Forfatterarkiv: Sarah Engell

Det Blå Ocean – anmeldelse af film

DET BLÅ OCEAN

Anmeldelse af Tycho Brahe Planetariets nye IMAX-film

Verdens største filmformat

Med verdens største filmformat – IMAX, et storslået kuppellærred og fantastisk digital surround sound bliver man som publikum ført ned under havets overflade til et møde med koralrevets mange skabninger. Imax betyder EyeMax – altså noget med at spærre øjnene op, og instruktør og fotograf Howard Hall har da også sørget for, at der er nok at kigge på.

Musikken er af Danny Elfman. Dramatisk og tilføjet en masse undervandslydeffekter, hvilket gør havets bevægelser skiftevis elegante og truende.

 

Rev-haj

Livet i havet

Vi møder kæmpestore brandgopler med giftige tentakler, der fanger mindre gopler og fortærer dem. Koralrevet med dets forunderlige verden af fisk, planter, snegle, krebsdyr og aggressive kæmpeblæksprutter.

Vi svømmer med havskildpadder, mens stimer af små pudsefisk renser deres overflade for alger. Vi flyder hen over en palmeagtig skov af søanemoner, der kæmper for livet, når besynderlige skabninger pludselig kaster sig over dem i et forsøg på at æde dem op indefra.

Korallerne gyder og sender en sværm af små blinkende stjerner gennem havet. Det sker på klokkeslæt, vækket af månelyset. I håb om, at livet kan vinde fodfæste et nyt sted på havbunden.

 

Brandmand

 

Humor

Filmen er ganske humoristisk. Blandt andet møder vi en søknæler med øjne på stilke, som puster sig op over for en sulten blæksprutte. Musikken og lydeffekter, samt de fascinerende close-ups giver dyrene personlighed, og der blev grinet mere end én gang i salen.

Man kan ærgre sig over, at planetariet ikke viser filmen i det oprindelige 3D-format, der har gjort den til en kassesucces i USA. Ikke desto mindre lader det 1000 kvadratmeter store kuppellærred filmen komme til sin ret.

 

Søknæler

 

Dansk speak

Den danske speak er indtalt af Ole Lemmeke og Ann Eleonora Jørgensen. Der er tydeligvis tale om, at dette skal være en film for hele familien, for speaken er temmelig banal og ikke særlig oplysende.

Som enhver anden miljø-film afsluttes der med en løftet pegefinger og husk nu, at “koralbundens skæbne er vores skæbne.” Hvilket er fint, så længe det ikke bliver bebrejdende og moraliserende.

Alt i alt er Det blå ocean i Tycho Brahe Planetariet et besøg hver. Og nok det nærmeste, man kan komme et ægte tropisk dyk uden at blive våd.

 

Havskildpadde

 

Kun en mor kan vist elske dette fjæs

 

**** **

Sarah Engell giver filmen fire stjerner ud af seks.