Forfatterarkiv: Peter Skovhus

Vinterfiskeri

En still, grå og kold dag hvor havørrederne var alt andet end nemme..

Meget af vinterens fluefiskeri foregår med store farvestrålende fluer. Mickey Finn, Pinky Pain, Juletræet og Flammen er alle velkendte og ikke mindst velfangende mønstre i den kolde tid. Der er dog dag hvor fiskene ikke er så samarbejdsvillige og kræver mere af fluefiskeren end blot det at sætte et lyserødt “uhyre” for enden af linen…  

Disse dage må man ofte ty til mere imiterende fluer. Fluer der efterligner fiskenes fødeemner og ikke mindst kan fiskes på en naturtro måde. Ofte er det fluer i små størrelser omkring str. 8 – 10 i afdæmpede farver som grå, brun eller oliven. Tit skal fluerne præsenteres forsigtigt og fiskes langsomt på et langt forfang og flydeline.

Min egen favorit er en lille Red Tag Palmer i str. 10. Jeg har modificeret den en smule i forhold til det oprindelig mønstre og bundet den på en karpekrog fra Kamasan og den traditionelle krop af påfugleherl har jeg erstattet med oliven dubbing. Det giver en flue der kroger suverænt og som samtidig holder godt. Husk endelig at give kropshacklet en rib af bindetråden. 

Det udødelige mønster, Red Tag Palmer

Det er sjældent fiskene er kræsne på den åbne kyst, men i fjordene er fænomenet udbredt. Specielt på stille dage opleves svære havørreder. Fiskene viser sig tit med meget små ringe, hvor blot en finne skærer vandet, da er det om at finde de små fluer og det lette grej frem.

Taktikken kan  være at gå nogle lange ture langs kysten, hvor der så spejdes efter fisk. Det er dog vigtigt at gå langsomt og holde meget godt øje med hver en ring. Tit har jeg oplevet hvordan fiskene har fourageret blot få meter fra kystlinen og her gælder det om at komme ned i knæ og kaste fluen forsigtigt!

Vinterfiskeri

Vinterfiskeriet kan være en kold fornøjelse og fiskeriet kan syntes en smule overskueligt. Mange af havørrederne er trukket op i åerne og kysterne ligger tilsyneladende øde hen. Til gengæld kan gevinsten være en flot overspringer eller et par fede grønlændere og der er sjældent noget der varmer så godt en kold dag som et stykke sølvtøj!

Mariager Fjord (Ørnedalsbugten) under perfekte forhold for vinterfiskeren. Mildt, dis i luften og en svag vind der kruser overfladen

For at få succes under vinterfiskeriet er det ofte en fordel at fiske bevægeligt og opsøge mange forskellige pladser. Fiskene er koncetreret i små områder og er fiskene først fundet kan der gøres gode fangster. Hugperioderne er sjældent lange, men tilgengæld hektiske. Tit er der tale om mindre stimer der kommer tæt på kysten i korte perioder og jager ivrigt til trods for de lave vandtemperaturer.  

Den vigtigste faktor under vinterfiskeriet er således at finde fiskene. Når de er fundet skal de nok, i langt de fleste tilfælde, hugge. Til dette opsøgende fiskeri er det godt med en stor flue i kradse farver. En flue der ses på lang afstand og samtidig er provokerende i udseende. Her kommer man ikke uden om en lyserød Glimmerreje bundet i store størrelser. Farven lyserød har mange gange vist sig alt andet overlegen og er fluen samtidigt bundet i levende materialer er det ikke mange ørreder der kan stå for fristelsen.

Glimmerrejen på billedet er min version af dette velkendte mønster. Halen er polarræv og kroppen er bundet i et forholdvis nyt materiale: polar chenille. Denne chenille er langt mere levende i vandet end det materiale fluen oprindeligt blev bundet i. De lange flashfibre bevæger sig meget fint og levende i vandet og det sidste års tid har fluer bundet af dette materiale giver rigtig gode fangster. Istedet for kuglekædeøjne, nedsmeltet nylonline eller lignende er øjnene bundet af sort chenille jeg har brændt i enderne. Disse øjne holder godt og giver ikke fluen en kluntet gang i vandet. Krogen er en karpekrog i str. 2 og denne krog har helt utrolige krogningegenskaber. Jeg mindes ikke at have mistet en eneste fisk på disse kroge og efter min mening er de ekstra kroner for denne krog givet rigtig godt ud.

Fluen fiskes i lange glidende tag og selvom vandet er koldt gør det ikke noget af fiske hurtigt. Det vi oplever som en hurtig indtagning er i mange tilfælde ikke specielt hurtigt for en jagende havørred! Ofte nipper fiskene fluen i halen inden hugget falder hårdt og det er vigtigt at vendte med tilslaget til fiskens vægt mærkes for enden af linen.

Isefjorden

Isefjorden har i mange år været kendt for godt vinterfiskeri. Specielt har de mange vige været hjemsøgt at stimer af blankfisk og ikke sjældent har man hørt om storfangster fra fjorden. På det seneste har fiskeriet ikke været så godt som hidtil, hvilket nok mest af alt skyldes ændringer i udsigtningspolitikken for området. Der er dog stadig masser af fisk og oplevelser at hente i den store fjord, men det kræver nok lidt mere opsøgende arbejde end hidtil.

Bramsnæs vig 4. januar

Natten havde været kold og flere steder lå der issflager på vandet. Faktik blev vi nød til at mave os igennem isen for overhovedet at komme til at fiske. Disse kolde morgener giver sjældent noget om vinteren og vi besluttede hurtigt at satse på eftermiddagsfiskeriet istedet.

Ofte fisker Bramsnæs vig rigtig godt omkring en time før solnedgang og således også idag. Vi havde fisket nogle timer, da Jens pludselig stod med bøjet stang. Hans lyserøde Glimmerreje var blevet taget med et brag og fighten var i fuld gang. Fisken blev dog hurtigt roligere og snart kunne jeg gribe hans første havørred i år. Dejlig blank på 56 cm, men desværre meget garnskadet. Jens var dog ligeglad og glædede sig meget over den fine fisk.

Når der er fisk inde i Bramsnæs er der ingen tid og spilde og snart var vi igang igen. Jens havde endnu et hug og jeg mistede en fisk der sprang forfanget i tilslaget. Derefter blev alt stille og snart stod vi på land og bankede isen af fluestængernes øjer mens vi glædede os over årets første havørred. 

Den sjællandske nordkyst

Storørred fra dette efterår

Normalt begynder fiskeriet på den sjællandske nordkyst at ebbe ud i begyndelsen af november. De lave temperaturer gør at størstedelen af havørrederne søger mod fjordene eller længere sydpå hvor saltindholdet er lavere. I år har det været anderledes og nordkysten har fisket godt hele november. 

Grunden til det gode fiskeri kan søges mange steder, men jeg er ret sikker på at en af de væsentlige årsager er, at november har været varmere end normalt. Således har november i år været varmere end oktober og antallet af frostnætter har været minimalt. Der er ingen grund til at fiskeriet ikke skal kunne fortsætte december ud, bare temperaturerne holder sig milde.

En anden ting der har kendetegnet november måned er at fiskene har foretrukket det lave vand. På en tur sidst i november fik jeg fem havørreder til at tage fluen mens jeg selv stod inde på land. Det var iøvrigt efter at jeg havde gennemfisket to “sikre” rev uden held… Efterfølgende har jeg haft fine ture med mange fisk og bemærket at fødeudbudet har været større end normalt. Fugle og marsvin har jaget tæt på land og det har i det hele taget virket lidt som om tingene er forskudt end smule i forhold til årstiden. 

Tre fede nordkystørreder der faldt for en lyserød glimmerreje

Fluevalget på nordkysten er ret nemt og fiskene er meget sjældent kræsne. Sikre topscorer er lyserøde glimmerrejer og forskellige rejeimitationer – gerne i store størrelser. Gennem de seneste år har hvide hacklefluer været godt fangne og lyse fluer har altid været et hit året igennem. Jeg ved ikke helt hvorfor hvide fluer er så effektive på nordkysten, men det hænger måske sammen med at der tit fiskes over sandbund. Således vælger erfarne fluefiskere der fisker under lidt sydligere himmelstrøg ofte fluefarve efter den bund de fisker over. Noget som helt sikkert kan bruges som guideline for fluevalget i det hjemlige kystfiskeri.

Mariager Fjord

Den sidste måneds tid har fiskeriet været virkelig godt i Danmark smukkeste fjord. Det er altid en stor fornøjelse at fiske i Mariager Fjord og en endnu større glæde når dagen bliver kronet med en fjordørred eller to. I den forgangne tid har det mest været de mange flotte regnbuer, fjorden har givet der har været samtaleemne for de fleste fiskere ved fjorden. Jeg har hørt om flest fisk fra Stinesminde, Krogen og Vive, men fjordens vagabonder er sikkert at finde overalt.

En meget positiv ting er, at der ofte har været tale om flotte, helfinnede fisk i bedste kondition. De fleste fisk har ligget omkring kiloet, og jeg har ikke hørt om nogen, der har fanget de store 3 – 4 kilos regnbuer uden finner og med helt forkerte proportioner. Fisk der ofte er udsluppet fra havbrug, og ikke har fået tid til at genfinde de mere vilde former og levevis. Langt størstedelen af de regnbuer der fanges i Mariager fjord kommer fra dambrug og det virker til, at det er netop den faktor der skaber flotte, helfinnede fisk med de rigtige proportioner.

Har regnbueørredfiskereit været godt syntes jeg derimod, at havørredfiskeriet har svigtet en del, men det er måske bare mig der har været uheldig og fisket de forkert steder?

Hvert efterår har et par kammerater og jeg en uges ferie i oktober, hvor størstedelen af tiden bliver brugt på ture til Limfjorden og Mariager Fjord.

Den første dag tog vi til Mariager Fjord for at fiske et par timer ved “Krogen”. Efter min menning er det et af de flotteste steder at fiske og af og til giver det også fisk. Sjovt nok er det som om at gennemsnittet på fiskene er lidt større end andre steder og undermålere ikke findes i det store antal man ofte oplever i områder som Ørnedalsbugten m.m.

Vinden kom skrådt ind på kysten over højre skulder så det var ikke specielt sjovt at være højre håndskaster. Derimod havde Krestian ingen problemer, da han er venstrehåndet og ikke blev generet af vinden. Jeg valgte et mindre rev, mens Krestian fiskede på indersiden af nogle garn på ganske lavt vand. Allerede i første kast blev hans lille Red Tag Palmer taget i et vældigt sug og straks tog fisken et lynsnart udløb efterfulgt af to høje spring. Vi var ikke et sekund i tvivl om, at det var en regnbue han havde kroget mest på grund af det ukontrollerede måde fisken fightede på. Korte udløb i alle retninger og en fisk der springer selv uden at der lægges pres på fisken er ofte en regnbueørred og denne var ingen undtagelse. Efter en rum tid var fisken endelig klar og vi kunne begge beundre en pragtfuld, stålblank steelhead på omkring 50 cm. Hele finner, et par enkelte havlus og ellers helt perfekte propoirtioner.

Vi fiskede lidt videre i den kraftig vind der nu havde tiltaget og et par enkelte fjordørreder forbarmede sig over os og blev landet blot for at få friheden igen. Smukke, tætprikkede fisk der alle var et stykke under målet. Herefter besluttede vi at stoppe og vi sad et stykke tid med den skoldhede kaffe og nød synet af en smuk, blank regnbueørred.

Fiskeriet i Mariager topper nu og i den komne tid. Fiskene færdes tit i stimer og kan være vanskelige. Små fluer fisket på flydeline plejer at være den rette medicin og en flue som Red Tag er en sikker topscorer blandt fjordens eksperter. Fanger man ingen fisk er det sjældent at turen har været forgæves. Fjorden er i sandhed et af de flotteste steder man kan sende fluen eller blinket ud her i landet!

Efterår på Kysten

 To havørreder på brudefærd der huggede med 15 min. mellemrum

Efteråret er for alvor ved at komme i gang. De sidste dage har budt på kraftige
vinde og lave temperaturer og træernes løv kæmper nu for alvor for at bevare
deres status.

Efteråret markerer ligeledes at kysten for alvor er kommet i gang. I skrivende
stund er der gode chancer for at få sit livs havørred på næsten alle pladser.
Fiskene trækker mod ferskvand og dette træk foregår mange steder langs med land. Havørreden raster ofte på oplagte pladser som muslingerev, odder eller områder hvor to-meter kurven skærer tæt under land. Udmundinger af fjorde er klare hotspots, men det er slet ikke udsædvanligt at møde havørreden på pladser der selv i det hektiske forår ikke har kastet fisk af sig.

Stevns har givet utrolig mange flotte fisk i de seneste 4 uger. En god kammerat fik således sit livs fisk på 5.5 kg der tog en lille Falsk Mudler fisket forenden af et langt tyndt forfang på klasse 7 udstyr. En sådan fisk glemmes aldrig og det var en kæmpe fornøjelse at følge fighten og derpå lande den flotte fisk. Stevns er tit et af de steder der høres først om når det gælder efterårets storfisk og det plejer at være en udmærket regel, at når først Stevns har kastet de første store efterårsørreder af sig, er resten af Sjælland ved at komme i gang. Hvad det skyldes ved jeg ikke, men det forholder sig ofte sådan.

Farvet havørred et stykke over de 60 cm

Havørredfiskeriet er i den komne tid et udpræget dagsfiskeri. Morgen og aftenfiskeriet er stadig generelt døgnets bedste tidspunkter, men fiskes der udelukkende efter de store gydevandrere har jeg altid haft bedst held i midt på dagen. Dog skal det nævnes at morgenfiskeriet af og til har været helt fantastisk. Dette er specielt sket i områder hvor en gruppe farvede fisk har taget ophold i længere tid.  

Disse store, farvede fisk er ikke specielt interesserede i at jage, men det betyder bestemt ikke at de ikke kan fanges. Fiskeriet kan tit være noget underligt noget. Den ene dag falder fiskene for næsten alt de bliver præsenteret for, den næste dag er de derimod stort set umulige at fange og viser sig i høje spring der kun gør frustrationen over de udeblevne hug større. I år har det heldigvis ikke været så svært – indtil nu. De fisk jeg har fået har hugget meget kontant og flere af dem har haft fluen begravet helt nede i svælget. Det virker også som om der er flere farvede fisk end hvad der ellers normalt er langs de Sjællandske kyster. Flere ture har kun givet farvede fisk og der har været meget langt mellem de helt blanke fisk der som bekendt er det foretrukne bytte.

Et sæt fluer der alle har givet fisk i dette efterår

I efteråret bruger jeg to typer fluer: de mere imiterende og de direkte provokerende. Tit er det sådan at det er sidstnævnte gruppe der fisker overlegent og det er ofte et hot orange eller lyserød sag der sidder i enden af forfanget frem for en mere traditionel, imiterende flue. Det betyder dog ikke at den første gruppe fluer skal gå i glemmebogen. Der er dage hvor ørreden viser sig dovent og uinteresseret. Sådanne dage er nærmest “umulige” og her kan en lille diskret Grå Frede eller Red Tag Palmer i små størrelser rede dagen.

Aftentur til Stevns

I øjeblikket blæser det kraftigt fra vest og regnen har varet ved et stykke tid nu. Efteråret har for alvor bidt sig fast og det er svært at indrømme, at vi går en kold og mørk tid i møde. Fiskeriet er dog heldigvis ikke hæmmet af det dårlige vejr. Lige nu ligger vandtemperaturen i leje der passer havørreden særdeles godt og der kan fanges fisk hele døgnet.

I søndags, d. 5 oktober, tog en kammerart og jeg bilen en sen eftermiddag og satte kursen mod Stevns. Vinden var jævn til hård og efter at have kæmpet lidt med fluelinerne i den kraftige pålandsvind ved Køge Sønakke, kørte vi ned til de store rev ved Fællesskov eller Feriekolonien som området hedder lokalt. Det er sjældent at rende ind i de rene fiskeeventyr her, men til gengæld byder området på et af landets smukkeste kystpladser.

Da vi ankom var der allerede to fiskere igang med at afsøgge revet med spinnegrejet og kort efter kom endnu en. Heldigvis er der plads nok og kort efter var Hans og jeg igang med at afsøge de mange lommer og huller området byder på. Blæretangen står stadig højt, men med fluegrejet var det muligt at fiske omkring de mange tangklatter.

Tit stiller de store efterårsfisk sig helt inde på lavt vand i tangfyldte områder. Jeg ved ikke helt hvorfor, men måske skal forklaringen findes i, at de store farvede fisk foretrækker små fødeemner som mysis og tanglopper. 

Vi havde vel fisket i en times tid, da jeg kiggede over mod Hans. Han sendte fluen skrådt ind mod land og kort efter spændtes hans lette klasse 5 stang helt i bund og en fin fisk væltede ud af vandet. Det blev en lang fight på det lette udstyr og den vigtigste opgave var at styre fisken mellen den megen blæretang. Tilsidst lykkedes det dog for Hans at få den fine fisk kanet op mellem strandens sten og vi nød begge synet af den flotte fisk over en kop kaffe. Fisken var utrolig tyk og det overraskede os meget, at den fik vægten til at snige sig op på 2.1 kilo. Efter at have sundet os lidt fiskede vi begge til månen lyste op uden at mærke det mindste. Det gjorde dog intet. Med Hans’ flotte fisk var aftenen reddet!

 

Søerne vågner…

Perfekt gedde på lidt over de 5 kilo fra dette efterår. Fanget på Furesøen en blæstfyldt dag uden meget liv

Geddefiskeriet er ved at komme godt i gang på landets søer. Den første rigtige frost kom for et par dage siden og det plejer at indikere, at det er med at være på plads med store woblere og naturlig agn. Snart “falder” grøden og det er muligt at fiske steder der ellers har været dækket af rankegrøden, vandpest, åkander eller lignende.

Temperaturen falder til et leje hvor gedden jager mere aktivt og den kan nu findes på lavere vand. Springlaget på de større søer er væk og gedden er i topform og jager i næsten alle vandlag. Smældfed af sommerens og sensommerens ædegilde jager de flotte velnærede gedder rundt og der er langt fra en efterårsgedde i topkondition til maj måneds slunkne grovædere.

Et udvalg af gennemprøvede geddeagn: klassiske skeblink, kæmpefluer og glideflåd med tilhørende stålforfang og trekrog.

Chancen for en virkelig trofæfisk er til stede netop nu og topagnen til storgedden er som altid: naturlig agn. Selv fisker jeg som regel på den traditionelle måde med et glideflåd, kuglebly, langt forfang og så en stor trekrog der sidder i ryggen på en levende skalle eller karusse (de holder længere). Det er en stor fornøjelse at fiske efter gedder med levende agn på de større søer og mens flåddene vugger kan man passende prøve at redde sig et par aborrefileter på spinnegrejet.

Gælder det de mindre søer eller moser er det stort set kun fluestangen der er i brug. Det er en fantastisk oplevelse når en gedde hugger på fluegrejet og for mange er det den ultimative fiskeform. Fluefiskeri efter gedder er absolut ikke længere et særsyn og selvom det er svært at konkurrere med de bedste spindefiskere er oplevelse for mig så meget større.

Fluerne er et kapitel for sig. Fællesnævneren er store, fyldige “jern” der flytter noget vand. Polarræv og kanin er fremragende materialer når det gælder bevægelse, men desværre kaster de meget dårligt, da fluer bundet af nævmte materialer suger meget vand. Mellemløsningen er at bruge Fishhair eller nogle af de andre syntetiske materialer der gør at man uden problemer kan kaste selv store fluer på grej helt ned til klasse 6. Det anbefales dog ikke at bruge så let grej. En klasse 8 er standard og helst en hurtig stang der bedre kan slynge fluerne ud med få blindkast. Der findes flere specialliner på markedet, men jeg bruger som regel hjemmelavede skydehoveder i enten flydende eller intermediate. Skydehoveder mellem 9 og 9.5 meter med en kraftig tapering syntes jeg giver problemfrie kast dagen lang og samtidig har de et godt “turn over” med de store fluer.