Tag-arkiv: Grønland

Snorkling på Ikkasøjlerne i Ikkafjorden, Grønland

Ikkasøjlerne i Ikkafjorden er et af jordens naturlige vidundere. Søjlerne, som står op fra 20 meters dybde, er unikke og kan kun findes i Ikkafjorden. Ingen (kendte) steder på denne planet har der været de nødvendige sammenfald af geologiske og biologiske sammentræf, som er nødvendige for at søjlerne af Ikait kan opstå. Der er syv forhold der skal gøre sig gældende for at søjlerne kan opstå. For det første skal der være en særlig kemi, i de omkringliggende fjelde og denne kemi skal kunne gennemstrømmes af nedsivende vand, der søger op i fjordbunden. Fjordbunden er igen helt unik, i forhold til Ikkasøjlerne: Den er nemlig “forsejlet” med ler, der kun tillader det opsivende kildevand i at komme op enkelte steder og dermed danne søjlerne af Ikait. Temperaturen i fjorden må max. være 8 grader, ellers “smelter” ikaiten. Endvidere afstives søjlerne af algerne der vokser på dem.
Søjlerne blev genopdaget i midten af 90’erne. Dvs. at de har været kendt fra ca. 60’erne, rent videnskabeligt. Men alligevel har det i de mellemliggende år kun været de lokale, samt dykkere fra Grønlandskommando i det nærliggende Grønnedal, der har kendt til Ikkasøjlerne.

 

Ikkasøjle med udfoldet Søpølse.                     

AdventureGuides udsendte havde den fornøjelse at snorkle på ikkasøjlerne. Dette var en meget speciel oplevelse. Søjlerne varierer fra at ligne tynde flagstænger til at være små øer man kan stå på. På alle søjlerne pipler det ud med kildevand og man kan virkelig se det ellers ret nørdede fagområde “geologi” udfolde sig live. Søjlerne vokser i forhold til deres fætre i drypstenshuller med imponernede hast, idet en søjle kan vokse op til 50 cm på et år. 

Som nævnt er et af de krævede forhold, for at Ikkasøjlerne kan opstå, den lave vand temperatur. Da jeg snorklede i Ikkafjorden, målte jeg temperaturen til ca. 10 grader. Om søjlerne kan klare langvarige “høje” temperaturer eller om den globale opvarmning også vil ødelægge dette naturfænomen, ved jeg ikke. Men vil du opleve søjlerne er det bare om at komme afsted til Ivigtut kommune og få dig et par dyk. Hold øje med diverse dykkercentre, for at se om de arrangerer rejser, eller forslå det evt. i din egen dykkerklub. Nuuk Dykkerklub har tidligere været behjælpelig.

For mere detaljeret og videnskabelig korrekt information forslår jeg, at du læser: “Ikkasøjlerne – en undersøisk oase i Arktis” af Gabrielle Stockmann og Uffe Wilcken, udgivet af Dansk Polarcenter. Du kan finde bogen her.
Du kan læse mere fra videnskabsekspiditionen 2007 på deres blog. Se også billeder m.m.

                     Søanemone for foden af en søjle.

The Polar Circle Marathon 2005

The Polar Circle Marathon 2005

Jes Thorsen fra Patruljedelingen ved hjemmeværnskompagni Blemmelyng deltog og gennemførte verdens første VM i Adventure Marathon The Polar Circle Marathon i Grønland.

Løbet blev afholdt i Kagerlussuaq i Grønland lørdag den 8. oktober 2005.

Jes gennemførte ruten på 4 timer og 32 minuter og 55 sekunter. Det blev til en flot 19. plads. Så det var en stolt Jes der vente hjem til Bornholm. Vinderen en englænder brugte kun 3 timer og 32 min. Der deltog 45 mænd.

I starområdet kort før løbet skulle skydes igang viste temperatur-måleren -21 grader og vindstyrken var 10 m/s

8 – 11 m/s ca. 30 -40 km/t   Friskvind

11-15 m/s ca. 40-50 km/t    Hård vind

Efter 3 km nåede løberne indlandsisen og her blev deltagerne spredt fra hinanden. For at kunne bare stå nogenlunde fast på indlandsisen havde deltagerne Ice Speky, som er et overtræk til sko med pigge på. Det var kun de første 8 km at disse overtræk til skoen var nødvendigt for herefter forlod deltagerne isen.

www.hjv.dk/Hele+Danmark/Nyheder/10-2005/20052610_bornholmermarathon.htm

Gå ind på denne hjemmeside og find hans beretning om turen dag for dag.

Verdensmesterskab i Adventure marthon – Grønland

The Polar Circle Marathon 2005, den 8. oktober 2005

 

Verdens første verdensmesterskab i Adventure Marathon

 

The Polar Circle Marathon i Grønland har tidligere være afholdt – det tilbage i 2001 og 2002. Til forskel fra de tidligere år er løbet blevet flyttet fra 1 måned – fra september til oktober og derudover er det blevet flyttet længere ind på Indlandsisen.

 

Til oktober vil der sikkert være koldere, mild frostvejr kan forventes med mulighed for lidt sne fra oven. Der tror derfor at løbet kan gennemføres i normale løbesko, men der kan blive behov for plasticdupper på selve indlandsisen.

 

Starten går tæt så på iskanten at det er muligt. Når løbet skyde i gang vil der meget vel også lyde tordenagtige brag fra isen.

 

De første 8 km vil være det teknisk mest krævende – et fortryllende men barsk islandskab, der på sit højeste når 3 km op over jordoverfladen. Der skal givetvis tages højde for den spejlglatte overflade, for her vil der kun være is så langt øjet rækker, medmindre at isen er dækket af et tyndt lag nysne, løbes der på knust is, der er fremstillet af en pistemaskine.

 

Derefter går turen mellem nogle af Indlandsisens ældste glechere i et stærkt morænelandskab, tundra formet af gletschere og smeltevandstunneller.

 

Sidste del af ruten går gennem den relativt flade arktiske ørken (Sandflugtsdalen), forbi Sugar Loaf (med en kraftig stigning) og langs elven tilbage til Kangerlussauq. Terrænet er forsat kuperet, men i langt mindre grad end den første del.

 

Langs den baske, men smukke natur vil man passere store smeltevandssøer og vandfald. Højst sandsynlig vil man se moskusokser og rensdyr græsse på de sparsomme vækster.

 

Løbet start ligger ca. 300 m. o. h. Ruten vil de første 9 km. Stige til 500 m. o. h., hvorefter den vil falde til ca. 100 m. o. h.. Derudover vil der forekomme en del bakker fordelt over hele ruten.

 

Lige bort set fra de første 8 km vil ruten hovedsagelig være stenet grusvej med et nogenlunde jævnt og stabilt underlag uden alt for mange store sten. Området er kendt for sit meget stabile og forholdsvist behagelig klima, hvor der højt sandsynlig vil være en del sol og temperaturer i nærheden af frysepunktet (formentlig lidt under). Der vil være en risiko for østenvind, hvilken kan sende kulde ned og dermed øge løbets sværhedsgrad.

 

Angående påklædningen anbefales lange ærmer og bukser (tights og windbreakers). Man bør starte med rimelig påklædning ved isen og derefter muligvis efterlade noget ved de udlagte poster. Der vil være poster for hver 5 km med mulighed for at drikke vand, samt energidrik og forplejning på nogle udvalgte poster. Det vil være muligt at deponere skiftetøj ved flere poster. I tilfælde at man ikke er i stand til at løbe alle 42 km uden stop, men man vil fraråde til at holde hvil for længe i vådt tøj pga. kulden.

Greenland Adventure Race 2002

Torsdag den 5 september gik startskuddet til Greenland Adventure Race 2002. I alt 16 hold, hvor af de 8 hold kom fra Grønland, 6 hold fra Danmark, 1 hold fra Finland og et hold bestående af Far og Søn fra USA og New Zealand. På 5 dage skulle deltagerne igennem kolde elve, over indlandsisen, ned af de lodrette fjeldsider, samt løbe og cykle igennem den grønlandske natur. Et hårdt race som både var besøgt af skuespilleren Lars Bom og Robinson deltageren Lars “Mars”.

Læs mere her: www.adventureracing.dk

Greenland Adventure Race

Hvordan vinder man?
For at deltage i konkurrencen, skal min. en af personerne have deltaget i to adventure race/multisportløb/idræts-cross løb i Danmark/Sverige/Grønland.
Det gælder kun løb der er registreret af AdventureRacing Denmark.

Dernæst skal man skrive en forklaring på HVORFOR lige netop jeres hold skal GRATIS til Greenland Adventure Race.

Derefter skal man indsende det bedste “action” billede man har af holdet.
De to der skal deltage i Greenland Adventure Race SKAL være på billedet – dog må der gerne være andre på billedet.

Vi skal have jeres billeder og tekst INDEN den 25 juli. – Det er snart! Så fat pinden og skriv ind til Nils@AdventureRacing.dk

Vinderne får direkte besked!

Læs mere om løbet fra sidste år her..

Læs mere om Greenland Adventure Race her… 

To kulturer mødes

Under et ophold i Kangerlusuaq eller Sønderstrømfjord som byen hedder på dansk, var jeg ude at køre på isen 2 gange, og det var meget forskellige oplevelser.

Der er en stor oplevelse at sidde på en slæde efter 12 hunde, som trækker med alle kræfter hen over isen. Hundene er trænet gennem mange generationer og for dem er det lykken at komme ud og trække en slæde. Vi blev inden turen klædt på med sælskindstøj og store støvler så det var muligt at holde varmen.

Det viste sig dog ikke at være noget problem, for temperaturen var minus 5 grader og det er ikke ualmindeligt med minus 20 til 30 grader i april måned. Det betød at også hundene havde det varmt.

Efter turen på hundeslæde var det tur til at prøve den moderne form for slædekørsel, nemlig snescoter.

Hvor man på hundeslæden var et med naturen var turen på snescoter meget mere præget at action. Vi fik hver sin scoter og en kort instruktion i hvordan man gav gas og bremsede. Herefter var det bare at begive sig afsted over isen.

De første kilometer gik det stille

og roligt men efterhånden som vi blev mere dus med scoteren steg hastigheden. Der er nogle meget hurtige maskiner og når man kører over ujævn havis føles det endnu vildere. Hastigheden på snescoteren er 10 gange så høj som på slæden og nogle af scoterne topper først ved 160 km/t.

Det er en lige så stor oplevelse at køre scoter som hundeslæde, men der er 2 så forskellige ting at man ikke kan sammenligne det. Jeg vil på det kraftigste anbefale at man kører hundeslæde hvis man tager til Grønland, og hvis man er til fart og spænding skal man også prøve snescoteren.

God tur.