Tag-arkiv: Kenya

Kilimanjaro, Toppen af Afrika

 “De forsvandt en lille smule foran mig, men så gik det op for mig, at de havde nået kraterranden. Jeg kunne se dem deroppe, der var ikke så langt. Jeg kæmpede mig derop, mens de andre stod og heppede. Det var en stor lettelse at nå op til randen i 5700 meters højde. Følelserne væltede op inde i mig. Tårerne piblede frem, jeg var utroligt lykkelig, snøftede af glæde. I horizonten kunne man se, at solen snart ville stå op. Det var et utroligt flot syn” ( uddrag fra min dagbog den 31. juli 2000)

Kunne du tænke dig at få samme oplevelse, så læs videre her ….

kilimanjaro en tidlig morgenstundKilimanjaro

Info om Kilimanjaro: Kilimanjaro er en kæmpemæssig “sovende” vulkan, der samtidig er Afrikas højeste punkt med sine 5896 meter. Vulkanen ligger 3 grader syd for ækvator i det nordlige Tanzania op til grænsen mod Kenya. Kilimanjaro massivet har en udstrækning på 40*60 km eller hvad der svarer til arealet af London. Vulkanen rejser sig næsten 5000 højdemeter fra de omkringliggende sletter og er et af de højeste fritstående bjerge i verden. Kili, som vulkanen populært kaldes, er nemlig ikke en del af en bjergkæde, men rejser sig abrubt op fra den flade savanne, og dette er et fantastisk syn. Massivet har 3 topområder. I vest Shira ridge på ca. 4000 meter, i øst det teknisk svære Mawensi (5149 meter) og i midten cirkelrunde Kibo, hvor det højeste punkt, Uhuru Peak (5896m), findes.

Ruter mod toppen: Kilimanjaro er et yderst populært bjerg at bestige, og masseturismen er over det. Dette skyldes nok bjergets status som det højeste i Afrika, men også det faktum, at bjerget er et af de højeste i verden, som kan bestiges uden hjælp fra reb eller kendskab til teknisk bjergbestigning. Der er tale om ren vandring.

Der er mange ruter op til toppen. De fleste starter fra bjergets sydside omkring byen Moshi (Machame, Umbwe, Mweka, Maua og Marangu ruterne) Fra vest kan man tage Shira plateau ruten og fra nord Rongai ruten. Uanset hvilken rute man vælger, er der typisk omkring 4000 højdemeter eller mere der skal overvindes. Højdesyge (se længere nede) er derfor en stor risiko på Kili. Det mest fascinerende ved bestigningen er nok de forskellig klima- og florazoner, som man passerer. Man starter i fugtig tropisk regnskov, der når op til ca. 3000 meter. Her er det varmt, og shorts og skjorter vil være foretrukket. Er man heldig, ser man måske et par aber. Næste zone er fra ca. 3000-4000 meter. Skoven stopper, og spredte buske og hede tager over. Man når her typisk op over det skydække, der kan ligge over regnskoven. Der er mere vind og det bliver mærkbart køligere i skyggen. Det er stadigt lunt i solen. Fra 4000-5000 befinder man sig i en højalpin ørken, der mest af alt er præget af blokmarker af vulkansk materiale. Et par enkelte hårdføre blomster kan ses hist og her. Ækvatorsolen er stadig lun om dagen, men temperaruren falder lynhurtigt, når solen går ned, og så bliver det hundekoldt. Fra 5000 meter og opefter er det nærmest arktisk. Vegetation er en mangelvare, men gletschere trives, selvom de er kraftigt på retur. Vinden er bidende kold, og luften er typisk kold, tør og klar.

Den nemmeste og mest populære af ruterne er Marangu ruten, der også populært går under navnet “coca cola ruten”. Omtrent 80% benytter sig af denne rute, hvor man kan overnatte i hytter undervejs. Ved hytterne kan man også købe drikkevarer, deraf nok navnet coca-cola ruten. På de andre ruter er telt den overvejende overnatnings-form. De fleste organiserede ture ad Marangu er på kun 5 dage, dette giver en meget ringe akklimatisering, og derfor er procentdelen af trekkere der når kraterranden meget ringe. Det må derfor anbefales, at man mindst bruger 6 dage på turen med eksempelvis 2 overnatninger ved Horombo hytten 3800 meter over havet. Denne rute når kraterranden ved Gillman’s Point (5685m), hvorfra det endnu tager 2 timer på kraterranden at nå Uhuru Peak (5896m). Mange orker ikke dette, og Gillman’s Point bliver for dem det endelige mål.

Marangu ruten, højdeprofil

Starter 2000 meter over havet

3900 højdemeter til toppen

Kibo hytten, 4700 meter, er sidste lejr før toppen

 

 

 

Kilde: Lonely Planet, “Trekking in East Africa”

 

Machame-Mweka ruten er måske den næstmest besøgte rute, og er i hvert fald i nyere tid blevet mere og mere populær. Opturen foregår af Machamestien, mens nedturen foregår ad Mwekastien. Da denne rute er lidt mere krævende end Maran-guruten, bliver den også af nogle kendetegnet som “Whiskey ruten” i kontrast til den mere overrendte coca cola rute. Turen tager mindst 6 dage, så der er en bedre akklimatisering end på Marangu, og chancen for at nå Uhuru Peak er større. Stien rammer også kraterranden tættere på Uhuru Peak end tilfældet er med Marangu. Ruten er også meget afvekslende, og på dag 3 og 4 vandrer man nærmest rundt om Kibo toppen fra vest mod øst i en god akklimatiseringshøjde på ca. 4000-4500 meter. 5. dagen (topdagen) er dog meget hård, idet man skal 1300 højdemeter op til Uhuru, hvorefter man typisk går hele 2900 højdemeter ned til Mweka campen. Det er normalt at starte fra Barafu campen ved midnats tid og nå kraterranden til solopgang kl.06. Uhuru Peak indtages omkring kl 7 eller 8, og man er først nede ved Mweka campen omkring kaffetid.

Machame-Mweka ruten, højdeprofil

Starter i 1800 meter

4100 højdemeter til toppen

Barafu campen i 4600 meter er sidste lejr før toppen

 

 

Kilde: Lonely Planet “Trekking in East Africa

 

Læs om de andre ruter i “Trekking in East Africa” eller søg via nettet.

Sæson: Tørtiderne juni-oktober eller januar-februar er bedst.

Praktiske oplysninger:

Organisering: Treks op på Kilimanjaro skal organiseres i samarbejde med et turselskab, hvilket gør bestigningen til en noget bekostelig affære. Det er ulovligt selv at tage udfordringen op uden brug af guide og bærere.

Af danske rejsebureauer, der har Kilimanjaro på programmet kan bl.a. nævnes:

Albatros Travel, Topas, Livingsstone Safaris og Scantantours.

I år 2000 var jeg med til at organisere en tur til Kilimanjaro. Jeg kan personligt bedst lide selv at opsøge lokale turselskaber, hvilket er noget billigere end at vælge en pakkeløsning med et dansk selskab. Det kræver dog en del research, men dette hører med til den sjove planlægning af en større tur. Internettet har bestemt gjort turplanlægning meget nemmere, og søger man f.eks på Kilimanjaro og touroperators eller Kilimanjaro og travel agents, så får man en masse brugbare sider. Vi brugte Sunny Safaris, som vi var godt tilfredse med.

Oplysninger kan bl.a. hentes via Tanzania tourist office, eller internetsiden budgettravel, hvor der bl.a. er lister over turoperatører mm.

En standard Kilimanjaro bestigning af 5-6 dages varighed koster i omegnen af 600-700 US $ per person. Maranguruten er den billigste rute. Man kan nok finde noget billigere priser, men pas på, kvaliteten kan svinge meget. Denne pris dækker for det meste alt; transport til/fra bjerget, trekkingtilladelser, lønninger, mad mm. Tjek altid omhyggeligt hvad en pris dækker, drikkepenge er ikke inkluderet i prisen.

Hver opmærksom på, at bærere og guider forventer en stor tipping (drikkepenge) efter turen er overstået. Mange vil forsøge at snyde dig, ved at virke meget skuffede omend beløbet måske er passende. Snak med turselskabet om passende tipping før afgang til Kili, eller snak med andre grupper om deres tippingniveau. Vores bærere og guider var noget negative med den tipping de fik, selvom den var af normal størrelse. Som tommelfingeregel bør tippingen være 10% af den samlede trekkingudgift. Dette beløb deles så mellem bærerne, kokken og guiden. Kokken forventer normalt mere end bærerne og guiden bør have den største tipping. Husk under alle omstændigheder at tippe, de lokale får en ringe løn, og de arbejder hårdt. Lonely planets “Trekking in East Africa” har gode afsnit om tipping og turpriser.

Litteratur: Lonely planet har 2 bøger som jeg kan anbefale. Det drejer sig om lp “Tanzania” og lp “Trekking in East Africa”.

Ellers har Nordisk Korthandel flere velegnede bøger og også kort.

På min personlige hjemmeside, kan man læse om min bestigning i år 2000, der foregik i samarbejde med De Studerendes Vandreklub. Der er billeder fra turen, og så er der også en detaljeret beskrivelse af bestigningen, som foregik af Machame-Mweka ruten. Beskrivelsen indeholder bl.a. mine personlige tanker og overvejelser under opstigningen, og der er også en del informationer om bl.a.højdesyge.

Shira camp

Højdesyge: Kilimanjaro er som nævnt ikke et teknisk svært bjerg at bestige, men som følge af den store højdeforskel mellem bund og top er man meget udsat for højdesyge. Højdesyge kan ramme alle uanset hvilken form man er I. Der er store individuelle forskelle på, hvordan man kan klare den tynde luft, og det er ikke til på forhånd at sige, om en person vil få problemer eller ej.

Hvad er højdesyge så?

Det er kroppens reaktion på det mindre iltindhold i luften jo højere man kommer op. På toppen af Kilimanjaro er der halvt så meget ilt som ved havniveau. Hvis man ikke langsomt vender sig til højden (akklimatisering), kan kroppen ikke følge med, hvilket kan føre til døden. Akklimatisering er en proces, hvor kroppen gennem langsom opstigning vænner sig til iltmangel. Dette sker f.eks. ved øget vejrtrækningsfrekvens, så der kommer mere ilt til lungerne. Ydermere vil der dannes flere røde blodlegemer, der mere effektivt transporterer ilt rundt i blodet.

En tommelfingerregl siger, at man højst må sove 300-500 meter højere end dagen før, for at opnå en god akklimatisering. Dette er et problem på Kili, da campene ofte ligger 800-1000 højdemeter fra hinanden. Kroppens første tegn på iltmangel giver sig til kende ved hovedpine, utilpashed, svimmelhed, søvnløshed, kvalme og appetitløshed. Dette er en mild form for højdesyge, og disse symptomer går ofte over i løbet af natten eller hvis man bliver en ekstra dag i samme højde.

Begiver man sig videre opad kan disse symptomer udvikle sig til opkast, gangbesvær, koordinationsvanskeligheder, tør hoste mm. Her er der kun en medicin der virker, gå ned, ned, ned. Det kan ikke siges nok gange, hvor vigtigt det er at komme ned i lavere højde, når symptomerne forværres. I værste fald kan man få væskeansamlinger i hjernen og væskeansamlinger i lungerne, to potentielt dødelige former af højdesyge.

Forebyggelse af højdesyge sker bedst ved akklimatisering, indtagelse af rigelig mængder væske og ved kulhydratrig kost. Et lægemiddel med navnet Diamox kan indtages ved akuthøjdesyge samtidig med nedstigning. Nogle læger anbefaler ikke Diamox som forebyggende medicin, da advarende symptomer måske sløres. Mere farlige symptomer kan derfor pludseligt dukke op uden varsel.

Udstyr: Det er vigtigt at have meget varmt tøj med og en varm sovepose. Over de 3500 meter er der typisk frost om natten, og på den sidste etape mod toppen vandrer man om natten, så man kan stå på toppen ved solopgang. -10 til -15 grader om natten er helt normalt lige før solopgang.

Vigtigste udstyr, tjekliste:

  • Varmt tøj, lag på lag er bedst, eks. uldent undertøj under fleece under vind og vandtæt yderskal
  • Shorts og skjorte i regnskoven på de nedre skråninger
  • Elefanthue eller lignende, hovedet er en vigtig del at holde varm
  • Solide og varme vandrestøvler
  • Vandrestave, især gode i den sumpede regnskov
  • Pandelampe/lygte til vandring om natten, + mange ekstra batterier
  • Solbriller og kasket mod den stærke tropesol, samt solcreme med høj faktor
  • Varm sovepose, komforttemperaur på -10 grader eller mere
  • Varme handsker
  • Drikkedunke