Tag-arkiv: Egypten

Nilen – Den Ultimative Udfordring

“Nilen – Den Ultimative Udfordring” er den nyeste film i Tycho Brahe Planetariums repertoire.

Filmen omhandler en ekspedition der som de første tilbagelægger 5.247 km fra Nilens udspring i Etiopien til udmundingen i Middelhavet.

I 2004 starter ekspeditionen ved Den Blå Nils udspring i det etiopiske højland og krydser undervejs Etiopien, Sudan og Egypten. Efter 114 dage fyldt med krokodiller, sandstorme, skudepisoder, malaria og en brændende ørkensol når de målet ved Nilens udspring i Middelhavet.

Filmen er meget flot filmet og giver et godt indtryk af områderne de krydser og deres forskelligartede historie og folkeslag. Undervejs er der flere dramaer som får en til at holde godt fast i biografsædet.

Som altid er det en fantastisk oplevelse at se film på det 1000 kvadratmeter store kuppellærred. Filmen er særdeles anbefalelsesværdig og virker som benzin på alle os “skabseventyreres” bål.

 

Filmen har premiere lørdag den 21. maj.

 

Ekspeditionslederen Pasquale Scaturro har skrevet bogen “Mystery of the Nile”, hvor han dokumenterer sine oplevelser med at lede ekspeditionen ned af Den Blå Nil.

 

http://www.tycho.dk/ (Tycho Brahe Planetarium)

 

http://www.nilefilm.com/ (Filmens hjemmeside)

 

 

 

Dykning i Sharm El Sheik

Dykning i Sharm el-Sheikh har nogle af verdens bedste dykkersteder. Læs bl.a. om Blue Hole, Ras Mohammad og vraget Thistlegorm

Området over vand
Sinai er et ørken område hvor er kun
er sparsom bevoksning uden for de afvandede områder. Det lokale vejnet er af rimelig kvalitet og det er muligt at køre langs kysten helt op til Israel.

Sharm el-Sheikh er et turistområde
med alt hvad man kan ønske sig af luksus. Dahab har mere af den lokale stemning, hvilket vil sige mere primitivt og dermed også billigere. Der er masser af dykkerbureauer begge steder.

Området under vand
Sharm el-Sheikh byder på enestående dykkersteder. Der er ca.
1000 fiske arter hvoraf ca. 25 % kun findes her.

Thistlegorm
S.S. Thistlegorm blev bygget af J.L. Thompson og sønner på et engelsk skibsværft i 1940. Skibet skulle i september 1941 transportere krigsmateriel til den allierede offensiv mod Rommel i nord Afrika. Skibet måtte sejle hele vejen syd om Afrika grundet den tyske overlegenhed i Middelhavet.Skibets last indeholdt 4 togvogne, lastbiler med BSA og Norton motorcykler, jeeps, uniformer, støvler og meget mere.

Den 6. Oktober 1941 lå Thistlegorm i det Røde Hav og ventede på ordre på at sejle op gennem Suez. Her blev skibet bombet af tyske bombefly der var på vej mod Ægypten. Bomberne ramte skibets bagende hvor en bombe ramte ammunitionsrummet. Dette forårsagede en kæmpe eksplosion der rev bagenden af skibet.

Skibet sank herefter og lagde sig oprejst på 32 meters dybde.
Dykning på Thistlegorm kræver minimum 2 dyk. Det første følger skibets yderside ned til propellen og derefter tilbage til stævnen. Stævnens top ligger på 12 meters dybde og er der luft nok kan man nå at dykke ind i stævnen hvor gammelt reb ligger kvejlet op.

Det andet dyk går ned til hullet hvor bomberne sprang, herfra dykker man ind i skibet og ind i de forskellige lastrum. Her dykker man rundt over lastbiler og motorcykler.

Grundet dykket inde i skibets lastrum og dybden kan dykket ikke anbefalet for ‘Open Water’ dykkere.

Blue Hole
Ved Blue Hole kan man sidde på stranden i beduincafeer hvor der serveres diverse grillmad. Derfra er det muligt at dykke eller snorkle direkte fra stranden hvor revet starter.Blue Hole har fået sit navn fra et 50 meter dybt hul i korallerne. Fra bunden af dette hul går der en 12 meter lang tunnel ud til havet. Blåt lys trænger ind i tunnelen fra havet. Desværre død der ca. 7 dykkere hvert år i dumdristige forsøg på at dykke ud af denne tunnel.

Rad Mohammad
Ras Mohammad befinder sig på den sydligste spids af Sinai. Området blev oprettet som national park i 1989. Stedet giver mulighed for væg dykning. Væggen går 800 meter ned. Det er muligt at komme ud til Ras Mohammad ved enten at tage på en dykkertur eller ved at leje en lokal taxi til at køre en derud. Fra main beach er der mulighed for at dykke eller snorkle direkte på revet som er lige ved main beach. Ca. 50 meter længere ude kommer væggen.

Prisniveau
De fleste priser opgives i dollars og ægyptiske pund og det kan være en fordel at have dollars med.
1 dag på Thistlegorm med 2 dyk, ca. 105 dollars.
1 dag ved Ras Mohammed med 2 dyk, ca. 75 dollars.
1 dag ved Blue Hole med 2 dyk, ca. 50 dollars.
Oven i kommer leje af udstyr som koster 25 dollars i Sharm el-Sheikh og
15 dollars i Dahab.
Der er dog ofte mulighed for at få mængde rabat hvis der dykkes flere dage med samme selskab.

Dykkertips De fleste dykkerselskaber er ikke glade at leje deres udstyr ud til dykkere på egen hånd, så ønsker man at dykke selv bør man have sit eget udstyr med. At leje tanke er dog ikke noget problem.

Mange dyk foregår fra dykkerbåde og her er det ikke et problem at dykke sammen med sin dykkermakker.

De fleste dykkerture starter kl. 8 om morgenen hvor man bliver hentet fra sit hotel og kl. 16 er man tilbage ved hotellet. På sådan en tur når man 2 dyk.

Der er gode dykkermuligheder for alle niveauer, men ønsker man at dykke de lidt mere specielle dyk som Thistlegorm, Blue Hole og Ras Mohammad er det en fordel at være ‘Advanced’, eller tilsvarende, da de fleste dykkerbureauer ikke er glade for at tage ‘Open Water’ dykkere med på disse dyk. Dette hænger sammen med at dykkene er mere teknisk krævende eller blot foregår på dybere vand.

De fleste dykkerbureauer kræver et kontrol dyk før de vil tage en med til ovennævnte steder.

Sidste men ikke mindst, lad være med at tage stykker af koral med hjem som en souvenir, ægypterne giver ret høje bøder for det.

Kultur Ægypterne er generelt meget venlige og afslappede. Andre steder oplever man ofte at dykkerbåden sætter kursen mod havn så snart sidste dykker har foden på stigen. Ægypterne tager det noget mere afslappet, her kan man sagtens opleve at de sidder og hygger sig en halv time før de sejler ind.

Transport Langt det letteste er at bestille rejsen hos et rejsebureau. Der er dog også mulighed for at rejse selv ved at købe en billet til Cairo og tage den lokale bus til Dahab. Dette kan gøres billigere men kræver lidt mere tid.