Tag-arkiv: Afrika

Serengeti Nationalpark

En lille video fra safari i Serengeti

Serengeti er en fantastisk nationalpark, som ligger i Tanzania. Den ligger mellem Lake Victoria, Lake Eyasi og Great Rift Vally og er medtaget på UNESCOs liste over verdensarv.

Med sit store areal på 12.950 km2 har man rig mulighed for at se dyrene i deres rette omgivelser.

Denne artikel er produceret i samarbejde med Kipling Travel:

Dykning med tigerhajer

Er det overhovedet muligt eller sikkert, var min første tanke, da jeg hørte at det er muligt at dykke uden bur med tigerhajer.

Det viser sig at det faktisk er både muligt og sikkert under kontrollerede forhold.

Dykket med tigerhajer forgik ved Umkomass, på Sydafrikas østkyst.

Vi sejlede ud fra stranden ud til den sydliglige del af Alival Shoal, som er et koralrev.


Udbredelsen af tigerhajer

Instruktøren havde vores fulde opmærksomhed da han gennemgik proceduren for hvorledes vi skulle opføre os under vandet.


Dykkerbåden

Instruksen gik ud på følgende:
– Hold armene ind til siden
– Rolige bevæggelser under vand
– Gruppen af dykkere skal forblive samlet på ca. 10 m.

Mennesker er som sådan ikke en del af tigerhajens kostpyramide, men den er på den anden side heller ikke bleg for at prøve nye ting hvis muligheden opstår. Det er derfor det er vigtigt at blive sammen med flokken af dykkere, i det hajerne vil gå efter den svageste i flokken. Her kunne det være en dykker som synker dybbere ned eller stiger mod overfladen.

Hajerne tiltrækkes ved at smide fiskehoveder i vandet. Hajerne opfanger så blodsporet som driver med strømmen.


Klargøring af madding

Vi klargør så vores dykkerudstyr imens instruktøren tilsikre at der er “nok” hajer i området. En metalspand med mading sænkes ned til 10 meter, efter at tigerhajerne er set i området.

På 3-2-1-GO lader dykkerne sig samlet falde ud over gummibådens kant, og dykket er i gang.

Dykket er ganske enkelt fantastisk. Det er en meget stor oplevelse at se en 4 m lang tigerhaj svømme omkring en.


Blacktip haj

Samlet så vi 3-4 tigerhajer og 15-20 blacktip hajer, hvoraf den største var imponerende 3 m.


Tigerhajer og blacktip hajer.

Hajerne svømer forholdsvis roligt og nysgerrigt omkring en og der er god tid til at opleve dem.

Metalspanden fyldes løbende op med fiskerester, som hajerne så spiser. Især tigerhajerne synes at have luret at spanden skal have en ordentlig rystetur for at få fiskene ud.

Hajerne svømmer forbi en inden for arms afstand og man har rig mulighed for at studere dem “up close and personal”.


Tigerhaj

Alt i alt et fantastisk dyk.

Denne artikel er produceret i samarbejde med Kingfish Dive & Travel:

Airjaws

Vi tager tidligt afsted fra Capetown og kører 70 km. sydpå til Simons Town.

Simons Town er udgangspunktet for fænomenet AirJaws, hvor hvidhajer springer op af vandet, i deres jagt på søløver.

Imens solen stiger op og farver vandet rødt sejler vi til Seal Island, hvor en stor koloni af søløver holder til.


Seal Island

Hvidhajens kost består blandt andet af søløver, hvorfor dette er et af verdens bedste steder at se hvidhajer. Hvidhajerne svømmer i dybet og leder efter søløver i overfladen, derefter angriber de med så stor hastighed at de af og til ryger op af vandet.

Det er dog ikke ufarligt for hvidhajen at angrive søløverne. Søløverne har skarpe klør som de forsvarer sig med, og især hajens øjne er sårbare.


Søløver på Seal Island

For at tiltrække hajerne, trækkes en søløvesiluet efter båden. så er der kun at vente og håbe at hajerne vil lege med. Fulde af forventning rette vi alle vores opmærksomhed på siluetten som trækkes efter båden. 

Kort tid efter, brydes vandet en hajfinde og musikken fra Jaws trænger sig på i baghovedet.

Hajen cirkler et par gange og forsvinder. Få minutter efter sker det vi har ventet på. Hvidhajen angriber fra dybet med en sådan kraft at den skyder op af vandet.


Hvidhaj på vej op af vandet.

Det er intet mindre end et fantastisk syn at se en 4 t. stor hvidhaj svæve frit over vandet.

Denne artikel er produceret i samarbejde med Kingfish Dive & Travel:

 

 

Marathon des Sables

 

Marathon des Sables

Den 6. april 2006 skal Torben Jensen repræsentere Danmark i et af verdens aller hårdeste ultra marathon løb.

Løbet foregår i Marokko. Alle deltagere skal selv transportere alt deres grej i en rygsæk; indeholdende mad, kogeudstyr, liggeunderlag, sovepose m.m. Vægt ca. 12-15 kg.

Terræn

Terrænet er meget varieret, lige fra sand stier, sten veje, bjerge på op til 1000 m, udtørrede søer, og sandklitter.

Mad og drikke

Deltagerne skal i de 7 døgn som løbet varer leve af frysetørret mad. Der udleveres hver dag ca. 10 liter vand til løberne.

Varme og kulde

I april måned kan temperaturen om natten falde til 0 grader og om dagen kan temperaturen komme op på 50 grader.    

Etaperne

Etaperne er mellem 25 og 90 km. De længste etaper løbes om natten.

 

Nilen – Den Ultimative Udfordring

“Nilen – Den Ultimative Udfordring” er den nyeste film i Tycho Brahe Planetariums repertoire.

Filmen omhandler en ekspedition der som de første tilbagelægger 5.247 km fra Nilens udspring i Etiopien til udmundingen i Middelhavet.

I 2004 starter ekspeditionen ved Den Blå Nils udspring i det etiopiske højland og krydser undervejs Etiopien, Sudan og Egypten. Efter 114 dage fyldt med krokodiller, sandstorme, skudepisoder, malaria og en brændende ørkensol når de målet ved Nilens udspring i Middelhavet.

Filmen er meget flot filmet og giver et godt indtryk af områderne de krydser og deres forskelligartede historie og folkeslag. Undervejs er der flere dramaer som får en til at holde godt fast i biografsædet.

Som altid er det en fantastisk oplevelse at se film på det 1000 kvadratmeter store kuppellærred. Filmen er særdeles anbefalelsesværdig og virker som benzin på alle os “skabseventyreres” bål.

 

Filmen har premiere lørdag den 21. maj.

 

Ekspeditionslederen Pasquale Scaturro har skrevet bogen “Mystery of the Nile”, hvor han dokumenterer sine oplevelser med at lede ekspeditionen ned af Den Blå Nil.

 

http://www.tycho.dk/ (Tycho Brahe Planetarium)

 

http://www.nilefilm.com/ (Filmens hjemmeside)

 

 

 

Kilimanjaro, Toppen af Afrika

 “De forsvandt en lille smule foran mig, men så gik det op for mig, at de havde nået kraterranden. Jeg kunne se dem deroppe, der var ikke så langt. Jeg kæmpede mig derop, mens de andre stod og heppede. Det var en stor lettelse at nå op til randen i 5700 meters højde. Følelserne væltede op inde i mig. Tårerne piblede frem, jeg var utroligt lykkelig, snøftede af glæde. I horizonten kunne man se, at solen snart ville stå op. Det var et utroligt flot syn” ( uddrag fra min dagbog den 31. juli 2000)

Kunne du tænke dig at få samme oplevelse, så læs videre her ….

kilimanjaro en tidlig morgenstundKilimanjaro

Info om Kilimanjaro: Kilimanjaro er en kæmpemæssig “sovende” vulkan, der samtidig er Afrikas højeste punkt med sine 5896 meter. Vulkanen ligger 3 grader syd for ækvator i det nordlige Tanzania op til grænsen mod Kenya. Kilimanjaro massivet har en udstrækning på 40*60 km eller hvad der svarer til arealet af London. Vulkanen rejser sig næsten 5000 højdemeter fra de omkringliggende sletter og er et af de højeste fritstående bjerge i verden. Kili, som vulkanen populært kaldes, er nemlig ikke en del af en bjergkæde, men rejser sig abrubt op fra den flade savanne, og dette er et fantastisk syn. Massivet har 3 topområder. I vest Shira ridge på ca. 4000 meter, i øst det teknisk svære Mawensi (5149 meter) og i midten cirkelrunde Kibo, hvor det højeste punkt, Uhuru Peak (5896m), findes.

Ruter mod toppen: Kilimanjaro er et yderst populært bjerg at bestige, og masseturismen er over det. Dette skyldes nok bjergets status som det højeste i Afrika, men også det faktum, at bjerget er et af de højeste i verden, som kan bestiges uden hjælp fra reb eller kendskab til teknisk bjergbestigning. Der er tale om ren vandring.

Der er mange ruter op til toppen. De fleste starter fra bjergets sydside omkring byen Moshi (Machame, Umbwe, Mweka, Maua og Marangu ruterne) Fra vest kan man tage Shira plateau ruten og fra nord Rongai ruten. Uanset hvilken rute man vælger, er der typisk omkring 4000 højdemeter eller mere der skal overvindes. Højdesyge (se længere nede) er derfor en stor risiko på Kili. Det mest fascinerende ved bestigningen er nok de forskellig klima- og florazoner, som man passerer. Man starter i fugtig tropisk regnskov, der når op til ca. 3000 meter. Her er det varmt, og shorts og skjorter vil være foretrukket. Er man heldig, ser man måske et par aber. Næste zone er fra ca. 3000-4000 meter. Skoven stopper, og spredte buske og hede tager over. Man når her typisk op over det skydække, der kan ligge over regnskoven. Der er mere vind og det bliver mærkbart køligere i skyggen. Det er stadigt lunt i solen. Fra 4000-5000 befinder man sig i en højalpin ørken, der mest af alt er præget af blokmarker af vulkansk materiale. Et par enkelte hårdføre blomster kan ses hist og her. Ækvatorsolen er stadig lun om dagen, men temperaruren falder lynhurtigt, når solen går ned, og så bliver det hundekoldt. Fra 5000 meter og opefter er det nærmest arktisk. Vegetation er en mangelvare, men gletschere trives, selvom de er kraftigt på retur. Vinden er bidende kold, og luften er typisk kold, tør og klar.

Den nemmeste og mest populære af ruterne er Marangu ruten, der også populært går under navnet “coca cola ruten”. Omtrent 80% benytter sig af denne rute, hvor man kan overnatte i hytter undervejs. Ved hytterne kan man også købe drikkevarer, deraf nok navnet coca-cola ruten. På de andre ruter er telt den overvejende overnatnings-form. De fleste organiserede ture ad Marangu er på kun 5 dage, dette giver en meget ringe akklimatisering, og derfor er procentdelen af trekkere der når kraterranden meget ringe. Det må derfor anbefales, at man mindst bruger 6 dage på turen med eksempelvis 2 overnatninger ved Horombo hytten 3800 meter over havet. Denne rute når kraterranden ved Gillman’s Point (5685m), hvorfra det endnu tager 2 timer på kraterranden at nå Uhuru Peak (5896m). Mange orker ikke dette, og Gillman’s Point bliver for dem det endelige mål.

Marangu ruten, højdeprofil

Starter 2000 meter over havet

3900 højdemeter til toppen

Kibo hytten, 4700 meter, er sidste lejr før toppen

 

 

 

Kilde: Lonely Planet, “Trekking in East Africa”

 

Machame-Mweka ruten er måske den næstmest besøgte rute, og er i hvert fald i nyere tid blevet mere og mere populær. Opturen foregår af Machamestien, mens nedturen foregår ad Mwekastien. Da denne rute er lidt mere krævende end Maran-guruten, bliver den også af nogle kendetegnet som “Whiskey ruten” i kontrast til den mere overrendte coca cola rute. Turen tager mindst 6 dage, så der er en bedre akklimatisering end på Marangu, og chancen for at nå Uhuru Peak er større. Stien rammer også kraterranden tættere på Uhuru Peak end tilfældet er med Marangu. Ruten er også meget afvekslende, og på dag 3 og 4 vandrer man nærmest rundt om Kibo toppen fra vest mod øst i en god akklimatiseringshøjde på ca. 4000-4500 meter. 5. dagen (topdagen) er dog meget hård, idet man skal 1300 højdemeter op til Uhuru, hvorefter man typisk går hele 2900 højdemeter ned til Mweka campen. Det er normalt at starte fra Barafu campen ved midnats tid og nå kraterranden til solopgang kl.06. Uhuru Peak indtages omkring kl 7 eller 8, og man er først nede ved Mweka campen omkring kaffetid.

Machame-Mweka ruten, højdeprofil

Starter i 1800 meter

4100 højdemeter til toppen

Barafu campen i 4600 meter er sidste lejr før toppen

 

 

Kilde: Lonely Planet “Trekking in East Africa

 

Læs om de andre ruter i “Trekking in East Africa” eller søg via nettet.

Sæson: Tørtiderne juni-oktober eller januar-februar er bedst.

Praktiske oplysninger:

Organisering: Treks op på Kilimanjaro skal organiseres i samarbejde med et turselskab, hvilket gør bestigningen til en noget bekostelig affære. Det er ulovligt selv at tage udfordringen op uden brug af guide og bærere.

Af danske rejsebureauer, der har Kilimanjaro på programmet kan bl.a. nævnes:

Albatros Travel, Topas, Livingsstone Safaris og Scantantours.

I år 2000 var jeg med til at organisere en tur til Kilimanjaro. Jeg kan personligt bedst lide selv at opsøge lokale turselskaber, hvilket er noget billigere end at vælge en pakkeløsning med et dansk selskab. Det kræver dog en del research, men dette hører med til den sjove planlægning af en større tur. Internettet har bestemt gjort turplanlægning meget nemmere, og søger man f.eks på Kilimanjaro og touroperators eller Kilimanjaro og travel agents, så får man en masse brugbare sider. Vi brugte Sunny Safaris, som vi var godt tilfredse med.

Oplysninger kan bl.a. hentes via Tanzania tourist office, eller internetsiden budgettravel, hvor der bl.a. er lister over turoperatører mm.

En standard Kilimanjaro bestigning af 5-6 dages varighed koster i omegnen af 600-700 US $ per person. Maranguruten er den billigste rute. Man kan nok finde noget billigere priser, men pas på, kvaliteten kan svinge meget. Denne pris dækker for det meste alt; transport til/fra bjerget, trekkingtilladelser, lønninger, mad mm. Tjek altid omhyggeligt hvad en pris dækker, drikkepenge er ikke inkluderet i prisen.

Hver opmærksom på, at bærere og guider forventer en stor tipping (drikkepenge) efter turen er overstået. Mange vil forsøge at snyde dig, ved at virke meget skuffede omend beløbet måske er passende. Snak med turselskabet om passende tipping før afgang til Kili, eller snak med andre grupper om deres tippingniveau. Vores bærere og guider var noget negative med den tipping de fik, selvom den var af normal størrelse. Som tommelfingeregel bør tippingen være 10% af den samlede trekkingudgift. Dette beløb deles så mellem bærerne, kokken og guiden. Kokken forventer normalt mere end bærerne og guiden bør have den største tipping. Husk under alle omstændigheder at tippe, de lokale får en ringe løn, og de arbejder hårdt. Lonely planets “Trekking in East Africa” har gode afsnit om tipping og turpriser.

Litteratur: Lonely planet har 2 bøger som jeg kan anbefale. Det drejer sig om lp “Tanzania” og lp “Trekking in East Africa”.

Ellers har Nordisk Korthandel flere velegnede bøger og også kort.

På min personlige hjemmeside, kan man læse om min bestigning i år 2000, der foregik i samarbejde med De Studerendes Vandreklub. Der er billeder fra turen, og så er der også en detaljeret beskrivelse af bestigningen, som foregik af Machame-Mweka ruten. Beskrivelsen indeholder bl.a. mine personlige tanker og overvejelser under opstigningen, og der er også en del informationer om bl.a.højdesyge.

Shira camp

Højdesyge: Kilimanjaro er som nævnt ikke et teknisk svært bjerg at bestige, men som følge af den store højdeforskel mellem bund og top er man meget udsat for højdesyge. Højdesyge kan ramme alle uanset hvilken form man er I. Der er store individuelle forskelle på, hvordan man kan klare den tynde luft, og det er ikke til på forhånd at sige, om en person vil få problemer eller ej.

Hvad er højdesyge så?

Det er kroppens reaktion på det mindre iltindhold i luften jo højere man kommer op. På toppen af Kilimanjaro er der halvt så meget ilt som ved havniveau. Hvis man ikke langsomt vender sig til højden (akklimatisering), kan kroppen ikke følge med, hvilket kan føre til døden. Akklimatisering er en proces, hvor kroppen gennem langsom opstigning vænner sig til iltmangel. Dette sker f.eks. ved øget vejrtrækningsfrekvens, så der kommer mere ilt til lungerne. Ydermere vil der dannes flere røde blodlegemer, der mere effektivt transporterer ilt rundt i blodet.

En tommelfingerregl siger, at man højst må sove 300-500 meter højere end dagen før, for at opnå en god akklimatisering. Dette er et problem på Kili, da campene ofte ligger 800-1000 højdemeter fra hinanden. Kroppens første tegn på iltmangel giver sig til kende ved hovedpine, utilpashed, svimmelhed, søvnløshed, kvalme og appetitløshed. Dette er en mild form for højdesyge, og disse symptomer går ofte over i løbet af natten eller hvis man bliver en ekstra dag i samme højde.

Begiver man sig videre opad kan disse symptomer udvikle sig til opkast, gangbesvær, koordinationsvanskeligheder, tør hoste mm. Her er der kun en medicin der virker, gå ned, ned, ned. Det kan ikke siges nok gange, hvor vigtigt det er at komme ned i lavere højde, når symptomerne forværres. I værste fald kan man få væskeansamlinger i hjernen og væskeansamlinger i lungerne, to potentielt dødelige former af højdesyge.

Forebyggelse af højdesyge sker bedst ved akklimatisering, indtagelse af rigelig mængder væske og ved kulhydratrig kost. Et lægemiddel med navnet Diamox kan indtages ved akuthøjdesyge samtidig med nedstigning. Nogle læger anbefaler ikke Diamox som forebyggende medicin, da advarende symptomer måske sløres. Mere farlige symptomer kan derfor pludseligt dukke op uden varsel.

Udstyr: Det er vigtigt at have meget varmt tøj med og en varm sovepose. Over de 3500 meter er der typisk frost om natten, og på den sidste etape mod toppen vandrer man om natten, så man kan stå på toppen ved solopgang. -10 til -15 grader om natten er helt normalt lige før solopgang.

Vigtigste udstyr, tjekliste:

  • Varmt tøj, lag på lag er bedst, eks. uldent undertøj under fleece under vind og vandtæt yderskal
  • Shorts og skjorte i regnskoven på de nedre skråninger
  • Elefanthue eller lignende, hovedet er en vigtig del at holde varm
  • Solide og varme vandrestøvler
  • Vandrestave, især gode i den sumpede regnskov
  • Pandelampe/lygte til vandring om natten, + mange ekstra batterier
  • Solbriller og kasket mod den stærke tropesol, samt solcreme med høj faktor
  • Varm sovepose, komforttemperaur på -10 grader eller mere
  • Varme handsker
  • Drikkedunke

Dykning i Sharm El Sheik

Dykning i Sharm el-Sheikh har nogle af verdens bedste dykkersteder. Læs bl.a. om Blue Hole, Ras Mohammad og vraget Thistlegorm

Området over vand
Sinai er et ørken område hvor er kun
er sparsom bevoksning uden for de afvandede områder. Det lokale vejnet er af rimelig kvalitet og det er muligt at køre langs kysten helt op til Israel.

Sharm el-Sheikh er et turistområde
med alt hvad man kan ønske sig af luksus. Dahab har mere af den lokale stemning, hvilket vil sige mere primitivt og dermed også billigere. Der er masser af dykkerbureauer begge steder.

Området under vand
Sharm el-Sheikh byder på enestående dykkersteder. Der er ca.
1000 fiske arter hvoraf ca. 25 % kun findes her.

Thistlegorm
S.S. Thistlegorm blev bygget af J.L. Thompson og sønner på et engelsk skibsværft i 1940. Skibet skulle i september 1941 transportere krigsmateriel til den allierede offensiv mod Rommel i nord Afrika. Skibet måtte sejle hele vejen syd om Afrika grundet den tyske overlegenhed i Middelhavet.Skibets last indeholdt 4 togvogne, lastbiler med BSA og Norton motorcykler, jeeps, uniformer, støvler og meget mere.

Den 6. Oktober 1941 lå Thistlegorm i det Røde Hav og ventede på ordre på at sejle op gennem Suez. Her blev skibet bombet af tyske bombefly der var på vej mod Ægypten. Bomberne ramte skibets bagende hvor en bombe ramte ammunitionsrummet. Dette forårsagede en kæmpe eksplosion der rev bagenden af skibet.

Skibet sank herefter og lagde sig oprejst på 32 meters dybde.
Dykning på Thistlegorm kræver minimum 2 dyk. Det første følger skibets yderside ned til propellen og derefter tilbage til stævnen. Stævnens top ligger på 12 meters dybde og er der luft nok kan man nå at dykke ind i stævnen hvor gammelt reb ligger kvejlet op.

Det andet dyk går ned til hullet hvor bomberne sprang, herfra dykker man ind i skibet og ind i de forskellige lastrum. Her dykker man rundt over lastbiler og motorcykler.

Grundet dykket inde i skibets lastrum og dybden kan dykket ikke anbefalet for ‘Open Water’ dykkere.

Blue Hole
Ved Blue Hole kan man sidde på stranden i beduincafeer hvor der serveres diverse grillmad. Derfra er det muligt at dykke eller snorkle direkte fra stranden hvor revet starter.Blue Hole har fået sit navn fra et 50 meter dybt hul i korallerne. Fra bunden af dette hul går der en 12 meter lang tunnel ud til havet. Blåt lys trænger ind i tunnelen fra havet. Desværre død der ca. 7 dykkere hvert år i dumdristige forsøg på at dykke ud af denne tunnel.

Rad Mohammad
Ras Mohammad befinder sig på den sydligste spids af Sinai. Området blev oprettet som national park i 1989. Stedet giver mulighed for væg dykning. Væggen går 800 meter ned. Det er muligt at komme ud til Ras Mohammad ved enten at tage på en dykkertur eller ved at leje en lokal taxi til at køre en derud. Fra main beach er der mulighed for at dykke eller snorkle direkte på revet som er lige ved main beach. Ca. 50 meter længere ude kommer væggen.

Prisniveau
De fleste priser opgives i dollars og ægyptiske pund og det kan være en fordel at have dollars med.
1 dag på Thistlegorm med 2 dyk, ca. 105 dollars.
1 dag ved Ras Mohammed med 2 dyk, ca. 75 dollars.
1 dag ved Blue Hole med 2 dyk, ca. 50 dollars.
Oven i kommer leje af udstyr som koster 25 dollars i Sharm el-Sheikh og
15 dollars i Dahab.
Der er dog ofte mulighed for at få mængde rabat hvis der dykkes flere dage med samme selskab.

Dykkertips De fleste dykkerselskaber er ikke glade at leje deres udstyr ud til dykkere på egen hånd, så ønsker man at dykke selv bør man have sit eget udstyr med. At leje tanke er dog ikke noget problem.

Mange dyk foregår fra dykkerbåde og her er det ikke et problem at dykke sammen med sin dykkermakker.

De fleste dykkerture starter kl. 8 om morgenen hvor man bliver hentet fra sit hotel og kl. 16 er man tilbage ved hotellet. På sådan en tur når man 2 dyk.

Der er gode dykkermuligheder for alle niveauer, men ønsker man at dykke de lidt mere specielle dyk som Thistlegorm, Blue Hole og Ras Mohammad er det en fordel at være ‘Advanced’, eller tilsvarende, da de fleste dykkerbureauer ikke er glade for at tage ‘Open Water’ dykkere med på disse dyk. Dette hænger sammen med at dykkene er mere teknisk krævende eller blot foregår på dybere vand.

De fleste dykkerbureauer kræver et kontrol dyk før de vil tage en med til ovennævnte steder.

Sidste men ikke mindst, lad være med at tage stykker af koral med hjem som en souvenir, ægypterne giver ret høje bøder for det.

Kultur Ægypterne er generelt meget venlige og afslappede. Andre steder oplever man ofte at dykkerbåden sætter kursen mod havn så snart sidste dykker har foden på stigen. Ægypterne tager det noget mere afslappet, her kan man sagtens opleve at de sidder og hygger sig en halv time før de sejler ind.

Transport Langt det letteste er at bestille rejsen hos et rejsebureau. Der er dog også mulighed for at rejse selv ved at købe en billet til Cairo og tage den lokale bus til Dahab. Dette kan gøres billigere men kræver lidt mere tid.