. for studerende, pensionister og unge under 26 år.)

Fredag-Søndag: 310 dkr. (250 dkr. for studerende, pensionister og unge under 26 år.)

Fra Oslo til Rjukan kan man med fordel tage Rjukanekspressen, hvor prisen er 260 dkr. for en enkelt samt 25% rabat for studerende. Tager ca. 3 1/2 time en vej.

Norges største udsigt

-god fornøjelse

Saltstraumen 2002

Årets sommerferie vil være kraftigt præget af fiskeri, da jeg sammen med familien og nogle venner kører nordpå.

Målet er Saltstraumen som ligger 1200 km nord for Oslo og der blev sidste år fanget flere helleflynder på mellem 15 og 45 kg. af et hold danske lystfiskere. Det er helt klart muligheden for at fange en helleflynder som trækker mest, men også naturen bliver helt sikkert en stor oplevelse.

Det sidste stykke tid er gået med at lave forfang, støbe pirke og lodder samt gøre fiskegrej og båd klar til afgang og på fredag den 5. juli går turen mod nord. Vi forventer at ankomme til Saltstraumen sidst på lørdagen og så skal den næste uge bruges i området.

Fiskeriet deroppe er meget specielt fordi strømmen kan løbe med over 20 knob, hvilket betyder at det praktisk kun er muligt at fiske i et par timer omkring strømskift. Der fiskes med pirk/wobler efter sej og torsk og der fiskes med agn efter havkat, brosme og helleflynder. Der er meget gode muligheder for at fange sej på 3-7 kg. og enkelte større med de største over 15 kg. Fiskeriet efter helleflynder kræver meget mere tålmodig, og der er langt mellem fiskene.

Vi er 2 både som tager afsted, og hvis vejret bliver flot, tager vi sikkert et par dage til Røst, hvor der hver dag fange utroligt mange sej over 10 kg. Alt dette kan du læse mere om her på siden, hvor der dagligt vil blive rapporteret om fiskeriet og turen.