Forfatterarkiv: Karsten Justesen

Pink Porno

Enhver lystfisker har et specielt blink eller en spinner som han værdsætter særligt højt. Det kan skyldes at det er det første blink man modtog eller at der har vist sig at netop dette blink kan redde en dag der ellers kunne se ud til at blive en nul tur. Fluefiskere har det på samme møde med deres fluer. Her kan det være farve eller mønster, der gør hele forskellen. Den flue jeg her vil beskrive er hverken speciel køn eller har krævet en særlig bindeteknink. Faktisk er den skyld i hån og hovedrysten fra mine fiskekammerater, men ikke desto mindre bliver den gang på gang bundet forenden af linen og det er sjældent den svigter mig.
Kært barn har mange navne og denne flue går bl.a. under navnet: Flammen, selv foretrækker jeg dog det lidt mere erotiske: Pink Porno. Jeg har efter hånden testet den på en lang række fiskearter og de alle synes at være vilde med den. Lige fra store steelhead i Canada til vore hjemlige havørreder har lukket kæberne om denne lille lyserøde godte.

  Pink Porno
Krog: Streamer (saltvandsbestandig) 4-6
Tråd: Flou rød
Vægtbelastning: Blytråd el. Lign.
Hale: Pink Flashabourør
Krop: Pink Flashabourør
Vinge: Pink Flashabourør
Bemærkninger: Fluen kan som alternativ vægtbelastes ved at udstyre den med kuglekædeøjne

Start med at vægtbelaste fluen. Hvis man ikke bryder sig om at bruge blytråd af forureningsmæssige årsager, kan kobbertråd bruges.
Efter vægtbelastningen laver jeg en underkrop, så kroppen ikke klapper sammen. Det kan undlades, men det får fluen til at fylde mere i vandet. (billede 1)

1.
Efter at underkroppen er færdig, skubbes flashabourøret ind over krogen. Lad en centimeter stikke ud bag krogbøjningen.
Lav et par beviklinger og slut af med en knude, der lakeres. (Billede 2 og 3)

2.

3.
Tråden fæstnes igen ved hovedet med et par beviklinger. Det overskydende flashabourør flosses op og krænges ned over fluen. Det sikres med et par beviklinger og der afsluttes med en knude og lakering. (Billede 4 og 5)

4.

5.

Kend din modstander

I øjeblikket sørger vejret for at det kun er de mest ihærdige, der bevæger sig ud til vores kyster med en fiskestang i hånden. Nogle har dog draget fordel af vejret og den kendsgerning at vores søer blev dækket af så tykt et islag, at der rent faktisk var muligt at dyrke lidt isfiskeri. Torskefiskeriet i vores bælter og sunde har været svingende og jeg har ikke selv fået taget mig sammen til at tage af sted. Men grejet er blevet klargjort og står parat til at rykke ud, så jeg kan love læserne en snarlig rapport. Hvad skal man så bruge tiden til? Hvis ikke tiden bruges bag fluestikket kunne man jo studerer ens modstandere i deres eget miljø.

Et godt kendskab til, hvad man er oppe mod er nøgle til alt succes. Danmark er begavet med indtil flere akvarier, hvor man kan få et nøje indblik i fiskenes adfærd under vandet. For lidt tid siden besøgte jeg fjord og bælt i Kerteminde, der beskriver livet i vores fjorde og bælter. Ud over at vise fisk i alle størrelser og udformninger, er centeret helt specielt ved at det har to Marsvin. Hvilket er det eneste sted i Danmark, hvor disse kan opleves i fangenskab. Mange har sikkert oplevet disse små hvaler på en kysttur, men her kan man se deres akrobatik under og over vandet på en måde man ikke ser ved kysterne. Alt i alt en god oplevelse for hele familien.

God fornøjelse

Karsten

www.gounderwater.com

Vinterferie kan godt være fiskeferie!!!

Vinterferie kan godt være fiskeferie!!!

Vinteren nærmer sig med raske skridt og folk begynder så småt at drømme sig væk til de varmere egen mod syd. Familien trænger måske også til en “rigtig” ferie efter sommeren igennem at være blevet trukket rundt ved norske lakseelve. Men selvom rejsen går sydover er der ingen grund til at lade interessen for lystfiskerifiskeri blive hjemme. De traditionelle feriemål som Gran Canaria, Tenerife og Las Palmas er sande lystfisker eldoradoer. Langs de smukke strande patruljerer multer i store stimer og havnene er fyldt med turbåde, der lever af at tage turister med ud på de store lystfiskereventyr.

Da jeg sidste år blev inviteret til Gran Canaria, tog det da heller ikke lang tid, før jeg begyndte at drømme om marlin, tun og andre store fisk forenden af linen, men efter lidt søgning på nettet fandt jeg dog hurtigt ud af, at vinterhalvåret ikke var højsæson for dette fiskeri. Dette stoppede dog ikke mine drømme om at prøve lidt storvildtfiskeri. De første par dagen af ferien blev så brugt til at besøge de forskellige havne og tale med skipperne på diverse både. Der findes alle typer både og det kan være ret forvirrende hvilken man skal vælge. Ved bådene fandtes farverige billeder med de fangster, der var gjort, så man kunne, se at der rent faktisk blev fanget fisk.  Nogle gjorde et stort nummer ud af, at man kunne få lov til at slå fiskene ihjel, mens andre lave reklame ved at have den modsatte holdning. Jeg fandt endda et par danske både, men valget faldt på en hollandsk båd der havde en genudsætningspolitik. Turen kostede hvad der svarer til 300,- kroner og inkluderede leje af grej og en sandwich.

Da jeg næste dag mødte op ved båden viste det sig at være den store skandinaviske tur. To finner, to svenskere, en nordmand og jeg selv fra Danmark havde lejet sig ind på båden og snakken faldt hurtigt på fodbold, håndbold og hvad vi ellers havde sloges om gennem tiden og vi var ikke kommet ud af havnen før en ellers afslappende tur var lavet om til en skandinavisk fisketurnering.

På turen ud forklarede skipper os, at de for tiden kun havde fanget rokker, men at der var chance for små hajer, muræne og barracudaer. Vi fik gennemgået grejet og anvist pladser rundt om på båden. Fiskemåden var forholdsvis simpel. Et blylod på omkring 100 gr. blev monteret i en hægte sammen med en ca. 50 cm. line, hvor der for enden var monteret en stor enkelt krog. Krogen blev agnet med en sardin og hele herligheden blev firet ned på 40-50 meter vand.

Det var så det, nu var der bare tilbage at vente. Det var godt nok ikke lige det, jeg havde drømt om da jeg gik rundt i Danmark og glædede mig til at jeg skulle på big game fiskeri, men når nu ikke sæsonen var til det, var der ikke så meget andet at gøre end at få det bedste ud af turen og vejret var jo fremragende. Pludselig krummede min stang sig helt sammen. I ren refleks greb jeg ud efter den og nåede lige at mærke et enkelt rusk inden linen blev underlig slap. Skippers hjælper forklarede begejstret på en mellem ting mellem spansk og engelsk, at det havde været en muræne og at jeg godt kunne spole ind for der var formentlig ikke nogen krog på længere. Han havde selvfølgelig ret og jeg fik monteret en ny og sendte lidt mere fortrøstningsfuldt agnen mod bunden igen. Vi ventede og ventede, men intet skete. Sejlede til en ny plads og forsøgte der, men med samme resultat. Da vi 4. eller 5. sted stadig ikke havde fanget noget, tillod jeg mig et besøg på toilettet, men jeg havde knap fået sat mig før jeg kunne høre skipper råbe “Danish, Danish!!” Jeg fik hurtigt hevet alt indenbords og fløj op til et syn af min stang, der stod spændt som en flitsbue. Jeg fik et fightbælte på og kunne begynde at hive noget, der mest af alt mærkede som en dør, op fra 40 meters vand. Lige som jeg havde fået et par meter line ind på hjulet gave det et par ryk i stange og linen blev atter trukket af hjulet. Sådan fortsatte tovtrækkeriet et godt stykke tid og jeg begyndte så småt at kunne mærke syren i armene. Efter endnu et par minutter, hvor fisken ikke rokkede sig ud af stedet begyndte den til sidst at give efter. Mere og mere line kom ind på hjulet og man kunne så småt begynde at ane fisken i det klare vand.

“It’s a Stingray!” udbrød skipper og forklarede, at når den kom op i båden skulle vi passe på den pig, der sad på halen. Hvis den ramte os kunne de få alvorlige konsekvenser. Skippers hjælper fik rokken gaffet og trukket ombord i båden. Jeg holdt god afstand til fisken. Til trods for den romantiske ide om at dø på søen, var jeg ikke helt klar til det endnu og da skipper sagde at jeg skulle sætte mig hen ved siden af fisken så der kunne blive taget et billede var det med en vis tøven at jeg satte mig derhen. Skipper skød rokken til at veje omkring de 30 pund. 

Den blev hurtigt fotograferet og lempet tilbage i vandet, så andre kunne få glæde af den. Vi fiskede en times tid mere dog uden at få yderligere gevinst. Jeg kunne med stolthed konstaterer at jeg havde forsvaret de danske farver og givet vores nordiske brødre en røvfuld, men samtidigt kunne jeg ikke lade være at tænke over, hvad jeg ville have gjort, hvis jeg rent faktisk havde fanget en marlin på omkring de 1000 pund, når en rokke på 30 pund kunne give mig syre i armene! Nå det må jeg finde ud af en anden dag.

Selvom det ikke var det big game fisker jeg havde drømt om, vil jeg alligevel anbefale folk at prøve det. Det er under alle omstændigheder en rar måde at bruge dagen på og man ved jo aldrig hvad der kommer op af dybet. Bluemarlin 3 som båden jeg var ude med hedder har en side på nettet som jeg varmt kan anbefale. Her kan man se billeder, priser og bestille ture.

God fornøjelse til dem der vil prøve lykke

Karsten Justesen

www.bluemarlin3.com

Efterårsmoden er gyldne farver

Det kommer lige pludselig. En morgen, man komme ud af sin lejlighed, kan man registrerer en speciel duft og kigger man sig omkring, får man øje på hundredvis af edderkobbelspind, der ellers normalt er skjult for det blotte øje. Efteråret er kommet. Trænerne iklæder sig deres efterårsgarderobe i gule, brune og røde farver. Det er de samme farver som sidst, men alligevel rammer de plet igen i år. Også havørrederne skifter deres ellers sølvblanke dragt ud med de moderigtige farver og tager på elskovsferie i vores ferske vande. Ligesom de gjorde sidste år og året før det og lige så sikkert er det, at lystfiskerne står parat med blink, fluer og orm i håb om at narre en af de elskovslystne ørreder til at hugge.

Ved vore fjorde og åbne kyster kan man frit boltre sig, når blot man har betalt det statslige fisketegn, men ved vandløbene er det en anden sag. Div. lystfiskerforeninger har lavet aftaler med lodsejerne om adgangen til åen og det er derfor nødvendigt at henvende sig i den lokale grejbutik for at købe et fiskekort. Der er stor forskel på, hvad man foretrækker. Nogle er mest til de åbne vider på kysten, men andre, jeg selv indbefattet, nyder den helt specielle charme det har, at gå ved det strømmende vand. Er men kendt ved åen kan man hurtig fiske hen over de kedelige stræk og komme hen til det sted, hvor den store huggede sidste år. Er man ny ved åen, er det en god ide at holde øje med de lokale. Man skal dog ikke forvente, at de afsløre alle hemmelighederne ved blot at føre en samtale med dem, men selv den mest drævende havørredfisker kan ikke lade være med at dvæle lidt længere ved de rigtige hotte spots og så er det blot med at have det i baghovedet til næste dag.

Den følelse det giver i maven, når fluen eller blinket første gang glider over i det dybe sving, er ubeskrivelig og på trods af efterhånden mange års fiskeri, har den ikke ændret sig siden jeg var knægt. Jeg får stadig den samme kriblende fornemmelse i maven, efterfulgt af et dybt sug når stangen bukker sammen og der er hug.

God fornøjelse til dem, der vil prøve lykken og husk så lige at tage et ekstra kig på de flotte farver som både havørrederne og den øvrige natur har iklædt sig til lejligheden.

Karsten Justesen

Der er også andet end Havørreder!!!

Der er også andet end havørreder!!!

Sensommer og efterår forbindes af mange lystfiskere med havørredfiskeri. Både ved kysten, men i særdeleshed også i vores mange åer rundt om i landet. Denne tradition har fået en anden, men ikke mindre spændende fisk, til at glide lidt i baggrunden. For på trods af det nære slægtskab mellem hav- og bækørreden er der tale om noget meget forskelligt fiskeri.

 

Bækørred                 Havørred

De to fisk, som for så vidt godt kan have de samme forældre, lever to meget forskellige liv. Havørreden fortrækker efter en kort opvækstperiode til de salte vande og kan har opnå en anseelig størrelse. Den får den velkendte sølvblanke krop med sorte pletter strøet ud over siden. Bækørreden lever hele sit liv i åen og får en mere gylden farve. De sorte pletter er blandt med kraftige røde pletter, der kan få en til at undre sig over, hvordan den kan være så svær at spotte. I åen opnå ikke samme størrelse som i det salte miljø og en fisk på 40 cm. må siges at være en pæn fisk. En anden og væsentlig forskel på de to er at havørreden tager så godt som igen føde til sig når den besøger vores åløb, mens bækørreden grådigt guffer i sig af den ting som kommer flydende forbi. Dermed skulle det jo også være nemmere at fange den, men det er en påstand den erfarende bækørredfisker kun kan ryste på hovedet af.

I sensommer kan man opleve et fantastisk fiskeri efter disse sky bækørreder. Langs åbreden kan man høre den karakteristiske lyd af syngende græshopper og det er netop disse små springfyrer, der kan få selv den mest sky bækørred til at glemme alt omkring sig. Når en uheldig græshoppe havner i vandet, sparker den kraftigt med bagbenene for at komme om af det fremmede element, men netop denne kamp, der er med til at få de vagtsomme bækørredøjne til at fokuserer på den lille fyr. Et øjeblik efter forsvinder den i kaskader af vand.

Nogle gange har jeg oplevet, at en ørred har sprunget fri af vandet og landet på græshoppen, for at tage den, når den er kommet under vandet. Sker det under fluefiskeriet skal man, selvom det er svært, vente nogle sekunder med at give tilslag. Kan man styre nerverne, varer det ikke længe før linen strammes op og så er det, at tilslaget skal falde.

Sten Ulnits har i sin bog: Imitationer, beskrevet dette fiskeri samt forskellige fluemønstre, der alle er særdeles velfangede og bogen er derfor et godt udgangspunkt, hvis man vil forsøge sig.

God fornøjelse til dem der vil prøve lykken

Karsten Justesen

Inspiration til sommerferien

Selvom temperaturen ikke vidner om det, er foråret kommet og lystfiskerne begynder at indfinde sig ved kysterne i jagten på de havørreder, der efter en vinterflirt i de ferske vande, igen er søgt ud til kysterne for at æde sig fede.
Ligesom havørredfiskeriet, for mange, er en del af forårsritualet, er det også ved denne tid, at man skal til at planlægge årets fiskeferie.

På vej mod nye eventyr

Med nabolande som Norge og Sverige ligger Danmark perfekt placeret for at enhver kan udøve den form for fiskeri, der har ens interesse. For mig er det bl.a. tørfluefiskeri efter ørred og stalling. Både Norge og Sverige kan tilbyde fantastiske muligheder for dette fiskeri og specielt Härjedalen i Sverige har givet mig nogle uforglemmelige minder.
Härjedalen er et naturreservat, der ligger ca. midt i Sverige og lige op ad grænsen til Norge. Det er nemt at komme dertil med bil, men nogle rejsebureauer laver også ture dertil. Fiskeriet foregår dels i strømmende vand dels i et enormt søsystem, der breder sig ud i området.
Som udgangspunkt til turen tager jeg altid via byen Tännäs. Svenskerne har modsat os danskere forstået at sælge lystfiskeri som en turistvarer og i Tännäs har de lavet et fiskecenter, der koordinerer fiskeriet i området. Her kan man købe fiskekort, hyre guider og få de sidste hotte tips om fiskeriet området.
Hvad enten man vil klare sig på egen hånd og bo i telt eller ønsker lidt mere ordnede forhold byder området på begge muligheder. I både Sverige og Norge gælder “alle mands rette” hvilket i grove træk betyder at enhver har ret til at slå telt op og overnatte i det fri. Dette er en billig løsning og giver fordelene i at man kan flytte hen til der, hvor fiskeriet er bedst. Hvis man er mere til hytte ferie er der også fine muligheder for det. Rundt om i området er der forskellige hyttecentre, hvor man for billige penge kan leje hytter.
Området byder på fiskeri efter et bred udsnit af vores almindelige ferskvands fisk. Selv har jeg haft fornøjelsen af at fange ørred, stalling, rødding, helt, gedde og aborre. Min interesse har dog hovedsagligt været rette mod de første tre. Når man køber fiskekortet medfølger et oversigtskort, der beskriver hvilke fisk, der kan fanges, hvor og det er altid en god ide at studere det lidt nærmere. Området er specielt kendt for nogle enorme stallinger.

Stallingerne i området kan opnå en god størrelse

De fleste forbinder stallingen med strømmende vand, men her traffes stallingen også i søer og fiskeriet kan være utroligt spændende. Min egen personlige rekord fra området er en stalling på 54 cm. Med hensyn til fluevalg har jeg haft gode erfaringer med vårflueimitationer. Nogle ordentlige krabater bundet på en streamerkrog str. 8 eller 10.
Fiskeriet foregår ved at man holder øje med ringende fisk. Når en fisk er spottet forsøger man at beregne dens bane og lægger så fluen ud ca. en halv meter foran den. Chancerne for hug forbedres, hvis man nøkker fluen ind i små nøk, der få fluen til at hoppe hen over overfladen og derved minder ufatteligt meget om de naturlige insekter.

Er der ingen ringende fisk må man fiske blind-fiskeri. Teknikken er den samme, har forsøger man blot at affiske et område, hvor man ikke på forhånd har set fisk.
Fiskeriet kan fint udøves fra land, men man få lidt længere rækkevidde med et fartøj af en eller anden slags. Kanoer kan lejes i området, men en medbragt Belly Boat giver ikke kun et fornøjeligt fiskeri, men også et god mobilitet.

En fisk har en særlig plads i mit hjerte og det er røddingen. Den har et farve spil der kan konkurrere med de mest eksotiske fisk og en fight vilje, der kan måle sig med en vild steelhead. Det er en koldvandsfisk og som så ikke en decideret tørfluefisk, men på visse tidspunkter kan de traffes i overfladen, hvor de jager den overflod at vårfluer der klækkes i løbes af sommeren.

Et lille udpluk af de anvendte fluer

Som skrevet kan de fanges på tørflue og teknikken så som tidligere skrevet, men der ud over er det en god ide at have et par nymfer i flueæsken, der kan imiterer døgnfluen i larve eller puppe stadiet. Det kan give fisk, hvor intet andet virker.
Det er selvfølgelig ikke kun fluefiskeri der dur. Faktisk plejer jeg når jeg sejler fra sted til sted at have en orange rappala wobler hængende en 10-20 meter bag båden. Det giver i ny og næ en fisk og jeg har fået flere gode ørreder på den måde. Jeg er sikker på at, hvis man udviklede denne teknik lidt ville fangsterne kunne forbedres betydeligt. Til stallingerne har små sølvfarvede spinnere vist sig at være gode. De store fisk lever ikke kun af insekter, faktisk har jeg også fanget stalling på en 7 cm. Wobler.
Til dem som vil camperer i området skal det nævnes at madlavning skal foregå på trangia eller en anden form for spritbrænder, da det ikke er tilladt at lave bål i området andre steder end på de udpegede bålpladser. Dette skyldes at området er et naturreservat og man ønsker at de træ der ligger i området skal have lov at ligge og rådne. Det kan måske virke lidt underligt, men det er blandt andet det rådne træ, der kommer til at udgøre en del af den muld nye træer skal gro i og samtidig giver det et fantastisk smukt landskab, der virkelig giver en fornemmelse af at være ude i vildmarken.
Slutteligt skal det nævnes at, vi snakker om Sverige og det er et vådområde, så tag for guds skyld myggebalsam med. Et myggenet kan også være en god ide, men det kan godt blive lidt irriterende at gå rundt med det en hel dag og så er balsam et godt alternativ. Selv bruger jeg en, der hedder “Jungle Olie” den kan af en eller anden grund (sikkert sundhedsmæssigt) ikke købes i Danmark. Hvad årsagerne til dette er, ved jeg ikke, men den er virkelig god og, hvis det skulle vise sig at den ikke er helt sund regner jeg ikke med, at jeg tage skade, når jeg kun bruger den et par uger om året. Under alle omstændigheder køber jeg altid et par flasker på turen derop. Så har jeg som regel også lidt til næste år.
Jeg håber dette kan give lidt inspiration til den kommende ferie. I hvert fald, Knæk og bræk med det, hvad enten ferien bliver herhjemme eller under nordlige himmelstrøg.

Links:

Tännäs fiskecentrum:
http://www.algonet.se/~tannas/

Alm. orientering om området:
http://www.fiske.jamtland.se/harjedalen.html

Hytte:
http://www.bokafjallen.se/fjallvattnet.html

Sommerferien kan give et par flade

Sommerferie er familieferie og selvom mange af os går og drømmer om en norsk lakseelv, er det måske ikke lige det, den øvrige del af familien har til, at stå øverst på ønskeseddelen over sommerferiebeskæftigelser. Det er dog de færreste, der ikke kan finde glæde ved lidt medefiskeri efter fladfisk og det danske sommerland byder på rige muligheder for netop dette fiskeri.

Fladfisk kan fanges over alt. Moler og høfter tiltrækker altid mange lystfiskere, men også direkte fra stranden kan man opleve fint fiskeri. (Vælg dog nogle strand uden alt for mange badegæster). Fra land er det som regel skrubber og isinger man kan overlist, men er man så heldig, at have rådighed over en lille jolle, kan man, på det dybere vand, være heldig at komme i kontakt med Danmarks mest populære spisefisk nemlig rødspætten. Samtidig har man chancen for, at få en af de store pighvarrer, på krogen.

Det almindelige rødspætteforfang kan stadig fange fisk, men flere og flere går over til at forbedre dem med et spinderblad og nogle perler. Det tiltrækker opmærksomhed og øger fangstchancerne. Friske sandorm, er manges foretrukne agn. Andre sværger til børsteorm, også kaldet igler. De hænger bedre fast på krogen og varer derfor længere. I mangel på bedre kan man også bruge rejer, muslinger og sildestykker.

Hele redeligheden sendes nu ud over bølgerne og så er der blot tilbage at vente på de små nøk i stangspidsen, der sladrer om, at endnu en flad, er ved at blive snøret. Vil man optimerer sine fangst chancer yderligere spindes agnen ind i, et meget langsomt tempo. Det kan få selv de mest dovne fladfisk til at kaste sig over agnen.

God fornøjelse til dem der vil prøve lykken.

Karsten Justesen

De milde sommernætter

Efterhånden er varmen kommet til Danmark og vores kyster besøges nu i højere grad af unge kønne piger end af mænd iført waders med en fiskestang i hånden. Det betyder dog ikke at fiskeriet er blevet dårligere, det skal blot udøves på andre tidspunkter. Natfiskeri efter havørreder er for mig noget helt specielt. Der findes ikke noget, der kan få pulsen ned, som at komme ud til en spejlblank kyst og sætte sig ned med en kop kaffe, mens man gør klar til nattens fiskeri. Samtidig med at man spejder ud over vandet i håb om at se en havørred bryde overfladen.

 

Det var nøjagtig sådan en aften jeg havde, da jeg i sidste uge var nede og besøge en af mine fiskekammerater i Sønderjylland. Vi var kommet ud til vandet ved 22-tiden og havde slået os ned på et par sten, mens Thomas forklarede mig hvorledes revet skulle fiskes. Kysten var stenet med enkelte sandpletter ind i mellem og ud fra, hvor vi sad, strakte sig et stenrev 15-20 meter ud fra kysten. Det var ind over dette rev, at fisken kom trækkende i deres jagt på føde.

 

En sort ryg kom pludselig fri af overfladen og i et kort sekund troede jeg, at der var tale om en enorm fisk, men den karakteristiske rygfinne afslørede, at der var tale om to marsvin, der også havde søgt hen til revet for at finde noget føde. Jeg sad og nød synet, men overvejede også, hvad de to hvalers tilstedeværelse ville betyde for fiskeriet. 

 

Da vi begyndte at høre de første plask fra jagende havørreder, begyndte vi vores fiskeri. Det var blevet mørkere, men helt mørkt bliver det aldrig, når man langsom vænner sig til det dæmpede lys. Af en eller anden uforklarlig årsag dæmper man også sin stemme når lyset forsvinder, hvilket er med til at gøre oplevelsen mere intens. Jeg kunne se omridset af Thomas og høre den susende lyd af fluelinen, der fløj gennem luften godt krydret med lyden fra fisk, der jagede i overfladen. Et voldsomt skvulp efterfulgt af et “Jear” fra Thomas afbrød min koncentration. Jeg kunne ikke se fisken, kun høre, at der var noget i enden af Thomas’s linen, der gjorde noget mere modstand, end de grådige småtorsk man ofte fanger under dette fiskeri. Fisken kom i nette og Thomas vadede op for at studere den nærmere og få sig en kop kaffe.

 

Jeg faldt tilbage i mine egen tanker og fik et helt chok, da et af marsvinene dukkede op 3-4 meter fra mig og kom med en lyd i nærheden af “prusch“. Øjeblikket efter blev min line stram og en havørred kastede sig fri af vandet, i et forsøg på at slippe af med den krogen, der havde boret sig ind i dens kæbe. Det havde altså ikke betydet noget for fiskeriet, at dele plads med de små hvaler. Fisken tog nogle vældige hop, hvor den var helt fri af vandet, men gled derefter nemt ind i nettet og jeg kunne sætte mig op til Thomas og få en kop kaffe.

 

To fine fisk blev det til og da vi forsøgte at gentage succesen natten efter blev det til to fisk mere. Her var det dog Thomas, der fangede dem begge og meget betænksomt genudsatte han den ene for som han sagde “Der skulle jo også være noget jeg kunne fange!!”

 

 

Natfiskeri er utroligt spændende og kan dyrkes overalt. Kender med et rev eller lign. er der formentligt tale om et rigtigt hot spot. Sorte mudders er ofte brugt, da de bevæger sig i overfladen og deres silhuet derfor står skarpt mod nattehimlen. En almindelige streamer med god fylde kan dog også gøre tricket.

 

God fornøjelse til dem, der vil prøve lykken

 

Karsten Justesen

         

Sildefiskeri – En nordjysk forårstradition

En spand med vand er at foretrække til opbevaring, frem for en plasticpose

For mange er Vibens ankomst den eneste rigtige forårsbebuder, men i Nordjylland er sildenes indtog i Limfjorden en lige så vigtig indikator på, at vi går varmere tider i møde. I forårsmånederne svømmer tusindvis af fede blanke sild ind i fjorden for at gyde. Det får folk til at stimle sammen på havnefronten i Nørresundby, ja man kunne fristes til at sige, at folk til tider står som sild i en tønde! Sildefiskeri er for alle. Det er nemt at gå til, kræver ikke det store udstyr og som regel er der nok af sild at tage af. Det er derfor også på denne årstid at man pludselig møder alle de lystfiskere, der har en stang liggende der hjemme og som kun tager den frem ved denne ene lejlighed. De renser de største flager af sildeskæl fra forrige år af stangen og så er de igen parat til at deltage i sildemarkedet. Små og stor, unge og gamle mødes på havnen i håb om at skaffe sig lidt ekstra til frokostbordet.

Det er min opfattelse, at fiskeriet i år har været lidt svingende. På trods af flere ture ned til havnen for at kigge, har der ikke rigtigt været gang i fiskeriet de gange jeg har været der. I dag var der dog kommet hul på bylden. I de 20 min. jeg tilbragte på kajen, for at tage et par billeder til denne artikel, blev der hevet omkring 30 sild på land.
Sildene komme i bølger og når en forventningsfuld lystfisker har fået fisk, er det bare med at komme i gang, for der er flere derude.

Sildefiskeri er for hele familien, men husk redningsvest til de mindste.

De tidlige morgen timer synes at være de bedste og mange tager et smut forbi havnen på vej til arbejde. Ved frokost tid er der igen et indtog af lystfiskere, der hellere vil nyde frokosten med en fiskestang i hånden end at sidde i kantinen.
Det mest populære sted til fiskeriet er ved siden af Limfjordsbroen i Nørresundby. Det er nemt at finde, man kan allerede fra broen se folkene, som står og fisker og så er det bare at finde et sted at parkerer bilen.
De tidlige morgen timer synes at være de bedste og mange tager et smut forbi havnen på vej til arbejde. Ved frokost tid er der igen et indtog af lystfiskere, der hellere vil nyde frokosten med en fiskestang i hånden end at sidde i kantinen.
Det mest populære sted til fiskeriet er ved siden af Limfjordsbroen i Nørresundby. Det er nemt at finde, man kan allerede fra broen se folkene, som står og fisker og så er det bare at finde et sted at parkerer bilen.

Sildene kommer i stimer og der fanges derfor ofte flere fisk ad gangen

Som skrevet er udstyret simpelt. En stang på 8-10 fod er fin. Materialerne er ikke vigtige, faktisk er der som regel en overvægt af lystfiskere, der bruger de gamle glasfiber stænger til dette fiskeri. De kan sagtens holde til at løfte op til 5 sild ind over havnekanten.
Et hjul med line omkring 0.30 mm samt et forfang med vægtbelastning. Forfanget består af om til 5 kroge, hvorpå der er bundet noget materiale med glimmer effekt. Der findes forskellige typer, men jeg må tilstå, at jeg ikke ved om, der er nogle der er bedre end andre. Vægtbelastningen er valgfri. Nogle bruger en sten med et hul i, andre blylodder mens nogle foretrækker en pirk eller et blink, så er muligheden samtidig til stede for at fange en torsk eller havørred i forbifarten.

Fiskeriet foregår ved at man kaster forfanget ud mod midten af fjorden, lader det synke mod bunden og trække det ind i små nøk. Det er vigtigt at få forfanget til at vibrere, det er det, som får fiskene til at bide.

Til slut er blot at sige “stop” når du har fisk nok. På en god dag tager det ikke mange timer at få fyldt den medbragte spand til randen med sild, men tænk på at de også skal renses og spises. Jeg har ikke meget til overs for de fiskere, der efter en dag på havnen tømmer spandens indhold ud i skraldespanden. Så er det bedre at stoppe mens man stadig kan overkomme at rense de fisk man har fanget og så måske tage en tur igen en anden dag.

God fornøjelse til dem der vil prøve lykken.