Forfatterarkiv: Lars Nielsen

Auschwitz-Birkenau

 

ADVARSEL

Jeg vil krydre billeder med uddrag fra den danske guide om Statens Museum i Oswiecim (Auschwitz). En fremragende lille brochure, som jeg købte på stedet, og som i ckokerende detaljer afdækker Nazisternes torturering og udryddelse af jøder, sigøjnere, polakker og andre nationaliteter under Anden Verdenskrig.

‘Vores lille blå vidunder til de polske landeveje’

‘I fem lange år under Anden Verdenskrig vakte navnet Auschwitz forfærdelse blandt folk i de nazistisk besatte områder i Europa. Da lejren blev etableret af nazityskland var den oprindeligt tiltænkt polakkerne for at torturere og udrydde dem. Men som tiden gik, begyndte nazisterne at deportere folk hertil fra alle dele af Europa’

‘Efterhånden som antallet af fanger voksede, blev lejren udvidet, indtil det endte som en gigantisk dødsfabrik. Det gennemsnitlige antal fanger i lejren på en gang svingede mellem 13-16.000. På et tidspunkt i 1942 nåede antallet dog helt op på 20.000. Denne kolos i Oswiecim – officielt kaldet KL Auschwitz 1 – blev samtidig model for en hel generation af nye lejre. I 1941 begyndte opførelsen af en anden lejr i landsbyen Brzezinka (omdøbt af tyskerne til Birkenau) tre kilometre borte. Den fik senere navnet KL Auschwitz 2 – Birkenau.

  Herover: ‘Over den hovedlåge, hvorigennem fangerne hver dag måtte passere på deres vej til 12 timers hårdt arbejde står den kendte og kyniske inskription: Arbeit macht frei (arbejde giver frihed).

‘Auschwitz var den største nazistiske koncentrationslejr under Anden Verdenskrig. Fangerne blev under Hitlers fascistiske regime dømt til isolation og langsom udryddelse gennem sult, udmattende arbejde, såkaldte ‘videnskabelige eksperimenter’ eller til en hurtig død som et resultat af individuel henrettelse eller masseudryddelse.

 

Dobbelt pigtrådshegn omringer lejren. KL 1 – Auschwitz.

‘Auschwitz blev i 1942 den største koncentrationlejre for udryddelse af europæiske jøder. Flertallet blev deporteret til Auschwitz, hvor mange blev myrdet i gaskamre umiddelbart efter deres ankomst. Ofte blev de end ikke registreret eller fik tildelt et fangenummer. Af samme grund er det uhyre svært at fastslå præcis hvor mange mennesker, der blev myrdet i Auschwitz. Der opgives forskellige tal, men hyppigst omkring 1,5 millioner mennesker – svarende til det samlede Storkøbenhavn’

‘Afstanden mellem arrestationsstedet og Auschwitz var nogle gange mere end 2400 kilometer. Turen foregik sædvanligvis i forseglede godstogsvogne uden mad. Stuvet sammen som kvæg rejste fangerne ofte syv eller ti dage inden de nåede den endelige destination. Af samme grund – ikke overraskende – var mange ældre og børn døde, når dørerne blev åbnet ved ankomsten i Auschwitz. Resten var i en tilstand af ekstrem udmattelse’

HALT !

  Udryddelsesprocessen

‘Ved at sammenligne de tekniske tegninger af gaskamrene og krematoriet (som ikke nåede at blive ødelagt af SS) med ruinerne fra disse steder og beretningerne fra overlevende fanger har det været muligt at rekonstruere den præcise udrydelsesproces.

Folk virkede rolige, da de entrerede det underjordiske skifterum, fordi de efter sorteringen i arbejdsduelige og ikke-arbejdsduelige af SS-officererne blev lovet, at de kunne få et bad. De blev bedt om at klæde sig af, hvorefter de blev ført ind i et hemmeligt undergrundsrum, der forestillede et badeværelse. Der var brusere i loftet blot ikke forbundet med vandrør. I dette rum på ca. 210 kvadratmeter, blev der ført hundredevis ind ad gangen. Efter at dørerne omhyggeligt blev lukket og blokeret af, hældte SS-officererne giftgassen cyklon B ned i rummet fra særlige ventiler i loftet. De indespærede døde i løbet af 15-20 minutter. Efter at guldfyldninger i tænderne, ringe, øreringe og hår blev fjernet fra ligene, blev de taget til ligbrænderne, eller hvis disse ikke kunne udstå rodet af menneskelig – læsset på ligbålene.

 

Krematoriet ved KL Auschwitz 1.

 ‘Guldfyldningerne blev omhyggeligt fjernet fra ligenes tænder og smeltet om til guldbarrer, der blev sendt til hovedkvarteret for SS´s sundheds- og sanitetsafdeling. Asken fra afbrændingen af menneskekroppene blev brugt til at gøde jorden på de omkringliggende marker og flodbredder.

‘Allerede på den første dag, når fangerne ankom meddelte lejrlederen ofte kynisk, at de var ankommet til en koncentrationslejr, fra hvilken den eneste flugtvej var gennem krematorieskorstenene. Også jøder, som SS-lægerne ellers betragtede som raske og arbejdsduelige blev sendt til lejren til henrettelse – alene fordi de var jøder.

‘Ud over brug af gaskammeret og nedskydning, var et andet efektivt mordvåben hårdt arbejde. Fangerne blev ofte tvunget til at arbejde uden et øjebliks hvil. Arbejdsbyrden, knappe madrationer og hyppige afstraffelser med slag kostede mange livet. Synet var forfærdeligt af de nedbrudte arbejdere, der vendte tilbage til lejren om aftenen – nogle med krykker, andre sårede under arbejdet, og atter andre slæbende på døde kolleger’

‘Afstraffelsesmetoderne i Hitlers koncentrationslejre var en del af et omhyggeligt planlagt SS-program, der sigetde mod med fuldt overlæg at aflive fangerne. Fangerne kunne straffes for alt: Tage et hvil under arbejdet, lade sine guldtænder til syne, tigge om brød eller i SS-folkenes øjne arbejde for langsomt. Straffen foregik på mange forskellige måder: pisk, ophængning på en pæl i hænderne, indespærring, fysiske øvelser, ordre til at stå op flere timer eller overførsel til særlige fængselssektioner’

‘Som i andre Nazi-lejre foretog SS-lægerne en række ondsindede eksperimenter på fangerne. For eksempel foretog SS-lægen C. Clauberg eksperimenter med sterilisation af jødiske kvinder i blok 10 i Auschwitz 1 for at udvikle en effektiv biologisk måde at afvikle især de slaviske nationer. Tillige blev fangerne brugt som forsøgsdyr for ny medicin. De få der overlevede havde mén og blev i nogle tilfælde invalide’

 

KL Auschwitz II – Birkenau

 Tre kilometer fra hovedvejen blev den anden lejr – KL Auschwitz II Birkenau – placeret i landsbyen Brzezinka. Over et område på 175 hektar lå over 300 bygninger. Det samlede antal fanger nåede op på 100.000 i august 1944. Lejrens indsatte var plaget af mangel på vand, forfærdelige sanitære forhold samt enorme mængder rotter. Det var i Birkenau, nazisterne konstruerede de fleste af deres udryddelsesinstrumenter – især de fire krematorier med gaskamre, to midlertidige gaskamre i ombyggede lader samt krematorieovne og ligbål.

  

  Porten til helvede. Indkørslen til KL Auschwitz 2 – Birkenau

 

  Dødens Jernbane

‘Ved enden af tog-perronen kan man se ruinerne efter to krematorier og gaskamre, der blev sprængt i luften af SS i et forsøg på at fjerne sporerne efter deres forbrydelser’ 

  

May their souls rest in peace

 

THE END

Tårnhøj turisme

Kampen om verdens højeste bygning  (opdateret den 29/1-09)

I slutningen af 1800 tallet var Eiffel tårnet (bygget 1889) i Paris med sine 300 meter verdens højeste bygningsværk. I starten af 1900 tallet begyndte skyskraberne at blomstre i New York, og i 1930 overtog New York højderekorden med den 319 meter høje Chrysler Building. Denne rekord holdt dog kun 1 år, før Empire State building et par blokke derfra i 1931 stod færdigt med en højde på imponerende 381 meter. Empire State building blev et ikon, et stort varetegn for New York, og fremstår stadig idag som skyskrabernes moder, essensen af en skyskraber. Empire state building havde verdensrekorden som højeste skyskraber i hele 41 år, før to tvillingeskyskrabere på hver 412 meter stod færdige i 1972 på det sydlige Manhatten. World Trade centers tower 1 og 2 blev nye ikoner for New Yorks skyskraber jungle, og er idag blandt de mest berømte ikke længere eksisterende bygningsværker. ‘Nine-Eleven’, behøver jeg sige mere. Jeg selv havde fornøjelsen af at nyde udsigten over New York båede fra Empire State building og fra World Trade Center i 1997, hvor nedenstående billede blev taget.

WTC 1 og WTC 2 (foto fra 1997)

I 1974 måtte New York afgive verdensrekorden til Chicago, da det 442 meter høje Sears Tower stod færdigt. I denne periode blev der også bygget flere andre skyskrabere i Chicago, der havde taget kampen op med New York om titlen som verdens førende skyskraber by.

USA havde nu haft den højeste skyskraber i verden i over 100 år (i denne sammenhæng ses bort fra tårne og master, mere om dem senere). Men i 1990 erne begyndte et sandt byggeboom i Asien, og i 1996 måtte USA afgive rekorden til Malaysia, da de 2 tårne ‘Petronas Towers’ i Kuala Lumpur stod færdige med en højde af 452 meter.

Petronas towers (foto fra 2003)

I 2003 besøgte jeg Kuala Lumpur og tog bl.a. ovenstående og nedenstående billeder. Bemærk broen der forbinder de to skyskrabere. Skybridge er placeret i ca. 180 meters højde og blev især kendt i filmen ‘Entrapment’ (lokkeduen) med Sean Connery og Catherine Zeta Jones.

Nu begyndte dog den helt store diskussion om, hvordan højden egentlig skulle beregnes. Amerikanerne ville ikke gi sig, og påstod, at Sears Tower stadig var den højeste bygning, idet Petronas kun var højere som følge af et spir på toppen. Skulle spir tælles med eller ikke? Skulle højden regnes fra højeste tag, højeste etage, højeste spir, eller hvad med højeste antenne ?  Sears Tower havde stadig rekorden for højeste tag og højeste etage, og skulle man regne højden fra højeste antenne, ja så nåede en antenne på toppen af Sears Tower op på 527 meter. Men hvis antenner skulle regnes med, ja så var tårnet CN tower i Toronto (bygget 1973) med sine 553 meter højere, og højest af alle ville en tv mast i North Dakota være med en højde på 629 meter. Før dette var en TV mast i Warszawa hele 646 meter, men den kollapsede engang i 90 erne. Idag er masten i North Dakota stadig verdens højeste bygningsværk og CN Tower har rekorden som højeste tårn. Men dette er et sidespring, nu tilbage til kampen om den højeste skyskraber.

Det blev bestemt, at en antenne ikke hører med til højden på en bygning, men det gør et spir. Dermed fik Petronas Towers den officiele verdensrekord for skyskrabere. Og dermed måtte Sears tower nøjes med rekorden for højeste etage og tag. Diskussionen fortsatte dog indtil 2002, hvor bygningen Taipei 101 i Taiwan med en taghøjde på 448 meter og en samlet højde på 508 meter overtog rekorden og satte en endelig stopper for diskussionen. Idag (2007) er Burj Dubai i Dubai verdens højeste bygning, og den vokser stadig, se nedenstående.

Dubai, fremtidens by ?

Oliemilliarderne bliver flittigt brugt i det lille ørkenemirat på den Arabiske halvø. Et sandt byggeboom er igang. Et af de mest imponerende bygningsværker er det fascionable hotel ‘Burj Al Arab’ på 321 meter i højden, se herunder, der er formet som et sejl. http://www.burj-al-arab.com/

 Burj Al Arab (kilde google, bileder)

Imens er man ved at bygge verdens største mall www.thedubaimall.com , der kommer til at rumme over 1000 butikker, og ud for kysten skal bygges 4 kæmpe boligområder på kunstige øer, hvoraf de tre får form som kæmpemæssige palmer www.thepalm.ae , og det sidste område ‘The World’ skal ligne jorden set ovenfra www.theworld.ae .

Burj Dubai, på vej mod verdensrekorden

Men som støste turistmagnet har man nu påbegyndt bygningen af Burj Dubai, der skal blive verdens højeste bygning, når den efter planen står færdig i år 2008 eller 2009. www.burjdubai.com. Man holder kortene tæt til kroppen, så ingen ved præcist hvor høj bygningen bliver, men de fleste skitser siger 700 meter eller sågar 800 meter. Dermed vil det klart blive verdens højeste bygningsværk. En konkurrent til titlen er Freedom Tower, der skal bygges på Ground Zero i New York, hvor World Trade Center før stod. Efter planen skal denne bygning blive 541 meter, eller 1776 fod (1776, da dette er USA’s uafhængighedsår). Men nye rygter siger, at man måske vil ændre på planerne af Freedom Tower, så New York igen kan få verdens højeste bygning, men det bliver særdeles svært at overgå bygningen i Dubai. Men kampen fortsætter ud i fremtiden, og det ser ikke ud til grænsen er nået endnu.

 

Her bygges Burj Dubai, og herunder ses den endelige højde.

UPDATE den 29/1 2009

Burj Dubai har nu nået sin endelige højde, og det er 818 meter. Bygningen er dog først helt færdig ca. september 2009. 

SE NYE BILLEDER OG STATUS PÅ www.burjdubai.com

Læs mere på:

www.skyscraperpage.com, www.skyscraper.org eller www.tallestbuildingsintheworld.com

Til sidst kan nævnes, at Danmarks højeste bygning er Amtssygehuset i Herlev, der når en højde af 120 meter. Der er dog planer om at bygge et højhus på havnen i Esbjerg, der skal blive 125 meter. Storebæltsbroen er 254 meter høj.

 

The END

 

 

 

 

 

Kiteskiing

KITESKIING

 

Af Jesper Thomsen

 

Fornemmelsen af at blive trukket over en vidde med ski på benene i let puddersne er noget af det mest fantastiske man kan opleve, hvis man er til fart og spænding i kombination  med naturoplevelser! Og hvem er ikke det ?

 

 

I modsætning til et skisejl kan en kite føre dig både med  og mod vinden, så frihedsfølelsen bliver nærmest ubeskrivelig på en vindfyldt dag. Kiting er ikke risikofrit, men når man først behersker kiten er det rigtig sjovt. De fleste begynder med at kite frem og tilbage uden helt at vide, hvad de har gang i, men efter færdighedsniveauet øges, begynder det virkelig at blive en sjov oplevelse. Nu er det tid til at lære at hoppe og lave tricks, for dem som føler sig komfortabel med dette. Her er der utallige muligheder og kun fantasien (og modet) sætter grænser. Du kan både hoppe og lave tricks fra et skihop, men kiten har også kraft nok til at hoppe fra fladt terræn. Hvert år arrangeres der Norske Mesterskaber i snowkiting i disciplinerne Freestyle og Race.

 

Andre kiter på fjeldtur fra hytte til hytte med fuld pakket pulk på telemark- eller randonnéski. Her giver kiten mulighed for at tilbagelægge enormt store afstande på en dag.

    

Hvor?

Norge har nogle af de bedste områder i verden for kiteskiing. Store flade arealer er ideelle for kiteskiing, og det enorme højfjeldsplateau på Hardangervidda er blandt de bedste områder. Her  kan du parkere bilen lige ved ‘legepladsen’ eller tage toget til Finse. Her er der næsten alltid vind og den er stabil, hvilket er en forudsætning for kiting. Frossent vand er at foretrække,da de er frie for sten og andre uregelmæssigheder som ikke er populære af glade kitere.

 

Historik

At tage sig frem ved hjælp af vinden er ikke nyt. Allerede tilbage i slutningen af 1800-tallet brugte Fridtjof Nansen på sine ekspeditioner teltet som sejldug på slæden. De tidligste europæiske beretninger om brug af drager(kites)  er dateret til 1589. Foilkiten som bruges idag blev opfundet i USA i 1960’erne. Før kitens virkelige gennembrud sidst i 1990’erne, har skisejl været brugt sammen med ski og gør det stadigt. Det som er godt med kiten er, at du kan krydse mod vinden, som en sejlbåd. Kiten kan flyve i meget lidt vind, da den er meget højere oppe end skisejlet.

 

 

 

Udstyr

En ny sport kræver selvsagt nyt udstyr, og for en middel-udstyrsfreak kan det hurtigt blive dyrt at teste nye ting… Der findes to hovedtyper kites: foilkites og tubekites. Hver type har sine fordele og ulemper. Tubekites er op-blæsbare kites som i udgangspunktet er designet for brug på vandet. Foilkites er en 2-lags dug med luftkanaler og er beregnet for brug på land.

Kites er som regel mellem 20 og 30 meter oppe i luften og genererer derfor meget kraft. Linerne på store kites er derfor lavet til at kunne tåle mere end 300 kg. pr. line. Der findes 2-liners kite, men de fleste bruger 4-liners kite. Kiten styres med stave (sticks) eller med bom (control bar). I tillæg bruges en trapez (magebælte/sele) som kiten fæstes i  for at aflaste armene og ryggen, når man kiter langt.

 

Sådan kommer du i gang

De aller mest udsatte er de som prøver uden at tage et kursus, fordi de tænker ..”hvor svært kan det være at styre en kite med ski på benene..?” mens de ser, hvor legende let det ser ud for de, som kan det.

 

Jeg var selv en af dem. En kammerat og jeg lånte utstyr og tog af sted- dette skulle vi nok klare. Heldigvis var der næsten ingen vind, så kiten kunne knapt holde sig i luften, og vi kom ingen steder. Det gik heldigvis godt, men i andre tilfælde har man set både dødsfald og andre alvorlige ulykker for folk, som har prøvet sig frem.

 

At lære at styre en kite er ganske let, fandt jeg ud af, efter jeg tog et kursus. Der gik ikke længe før jeg fik ski under kiten og strøg frem og tilbake på vidderne. Jeg var ‘fanget’ med det samme! Ugen efter måtte jeg investere – dette var det mest farlige ved at tage et kursus!

 

Et lille råd til dig som køber ny kite: Pak den ud hjemme før du tager den med ud i vinden, for synet som møder dig kan tage modet fra de fleste: Et tilsyneladende kaos af liner i forskellige farver nærmest vælter mod dig, når du ruller kiten ud. Og da er det håbløst, hvis ikke det er vindstille – og det er det ikke! Det er med andre ord en fordel at have klargjort kiten hjemme før du forsøger at pakke den ud i stiv kuling og snefygning..

 

Kurser

Som det antydes er det en stor fordel at tage et weekendkursus i kiteskiing. Her lærer du at pakke kiten ind og ud, starte, flyve og lande kiten, krydse mod vinden og alt det sikkerhedsmæssige omkring kitingen. Det kan anbefales på det stærkeste, og måske møder du nogle fremtidige kite-kammerater.

 

4ELEMENTS arrangerer kurser hver anden weekend vinteren 2006 samt hele vinterferien og påskeferien. Mere info på www.kitecamp.net

 

 

 

 __________________________________________________________________________

 

THE END

Skandinavien

Billedeindtryk fra en tur til Europas nordligste punkt på fastlandet, Nordkinn i Norge.
Midnatselg mm ………

Kongeslottet i Stockholm.

Verdenskendt monument i Helsinki

Polarcirklen i Finland

frokost i det fri i flot landskab i det nordlige Finland

Arktisk landskab lidt syd for Nordkinn

Telt og bålhygge på 71 grader nord, sletness

Norges ‘Grand Canyon’

I båd på vej mod Øksfjord jøkelen

Pas på vilde dyr, rensdyr og elge

Figur fra Vigelandsparken, Oslo

Midnats elg

Grønli-grotten

Midnatsbål

Issø

Galdhøpiggen- Norges højeste bjerg

Højt vejpas i Jotunheimen

Verdens vidundere

Da jeg var i Filippinerne så jeg Banaue/Batad risterraserne ( se anden artikel på adventureguide), og det stod beskrevet, at disse gamle risterrasser kunne opfattes som kandidat til verdens 8. vidunder. Men hvad er de syv vidundere egentlig? Ikke mange ved det, ja faktisk kan nærmest ingen nævne antikkens syv klassiske vidundere. Bevares, de fleste kan nævne Pyramiderne i Egypten som et af de syv, hvilket er korrekt, men så kniber det med resten. Måske skyldes dette, at selvom Pyramiderne er det ældste af de syv vidundere, så er de, de eneste af dem der er tilbage idag.

Her er de klassiske syv vidundere

1) De hængende haver i Babylon, Irak

2) Kolossen på Rhodos, Grækenland

3) Fyrtårnet i Alexandria, Egypten

4) Zeus statuen i Olympia, Grækenland

5) Mausoleet i Halikarnassos, Tyrkiet

6) Artemis templet i Efesos, Tyrkiet.

7) Pyramiderne i Egypten.

Der er bred diskussion om, hvad der er et vidunder. Idag opereres der typisk med fem kategorier:

A) De oprindelige syv vidundere

B) Oldtidens og antikkens vidundere iøvrigt

C) Naturens vidundere

D) Den moderne tids vidundere

E) Tekniske vidundere.

Hvis du vil vide mere om de klassiske syv vidundere og om indholdet af ovenstående kategorier, så kan du læse videre via nedenstående links.

Link om verdens vidundere

Tema om verdens vidundere   Tema på Dr.dk

Verdens vidundere   (Netspirit.dk)

Wonderclub

Hillman Wonders

 

______________________________________________________

THE END

Det eventyriske Bagan

Bagan Templerne, Myanmar

 

Indledning

På en flodslette i det centrale Myanmar står tusindvis af templer og pagoder side om side så langt øjet rækker. Dette er den største koncentration af templer i verden, men alligevel er dette en kulturel hemmelighed for rigtig mange mennesker.

 

 

Jeg selv stiftede først bekendtskab med templerne under en geografi forelæsning for omtrent 6 år siden. Læreren viste billeder af landskaber fra mange egne af verden og frem dukkede et billede af et kæmpemæssigt tempel på en flad slette i Myanmar. Viauw, tænkte jeg, det så da helt fantastisk ud, tænk at verden rummede sådanne flotte templer fra fortidens storriger, uden at jeg kendte til det.

 

Herefter lå denne viden i dvale indtil jeg over en periode på 8 måneder i 2003 og 2004 rejste af sted for at udforske det meste af Sydøstasien. På denne tur var et besøg til Bagan udset som et af de største højdepunkter. Nu hvor jeg kigger tilbage, var mit ophold i Myanmar måske det bedste på min rejse. Dette relativt lukkede land bød på mange flotte kulturelle seværdigheder, og det er et af de lande, hvor man bedst kan opleve den lokale kultur uden nævneværdig indflydelse og påvirkning fra vestlige kulturer.

 

Historien

Bagan by blev grundlagt i det 2. århundrede, og i år 849 blev der af   Kong Pyinba bygget en mur med 12 porte og en voldgrav omkring byen. Det var dog først med Anawrahtas (den 42 tyvende konges), tiltrædelse i 1044 at den royale by Bagan for alvor trådte ind i historiens lys.   Perioden fra 1044 frem mod år 1283, hvor Bagan blev invaderet af mongolerne, anses som Bagans gyldne periode. I denne periode blev der   bygget op mod 13000 bygninger og monumenter. I dag er der ca. 2200 templer og pagoder tilbage, mange er i tidens løb blevet “spist” af floden Ayeyarwady eller gået til grunde ved jordskælv. Mange af de ødelagte bygninger er dog med tiden også blevet genopbygget og restaureret.

 

Med byens placering ud til Ayeyarwady floden var der adgang til handlen på Det Indiske Ocean, og kongedømmet var centreret omkring en stærk Theravada buddhisme.   Med undtagelse af Tharaba porten, som er den eneste tilbageblevne af de oprindelige 12 byporte, er alle monumenterne ved Bagan religiøse, og hovedparten af disse er bygninger hvori hellige mindesmærker/levninger er opbevaret. Bygningerne fungerer altså som et minde om buddha, og udover at rumme “legemelige rester” af buddha, kan man bl.a. se buddha billeder og buddha statuer.

 

Templer og Pagoder

De fleste templer og pagoder står indenfor et område på omtrent 25 km 2 , og langt de fleste er at finde uden for Bagans gamle bymure. De opleves bedst ved at man lejer en cykel, men er man mere magelig indrettet, kan man også opleve dem fra en hestevogn eller med en bil. Jeg lejede selv en cykel, og jeg kan varmt anbefale dette, da man så selv er herre over rute og tid.

 

De religiøse bygninger ved Bagan kan opdeles i to grupper; templer og pagoder. De solide strukturer kaldes pagoder, mens de hule strukturer kaldes templer. Disse to overordnede strukturer kan dernæst underinddeles i flere typer.

 
PAGODER

 

Type

Beskrivelse

Pagode eksempel

1

Karakteriseret ved en bulnende dome (kuppel)

Bupaya

2

Cylindrisk eller klokkeformet dome placeret på toppen af en serie af terrasser, oftest 3. Toppen af domen prydes af koncentriske cirkler og øverst oftest en hti (paraply).

Mingalazedi

3

Basis form som type 2, men domen prydes under de koncentriske cirkler af en tallerkenformet disk ” the amalaka” eller myrobalansk frugt, der kroner spirerne på indiske templer.

Seinnyet Nyima

4

Klokkeformet dome på en cirkulær base. Nær domens top ses et boks lignende kammer. (relic chamber)

Sapada

 
TEMPLER

 

Type

Beskrivelse

Tempel eksempel

1

Kvadratisk med en enkelt indgang og med et billede i bagvæggen.

Kubyawkkyi

2

Kvadratisk med fire indgange og med en central “pille” i midten med nicher til alle fire sider til billeder. En enkelt eller alle indgangene kan eventuel have en vestibule. Strukturen over hovedrummet består af terrasser, og øverst ses en stupa eller spir kronet af en lille stupa.

  Thatbyinnyu

2A

Tidlig stil, “Mon style”: Mørkt indre, skrånende tag, kun 1 etage.

Ananda

2B

Sen stil, “Myanmar style” : Lyst og luftigt indre, oplyst af høje, buede indgange og åbne vinduer. Højere struktur, nogle templer med to etager.

Gawdawpalin

 

Det smukkeste ved Bagan er ikke de enkelte templer for sig selv, men mere helheds indtrykket af så mange bygningsværker samlet på ét sted.   Nogle templer og pagoder skiller sig dog ud i mængden,

og jeg vil her nævne nogle af de mest fremtrædende.

 

Ananda Temple (år 1091), type 2A tempel.   

Dette tempel er blandt de største og flotteste, og er let genkendeligt på den gyldne top. Templet ligger lidt uden for Bagans gamle mure og indeholder blandt andet 4 store stående buddha statuer og to hellige buddha fodaftryk. Templet når en højde af 52 meter.

 

Thatbyinnyu Temple, Gawdawpalin Temple, type 2B templer

Disse to templer er begge hvide og minder meget om hinanden. Begge ligger indenfor Old Bagans   mure. Thatbyinnyu er det største af de to, og er det højeste af alle templer i Bagan med en højde af 61 meter. Mens Gawdawpalin er et typisk type 2b tempel, er Thatbyinnyo faktisk et overgangs-tempel mellem type 2A og 2B.

 

Mingalazedi og Shwesandaw pagoderne, type 2 pagoder

Disse to pagoder er kendt for at have de højeste tilgængelig udsigtspunkter i hele Bagan Arkæologiske Zone. Shwesandaw er en tidlig udgave af type 2 og har fem terrasser, mens Mingalazedi er en udviklet type 2 form med tre terrasser. Fra begge pagoder er der gode udsigter til hundredevis af andre bygningsværker.

 

Shwesandaw

 

Schwezigon og Dhammayazika pagoderne, type 2 pagoder

Begge disse to pagoder har med tiden fået en guldmalet top, og deres glinsende udseende kan ses på lang afstand. Schwezigon ligger i udkanten af byen Nyaung-U og traditionen fortæller, at Buddhas hellige tand, kraveben og pandebånd er opbevaret i denne pagode. Schwezigon er et af de ældre bygningsværker og blev en prototype for mange senere pagoder af type 2.

 

Schwezigon

 

Mahabodhi Temple

Dette tempel har sit navn og inspiration fra Mahabodhi templet ved Bodh Gaya i Indien, hvor bodhi træet gror, hvorunder Buddha opnåede sin Nirvana (enlightenment). Templet er meget forskelligt fra de andre templer, og især det pyramidiske spir skiller sig ud. Spiret er delt i horisontale hylder, hvor nicher indeholder siddende figurer af buddha.

 

Dhammayangyi Temple

Hvis jeg husker rigtigt, er dette det tempel jeg i sin tid så under en geografi forelæsning, og som tændte op under min lyst til at besøge Myanmar. Det er et af de mest massive templer, og det kan ses fra lang afstand fra alle retninger. Templet har en form som Ananda templet med et plan der minder om et græsk kors, kun en etage samt et skrånende tag af terrasser, der får templet til at ligne en gigantisk pyramide.

 

 

Befolkningen

Myanmar er et meget fattigt land og meget tilbagestående. Når man cykler rundt mellem templer og pagoder kan man næsten føle, at man er 800 år tilbage i tiden. Befolkningen lever næsten så primitivt som man gjorde på den tid, templerne blev bygget. Oksekærren er et foretrukkent transportmiddel, og når kornet skal males, får man en ko til at gå i cirkler og træde på det, meget fascinerende.

 

På et tidspunkt cyklede jeg rundt i en lille landsby, og her mødte jeg en masse børn. De havde en fodbold, og inden længe havde jeg arrangeret en lille fodboldkamp på den sandede vej. Man kunne mærke, at de så meget op til mig, at de var imponeret over mine boldkundskaber. Det var sjovt at være i centrum, men det var en endnu større oplevelse at føle et fællesskab med en masse unger. Vi kunne ikke tale med hinanden, med fodbold var et sprog alle forstod. Det var en meget bevægende oplevelse, og inden længe var der også samlet både voksne og børn for at kigge på. Da jeg ville til at køre videre gav jeg ud af nogle bolsjer jeg havde købt lidt tidligere. Dette var meget populært, og de ville have mere. Derfor besluttede jeg at køre ud for at købe nogle flere bolsjer og så vende tilbage til børnene. Da jeg kom tilbage blev det hele en vild gang kaos. Jeg blev omringet og næsten overfaldet af op mod 20 børn, der kæmpede for at få et bolsje. Jeg forsikrede dem at der var nok, men de var meget ivrige, næsten som om bolsjer var en dyr og eksklusiv spise. Til sidst slap bolsjerne op, og jeg måtte næsten flygte væk.

 

De store templer er selvfølgelig flotte, men jeg kan anbefale at cykle lidt væk fra alfarvej. På den måde kan man være helt alene om et tempel eller pagode eller man kan møde lokalbefolkningen på deres egen hjemmebane og dermed få en ekstra dimension med i oplevelsen.

 

Bagan vs Angkor

 

Bagan templerne udgør sammen med Angkor templerne i Cambodia de to største tempelområder i Sydøstasien. Det er svært at bedømme, hvilket af disse to områder, der er smukkest. Hvert område har sin helt egen charme. Men da jeg på min tur i Asien besøgte begge steder vil jeg forsøge at komme med en lille sammenligning. Det er da også et stort samtaleemne blandt turister, hvilket af de to steder, som er flottest. Templerne i Angkor er omkranset af tæt skov, hvilket gør det svært at få et overblik over området. Modsat dette, befinder templerne ved Bagan sig på en sparsomt bevokset og tør flodslette. For Bagans vedkommende giver dette nogle helt utrolige udsigter, hvor det er muligt at se flere hundreder templer og pagoder på samme tid. Da turistmængden samtidig er meget mindre ved Bagan, så kan man sagtens have et tempel for sig selv, der er jo også mange at vælge imellem. Omvendt giver den tætte skov omkring ruinerne i Angkor en utrolig atmosfære og mange fantastiske fotooptioner. Endvidere er ruinerne ved Angkor flot udsmykket med sten- udskæringer og relieffer. Hvad der er bedst er svært at afgøre, det må blive en uafgjort, men begge er “true wonders of Asia”.

 

Sammenligning af Bagan og Angkor, fordele og ulemper.

 

BAGAN

ANGKOR

+ Utrolige udsigter til mange bygninger

+ Meget autentisk, god oplevelse af   lokalbefolkningen

+ Mange forskellige slags monumenter

+ Man kan have et tempel for sig selv

  Lidt svært at finde god litteratur om templer og historien

 

– Meget turistet, og Siem Reap er næsten et lille   Las Vegas med store, dyre hoteller

+ Flot udsmykning af templerne

+ Stor atmosfære ved templerne, hvis man kan abstrahere fra turistmængderne

+ Mange forskellige slags monumenter

+ God litteratur om templer og historien

 

 

  Infoboks

 

 

 

www

 

 

www.sacredsites.com/asia/burma/bagan

www.um.dk    , udenrigsministeriet, rejsevejledninger

www.ayeyarwady.com/Photo-e/bagan_ruins

www.orientalarchitecture.com/bagan/baganmapindex.htm

www.lonelyplanet.com/worldguide/destinations/asia/myanmar/

entrè

US $ 10 per dag de første to dage, derefter 2 $ per dag (2004 – priser)

Transport

Bagan kan nås via bus fra hovedstaden Yangon eller med båd eller bus fra Mandalay.

Myanmar nås billigt med fly fra Bangkok med Biman Bangladesh Airlines.

Overnatning

 

De fleste overnatningsmuligheder findes i Nyaung-U, Myinkaba og New Bagan.

NB!

Myanmar styres af et militært diktatur, og det er til diskussion om det er godt at besøge landet eller man skal lade være. Grunden til at blive væk skulle være, at man på den måde sikrer at ens penge ikke havner i hænderne på det korrupte styre. Omvendt er landet meget fattigt, og besøger man det, skal man forsøge at bruge privat transport og indkvartering, og i længden vil der så falde en del penge af   til befolkningen, hvilket er positivt.

 

  Alle billeder i denne artikel er med kilde:

www.ayeyarwady.com/Photo-e/bagan_ruins

 _______________________________________________________

 

THE END

 

 

 

 

Danmark dejligst

 

Naturlejrpladser i Danmark

Har man et par dage eller en weekend til rådighed, og kan man lide at sove primitivt i telt eller shelter i naturen, så byder Danmark faktisk på rigtigt mange gode muligheder.

Med bogen ‘Overnatning i det fri’ ved hånden, så er det hele smertefrit. Denne bog er en oversigt over primitive naturlejrpladser i Danmark, og der er mange, over 700. De fleste er gratis, mens nogle enkelte koster max 15 kroner. På de fleste pladser må man medbringe sit eget telt, men der findes også en del pladser, hvor man kan sove i shelter. Nogle pladser er helt primitive uden vand og toilet, mens man på andre pladser kan finde disse fasciliteter. Der er noget for enhver smag. I bogen er pladserne aftegnet på kort, og der en kort beskrivelse af de enkelte pladser, og hvordan man kommer dertil.

INFO

www.teltpladser.dk

   Stevns Natur Center

En rigtig dejlig plads finder man ved Stevns Natur Center ved Mandehoved. Mandehoved er et lille udhak i Stevns klint, hvorfra der er en fantastisk udsigt fra et mindre udsigtstårn. Mod syd kan man se Stevns kridtbrud, Stevns klint, og i horizonten også Møns klint. Mod nord kan man se helt til København.

 

Shelter ved Stevns Natur Center

Pladsen ligger fredeligt på et tidligere militært område ved rastepladsen Flagbanken. Der er meget grønt med masser af græs, der er bålpladser og der er bænke med borde.

Ydermere er der toilet, og i samme bygning er der en udstilling om fossiler fundet i Stevns Klint. Fra et udsigtstårn er der storslået udsigter mod nord og syd. På pladsen står også DMI´s vejrradar, og inde i vejrradarbygningen er der også en udstilling blandt andet om klinten og områdets flora og fauna.

Mandehoved er desuden et af de højeste punkter på klinten, der her omtrent er 40 meter høj.

Langs hele klinten kan man endvidere følge en trampesti.

Udsigt mod syd, Stevns klint med fyr og Møns klint.

Sådan kommer man til lejrpladsen

Fra København tager man S-toget til Køge. Herfra tager man det lokale tog mod Fakse ladeplads/Rødvig. I byen Hårlev deler dette tog sig, de bagerste vognsæt kører mod Rødvig, mens de forreste kører mod Fakse. Toget mod Rødvig er det du skal tage,ergo skal du være i de bagerste vogne fra Køge.  I Store Heddinge står man af toget. Herfra er der ca. 6 kilometers vandring til pladsen ved Mandehoved. Fra Store Heddinge vandrer man mod byen Sigerslev, hvor man drejer mod øst af Møllegårdsvej. Efter en god kilometer, når man Stevns kridbrud ( se herunder), og her drejes til venstre ad Hærvejen. Efter endnu en kilomter drejes til højre mod Mandehoved, og pladsen ligger for enden af vejen. Vejrradar og udsigtstårn kan ses på lang afstand.

NB: Det tager ca. 90 minutter med offentlig transport fra København til Store Heddinge, og derfra er der ca. to timer på gåben.

 

Stevns Kridtbrud, Til venstre anes Mandehoved.

INFO

Stevns Turistbureau www.stevnsinfo.dk

Stevns Natur Center   www.stevns.dk/snc

Stevns Klints Geologi

Stevns klint er ca. 20 kilomter lang, og er 41 meter høj på sit højeste sted (ved Stevns fyr). Klinten er kendt af geologer verden over, da det er det eneste sted i verden, hvor man tydeligt kan se overgangen mellem Kridt og tertiær tiden, den såkaldte kridt/tertiær grænse, 65. mio. år siden. Grænsen mellem de to geologiske perioder ses tydeligt ved et lag af fiskeler, der blev aflejret for 65. mio. år siden. Kridt/tertiær grænsen er spændende, da klimaet her blev betydeligt koldere, og man mener, at dinosaurerne uddøde på dette tidspunkt.

Klintens lag ses tydeligt, og nederst ses en aflejring af skrivekridt, der er dannet af meget små kalkskaller (coccolither). Over dette lag ses et tyndt lag fiskeler, der markerer grænsen til tertiær tiden. Over fiskeleret finder man en anden kalk aflejring bestående af kalk fra dyregruppen bryozoer. Dette kalklag er mere groft end skrivekridten og er aflejret i en koldere periode.

 

  Stevns klint ved Mandehoved.

Holtug Kridtbrud

Ved Holtug Kridbrud et par kilometer nord for Mandehoved kan man komme helt ned til stranden. Man skal følge en S-formet sti på sydsiden af det inaktive brud for at komme ned på stranden. Vandet er super lækkert her, meget klart, og der er også en del sandbund.

Badning ved Holtug Kridtbrud.

The End …….

Dolomiterne

Parco Naturale Dolomito di Sesto

Eventyrerne Lars og Lars på tur igen. Efter Vandreture i Schweiz skulle Dolomiterne også overvindes. Så efter vandreture ved bl.a. Matterhorn kørte vi til det nordlige Italien tæt på den østrigske grænse. Vi havde Lonely Planets ‘Walking in the Alps’ ved hånden. Planen var at lave et to dages trek i National Parken ‘Dolomiti di Sesto’. Et trek, hvor vi ville tage telt, mad og kogegrej med. Parken skulle indeholde nogle af de aller flotteste bjerge i Dolomiterne, især tre enkeltstående bjergtoppe kaldet ‘de tre synder’ skulle være smukke.

  The Fiscalina Loop Trail

‘Indgang til Val Fiscalina’

Vi valgte trekket Fiscalina Loop trail, der som navnet antyder går rundt om Fiscalina bjerget, der ses herovenfor. På kortet var der ikke anvist nogle campingpladser, men vi forestillede os, at vi kunne stille et telt op i nærheden af hytten ‘Refugio Locatelli’.

Trekket startede fra Hotel Dolomitenhof i ca. 1500 meters højde. Herfra var der ca. 900 højdemeter op til Refugio Locatelli i 2400 meters højde. Vi kom uheldigvis af sted lidt sent, da vi havde brugt næsten to timer på at køre omegnen tynd for at finde et bageri, da vi skulle have noget brød til vores pålæg. Det var Søndag, og alle butikker var åbenbart  lukket. Et par km. før Hotel Dolomitenhof fandt vi dog en lille restaurant/ishus, hvor vi kunne købe et par sandwich og lidt brød. Efter at have stillet bilen i den brændende sol, kom vi afsted lidt før middag. Tidligt på eftermiddagen efter hård opstigning nåede vi Refugioet, og vi fandt en sø i nærheden, hvor vi slog vores telt op, se herunder.

 

  ‘Vores lejr’

Vi valgte at slappe af resten af eftermiddagen ved den flotte sø. Vi slikkede sol, nød naturen, læste og så spillede vi lidt poker.

 

  ‘Vi spiller poker, og Gus (Lars C) har gode kort, (som sædvanlig)’ 

Jeg tabte første runde i poker, hvillket resulterede i, at jeg skulle give en øl senere på aftenen i Refugioet. I næste pokerrunde spillede vi om opvasken, og der vandt jeg så heldigvis. Gus måtte tage opvasken, men det er svært at finde et flottere sted at vaske op, så Gus tog det i stiv arm.

  ‘Gus tabte anden pokerrunde, og måtte vaske op’

Nu gik alt lige så godt, vi hyggede os, og havde fundet et super sted til teltet. Vi havde slået teltet op for flere timer siden, da en mand råbte oppe fra hytten ‘No camping, no camping’. Shit det var da løgn, skulle vi virkeligt til at flytte op i hytten, var det virkeligt ulovligt at campe her. Vi havde godt nok været de enste på stien med fuld oppakning, alle andre vandrede med små tasker, da de enten var på dagsture eller skulle overnatte i nogle af hytterne i området.

Manden løb ned til os. Det viste sig, at søen vi havde slået teltet op ved, og som vi havde vasket op i, var vandforsyningen til hytten, UPS. Det var manden naturligvis ikke så glad for, men ellers var han nu flink. Vi måtte flytte teltet væk fra søen og helst ud af syne af hytten, så eventuelle park rangers ikke kunne se os. Overnatning i det fri var nemlig ikke tilladt i denne park, men det stod der intet om i vores guidebog. Vi flyttede derpå teltet et stykke væk, og gik så op i hytten for at få nogle øl og spille kort.

  

‘Vi spiller kort, drikker øl, og nyder udsigten til ‘Tre Cime di Lavaredo’

De tre mest kendte bjerge i parken er ‘de tre synder’, som ses ovenfor og nedenfor. Det højeste af disse klippetårne når en højde af 3000 meter, og foden af bjergene ligger i ca. 2500 meter. Det var flot at se farverne skifte, da solen gik ned, det gav nogle gode solnedgangsbilleder.

‘Tre Cime di Livarado, ved solnedgang’

Næste morgen fortsatte vi vores rundtur rundt om Fiscalina bjerget. På den anden side af disse bjerge kunne man gå helt op på toppen af disse, hvorfra der var super views og drabelige drop offs. I samme område var der også mange skyttegrave fra 1. Verdenskrig. Utroligt man har forsvaret sig så højt oppe i bjergene. Det tog 3-4 timer at komme ned til bilen igen, og på vejen så vi bl.a. denne flotte sø.

‘Flot sø langs stien’

Hvordan kommer man til National Parken?

Parken ligger i det nordligste af Italien, faktisk i Sydtyrol, og ikke mange kilometer fra grænsen til Østrig. Den hurtigste vej til parken går via motorvej E45 mellem Insbruck i Østrig og Bolzano i Italien. Der drejes fra motorvejen ved byen Bressanone i Italien, og man kører til byen Innichen, hvor man drejer fra til Sesto. Har man mere tid anbefales den utroligt flotte ‘Dolomitenstrasse’ (Dolomitvejen), der går fra Bolzano til Cortina d´ Amp. En super flot vej, som vi kørte på, men som tager lang tid som følge af hårnålesving, på et pas var der op mod 30 af disse.

THE END.

Alpernes største gletscher

  Grosser Aletschgletcher

Alpernes største gletcher er overraskende meget let at komme til, da den ligger tæt på vej 19, der løber langs Rhone floden i Schweiz. Godt nok kan man ikke se gletcheren fra dalen, da den ligger skjult bag en bjergkam, der når højder af 2900 meter. Fra dalen i 1000 meters højde er der dog lifter fra flere byer og op på toppen af bjergsiden, bl.a. fra byerne Fiesch og Bettmer.

På den anden side af bjergsiden venter der udsigter af denne kaliber, imponerende views af den lange gletscher, der starter nær sydsiden af det kendte bjerg ‘Jungfrau’

Grosser Aletschgletcher, sommer 2005

  Vandreture ved Grosser Aletschgletscher

Fra dalen kan man som sagt tage lifter op på bjergsiden. Fra byen Fiesch kan man tage liften helt op til Eggishorn (2927m), eller man kan stå af halvvejs ved Fiescheralp. Fra Fiescheralp kan man vandre rundt om bjergkammen og om på den anden side bjerget, hvor gletscheren befinder sig. Denne tur tog min kammerat Lars og jeg på en meget varm juni dag i 2005. Stien er forholdsvis nem at følge, og der er også hytter i området, som man kan overnatte i. På vandreturen får man også gode udsigter til Fieschergletscheren og på toppen af bjergkammen mellem gletscheren og Rhonedalen er der udsigter til høje bjerge mod sydvest, bl.a. Matterhorn og Monte Rosa. Faktisk er der utroligt mange betagende views på denne vandretur rundt om bjergkammen, der tager omkring 5-6 timer.

 

  ‘Grosser Aletschgletcher’, sommer 2005

Overnatning mm

Nær kabineliftstationen i byen fiesch findes en god omend lidt dyr campingplads. Ellers er der mange hoteller i byen. Der er jernbane i byen og toget ‘Gletscherekspressen’ mellem St. Moritz og Zermatt kører igennem.

Ellers er der bare tilbage at sige, husk vand og især solcreme på denne tur, det skulle jeg huske at sige fra mine lægge, der blev meget røde på denne tur.

 

Snuden af Grosser Aletschgletscher, sommer 2005

 

The End