Tag-arkiv: Italien

Dolomiterne

Parco Naturale Dolomito di Sesto

Eventyrerne Lars og Lars på tur igen. Efter Vandreture i Schweiz skulle Dolomiterne også overvindes. Så efter vandreture ved bl.a. Matterhorn kørte vi til det nordlige Italien tæt på den østrigske grænse. Vi havde Lonely Planets ‘Walking in the Alps’ ved hånden. Planen var at lave et to dages trek i National Parken ‘Dolomiti di Sesto’. Et trek, hvor vi ville tage telt, mad og kogegrej med. Parken skulle indeholde nogle af de aller flotteste bjerge i Dolomiterne, især tre enkeltstående bjergtoppe kaldet ‘de tre synder’ skulle være smukke.

  The Fiscalina Loop Trail

‘Indgang til Val Fiscalina’

Vi valgte trekket Fiscalina Loop trail, der som navnet antyder går rundt om Fiscalina bjerget, der ses herovenfor. På kortet var der ikke anvist nogle campingpladser, men vi forestillede os, at vi kunne stille et telt op i nærheden af hytten ‘Refugio Locatelli’.

Trekket startede fra Hotel Dolomitenhof i ca. 1500 meters højde. Herfra var der ca. 900 højdemeter op til Refugio Locatelli i 2400 meters højde. Vi kom uheldigvis af sted lidt sent, da vi havde brugt næsten to timer på at køre omegnen tynd for at finde et bageri, da vi skulle have noget brød til vores pålæg. Det var Søndag, og alle butikker var åbenbart  lukket. Et par km. før Hotel Dolomitenhof fandt vi dog en lille restaurant/ishus, hvor vi kunne købe et par sandwich og lidt brød. Efter at have stillet bilen i den brændende sol, kom vi afsted lidt før middag. Tidligt på eftermiddagen efter hård opstigning nåede vi Refugioet, og vi fandt en sø i nærheden, hvor vi slog vores telt op, se herunder.

 

  ‘Vores lejr’

Vi valgte at slappe af resten af eftermiddagen ved den flotte sø. Vi slikkede sol, nød naturen, læste og så spillede vi lidt poker.

 

  ‘Vi spiller poker, og Gus (Lars C) har gode kort, (som sædvanlig)’ 

Jeg tabte første runde i poker, hvillket resulterede i, at jeg skulle give en øl senere på aftenen i Refugioet. I næste pokerrunde spillede vi om opvasken, og der vandt jeg så heldigvis. Gus måtte tage opvasken, men det er svært at finde et flottere sted at vaske op, så Gus tog det i stiv arm.

  ‘Gus tabte anden pokerrunde, og måtte vaske op’

Nu gik alt lige så godt, vi hyggede os, og havde fundet et super sted til teltet. Vi havde slået teltet op for flere timer siden, da en mand råbte oppe fra hytten ‘No camping, no camping’. Shit det var da løgn, skulle vi virkeligt til at flytte op i hytten, var det virkeligt ulovligt at campe her. Vi havde godt nok været de enste på stien med fuld oppakning, alle andre vandrede med små tasker, da de enten var på dagsture eller skulle overnatte i nogle af hytterne i området.

Manden løb ned til os. Det viste sig, at søen vi havde slået teltet op ved, og som vi havde vasket op i, var vandforsyningen til hytten, UPS. Det var manden naturligvis ikke så glad for, men ellers var han nu flink. Vi måtte flytte teltet væk fra søen og helst ud af syne af hytten, så eventuelle park rangers ikke kunne se os. Overnatning i det fri var nemlig ikke tilladt i denne park, men det stod der intet om i vores guidebog. Vi flyttede derpå teltet et stykke væk, og gik så op i hytten for at få nogle øl og spille kort.

  

‘Vi spiller kort, drikker øl, og nyder udsigten til ‘Tre Cime di Lavaredo’

De tre mest kendte bjerge i parken er ‘de tre synder’, som ses ovenfor og nedenfor. Det højeste af disse klippetårne når en højde af 3000 meter, og foden af bjergene ligger i ca. 2500 meter. Det var flot at se farverne skifte, da solen gik ned, det gav nogle gode solnedgangsbilleder.

‘Tre Cime di Livarado, ved solnedgang’

Næste morgen fortsatte vi vores rundtur rundt om Fiscalina bjerget. På den anden side af disse bjerge kunne man gå helt op på toppen af disse, hvorfra der var super views og drabelige drop offs. I samme område var der også mange skyttegrave fra 1. Verdenskrig. Utroligt man har forsvaret sig så højt oppe i bjergene. Det tog 3-4 timer at komme ned til bilen igen, og på vejen så vi bl.a. denne flotte sø.

‘Flot sø langs stien’

Hvordan kommer man til National Parken?

Parken ligger i det nordligste af Italien, faktisk i Sydtyrol, og ikke mange kilometer fra grænsen til Østrig. Den hurtigste vej til parken går via motorvej E45 mellem Insbruck i Østrig og Bolzano i Italien. Der drejes fra motorvejen ved byen Bressanone i Italien, og man kører til byen Innichen, hvor man drejer fra til Sesto. Har man mere tid anbefales den utroligt flotte ‘Dolomitenstrasse’ (Dolomitvejen), der går fra Bolzano til Cortina d´ Amp. En super flot vej, som vi kørte på, men som tager lang tid som følge af hårnålesving, på et pas var der op mod 30 af disse.

THE END.

Monte Rosa 2001

‘Udflugt’ til Vesteuropas næsthøjeste bjerg – Monte Rosa.

Tekst og billeder af Kim Eg

Foto fra Guggeligug-hytten op mod det kommende bjerg

– og her er så vindervejvalget… op ad ryggen til Gnifetti-hytten

Afgang fra gnifetti-hytten, I måtte vist vente på…

Rasmus og Kim mod passet. Det er vistnok Michael og kadetten lidt længere oppe

Solen titter frem

Kent, Thomas og Karen på toppen.

Trængsel i passet med Gnifetti-bjerget i det fjerne, med Margaritta-hytten på toppen.

Lyskamp’s stejle ryg og Matterhorn i baggrunden lidt til højre for lyskamp.

2 kåde soldater med Monte Rosa-toppen i baggrunden.

Sagføreren med Italien og Gran Paradiso i baggrunden.

Sol og sommer

Kim, Rasmus og helikopteren med forsyninger til Margaritha-hytten.

Udsigt fra altanen mod øst og ned…

På vej nedad igen

Lidt mere nedad

Flink italienere og kloge italienere…

Ja lige præcis, det bjerg som ham den dygtige danske bjergbestiger peger på med sin seje isøkse…

Drengene går amok nedad