Tag-arkiv: Jomfruøerne

Mount Victory Camp

Midt i St. Croixs fanstatiske natur finde man Mount Victory Camp, som et overnatningssted for backpackere.


Restauranten

 

Stedets restaurant/bar er det prefekte samlingssted efter en lang dags vandring. Stedet danner også rammen som søndags ‘Camp cook-out’ hvor der serveres helstegt pattegris til tonerne fra et lokalt band.


Overnatning.

Stedet giver mulighed for overnatning i historiske omgivelser. Billedet ovenfor viser hvorledes indkvartering er bygget ind i en gammel slaveskole, bygget af Peter von Scholten.


Overnatning.


En af de mange skildpadder som lever i området.

Der er også muligheder for at overnatte i en teaktræs bungalow.


Bungalow


Køkkenet i bungalowen.


Sovepladserne.


Senge med myggenet.

Fra campen er der mulighed for vandring, ridning, ture på mountain bike osv.

Alt i alt kan jeg varmt anbefale stedet.

Læs mere på: www.mtvictorycamp.com
 

Trekking på St. Croix

St. Croix kan byde på meget mere end endeløse strande. Der er faktisk også nogle fantastiske muligheder for at vandre.

Vi var ude at vandre med Ras Lumumba fra AY-AY Eco Hike & Tours.

Turen vi var på hed ‘The Heights of St. Croix’. Turen tager en 3,5 til 4 timer og tager en over øens højeste ‘bjerge’ Mt. Eagle og Blue Mountain.

Fra diverse toppe og højdedrag er den en fantastisk udsigt over øen.

Turen går af små stier gennem junglen.

Undervejs på turen fortæller Ras om de lokale blomster og planter.


Et af de mange udstigtspunkter

 


Område hvor der tidligere blev dyrket sukkerrør

Undervejs er der udsigt til de mange flotte strande.

Turen tager en forbi de gamle sukkerplantager.


En gammel sukker mølle


Ras Lumumba

Ras Lumumbas brochure:

Jeg kan varmt anbefale Ras Lumumba hvis I skulle have lyst til vandre på St. Croix. Han har en ufattelig stor viden om naturen og kan arrangere ture lige fra et par timer til flere dage med overnatning i naturen.

Kontakt info:
Ras Lumumba Corriette
P.O. Box 2425 Kingshill, St. Croix VI 00851
Virgin Island
USA

tlf.: 340.772.4079
Mobil: 340.277.0410
E-mail: eco@viaccess.net

God tur!!!

 

Buck Island – St. Croix

Snyd ikke jer selv for en dejlig sejltur til Buck Island hvis I kommer til St. Croix, Dansk Vestindien.


Buck Island set fra St. Croix


Oversigtskort over Buck Island

Generelt
Buck Island er en ca. 19.000 ha. stor national park, hvoraf de ca. 18.000 er under vand. Buck Island blev først beskyttet i 1948 og senere udnævnt som nationalt monument i 1961.

National Parken er så absolut et besøg værd og kan besøges som enten en halvdagstur eller som en heldagstur.

På heldagsturen sejler man først til øens vestkant, hvor man kan få afprøvet sit snorkeludstyr og ofte møde den venlige rokke Sammy som nyder godt af godbiderne fra turbådene.


Rokken Sammy

Efterfølgende sejler man om til øens østkyst hvor der er mulighed for at snorkle på koralrevet som er en stor del af National Parken.


Koraller omkring Buck Island


Hjerne koral


Oversigtskort over national parken Buck Island


Snorkling på revet

Efter at have snorklet ved Buck Island sejler man tilbage til en af strandene på St. Croix, hvor der så bliver serveret grillmad.

Alt i alt en meget dejlig oplevelse hvor man får mulighed for at snorkle et lidt bedre sted end på de mange strande på St. Croix.


Du kan tage til Buck Island med Big Beard’s
www.bigbeards.com

 

St. Croix udfordrer dig fysisk

Cormorant strandhotel ligger rigtigt godt centralt paa St. Croix og med egen strand ca. 6 kilometer fra hovedstaden Christiansted. Men en rejse til St. Croix og Cormorant er langt mere end strand, palmer, sand, sol og tropiske drinks. Cormorant Beach Club er saa absolut en af de mere afslappende oaser, hvor du kan vaere dig selv, men alligevel nyde godt af et venligt personale, der er klar med de gode hemmeligheder. De gode hemmeligheder er de nyheder, der gemmer sig i maengden af events, og som ofte er der man kommer ind under “huden” paa sit rejsemaal.


Strand og hotel.

Ja, du befinder dig paa et afslappende hotel, der har formaaet at blende sig ind i den caribiske natur, et hotel, der ikke forstyrrer skoenheden, et hotel, der bevarer den lokale aand. Men du skal ikke langt for at opleve et rigt oe-liv med hiking, camping, lokal dans, den originale quelbe musik, golf, tennis, dykning, kayak, snorkling, ridning paa stranden og i regnskoven. Det er ikke blot golf, men golf paa en af caribiens smukkeste golfbaner, Carambola, som omringes af de frodige bjerge, hibiscus og bouganvillea, palmer, og flere hundrede aar gamle traer. Der er to andre golf baner paa oeen, lokaliseret oestpaa i det mere toerre klima, nemlig Buccaner og The Reef Golf Club. St. Croix er lig med aktiv ferie, eller lad det vaere skrevet, at St. Croix tilbyder mere end, hvad der kan naas paa 14 dage…. afhaengig af dine interesser naturligvis.

St. Croix er et paradis for dig, der oensker fysiske udfordringer naar du rejser. Vandreture i bjergenene med udsigt til det caribiske hav, naar du endelig er deroppe, hvor du ikke moeder mange paa din vej. Efter en god varm vandretur deroppe gaar turen ned, og det er bare fantastisk endelig at naa ned til oeens naturlige pool indkredset af klippevaeg og med boelgerne brusende indover dig. Her kan du snorkle, som saa mange andre steder paa oeen.

Midt i vores semi-regnskov ligger Mount Victory Camp, en eco-campingplads med delvist aabne hytter bygget smukt ind i landskabet og blandt andet bygget ind i en af Peter von Scholtens ruiner af hans 8 skoler.

Det er omfangsrigt at naevne alle udfordringer, men udover de allerede naevnte er der oeens jeep safari, som kan tilpasses dit temperament. Adrenaliet behoever ikke spares, hvis du oensker et sus paa de ofte ufremkommelige veje. Ofte afhaenger dette dog af vejr forholdene, et voldsomt regnskyl kan krydre turen gevaldigt. Udover at laere oeen at kende fra punkter, der ikke ellers er muligt, deler vores lokale chauffoer ogsaa ud af sin omfangsrige viden.

Paa stranden ved Cormorant vraelter i oejeblikket de store, smukke, gumpetunge skildpadder (100-200kilo) op og laegger deres aeg. Senere naar aeggene udklaekkes flokkes i 100-vise smaa skildpadder mod lys og stoej. Foer var det maanen, stjerner og havet, der kunne guide dem. Nu er det hotellets stoej, gaester og belysning, der tiltraekker dem, hvorfor gaesterne ofte befinder sig i faerd med at vise de ubehjaelpelige smaa paa rette vej mod havet.

Pelikaner strejfer over strand og pool og venter paa det rette oejeblik til frokosten er lige der, hvor den er nemmest af gaa til. Se mere paa vores hjemmeside og skriv endelig, hvis du har spoergsmaal angaaende vores tilbud, aktiviteter, St. Croix som rejsemaal, m.m.

Discover Scuba

Har du tænkt på om dykning er noget for dig eller kunne du blot tænke dig et specielt minde fra en ferie, så er Discover Scuba noget for dig.

Discover Scuba foregår på følgende måde:
1. Lidt teori.
2. Træning i poolen.
3. 1-2 dyk i havet med en instruktør.

1. Teori.
Først får du lidt teori om hvad det vil sige at dykke, samt hvad det er man skal være forsigtig med. Endvidere gennemgår instruktøreren hvordan dykket kommer til at foregå. 


Teori ved poolen.

2. Træning i polen.
Efterfølgende er det tid til at komme i poolen. Her lærer du at bruge udstyret.


Træning i poolen.

Du lærer alle de ting du skal kunne for at kunne dykke, så som:
– At puste luft i din vest, samt at lukke det ud igen.
– At tømme dit mundstykke for vand.
– At samle dit mundstykke op igen, hvis du skulle være så uheldig at tabe det.
– Og som nok det vigtigste så lærer du at trækkevejret under vand med mundstykket. Det føles lidt underligt i starten, men man vender sig hurtigt til det.


Mere træning i poolen.

3. 1-2 dyk i havet med en instruktør.
Så er du klar til at dykke i havet.


Dykning i havet.

Praktiske oplysninger:
Et Discover Scuba tager ca. 6 timer, lidt afhængigt af hvor langt der er ud til dykkerstedet.
Et prøve dyk koster ca. 90 US$ (115 US$ med 2 dyk).
Hvis du er blevet bidt af dykning kan du efterfølgende tage et 1 dags kursus, så må du efterfølgende dykke med en divemaster.
Eller du kan tage et PADI open water kursus, så kan du selv tage ud at dykke med en anden dykker.

Ovenstående prøvedyk er fortaget på St. Croix, Dansk Vestindien.
Dykket blev gennemført af firmaet St. Croix Ultimate  Bluewater Aventure.


Besøg deres hjemmeside på: http://www.stcroixscuba.com/