Tag-arkiv: Kina

Smukt og vedkommende portræt af Kina.

Boganmeldelse

Ny bog om Kina skildre dette, for mange, stadigt ukendte land. Bogen giver et fascinerende indblik i Kinas: mennesker, natur, kultur og historie.

Denne bog præsenterer billeder, historier og fortællinger om natur, kultur, mennesker, historie og arkitektur. Billedmaterialet er omfattende og tæller mere end 700 vedkommende fotografier fra alle egne af Kina.

Alle nysgerrige, videbegærlige og rejselystne mennesker, der vil være på forkant med de kommende Olympiske Leges værtsnation, anser KINA for at være en guldgrube af fascinerende viden.

Historie – Kinas historie beskrives levende. Historien er illustreret med tidslinjer og arkæologiske fund tilbage fra 5000 fvt helt frem til i dag og afsluttes med et kig på, hvad fremtiden byder på for Kina.

Natur – Kina er et stort land, og naturen byder på bjerge, floder, kyster og ørkener. I denne bog præsenteres Kinas natur med flotte store billeder ledsaget af relevante, klassiske kinesiske vers og ordsprog.

Mennesker – Det kinesiske folk repræsenteres af almindelige kinesere, der fortæller deres egen hverdagshistorie. Mød blandt andre løssjordsbonden, iværksætteren, naturlægen, operasangeren og fiskeren og få et indblik i deres hverdag, arbejde, tanker og ønsker.

Kultur – Kinas sjæl er mere end 4000 år gammel. Kunst, religion og litteratur har overlevet ydre påvirkninger og krige, og kulturen har selv sat sine spor på de omliggende kulturer. Bogen beskriver forskellige tænkere og giver mange eksempler på den enestående kunst og litteratur.

Arkitektur – Den kinesiske byggestil er en kombination af praktisk bolig og åndelig velvære. Arkitekturen omfatter pælehuse, moderne kontorhøjhuse, klostre, haver, templer, moskéer og broer.

KINA er bearbejdet af Danmarks førende Kina-eksperter, Bent Nielsen fra Københavns Universitet og Michael Jacobsen fra Copenhagen Business School.

Bogfakta
Titel: KINA
Sider: 360, farver
ISBN: 978-87-7900-618-8
Dansk redaktion: Bent Nielsen og Michael Jacobsen Vejl. pris: 349 kr Forlaget Globe

Boganmeldelse

 

Kinas mange ansigter

Et lille billed-indblik af alt det Kina har at byde. Fra min tur i Kina sommer 2003.

Indgangen til ‘Den forbudte by’ i Beijing. Et kæmpe billede af formand Mao pryder stadig indgangen.

Mao er død, nye tider i Kina. Nu stræber Kina opad, her illustreret af det 420 meter høje Jin Mao Tower i Shanghai.

Abe i park nær Guilin. Jeg vandrede, og pludseligt var der aber over det hele, meget hygeligt.

De flotte risterrasser ved Longsheng. Også benævnt dragens rygrad.

Tiger Leaping Gorge. Yantze floden har skabt denne snævre op og til 3500 meter dybe kløft.

I Kina spiser de alt. Min kammerat forsøger sig med ‘gede penis’. Velbekomme !

Vi drikker os fulde i lokal brændevin sammen med nogle lokale Pekingesere.

Stenskoven nær Kunming.

Pagode ved Suchou.

Klatring nær Yangshuo.

Yangshuo, et unikt karstlandskab

Landskabstypen

Landskabet omkring den mindre kinesiske landsby Yangshuo er fortryllende og eventyrligt. Her findes vel nok det smukkeste karstlandskab i verden. Overalt rejser der sig høje kalkstensklipper op af rismarkerne. Et karstlandskab er et landskab bestående af eroderet kalksten. Erosionen af landskabet har ikke været jævn, nogle steder har været mere modstandsdygtige mod det nedbrydende vand end andre områder, og det er i disse mere resistente klipper der nu står tilbage som mægtige kalkstensklipper. Kalksten eroderes relativt nemt, og det er derfor også i disse landskaber man finder drypstenshuler, som der også er mange af i Yangshuo området.

  Foto : Li Jiang floden mellem Yangshuo og Guilin

  Hvor ligger Yangshuo?
 
Yangshuo ligger i den kinesiske provins Guangxi Zhuang, en provins i det sydvestlige Kina lige nord for Vietnam. Provinshovedstaden er Nanning.
  Guangxi provinsen
Hvordan kommer man til Yangshuo?
 
Ikke langt nord for Yangshuo ligger den store by Guilin. Hertil kan man flyve fra de større byer i Kina eller man kan ankomme med tog. Fra Guilin er der busser sydpå til Yangshuo, en køretur på omtrent en time. Alternativt kan man komme med bus fra Provinshovedstaden Nanning, hvortil man kan komme med fly eller tog. Nanning ligger dog ret langt syd for Yangshuo. Der er også busforbindelser til Guangzhou og Hong Kong, der efter kinesisk målestok ikke er så langt væk, dog adskillige timer med bus.
 
Info om Yangshuo
 
Yangshuo er en af de mest populære backpacker byer i Kina. Det er en mindre landsby klemt inde mellem adskillige imponerende kalkstens-klipper og lige ud til Li Jiang floden. Det er et chill out sted, hvor man kan slappe af og nyde livet et par dage. Mange backpackere bliver her i lang tid, da der er så smukt og så meget at opleve. De fleste overnatnings-steder ligger ved en enkelt gade i midtbyen, turistgaden. Her er der masser af stemning, hoteller, restauranter, barer, turbureauer, forretniger mm. Det er billigt at overnatte, og der er hård konkurrence, så det er nemt at få en seng for 2$ . Også mad er billigt. I mange restauranter er der mulighed for at se fede film eller bytte rejsebøger. Om aftenen stiller restauranterne borde og stole ud på gaderne, og det er ekstremt hyggeligt.
 
Aktiviteter
 
1) Flodtur
 
En sejlads på Li jiang floden mellem Guilin og Yangshuo er et must. Disse officielle sejlture mellem de to byer er meget dyre. I stedet tilbydes der mindre mere uofficielle ture fra byen Xingping mellem Guilin og Yang-shuo. Disse ture kan organiseres i Yangshuo med bustransport til og fra Xingping, og er billige. Der sejles i noget af de fineste kartslandskab, floden er omgivet af imponerende klipper. Et af de steder man sejler er udødeliggjort på de nuværende 20 Yuan sedler. Det er sjovt at se hver-dagslivet folde sig ud langs og i floden. Man ser bl.a. vandbøfler og fiskeri med skarv. Fiskerne bruger skarv-fuglen til at fange fisk med. Den dykker simpelthen ned i vandet og fanger fiskene. Der er bundet et snor omkring skarvens næb, så den ikke sluger de større fisk. Meget pussigt.
 
2) Klatring
 
Kalkstensklipperne omkring Yangshuo er et paradis for klatrere. Der er en del klatreinstruktører i byen, og tilmed er et par af de lokale barer forsynet med indendørs klatrevægge.
 
3) Mountain Biking
 
Det er yderst populært at leje mountainbikes i Yangshuo og det er billigt. Det er fortryllende at cykle rundt i dette underskønne landskab og opleve det oprindelige Kina med rismarker, vandbøfler, stråhatte mm. Endvidere er mountainbikes nyttige til at komme rundt til områdets seværdigheder, såsom huler, klatring mm. Kina er i en rivende udvikling, så det er med at opleve Yangshuo før charmen går af byen. Man kan tage på en guidet tur med en lokalkendt, og man indtager så typisk en frokost på dennes landsted, meget hyggeligt.
 
 
4) Caving
 
I nærheden af byen findes mange drypstenshuler. Man kan enten selv cykle ud til dem, nogle koster penge at besøge, eller man kan deltage i en arrangeret tur.
 
5) Bamboo rafting
 
På “Dragon River” kan man tage en bamboo rafting tur. Det er stille rafting uden white water, men man passerer enkelte små vandfald. Landskabet er her måske endnu mere idyllisk, fredeligt og smukt end landskabet omkring den større Li Jiang flod.
 
6) Longsheng risterasser
 
3 timer fra Yangshuo i nordlig retning finder man de fantastiske risterrasser ved Longsheng. Jeg henviser til en anden artikel på adventureguiden.
 
7) Vandring
 
Det er muligt at bestige mange af klipperne omkring Yangshuo. Det er hårdt, men udsigten er formidabel. Lidt udenfor byen findes den populære “Moon Hill”, et bjerg med et hul i. Der er trapper det meste af vejen, men skal man helt til tops skal man ud på en mindre sti. Hver opmærksom på ivrige gamle damer, der vil score en skilling på turisterne.
 
8) Guilin
 
Landskabet er i Guilin næsten så smukt som i Yangshuo, men ikke helt. Guilin er vokset ukontrolleret, så der er ikke så meget charme. Det er en stor by. Men det er områdets trafikknudepunkt, og der er da nogle gode parker samt templer at besøge.
 
Læs mere om yangshuo her:
  
 

 
The End
 
 

Dragens Rygrad – et landskab i Kina

I det sydlige Kina nær Lóngshèng ligger et eventyrligt område. På kinesisk kendt som “Lóngji Titián” af Lonely Planet oversat til ‘Dragens rygrad.’ Navnet dækker over utallige rismarker, der former bjergene i fantastiske mønstre, så langt øjet rækker. Om foråret er terrasserne dækket af vand, der får bjergene til at glitre i solen, mens de om sommeren er helt lysegrønne af risplanter.


En uforglemmelig udsigt over Dragens rygrad

Min veninde og jeg tog i forbindelse med et besøg i Kina en guidet bustur fra byen Guìlín for at se dette forunderlige landskab. At vores tur var guidet mærkede vi dog kun i forbindelse med, at vi blev kørt op til selve bjergområdet. Efter vores ankomst satte guiden sig på bjergbyens eneste beværtning og sendte os ud i bjergene sammen med et fåtal af andre unge, der havde valgt samme tur. På den måde kunne vi få lov til at udforske området i vores eget tempo.

Bjergene er fyldt af små stier, der snor sig op og ned mellem terrasserne. Terrasserne har været dyrket i flere århundrede af de bjergbønder, der generation efter generation har deres daglige gang for at pleje planterne.

 


Bønderne må slide hårdt under den bagende sol

På terrasserne dyrkes ikke kun ris men også chili. Derfor er der en hel speciel krydret duft, både fra planterne men også fra de mange høstede frugter der ligger og tørrer på de små husterrasser. Chilierne bliver solgt i tørrede bundter af små ældre kinesiske damer, der er næsten ligeså præget af bjergluften, som de indtørrede frugter.

Dette område opfylder i høj grad ens forventninger kulturmæssigt. Lokalbefolkningen er meget imødekommende, selvom det er næsten umuligt at føre en samtale. Skal der indgås en handel om chili eller andre småting, kan man dog komme langt med fingersprog.

Bjergene er også befolket af de særlige Yao kvinderne, der lader deres hår gro, til det når ned til jorden. Deres hår er bundet op i store frisurer, men kvinderne lader sig gerne fotografere for et par få Yuan med udslået hår. Dette kan måske virke en smule turistet, men kvinderne og deres lange hår er ikke desto mindre en del af den kinesiske kultur i denne del af Kina. 

Bliver man træt af at gå langs de smalle stier, er det muligt at lade sig transportere i en bærestol af et par kinesere. Selvom de ikke så ud til at have større besvær med at transportere de lokale rundt på bjergvejene, ville vi dog under vores besøg ikke udsætte de to mænd for vores danske kampvægt. Bjergvejene snor sig op til en højde af 800 meter, hvorfra man får den bedste udsigt.

Området ligger ca. 80 kilometer fra Guìlín, så turen med bus tager nogle timer. Disse timer er dog godt givet ud, når man først står og skuer ud over det skællede landskabet og indsnuser den krydrede bjergluft.
 

 

Tiger Leaping Gorge

Er man en verdens trekker, saa er Tiger Leaping Gorge i Kina et must. Kloeften er blandt de dybeste i verden i konkurrence med et par stykker i Peru og dalen mellem de to 8000 meter bjerge AnnaPurna og Dhaulagiri i Nepal. Sidste aar saa jeg Colca Kloeften i Peru, der ogsaa pastaaes at vaere den dybeste, og nu da jeg med egne oejne ogsaa har set Tiger Leaping Gorge, kan jeg maaske komme med en sammenlig-ning. Jeg synes disse 2 kloefter ligner hinanden en del, de er begge meget snaevre og meget groenne. Hvilken der er den dybeste kan jeg ikke rigtigt afklare, men begge har en hoejdeforskel paa ca. 3900 meter mellem flod og tilgraensende bjerge. Tiger Leaping Gorge er klemt ned mellem 2 hoeje snebjerge, Haba Snow Mountain og Jade Dragon Snow Mountain over en straekning af ca. 35 km. Begge disse bjerge er omkring 5600 meter hoeje, og floden (Yangtse) loeber i en hoejde af omkring 1700-1800 meter. Kloeften er stejlest op mod Jade Dragon bjerget, her rejser der sig en naesten lodret bjergvaeg fra flod og op til toppen af bjerget, ganske imponerende. Paa denne side af floden er der alt for stejlt til veje og bebyggelse, saa selve trekket finder sted paa den anden side af floden, hvor der er mindre stejlt, men dog stadig med store drop offs af og til. Kloeften har faaet sit navn, da en tiger under flugt menes at have sprunget over floden. Kloeften er meget snaever visse steder, maaske helt ned til en 10-15 meter, men om en tiger kan springe saa langt skal vaere usagt.

Yantze floden dybt nede mellem 2 bjerge. Foto: LN, September 2003

Info om trekket

Tilgang: Kloeften ligger i Kinas Yunnan Provins, der ligger lige nord for Burma, Laos og Vietnam. Det er nemmest at tage sit udgangspunkt i Provinsens hovedstad Kunming, endnu en af Kinas millionbyer. Her kan man nemt flyve til. Fra Kunming maa man tage en bus til Byen Lijiang, en bustur paa ca. 8 timer i nordvestlig retning. Lijiang ligger lige sydoest for Jade Dragon bjerget, mens kloeften er paa den anden side af bjerget. Trekket kan startes i begge ender af kloeften, enten i Quitau eller ogsaa i Daju. De fleste vandrer fra Quitau til Daju, da dette af en eller anden grund koster lidt mindre. Pt koster det 30 Yuan (25 dkr.) at trekke i kloeften, men starter man i Daju skal man aabenbart betale lidt mere. Jeg startede derfor i Quitau. Begge byer er ca. 3 timers buskoersel fra Lijiang, der er ikke saerligt langt, men det tager sin tid i disse bjergrige egne.

Vandrebeskrivelse: Det bedste kort over trekket kan erhverves paa hotellet First Bend Inn i Lijiangs charmerende gamle bydel. Det er en haandtegning af vandreruten, tegnet af en skotsk Orientering Mapper.(Neil) Jeg brugte selv det kort, og jeg for ikke vild, saa det var ganske godt og praecist. Hele vandreturen er paa ca. 40 km. Her foelger en kort rutebeskrivelse med udgangspunkt i Quitau:

Dag 1. Byen ligger i 1930 meters hoejde ved en sideflod til Yangtse. Trekket startes fra den nordlige side af denne flod. Gennem kloeften findes baaede en High Trail og en Low Trail. Low trail er en asfalteret vej, der loeber gennem hele kloeften. High Trail er en regulaer sti og er den egentlige vandrerute. Stien er rimelig nem at foelge, da der er masser af malede pile paa sten og traeer at foelge. Sidefloden foelges et par kilometer foer man kommer til selv Yangtse floden. Vandrestien loeber paa den nordvestlige side af Yangtse, altsaa den side hvor Haba Snow Mountain ligger. Dette er perfekt, da man saa har super views mod den anden side, der er den mest imponerende. Langsomt begynder stien at gaa opad, og ved 28 bends gaar det i haarnaalesving for alvor stejlt op. Man naar turens hoejeste punkt (2670 meter) ved toppen af disse sving, og her er der en breathtaking udsigt ned mod floden. Der er smaa landsbyer undervejs og flere Guest Houses, de fleste vandrere overnatter ved Half Way Guest House (2450 meter), ca. 7 timers gang fra Quitau. Naeste dag er det muligt at vandre hele vejen til Daju, men dette er en lang haard tur, hvis man ogsaa lige skal naa en tur helt ned til floden. Ydermere skal man krydse Yangtsefloden med faerge for at komme til Daju, og sidste faerge afgaar sidst paa eftermiddagen.

Dag 2. Her det normalt af vandre til landsbyen Walnut Grove, hvor der er et par steder at overnatte. Denne straekning er ikke saa lang, men tager man en detour helt ned til floden ved Middle Gorge (hvilket de fleste goer) saa bliver det snildt til en god dagstur. Kort foer Walnut Grove gaar High Trail ned til Low Trail (asfaltvejen), der naesten foelges resten af turen. Denne dag kan tage fra ca. 3 til 6 timer afhaengig af om man gaar helt ned til floden, hvilket jeg ikke synes man skal snyde sig selv for.

Dag 3. Fra Walnut Grove foelger man vejen over flere kilometer indtil kilometer sten 30. Herfra gaar man opover en skraent paa en mindre sti, og foelger den gennem 2 landsbyer indtil man kommer til faergelejet. Det er ikke sikkert faergemanden lige er der, saa man maa enten vente lidt eller haabe at faergemanden paa den anden bred har faaet oeje paa ‘en. Paa den anden side af floden er der ca. 45 minutters gang til Daju. Denne dag tager ca. 5 timer. Start tidligt, hvis du vil hjem til Lijiang paa 3. dagen, da sidste bus fra Daju gaar omkring kl. 13 eller 14. Man kan dog overnatte i Daju.

Generelt. Overnatninger koster omkring 10-15 Yuan og der er god og billig mad paa de forskellige Guest Houses. I regntiden Juli-September kan det regne rigtig meget, bedste tid er maaske maj og juni, men hoejsaessonnen er sidst paa sommeren. I aar var der saerligt faa trekkere, nok grundet efterdynninger af SARS. Trekket foregaar i hoejder omkring 1800-2700 meter, saa det er ikke specielt koldt. Jeg brugte ikke lange bukser, men et regnslag er et must. Bus til de to startbyer koster ca. 13 Y (Quitau) og 23 Y (Daju).

Tiger Leaping Gorge, Middle Gorge. Foto: LN    September 2003


 

The End

Backpacking In South East Asia

Tiderne skifter, men i Kina gaar det maaske staerkere end noget andet steds. I storbyerne i oest er der stor oekonomisk fremgang og et byggeboom, der er helt ufatteligt. Jeg har sjaeldent set saa mange kraner i gang paa samme tid som i Beijing. Byen skal afholde sommer OL i 2008, saa der bygges masser af nye hoteller, storcentre og veje. Byerne i Oest er meget amerikaniserede med hoeje glasbygninger, shopping malls, og en MC Donalds restaurant paa hvert andet gadehjoerne. Shanghai er endnu vildere end Beijing og laengere fremme i udviklingen end soesteren i nord. For 10 aar siden var Pudong omraadet af byen naermest kun marker, men nu er det skyskrabere der praeger dette nye areal af byen. Jin Mao tower paa 420 meter er nu Kinas hoejeste bygning, og verdens 3. hoejeste. Lige ved siden af er de foerste spadestik til Shanghai World Financial Center taget, denne bygning skal blive 490 meter, saa man maa sige at Asien er ved at give USA baghjul inden for nye vilde bygningsvaerker. Er der nogle skyscraberfreaks derude (jeg er jo nok selv en af dem), saa tjek siden www.skyscraperpage.com

Men, det oprindelige Kina er lige om det naeste gadehjoerne. Gaar man ind i de snaevre gader i de saakaldte hutonger, de gamle bykvarterer, saa er man pludseligt i en ny verden. Her er nye lugte, markeder, og nogle gange saa stille, at man skulle tro man var i en lille landsby, og ikke i en by med over 10 mio. indbyggere. Dette oplevede jeg baaede i Shanghai, men ogsaa i Beijing. I Beijing er Den Himmelske Fredsplads fuld af turister og gadesaelgere, men gaar man et par meter vaek fra denne plads, befinder man sig i en labyrint af smaa gader, hvor folk maaske aldrig har set en turist foer. Dette er en meget speciel kontrast at opleve.

Den originale Pagode                    Fremtidens Pagode?

Ogsaa ude paa landet er der enorme forskelle. I landsbyerne har mange mobiltelefoner og motorcykler, men tager man sin cykel og koerer ud til landbrugsarealerne, saa oplever man primitivt landbrug, hvor markerne ploves ved hjaelp af vandboefler, der luges ved haandkraft mm. Dette er et smukt syn, et droemmebillede af Kina, man skuer ud over marken og ser kvinder med straahatte og maende der gaar tur med boeflen, men paa asfaltvejen lige bagved luer fremtiden og udviklingen, personificeret af audier or ringende mobiltelefoner.

At rejse i Kina

Kina er foerst rigtigt begyndt at blive et godt backpackerland, for mange siden var det vanskeligt at rejse rundt i dette maegtige rige. Stadig idag kan der forekomme problemer for den individuelt rejsende. Kineserne er stadig ikke saa gode til engelsk, men der er en stigende interesse for det. I de stoerre turistbyer er der ikke saa mange problemer, og saelgerne kan lige de ord, der kan give dem penge, “hello water, hello hotel, look alooka, postcard? etc. meget sjovt. Man maa tage hatten af for de gamle damer og maend, der hver dag loeber efter turister over flere kilometer paa den kinesiske mur eller andre smaabjerge for maaske at saelge en enkelt vand eller cola, de proever ihaerdigt med deres ” hello water. long way, 3 hours”

Hvad oplever man ellers paa sin rejse igennem Kina? Kineserne har absolut ingen koekultur. De presser sig snildt foran uden respekt for medmennesker, og de myldrer ind i metrotoget, foer vi andre er kommet ud!, temlig irriterende. Kineserne spiser naesten alt, og de sviner utroligt meget under middagen, nogle gange havner halvdelen af maden paa gulvet, sammen med en del spytklatter, meget appetitligt. Det er ogsaa svaert i trafikken, trafiklys overholdes ikke, saa det er isaer svaert at vaere fodgaenger, men det er en spaendende udfordring selv at komme ud at cykle i dette inferno. Hvad ellers? Jo, kineserne snorker rigtig meget, isaer naar man koerer i tog og gerne vil sove! Endvidere kan de godt li at gaa baglaends, giver det en bedre kondi? Som turist opfattes man som en atm maskine, der er penge at hente, men da Kina endnu ikke er den stoerste turistnation, er det sikkert mere slemt i andre lande i Sydoestasien. Der er dog isaer mange piger der kommer op til os fyre, de vil gerne snakke lidt engelsk med os, laere lidt, men er det mon det hele? Som foelge af den begraensede turisme bliver man ogsaa stirret paa ustandseligt.

Der er ogsaa masser af gode oplevelser, men dem maa du selv komme ud at se naermere paa! By the way, SARS is over, so no problem.

Lidt guf: Rismarker, risterrasser, flot natur, anderledes kultur, kinesiske mur, etc.


 

The End

Jin Mao Tower, Shanghai, Kina straeber opad.

Backpacking i Sydøstasien

Fra Slutningen af Juli 2003 og frem mod marts 2004 vil jeg backpacke i Sydøst Asien, og jeg vil prøve løbende at sende rejseartikler hjem til adventureguiden. Turen kommer omtrent til at forløbe gennem følgende lande: Rusland, Kasakstan, (Kirgisistan), Kina, Laos, Vietnam, Filipinerne, Malaysia, Brunei, Singapore, (Indonesien), Thailand, Cambodia, Myanmar, (Bangladesh), Nepal og Indien. Landene i parantes er usikre, hvorvidt de skal indgå i rejseplanen.

Stenskoven ved Kunming, Kina

Første del af rejsen bliver en overland tur med den trans centralasiatiske jernbane fra Moskva til Peking via Kasakstan. En spændende rute, som kun de færeste turister benytter sig af, den trans mongolske jernbanerute er klart mest populær.

Jeg kan forestille mig, at der vil komme rejseskildringer om jernbane turen gennem centralasien, måske byhistorier fra Moskva og Peking, Angkor templerne i Cambodia, Bagan templerne i Myanmar, trekking i Nepal mm, og hvis muligt en rejseskildring fra alle de lande jeg kommer igennem.

Risterasser i Filipinerne

Andre historier kunne omhandle up to date info om SARS, strandguide, full moon partys, ja hvem ved, følg med i føljetonnen, “Backpacking in East Asia”

se mere info på min hjemmeside

Her nogle af godterne der venter forude

Angkor, Cambodia

http://www.angkorwat.org

Bagan, Myanmar


Bohol, Filipinerne


The End

Info om SARS

Er det sikkert at rejse til Sydøstasien med udbrudet af SARS i dette område?

Situationen ændrer sig hele tiden, i det ene øjeblik fraråder WHO rejser til et land, og i det næste øjeblik gives der igen grønt lys. Er man backpacker og står overfor en rejse til østen kan man godt komme i tvivl, om det er for farligt at rejse afsted, eller om risikoen for smitte er overdrevet.

Det bedste man kan gøre, er at holde sig opdateret, hvilket kan gøres på nedenstående sider:

WHO  (verdens sundheds organisationen)

Statens Serums Institut

Udenrigsministeriet

www.dk-finder.dk/sars-info.htm


 

Hiking i Kina

Mange backpackere, der rejser i Kina, bliver efter et stykke tid trætte af de store, larmende byer, man ofte befinder sig i. Og selvom det kan være svært at tro, især hvis man kommer fra de overbefolkede megabyer på østkysten, er det faktisk muligt at slippe væk fra menneskemængderne og ud i naturen. Et sådant refugie finder man i Gansu og Sichuan-provinserne ude mod vest. Her ligger en række mindre landsbyer, hvorfra det er muligt at tage på vandreture i de omkringliggende bjerge og dale. Der er enorme områder, som er fuldstændigt uberørte af mennesker, og man kan sagtens bruge dagevis på at vandre i den storslåede natur. Det anbefales dog at nøjes med dagture, med mindre man har fået grønt lys til at campere af politiets udlændingeafdeling, PSB.

 

Scener fra Labrang Kloster i Xiahe

Fra Lanzhou i Gansu kan man rejse sydpå via små bjergveje, hele vejen til Chengdu i Sichuan. Denne rute har tidligere været off limits for udlændinge, men blev engang i halvfemserne åbnet. Turen tager godt fire dage, ikke medregnet ophold i de forskellige byer på ruten. Rejser man ad denne rute, får man samtidig en enestående chance for at se tibetanere og deres kultur på tæt hold. Dette område var nemlig en del af Tibet indtil halvtredserne, da den kinesiske regering flyttede provinsgrænserne, og gjorde Tibet meget mindre end det oprindeligt var. Kina holder nu Tibet i et jerngreb, og på mange måder ser man faktisk mere åbentlyst den tibetanske kultur langs ruten mellem Lanzhou og Chengdu, end i selve Tibet, fordi man herude i ‘det glemte Tibet’   ikke længere fører streng kontrol med udlændinge. Så har man lyst til at se lidt af den tibetanske kultur, uden at tage til Tibet, er her en mulighed.

Bakker og dale omkring Xiahe

Fra millionbyen Lanzhou kan man tage en bus til den lille by Xiahe, ca. seks timer mod syd. Her ser man straks en flig af Tibet, idet ca. halvdelen af byens indbyggere er tibetanere. Byen er opdelt i den tibetanske og den Han-kinesiske del, og i den tibetanske del finder man let et billigt guesthouse at bo i. På Tara’s Guesthouse kan Tara selv være behjælpelig med gode råd om vandreture i omegnen. Og så er det absolut værd at stå tidligt op og prøve hendes friskmalkede yakokseyoghurt, som er af en anden verden! Man kan også leje cykler og tage på ture ud af byen, og bliver man træt af den megen motion, kan man sagtens bruge timer på at udforske det fantastiske Labrang Kloster som ligger i byen, og huser lidt over 1000 munke. Vil man have info om klosteret skal man bare finde en munk der taler engelsk, de er glade for at have gæster, og bruger gerne tid på at fortælle om livet bag murene. Vil man ind i hovedbygningen, må man dog deltage i en tur, som kan arrangeres på stedet. Klosteret er ufatteligt smukt, i flotte naturomgivelser, og hele vejen rundt går en såkaldt pilgrimsrute, hvor hundredevis af bedehjul er opstillet langs en sti. Her kan man se tibetanere i alle aldre udføre religiøse ritualer.

 

Langmusi

Fra Xiahe går turen videre til den endnu mindre by Langmusi. Idet Langmusi ikke ligger helt op ad hovedvejen, kan det være man bliver sat af godt fire kilometer uden for byen. Der er dog altid motorcykler og taxi’er klar til at fragte en helt ind til byen. Langmusi er endnu en fascinerende by, med endnu mere tibetansk præg end Xiahe. Indbyggerne er overvejende tibetanske, og den kinesiske tilstædeværelse anes kun lidt. Langmusi huser hele to klostre, som begge er mindre, men mindst lige så spændende, som Labrang i Xiahe. Man fortaber sig nemt i de smalle gyder mellem bygningerne i byen, og ender med at vandre rundt i timevis og tage det hele ind. Trænger man til naturoplevelser er byen omgivet af skøn natur, bjerge og dale så langt øjet rækker, så det er bare at snøre vandrestøvlerne og komme afsted. Igen anbefales det dog at checke med det lokale PSB hvad der er tilladt og hvad der ikke er. Det ville være surt at ende sin tur blandt bjerge og tibetanere, fordi man bliver deporteret tilbage til Lanzhou eller Chengdu!

   

Langmusi

Næste stop er Zöige, ca. fire timers kørsel fra Langmusi. Kort efter Langmusi krydser man provinsgrænsen, og er nu i Sichuan-provinsen. Zöige er ikke helt så charmerende som Xiahe og Langmusi, men naturen omkring byen er stadig flot, og med mindre man har baller af stål, ville det nok være en god ide at gøre holdt her. Vejene er mildest talt miserable, og busturene kan være hårde ved endestykkerne. Vil man gerne blive i Zöige en dag eller to, har man tid til at se nærmere på de to klostre byer har. Begge er smukke eksempler på religiøs kunst og kultur fra Tibet. 

Fra Zöige kan man tage til Jiuzhaigou, en fantastisk flot park lidt længere sydpå. Jiuzhaigou er velbesøgt af kinesiske turister, og med god grund. Parken har noget af det mest forunderlige natur jeg har set. Et stort skovområde med utallige små og store søer, alle med fantastisk dybblå eller grønt vand. Brusende vandløb og flotte vandfald dukker op bag hvert hjørne af stierne. Det er virkelig smukt. Man kan sagtens vandre rundt derinde, men idet parken primært er møntet på kinesiske turister, er der en del trafik frem og tilbage på hovedvejen. Kommer man i højsæsonen (maj-september) kan det være svært at finde et hotel med ledige værelser.

 

Jiuzhaigou

Længere sydpå kommer man til Songpan, hvor det er muligt at komme på heste-trek i bjergene (se venligst den kommende artikel ‘På hestetrek i Songpan’ for yderligere information). Selvom man ikke vil på hestetur er Songpan alligevel et besøg værd, om ikke andet så for at bryde den lange bustur til Chengdu. I Songpan er der rig mulighed for at købe tibetanske souvenirs, og der er et par cafeer med gode informationer om området.

Fra Songpan starter den lange tur ned gennem dalene til hovedstaden i Sichuan-provinsen, Chengdu. Det er en flot tur, omend man nok vil finde det svært at blive alt for imponeret, efter at have rejst hele vejen fra Lanzhou. Turen tager godt ni timer, med jævne stop for at gå på toilettet, købe mad og måske se lidt på udsigten. Vel fremme i Chengdu gælder det om at finde et godt hotel og få sig et varmt bad efter de noget primitive forhold langs turen. Siden den provincielle regering i Sichuan besluttede at gøre et par af de gamle backpackerhoteller forbudt for udlændinge, er der ikke længere meget at vælge imellem i Chengdu. Et af de gode, gamle, som stadig hænger ved, er Traffic Hotel, med rimelige priser og god info om alt mellem himmel og jord.

Praktisk:

De ovennævnte vandretursforslag er ikke særligt krævende, og man behøver ikke specialudstyr for at komme afsted – med mindre man er heldig at få tilladelse til at campere uden for byerne. Udstyr kan ikke købes noget sted langs ruten. Et par gode vandrestøvler er nok til at nyde naturen på denne tur. Der kræves dog en speciel busforsikring for at rejse med bus i Gansu-provinsen. Forsikringen kan købes på busstationen i Lanzhou, og det er en god ide at ofre de 20 kroner den koster. Forsikringen skal fremvises ved billetkøb i Xiahe og Langmusi. Den beskrevne tur kan naturligvis også gøres i omvendt rækkefølge, fra Chengdu til Lanzhou.

Både Chengdu og Lanzhou har fly- og togforbindelser til alle større byer i Kina.

 

Songpan

Byen Songpan ligger ca. ni timers buskørsel nord for provinshovedstaden i Sichuan, Chengdu. Herfra er det muligt at tage på rideture i den skønne natur i de omkringliggende bjerge. I Songpan er der flere konkurrerende hestetrek-arrangører, og det er med til at holde priserne på et acceptabelt leje. En hestetur koster ca. 60 kroner pr. dag, og inkluderer guider, telt og forplejning – plus en hest at ride på, selvfølgelig. Hestene er tamme, og selv utrænede ryttere, som jeg selv, kan tage på tur. Der er forskellige ruter at vælge imellem, alt fra to til syv dages trek. Man kan vælge at ride til et bestemt sted, hvor der er noget at se, eller man kan ride rundt i bjergene for at nyde naturen.

Vi valgte et tre-dages trek uden noget bestemt mål. Vi ville bare se naturen og bjergene. Og prøve at ride på heste, naturligvis, noget som min kæreste havde set meget frem til. Turen startede en tidlig morgen, og foruden os var fem andre udlændinge med. Der var hele tre guider til at holde styr på os og hestene, som foruden at skulle slæbe på os også bar telte og mad til tre dage. Vi red i ca. fire timer, før vi gjorde holdt. Først var vi lidt forvirrede, skulle vi virkelig allerede hvile for natten? Ja, det skulle vi, og det gik op for os at tre dage på hest altså ikke betød tre hele dage på hest. Det gjorde nu ikke noget, min bagdel var allerede godt øm, og hestene trængte tydeligvis også til at komme til kræfter, efter at have slæbt rundt på tunge udlændinge. Guiderne ville slå lejr lige midt på en temmelig beskidt græsplæne. Det var tydeligt at der havde været mange ture før os. Vi nægtede dog at bo i skidt og møg, og det endte med at guiderne tog os med op på en bjergskråning, hvor de slog lejr. Vores glæde blev dog hurtigt gjort til skamme, for guiderne fældede raskt væk mindst ti træer for at gøre plads til teltene. Ups. Vi ville jo bare se på naturen, ikke ødelægge den. Men sket var sket, og det var et pragtfuldt sted de havde valgt for os. Eftermiddagen var fri til at vandre rundt, og et stykke nede af bjerget fandt vi, til vores forbløffelse, en lille butik der solgte øl og cigaretter. For at råde bod på al det besvær vi havde været for guiderne, købte vi nogle flasker øl til dem. Det udviklede sig til en sen natteseance, hvor vi sad omkring bålet og delte øl og fortalte historier. Meget hyggeligt.

Dag to lignede den første. Jeg var blevet mere fortrolig med min hest, omend den havde en kedelig tendens til ikke at lystre. Men trods nervøse øjeblikke var jeg dog i stand til at nyde det hele. Endnu en gang slog vi lejr ikke langt over middag, og kunne igen bruge eftermiddagen som vi ville. Jeg brugte lang tid på at vinde min hests venskab ved at fodre den med brød, men den var ikke tilfreds. Måske var det brødet, som var næsten uspiseligt. Desværre var det hovedingrediensen i alle måltider på turen, men heldigvis blev der også lavet en vidunderlig kartoffelsuppe til, som vi levede af.

Dag tre skulle vi tilbage til Songpan, og et stykke af vejen red vi på en lille grusvej langs en flod. Her var nogle meget flotte broer, udsmykkede på tibetansk manér. Landskabet var det samme, granskov så langt øjet rakte, men ikke desto mindre flot. Vel tilbage i Songpan måtte vi tage til takke med et iskoldt brusebad, men det var bedre end ingenting efter tre dage til hest.

Songpan selv er en hyggelig lille by, og absolut værd at bruge en ekstra dag i. Der er et par templer man kan besøge, og nogle små butikker med souvenirs. Desuden er der en lille håndfuld cafeer, hvor man kan få masser af information om området.

Praktisk:

Man skal ikke bekymre sig om ikke at finde hestretrek-bureauerne, de skal nok finde en. Konkurrencen imellem dem er hård, og så snart man stiger af bussen står scouts fra bureauerne og forsøger at sælge dig en tur. Snus lidt rundt, og find ud af hvad der passer dig. 

Det kan være koldt oppe i bjergene, selv om sommeren, så sørg for at have varmt tøj med til nætterne i teltene. En sovepose ville være god at medbringe. Som sagt er maden ikke ligefrem inspirerende, men man kommer heller ikke til at dø af sult.

Et hestetrek kræver ingen forudgående kendskab til heste, så alle kan tage med. Hvis man gerne vil se den flotte natur, men ikke har lyst eller er i stand til at vandre selv, er et hestetrek således en god mulighed for at komme lidt væk fra byernes os og larm. 

Transport:

Man kan komme til Songpan med bus fra Chengdu, eller stoppe i Songpan på vejen fra Lanzhou til Chengdu (se artiklen “Hiking i Kina” for info om Lanzhou-Chengdu ruten). Busturen fra Chengdu tager ca. ni timer, og er en flot tur gennem de frodige dale. Både Chengdu og Lanzhou har fly- og togforbindelser til det meste af Kina.