Forfatterarkiv: Johnny Christensen

Dykkermesse i Bellacenteret

For alle der går og sukker efter dykning er der nu lejlighed for at møde ligesindede. Igen i år er der Dykkermesse i Bellacenteret i forbindelse med Feriemessen. Det sker den 23. til 25. Januar.

Her er mulighed for at se dykkercenterene præsentere nyt udstyr og få sig en snak med både nye og gamle bekendtskaber. Dykkermessen har gennem de 5 år vokset sig større og stærkere, i år er ingen undtagelse. Flere udstillere har meldt deres ankomst og programmet for de populære foredrag og events er blevet udvidet.

Foredragene kommer bl.a. til at handle om:

  • Historisk dykning
  • Biologi for dykkere
  • Dykkeruddannelse
  • Dykning fra en kvindes synspunkt
  • Dykkermodeshow
  • Dykning for børn
  • Dykning i forbindelse med film
  • Fridykning
  • Vragdykning

Magasinet DYK er som sædvanlig arrangør for dykkersektionen og der vil være mulighed for at møde mange af de der producerer og skriver for bladet. Det officielle program for weekendens dykkerbegivenheder kan findes på www.dyk.dk/ferie04 eller generelt for hele feriemessen på www.ferie04.dk

Østersøen

Nogen gange skal man tage på tur, blot fordi det er muligt.

I løbet af de sidste år har jeg haft fornøjelsen af mange ture til Østersøen. Det har givet helt unikke vragoplevelser og nogle muligheder for at komme til at dykke med mange forskellige typer mennesker.

De første ture var typiske klub ture i ex-fiskekuttere hvor livet leves i et afslappet tempo mens man var afsted. Klubben som var arrangør af turen var en gammel CMAS klub med stolte traditioner for god vragdykning. Og jeg tør lige love for at de bød på god vragdykning.

For en der var vant til jyske muddervrag samt selvfølgeligt diverse norske standardvrag var det en fantastisk åbenbaring at opleve hvordan man kunne dykke på vrag som man stadig kunne identificere. Det faktum at der ikke var søblomster (vrag slim !) over det hele og endda at man ikke blev ædt på dekostop af glubske brandmænd var noget der helt klart tiltalte mig.

Vragene der blev disket op med på min første tur i Østersøen var klassikeren Ares, kæmpen Bonita, den stemningsfulde Vendee (Elsa Martini) og til slut et hurtigt besøg hos coasteren Irivk. Med sådan en stærk introduktion var det svært at undgå at blive imponeret.

Noget andet der tiltalte mig var sigten, tænk at det skulle findes indenfor overskuelig rejse fra Danmark. Den første tur resulterede i en serie billeder som jeg er godt tilfreds med, selv ved gentagene kritiske granskninger.

Efterfølgende fik jeg mulighed for at dykke Undine og Jacobus Fritzen, i særdeleshed Undine er et pragtfuldt dyk. Jeg brugte det som sammenligning til de dyk jeg havde i Nordsøen, Projekt Jyllandsslaget, hvor vi dykkede på dets søsterskib Frauenlob. Dybderne var de samme 40-50m men Undine ved sin beliggenhed i klart Østersøs vand var et bedre dyk.

Ved Bornholm har jeg haft stor fornøjelse af at dykke Affaire, en hyggelig lille træskonnert og har spekuleret over hvor mange m3 tømmer der lå spildt ud over havbunden da jeg dykkede Koronowo.

Selv om jeg ikke er frygtelig meget for vrag rester, jeg har altid foretrukket at der er lidt mere struktur på mine vrag, så har jeg bestemt også nydt de dyk jeg har haft på Ada. Hun ligger ved Bornholm på 42 meter. Der er kun rester tilbage, men alligevel et flot syn da de ligger i god sigt. Det klare grønne vand har som regel en magisk virkning på de fleste dyk. På mange trævrag der er et par hundrede år gamle, er det kun et par forkølede spanter der stikker op af sandet. Men på Ada er der langt bedre oplevelser end det, de store brudstykker af skroget vidner om noget der må have været et flot syn i sine velmagtsdage.

Det er også her at jeg har haft nærkontakt med de største torsk jeg nogensinde har set. Når man stille svømmer rundt og kigger ind under de store skrogdele, bliver man næsten skræmt ved synet af  fisk på størrelse med en japansk mellemklassesbil. De kigger på en som at de vil sige “det her er mit hus makker, og jeg husker ikke at have inviteret dig indenfor!!”

Som så mange andre har jeg da også været en tur henne omkring Ubåden for at hilse på der.

Faktisk ved en hurtig sammentælling over mine dyk på Østersøs vrag, er der 22 forskellige vrag der hvert især har efterladt deres indtryk af vragdyknings kvalitet, som der er svært at få andre steder.

Her taler vi ikke om tophemmelige positioner hvor man skal være medlem af den rigtige klike for at få del i. Nej de kan alle findes på internettet og i dykinfo, hvor svært kan det være.

Hvad gør man så hvis man får mulighed for at springe på en bådtur. Ja, det er egentligt enkelt, hvis dine dykkermæssige færdigheder er i orden så tag af sted. Det er muligt at du har dykket nogle af de vrag der bydes på, men kvaliteten er så god at de sagtens kan tåle indtil flere gensyn.

En gang imellem er man nød til bare at sige “JA og sådan er det” De nærmere rationelle argumenter er ikke ligefrem i overtal når det drejer sig om dykning så hvorfor starte nu.

Med således en effektivt pacificeret samvittighed kan man slæbe sin makker med til dykkerskibet og tvinge den stakkels mand til at udholde et par døgn med god mad, grønt vand, vanvittigt selskab og ikke mindst vrag der skal udforskes.

Og udforskning, ja det er jo dét, det drejer sig om.

Udstyret er klargjort, vi har blandet fornuftigt gas til dykket og planlagt gode bundtider fra 40 til 60 minutter på bunden. Nedstigningen gennem det grønne vand er noget af det bedste jeg ved. Jeg venter altid spændt på hvornår de første mørke konturer dukker frem og man begynder at kunne skimte det der er vores legeplads i den næste times tid.

Og mens vi er dernede i det grønne tusmørke, er vi nogle af de mest priviligerede folk. Det kan da godt være at det er gammelkendte vrag, det kan da godt være at der har været hundrede dykkere før os. Men mens vi er dér er det os der går på opdagelse, så er det os der mærker historiens vingesus.

Det er en mulighed for alle os der dyrker denne særlige form for galskab for at slippe væk fra tv shoppen, fladpandede quiz shows og lys-reguleringer der altid viser rødt når man har travlt. Når vi beskæftiger os med dykning er der ingen af disse daglige irritationsmomenter der er i stand til at nå os.

Hvorfor dykker vi og hvorfor vælger feinsmeichere at gøre det i Østersøens grønne vand?

Ja, kig på billederne, se hvor du får mest vragoplevelse for den tid du bruger.

Valget er faktisk ikke så svært hvis man bare vælger det der føles godt.

Vapper, en legeplads for dykkere

I de baltiske lande befandt sig under kommunisternes styre en ret stor fiskeflåde. Mange af disse skibe havde karakter af egentlige fiskefabrikker der var i stand til at støvsuge Østersøen for fisk. Nok meget smart hvis man skal brødføde en hel nation af sultne arbejdere. Men ud fra et bæredygtigt fiskeris synspunkt, var det knapt så godt. Ud over at kunne levere mad til folket, var der undertiden også trawlere der blev bygget som radioovervågningsskibe. Status som civil trawler kunne dermed udnyttes til at komme tættere på de gamle modstandere uden at vække for meget opsigt.

Netop i den forbindelse er jeg stødt på et interessant rygte omkring Vapper. Jeg har snakket med nogle gamle garvede vragdykkere der dykkede på den kort tid efter den gik ned. De undrede sig over at den havde et forholdsmæssigt stort og veludstyret radiorum. Et almindeligt fiskeskib har behov for grej til vejrmeldingen og til at finde fiskene med. Men her var tilsyneladende plads til langt mere end det. Det er derfor nærliggende at forestille sig at Vapper i sin tjenestetid havde både civile og efterretningsmæssige formål.

Ved kommunismens og jerntæppets fald i slutningen af firserne, blev der pludseligt en stor mængde overskuds skibe. Fartøjer af civil karakter og reelle militære formål blev solgt ud for at hjembringe lidt valuta til de hårdt trængte lande. Nogle steder blev de genanvendt i deres oprindelige formål. Andre steder som f.eks. Cuba og Cayman øerne blev de tidligere østlands krigsskibe sænket med det formål at tiltrække mere dykkerturisme.

D. 13 oktober 1994 blev Vapper solgt til Ibson Trading i Dubai, Forenede Arabiske Emirater til nedskrotning. Som nedslidt fiskefabrik var den usælgelig i almindelig handel og man havde derfor større gevinst i ren skrotværdi. Ophugningen skulle foregå i Indien. Dér er vokset en storindustri op på dedikerede strande, hvor der foretages nedbrydning af kasserede skibe. Dels er de stedlige myndigheders syn på arbejds- og miljøforhold meget tilgivende, dels er arbejdskraften tilstrækkelig billig. Skibene bliver simpelthen sejlet for fuld kraft op på stranden til de står grundstødt. Så går man i gang med at skære dem i småstykker. Det blev det russiske selskab RaffTransFlot der fik opgaven at bugsere Vapper fra Estland til sin endelige destination… Ud fra hvordan de løste opgaven må man sige at det bestemt ikke var raffineret transport de tilbød, men set med dykkeres øjne alligevel ganske flot.

Vapper havde været under bugsering i et par dage, da uheldet indtraf om natten til den 19 december 1994. Slæbetrossen knækkede og den begyndte at gå ukontrolleret i søen. Skibet drejede så den ikke længere tog bølgerne ret på. Vejret var relativt hårdt, så der gik ikke lang tid førend Vapper begyndte at blive overskyllet. Det fik hurtigt skroget til at oversvømme og den sank i en opretstående stilling.

I begyndelsen kunne man finde det nye vrag uden nogen instrumenter, man behøvede blot at sejle hen til de to mastetoppe der stak 2 meter op ad vandet. Selv om det nok ikke var Ibson Trading’s plan, virkede det som om at man havde skræddersyet uheldet til dykningsbehov.

Efter et stykke tid besluttede de svenske myndigheder desværre at pålægge vraget med et dykkerforbud, dette varede fra august 1995 til august 2000. De der ansøgte om en særlig dykningstilladelse, blev afvist med begrundelsen, at myndighederne frygtede at dykning på vraget skulle frigøre en olieforurening fra skibet.

Når man dykker vraget i dag stikker mastetoppende ikke længere op ad vandet, men det syntes også at være det eneste større tab der er forekommet på 7 år. Naturligvis er der steder hvor Vapper ikke er 100% intakt, men det bidrager blot til den rigtige vragstemning.

For de som ønsker at have et godt vragdyk, enten som fornøjelse eller uddannelse er Vapper en fremragende option. Den tilbyder de samme muligheder som Johannes L, se vragartiklen for denne andetsteds.

Her er alting bare større og opretstående. Gode penetreringsmuligheder, respektabel størrelse og mulighed for at øve forskellige former for fototeknik.

FAKTA

  • Navn: EK-7508 Vapper
  • Position: 55:14,425N 12:48,155Ø
  • Datum wgs84
  • Område: Udmundingen af Østersøen, syd for Falsterbro
  • Vragtype: Stor hæktrawler / fiskefabrik

Tekniske data

  • Byggeår og sted: 1974, Wolkswerft Stralsund, Tyskland
  • Længde: 101,83m
  • Bredde: 15,22m
  • Tonnage: 3019,18 reg.t.
  • Nationalitet: Estisk

Dybder

  • Max dybde 27m
  • Min dybde 6m

 

Seværdigheder: En tur henover agterdækket vil lede til interessante nedstigningshuller for en penetrering i selve fiskefabrikken. Der står det hele komplet med transportbånd. Vær forsigtig så du ikke forstyrrer det lag af mudder der ligger overalt. I broen og beboelseskvarteret kan man også svømme en tur indenfor. På fordækket er der en ca. 5 meter dyb skakt der leder ned til de forskellige etager på skibet. En generel svømmetur rundt på skibet vil byde på fine oplevelser for alle dykkere. Der står stadigt alverdens spil, trapper, lastebomme og andet godt på vraget

Dykkersikkerhed: A flag skal naturligvis føres og ved penetrering skal guideline anvendes.

Sigt: varierende fra 2 til 15m. Øverste vandlag kan være grumset, men sigten bliver bedre når man går dybere.

Strøm: Der kan forekomme strøm på stedet, men er generelt svag.

Foto: På dage med meget grums i de lave dybder, kan man lave gode billeder i fiskefabrikken og ved andet penetration. Overbygningen byder på interessante strukturer som god baggrunds kulisse for rigtige vragbilleder.

Fauna: Let muslingebegroning.

Dykkercentre: Vraget kan ofte dykkes med Malmø Sports Dykker Klub. Se www.msdk.se under linket “Stromboli”

Birgit ex Wargön

Et af Øresunds populære vrag.

Selv en inkarneret jyde må erkende at sjællænderne er forfordelt når det gælder god vragdykning. De har nem adgang til Storebælt, Øresund og Østersøen, noget som bestemt er misundelses værdigt.

For nordsjællænderne ligger det meget naturlig at springe i Øresund, med den mængde af populære vrag og med de mange muligheder for at komme ud til dem er det meget forståeligt.

Øresund kan dog være udfordrende at dykke i, særligt omkring indsnævringen Helsingør / Helsingborg kan der være en del strøm. Det er en af de ulemper man må tage med hvis man ønsker at dykke på Birgit da hun ligger nær denne indsnævring. Derfor bør enhver dykkertur starte med en realistisk strømvurdering. En god måde at gøre dette på er at kigge på en af de store farvandsbøjer. Hvis de trækker et kølvand med tydelige strømhvirvler så bør man dykke på et af de vrag der ligger i den bredere del af Øresund.

Birgit, eller Wargön der er navnet som den primært kendes under, er i dag et populært dykkermål. Mange dykkere har sikkert sendt en venlig tanke til de uheldige sømænd, der forsynede os med så mange interessante dykkemål. I tilfældet med Birgit er baggrunden for vores “legeplads” således.

Flere steder er der mulighed for at kigge ind i revner og sprækker

I 1896 blev der bygget et dampskib på Göteborgs Mekaniska Werkstad under navnet Wargön til rederiet Vargöns AB.

Det var et lille skib med længde 30,04m bredde 6,80m og 212 brt. Det sejlede i 22 år med stykgods for de oprindelige ejere indtil 1918 hvor det blev solgt fra.

30. September 1918 blev hun solgt til direktør Claes Birger Below for kr. 202.500,- der omdøbte sit nyindkøbte skib til Birgit. Desværre for Below fik han ikke glæde af Birgit ret længe.

Kun 1½ måned senere gik det galt i Øresund.

Den 19 november om aftenen, gik Birgit ned imod Øresund. Hun var på vej fra Göteborg til Lübeck med en last af våd træmasse og papirballer til avistryk, da de observerede et modsejlene skibs grønne lanterne til styrbords side.

Det var damperen Alice af Ystad der var på vej fra Hernösand til Menstad med en last af cement.

Fra Birgit kunne de pludselig se at Alice ændrede sin kurs da den røde sidelanterne blev tydelig. I overensstemmelse dermed skyndte Birgit lægge en undvigende kurs.

Få minutter senere blev det klart at Alice brugte hele Øresund til sin sejlads, hun slingrede voldsomt og på sidste udsving var hun alt for tæt på Birgit til at nogen kunne nå at gøre noget.

For fuld kraft pløjede Alice stævnen ind midtskibs i Birgits styrbords side. De to tørnede sammen med et kæmpe brag og nogle af de 200 kg. papirs baller der var surret på Birgits dæk fløj rundt i luften.

Kollisionen lavede et stor flænge i skroget og vandet væltede ind. Det stod hurtigt klart at Birgit var på vej ned og det ville gå stærkt.

Besætningen på Birgit kravlede alle ombord i Alice, rystede men ellers uskadte. Da Alice bakkede væk fra det beskadigede skib, gik der kun et kvarter til Birgit var helt forsvundet.

På dage hvor strømmen har renset dækket, kan man stadig se resterne af de tunge papirsballer der blev kastet rundt ved sammenstødet.

Ved søforhøret der blev afholdt i Porsgrund d. 25 November kom det frem at Alice havde sejlet uden udkigspost og den ansvarshavende styrmand befandt sig på agterdækket, hvor han havde travlt med at føre logbogen.

Det betød at kun den uerfarende rorgænger foretog skibets navigering, noget som han tydeligvis dumpede med et kæmpe brag.

Det er tydeligt at se hvor kollisionen skete.

FAKTA

  • Navn Birgit tidligere Wargön
  • Position 56:04,893N 12:36,198E
  • Område Øresund imellem trafikseparering
  • Vragtype Fragtskib, dampdrevet

Sø gelænderet på Birgit

Tekniske data

  • Byggeår og sted: 1896 i Göteborgs Mekaniska Werkstad AB
  • Længde: 30,04m
  • Bredde: 6,8m
  • Tonnage: 212 brt
  • Reder: Claes Birger Below, Stokholm
  • Nationalitet: Svensk

Dybder

  • Max dybde: 30
  • Min dybde: 22

Seværdigheder: Vraget er relativt intakt og med detaljer så som dæksspil tydeligt genkendeligt. På en god dag er der mulighed for at man kan se lasten af de store papirballer. Overbygningen er faldet sammen, bagvæggen står dog intakt.

Sigt: 1 til 10m, typisk 2-3m

Strøm: Der kan være en stærk overfladestrøm, så derfor startes alt dykning med en realistisk vurdering af strømmen i forhold til deltagernes evner / erfaring. Kig på farvands bøjerne, hvis de trækker et sydende og boblende kølvand, så finder man et andet sted at dykke !!

Dykkersikkerhed: A flag skal som altid føres. Vær 100 % sikker på at du kan finde tilbage til opstigningslinen, fri opstigning frarådes kraftigt af hensyn til overfladetrafikken.

Dykning er ikke forbudt, men jævnfør søfartsreglerne kan sejlads med både være problematisk. Søg information og forhold dig derfor til den.

Foto: I stævnen er 2 store ankre med spil. Ror og skrue udgør fine fotomotiver på 30m, resterne af overbygningen giver nogle interessante strukturer.

Fauna: Kraftig bevoksning af sønelliker og dødemandshånd, hjemsted for en del nøgensnegle.

Dykkercentre: Master Dive Helsingør 49 20 33 88

Gilleleje Dykkercenter 48 35 56 51

Nissens Dive Team, charterbåd med plads til 8 dykkere 22 25 88 01

Desuden arrangeres regelmæssigt ture af de lokale dykkerklubber.

Af hensyn til sikkerheden skal deltagere med ovenstående tur udbydere, være godkendt af turarrangøren.

Affaire, et stemningsfuldt træskibs dyk

At Østersøen er et pragtfuldt dykkervand er jo en velkendt sag for kræsne dykkere. Omkring Bornholm findes der stribevis af flotte naturdyk. Men de fleste tager ikke kun dertil for at dykke stranddyk. De ønsker også at se nogle af de velbevarede vrag der ligger i det klare vand. Typisk er den Bornholmske vragdykning i den dybere ende, så man skal være forberedt på 35-40m som standard. Dette betyder nogle indlysende udstyrs og uddannelses / erfaringsmæssige forhold, men er de i orden så kan man have nogle pragtfulde vragoplevelser.

Med disse forudsætninger på plads er vraget Affaire et pragtfuldt dyk. Det sidder opret på bunden på 42m, dækket er på 38m. Da vi besøgte den i foråret var der fint naturlig lys, dykkerlygten blev kun tændt når der skulle undersøges detaljer på vraget.

Normalt er jeg ikke så begejstret for 100 år gamle træskibsvrag, da de for det meste bare er et par forkølede spanter som pæleormene ikke har fortæret endnu. Men i Østersøens lave saltindhold foregår der kun en meget langsom nedbrydning af vragene.

Der eksisterer lidt uenighed om stavemåden af navnet på dette vrag. Én bog, Bornholmske strandinger Bind 1, opgiver det til Affaire. Men i Norsk Veritas: Klasseregister Over Norske Skibe, står navnet opført til Affaire. Da Veritas er det officielle register, må man gå ud fra at de har ret i deres stavemåde.

Skibet blev bygget i Stavanger i 1876 til reder E. Bendsen, Stavanger.

Det var rigget som en galease, 82 fod lang og 19,7 fod bred og en tonnage på 109 reg. ton.

E. Bendsen beholdte ejerskabet igennem hele dens levetid, mens kaptajnen blev udskiftet i 6 tilfælde fra 1876 til 1893.

Norsk Veritas registreringen viser at Affaire havde foretaget reparationer og forstærkninger i kølen efter et tidligere havari.

I December 1893 var Affaire på vej fra Riga til England med en last af rapskager da de blev fanget i dårligt vejr. Kaptajnen siden 1892, L. Børresen, besluttede at søge landdækning ved Bornholm, men klippeøen var desværre ikke i stand til at yde nogen nævneværdig beskyttelse. De forsøgte at ride stormen af ud for den Bornholmske østkyst mens vinden og bølgerne gav dem en hård medfart. Sådan klarede de sig i et par dage, før uheldet indtraf.

Om natten mellem den 15-16 december blev Affaire presset ind mod kysten og grundstødte.

I et stykke tid stod de i den stærke brænding og bankede mod klippegrunden. men det lykkedes besætningen at bringe den flot igen. Derefter drev Affaire ud fra kysten.

Desværre var skaden allerede sket, under grundstødningen blev der slået læk i skroget og der var intet den trætte besætning kunne gøre for at stanse den. Alle mand blev beordret i redningsbåden og de roede for egen kraft ind til Årsdale havn.

Der kunne de følge Affaire’s endeligt, da hun efter et stykke tid forsvandt i det oprørte hav.

Således lå vraget glemt på bunden fra 1893 til 1976. I August 1976 fik en lokal dykker positionen af fiskerne mod at hjælpe dem med et lille problem. Vraget var så intakt at masterne stadig stod opret og det generede fiskeriet. Han fik til opgave at fjerne masterne, så fiskerne havde mindre risiko for trawlhold. Opgaven klarede han til karakter 13 ved at bortsprænge masterne, så selve skroget forblev i en flot tilstand selv efter denne aktion.

I årenes løb er der blevet dykket flittigt på Affaire og ved sammenligning med de gamle dykkerhistorier og tegninger bliver det klart at nedbrydningen begynder at vise sig. I begyndelsen af 1990’erne mistede vraget sit bovspryd til et nærgående trawl og bagbords side sank sammen. På trods af dette tab, er Affaire stadig et rigtigt godt vragdyk.

FAKTA

  • Navn: Affaire
  • Position: 55:06,153N 15:10,227Ø
  • Datum: ED50
  • Område: Østersøen, Bornholm udfor Årsdale
  • Vragtype: Galease
  • Byggeår og sted: 1876 i Stavanger
  • Længde: 82 fod
  • Bredde: 19,7 fod
  • Tonnage: 109
  • Reder: E. Berentsen
  • Nationalitet: Norsk

Dybder

  • Max dybde 42
  • Min dybde 38

Seværdigheder: Et flot træskib med let nedbrydning. Da det ligger i Østersøen er der typisk god sigt og man får dermed det store overblik som man tit savner på andre danske vrag.

Dykkersikkerhed: Dybden ligger på grænsen af almindelig dykning, men derudover er det et nemt dyk. A flag skal som altid føres i båden. Oxygen udstyr skal naturligvis være til stede for enhver dybere dykning.

Sigt 10 til 30+ meter

Strøm: Kun sjældent, men svag.

Foto: Her kan skydes gode stemnings billeder med vidvinkel. De farvebilleder der er vist her, er alle skudt på 200 ISO film, med lukketider omkring 2-4 sekunder. For at undgå rystede billeder blev kameraet monteret på et stort trebens stativ. Sort / hvid billederne er skudt med 1600 ISO film for at opnå lukketider på 1/15 sek. Det gjorde det muligt at lave håndholdt, svævende kameraføring.

Fauna: Let muslinge begroning

Dykkercentre: Kontakt dykkerklubben Calypso for ture til vraget. Forespørg om deres sikkerhedspolitik for udstyr til dybere dykning.

Kontaktpersonen er Calypso formand, Jesper Munk 40573775

Johannes L. vraget alle kan nå

Det ideelle vrag

Hvis dykkercentre og dykkerklubber skulle beskrive det helt ideelle vrag for deres elever at få den første erfaring på ville det lyde nogenlunde sådan her.

Det skal være velbevaret, stå på beskeden dybde, være stor nok til at man ikke keder sig men på den anden side ikke så stor at det skræmmer nogen.

For de centre der tænker i videreuddannelse af deres elever må der også gerne være gode muligheder for at træne korrekt penetrering. For de der er interesseret i undervandsfoto bør vraget ligge et sted hvor der fin sigt det meste af året.

I forårs månederne kan man opleve den bedste sigt i Øresund

Jamen, hele 5 ting på én gang, det går virkelig ikke.

Jo, det er faktisk muligt, en gang imellem har vi lov at være heldige. Her har vi et vrag der opfylder de kriterier, det eneste der kan siges at være kun næsten perfekt, er at Johannes L ligger på sin bagbords side.

Ellers er alting sat op som en instruktørs drøm af et uddannelses sted.

Mange har taget sig en svømmetur ind igennem overbygningen

Før Johannes L lagde sig på sit sidste hvilested og blev et godt bud på en dykkertur gjorde det tjeneste under forskellige rederier.

1951 blev den bygget hos J.J Seilas i Hamburg under navnet Jacob Becker. Den blev fremstillet til Arnold Becker, Hamburg hvor den forblev indtil 1963. Der sælges den til Johannes Lünstedt og skifter dermed navn til Johannes L som den stadig kendes under i dag.

Den handles i 1971 til Ferdinan Gerkens, Hamburg der undlader navneskift.

Forliset

Mandag den 26. november 1979 tidligt om morgenen afsejler Johannes L fra Kopperverkshamnen i Råå med kurs mod Stralsund. Imidlertid kommer skibet forkert ud af havnen og får stævnen ind på lavt vand ved siden af molen. Kaptajnen Ferdinand Gerkens, får rettet skibet op og kan ikke registrere nogle skader. De sejler derfor ud af havnen for at gå sydover, men kun et par hundrede meter fra havneindløbet går alting galt.

Ved den uheldige molemanøvre blev der revet hul i forenden på bagbordsside og skibet fyldes hurtigt med vand. Kaptajn Gerkens udsender “MAYDAY MAYDAY” og beslutter sig for at søsætte redningsflåden i morgenmørket. Kaptajnen og besætningen samles op af lods, Herman Karlin fra Helsingborg, men kaptajnen vil tilbage til skibet, for at hente nogle vigtige skibspapirer. I forsøget på dette falder han i vandet og de høje bølger gør det umuligt for kaptajnen at komme ombord i lodsbåden igen. Efter et kvarter, hvor Gerkens bliver stærkt nedkølet og er i stor fare for at drukne, er han tæt på at opgive det hele. Lods Herman Karlin der ellers havde reddet ham én gang den morgen, ville det dog anderledes. Beslutsomt bandt han et reb om livet, sprang i havet og svømmede hen til Gerkens. Hans satsning lykkedes da han fik fat i Kaptajnen, trak ham hen til lodsbåden igen og hjulpet ombord. Herman Karlin reddede dermed, med fare for sit eget liv, kaptajn Ferdinan Gerkens fra Johannes L.

Denne dramatiske historie med lykkelig udgang er med til at gøre det til et godt dykkersted. Mange andre vrag bør dykkes med en vis respekt for de omkomne, men heldigvis er der ingen skeletter i skabene på Johannes L.

Der er måske nogle erfarne dykkere der rynker lidt på næsen over tanken at skulle dykke på et lægtvands vrag. Men det er faktisk et ganske underholdene lille vrag som man roligt kan tage både kæresten og svigerforældrene med til.

I stævnen er der stadigvæk ankre, ankerspil og indgangen til det tidligere reb rum. Pas på ålene !!

Fakta

  • Navn: Johannes L, tidligere Jacob Becker
  • Position: 56.00.107 N og 12.43.293 E
  • Område: Øresund
  • Vragtype: Coaster

Lastrummene er store og åbne

Tekniske data

  • Byggeår og sted: 1951 J.J Seilas, Hamburg
  • Længde: 48,5m
  • Bredde: 7,88m
  • Tonnage: 489 Brt
  • Reder: Ferdinan Gerkens
  • Besætning: 5 stk
  • Nationalitet: Tysk

Dybder

  • Max dybde 9m
  • Min dybde 1m

Seværdigheder : Vraget ligger på sin bagbords side, overbygningen er stort set intakt og mange begyndere er tilfredse med at dykke omkring overbygning og forskibs med generelle lasterum. De erfarne vil finde stor fornøjelse af penetrering af skibets overbygning og beboelses kvarter. Der kan med forsigtighed svømmes ned i maskinrummet, men da man her skal samme vej tilbage skal man absolut føre guideline, ellers får man en særdeles ubehagelig tilbagetur. For de slanke dykkere kan det også lade sig gøre at møve sig ned i reb rummet ude i forskibet. Vær dog opmærksom på at nogle af de reb der ses herinde er levende! Johannes er hjemsted for store mængder af ål og i særdeleshed i reb rummet.

Overbygningen har flere indgangs muligheder.

Dykkersikkerhed: Selv om vraget ligger relativt tæt på land anbefales at dykke det fra båd. Der skal som altid markeres dykning med A flag.

  • Sigt: 5 til 15m
  • Strøm: Yderst sjældent
  • Foto: Overbygning og for de avancerede gode penetrerings billeder.
  • Fauna: Musling begroning

Dykkermuligheder for de uafhængige

Hvor mange gange har du stået i en eller flere af de følgende situationer.

Du har sat tiden og pengene af til noget godt vragdykning men…

  1. Dine klubkammerater er alle begyndt at lide af vandskræk når dykningen skal til at være realiteter og ikke bare hyggeligt snak om hvor aktive de var engang.
  2. Du er ikke medlem af en traditionel dykkerklub af ovenstående årsager
  3. Du vil gerne dykke på mere varierede steder end bare hvad kan nås med en lille gummibåd
  4. Du er en hårdtarbejdende millionær der ikke har tid til det ekstra arbejde, som det at have sin egen båd medfører. Alternativt kunne du være en dykkerbums, der har nok at gøre med at holde styr på sit eget dykkerskema…

Hvad gør man så ? Ja man kunne jo selvfølgeligt tage af sted til de varme lande hvor dykningen er god året rundt. Bådene er store og henvender sig specifikt til turister, så det med manglende makker og intet klubmedlemskab er ikke noget problem. De tilbyder som regel også et varieret program. For at det ikke skal være løgn, så har de også rutine i at hjælpe folk med småproblemer.

Ja det er faktisk ikke svært at se hvorfor at så mange vælger at rejse hen hvor palmerne gror, når de gerne vil have nogle oplevelser udover det sædvanlige strand repertoire.

Men hvad gør den glade koldtvands dykker, hvis han ikke vil ende med at sidde som en indtørret rosin og tørste efter dykkervand. Hvis vi ser nærmere på de muligheder der eksisterer så begynder det at se lovende ud for den uafhængige dykker.

Dykkercentre, hvad kan de tilbyde ?

Man kan gå til mange af dykkercentrerne, de tilbyder jo gerne turer for uddannede dykkere. Udvalget i turer er for det meste koncentreret om hvad de relativt nye dykkere er komfortable med. Det er ganske naturligt, da størstedelen af deres kunder er dem, de selv har uddannet og nu er ved at være tændt på lidt mere end bare kursusdykning. Hvis man selv er relativt nyuddannet, så er denne introduktion glimrende. Skandinavisk vragdykning bør nydes under kontrollerede forhold, så får man den bedste oplevelse og interessen bevares. Af de mange udfordringer der ligger i koldtvandsdykningen, er der nok intet der får folk til at miste interessen som en rodet oplevelse med tilfældig briefing, et klap på skulderen fra en af “de gamle” og så vælter man i vandet.

Men hvis man er ude over det stadie, man har været ude og samlet sig tilstrækkeligt erfaring, så vil kun en mindre del af dykkerbutikkernes tur udvalg være interessant. Heldigvis er der nogle butikker der har fået øjnene op for at de erfarne stadig gerne vil dykke og derfor laver lidt mere udfordrende turer.

Ud fra et økonomisk synspunkt, er det også dumt at sende den kundegruppe ud af butikken. Bevares man kan knapt nok tjene symbolske penge på at køre ture, men det at have et aktivt dykkermiljø tilknyttet sit center, gør det til et mere attraktivt sted at være kunde.

Herfra kan vi kun opfordre til at kigge med friske øjne på sit dykkerturs program.

Man skal gøre noget for at der er gevinst.

Men netop det med det aktive dykkermiljø er noget som man også selv har ansvaret for. Alt andet lige, hvis man selv afslår dykkermuligheder gang på gang, så vil ens telefonnummer blive overflyttet til listen for “ring, hvis der ikke er andre muligheder”

Men det er naturligvis ikke dig der lige blev beskrevet… vel ?

Så derfor læser du videre og tænker “Smartass… men jeg har jo f.eks. ikke nogen båd eller skib der kan håndtere opgaven”

Lige på det punkt er den danske dykker verden heldigvis blevet noget mere tilgængeligt. Hvor man førhen skulle kende én der gik i skole med Kurt, hvis onkel var fisker med egen båd, og var relativt modtagelig overfor ideen om at have en flok tossede dykkere ombord. Så er det nu muligt at springe uden om alle disse besværligheder (hvor er Kurt i dag og var der ikke noget med at din kammerat stjal hans kæreste på et tidspunkt ?)

Dykkerbåde og mulighederne der åbnes.

Charterbåde efter samme princip som i de varme lande, tillader den uafhængige dykker at få noget dykning i god kvalitet. Selvfølgeligt er bådene tilpassede skandinaviske forhold m.h.t. størrelse og hastighed men det holder prisen på et niveau hvor alle kan være med.

Da jeg er baseret i Nordsjælland har jeg naturligvis mest kendskab til hvordan situationen ser ud der, men jeg har også været så heldig at sejle med Jyllands bedste liveaboard.

Grenå

I Grenå er dykkerskibet Havgus det klare valg når der skal være noget kvalitetsdykning. Det var oprindeligt et brandslukningsfartøj fra Kastrup lufthavn, men blev købt af en fremsynet dykker.

Tom Poulsen var manden der ville have adgang til de bedste vrag i Kattegat. For at man skal gøre det på et regelmæssigt basis, skal man have et skib der er indrettet specifikt til dykning. Efter en større ombygning af skibet, blev der plads til 10 overnattende dykkere.

Han sejler selvfølgelig i sit hjemlige farvand, Kattegat. Men da han er entusiastisk dykker tager han også gerne på langfart. Sidste år var jeg med på en ugestur i Østersøen og selv om at jeg havde flere dyk på de vrag vi besøgte var det alligevel den bedste tur hidtil.

Det er de små detaljer på en dykkerbåd og hos mandskabet der gør forskellen mellem en god båd og en rigtig god dykkerbåd. Vores udstyr er tungt og dyrt, hvis man kan slippe for at slæbe det rundt på hele båden er det et stort plus i mine øjne. Da vi først var anbragt, var der absolut minimalt slæbning af grej, selv under blandingen af nitrox. Der er installeret lange slanger på kompressorerne, 2 x 100L, og ekstrafilter som standart.

Selv om vi var 10 ombord kunne de der trængte til lidt fred, sagtens finde plads hvor de kunne slappe af.

Som skipper er Tom yderst servicevenlig. Om aftenen snakkede vi om hvornår man gerne ville være på vraget og så stod Tom op kl. alt-for-tidligt og sejlede mens vi andre stadigt sov i køjerne.

Selve dykningen er en fornøjelse når man får lov til at gøre det man er bedst til. Der er frihed under ansvar og det fungerede perfekt.

Jeg havde længe ønsket at nogen turde lave en god langturs båd til Skandinavisk dykning. Denne her er den bedste jeg har set indtil nu. For første halvår af 2003 har jeg foreløbigt booket 2 x ugestur og en gruppearrangeret weekend. Flere bookninger følger helt sikkert.

For bookning af pladser ring på 86 32 51 91

For mere information om Havgus tryk her.

Sjælland har en bådsdækning som andre godt kan blive misundelige på. Nordsjælland er et meget aktivt udgangspunkt for dykning, i særdeleshed Rungsted, Snekkersten, Helsingør og Gilleleje området er godt dækket ind. Det er Øresund og det sydlige Kattegat der dykkes ivrigt der.

Snekkersten

I Snekkersten ligger båden Hydrobia, et 10 meter langt fartøj der skal i gang med sin første sæson som dykkercharterbåd. Jeg kom i kontakt med Tonny Hansen der driver skibet, ved lidt af en tilfældighed. Han søgte noget fotohjælp og det kunne jeg klare for ham.

I øjeblikket er det jo som bekendt hvinene koldt at sejle i åben båd ud til dykkerstedet. Så vi samlede hurtigt en flok på 8 seriøse, men kuldskære dykkere og bookede en tur til S/S Robert. Der er fint plads til at alle mand kan sidde indendørs, proppe sig med morgenbrød og kaffe / sodavand inden- og efter dykningen. Agterdækket er stort og der er påklædningsmuligheder via bænk, så det går smertefrit selv med stort udstyr.

Sejlhastigheden er stille og roligt da det er en større og relativt bred båd.

Den første sejltur som jeg var med på, resulterede i mange bookninger af båden, folk var tilfredse, så man skal være hurtigt ude hvis man ønsker at sikre sig båden på en bestemt dag.

De er i øjeblikket ved at udarbejde turplan for Øresund, så web-stedet vil snart blive opdateret.

Planen er også for nogle weekendture i Kattegat og Østersøen.

For bookning af pladser ring på 23 32 35 49

For mere information om Hydrobia tryk her.

Helsingør

Helsingør har været udgangspunktet for alverdens både i de sidste mange år. Derfor er der naturligvis også en charterbåd til rådighed der. Båden Froggy der drives af Nissens Dive Team er en 7,5m glasfiber båd der er lavet til effektiv dykning. Med 6 dykkere cruiser den med ca. 20 knob. Bådens helt store fordel er dens behagelige måde som den skærer sig gennem bølgerne på. Ingen hårde stød gennem båden, noget jeg som fotograf sætter stor pris på. Rib båds sejlads, med dens karakteristiske skarpe slag i båden har kostet mig 8000,- i ødelagt kameraudstyr over 3 omgange.

Dit dykker- og andet følsomt grej opbevares i agterenden, selv ved meget store bølger står det trygt og godt der.

De forskellige bådførere på Froggy, har hver især stor erfaring med sikker dykning på Øresunds vragene. Ejer og primær bådfører er Jan Nissen, en underholdende mand der er i stand til at give en briefing med både arme og ben.

For 2003 sæsonen har Jan ønsket at tage belastningen lidt af Froggy, og få bedre tid til lidt personligt dykning. Derfor er der nu samarbejde med en lokal båd der skal servicere de ture, der har udgangspunkt fra Gilleleje.

For bookning af pladser ring på 22 25 88 01

For mere information om Nissens Dive Team tryk her.

Gilleleje

Gilleleje plejede at blive serviceret af Froggy fra Nissens Dive Team. Men da Jan Nissen gerne vil have mere tid til personlig dykning har han valgt Gilleleje turene fra.

Da Jan Kenneth Petersen var ved at være færdig med at bygge sin ultimative dykkerbåd blev en tur aftale lavet imellem de to. Hver båd kommer nu kun til at have udgangspunkt fra deres respektive hjemhavne.

Det betyder at der sejles med en Sea Bear 24 på turene fra Gilleleje. Da Gilleleje ligger mere udsat for vind og vejr end længere nede i sundet, er båden blevet bygget op med specifikationer der er en større båd værdig. Sea Bear’en er 7,5m aluminiumsbåd med 270hk indenbords turbodiesel og vandjet drev. Oprindeligt var den konstrueret til redningsbåds tjeneste i Nordsøen, noget der tydeligt ses på dimensionerne af båden. Da den også er udstyret med komplet udstyr til off-shore sejlads så som radar og vhf er planen at også kunne tilbyde længere ture til f.eks. Ostmark og Kronprinz Wilhelm.

Bookning af pladser sker gennem Gilleleje Dykkercenter på tlf. 48 35 56 51

Alternativt kan man ringe direkte til bådens ejer, Jan Kenneth Petersen på 20 44 91 10, men Gilleleje Dykkercenter er stedet man skal forsøge først.

Nu er det din tur

Nu er der givet nogle muligheder op for dykning, resten er op til dig. Lad være med at læne dig tilbage og tro at andre nok arrangerer en komplet tur for dig. Tag initiativ og kontakt nogle af disse udbydere (eller andre som du kender til) og gør det der kendetegner en dykker…dyk !!!

Hvordan bliver du en bedre dykker ?

Hvordan kan det være at nogle bevæger sig lettere gennem vandet end andre. Eller hvorfor kan de dykke på udfordrende steder med større sikkerhed.

Erfaring, vil nogle måske straks svare. Uddannelse vil være et andet godt svar. Sandheden er nok en kombination af de to, både uddannelse og erfaring i de rette forhold giver de bedste resultater.

Men hvad er den dybere liggende faktor, hvad er årsagen til at søge både uddannelse og erfaring.

Det er en ting jeg kom til at tænke på da jeg snakkede med min faste u/v fotomodel. Han beklagede sig over at sidste gang han var inde hos et ellers professionelt dykkercenter, var han stødt på en grad af uvidenhed han ikke havde forventet. Her spurgte han tilfældigvis om deres synspunkt på nitrox og fik serveret en lang svada omkring gassens ulyksaligheder. I 99% af det der blev sagt var det direkte forkert og den resterende ene procent var det en tilsnigelse af sandheden. Da han er den venlige type der ikke gider diskutere unødig med folk der er superoverbevist om deres eget værd, nøjes han med at smile og nikke.

Hvad gik der galt, hvorfor var ekspedienten så fastlåst i hans opfattelse. En del af svaret kunne vel være at han altid dykkede sammen med andre der i henhold til forretningens politik skulle mene det samme. Der var udstukket klare regler for hvordan det skulle foregå, selv i hans fritid. Når han underviste skulle det foregå på samme måde der understøtter forretningens synspunkter. Alt i alt blev han bombarderet med indtryk der fortalte ham “vi har ret og du skal ikke vove at stille spørgsmålstegn derved”  Manden var simpelthen blevet mæt og selvtilfreds i sin tro på at sådan så verden nu engang ud.

Hvordan hænger det sammen med at blive en bedre dykker, sidder jeg nu bare her og hælder vand ud af ørene ? 

Det som han mangler og som er en yderst vigtig drivkraft for enhver udvikling er nysgerrighed. Evnen til at lægge sit ego på hylden for en stund og søge lidt mere viden, selv om det er mere besværligt end at læne sig tilbage og sige, jeg ved alt. Nysgerrighed er det der skal få dig til at tænke over tingene. Analysering af hvad der måske ikke er helt optimalt og hvordan man kan forbedre det.

Denne grundholdning er nødvendig for at kunne blive bedre. Det er ikke kun noget gas jeg fyrer af for at kunne sælge et kursus. Faktisk er jeg ikke interesseret i at sælge dig et kursus, selv om en del af min indtægt stammer derfra.

Ethvert kursus er en sammendrag af nogle brede erfaringer der er samlet ind gennem tiderne… Det lyder jo meget godt, men har i praksis ikke nogen som helst effekt, hvis man møder op med en ligegyldig holdning. Først når holdningen er tilpas nysgerrig er der nogen effekt ved at tage videreuddannelse. Og så er det at man reelt kan blive en bedre dykker, kombinationen ved at lære “værktøjet” at kende og derefter udføre dykkene efter kursus er det der gør dig bedre.

Så dyk, regelmæssigt, målrettet og frem for alt dyk i den virkelige verden.

Den sidste del lyder måske lidt underligt, men hvis du vil frem i verden så vil du opdage at der kan være en forskel på den reelle aktivitet og hvad der findes på internettet og nyhedsgrupperne. 

Som enhver anden hobby, uanset om det er tennis, skiløb eller mountainbiking så kan det være mere interessant at fortælle om det, end at stå storsvedende på det gyngende dæk, med morgenmaden i halsen og gøre sig klar til at kaste sig i bølgen grå.

Men der er nu ingen vej uden om, for som de siger i det amerikanske lotto “you got to play, to be a winner”

Hvorfor dykker vi…

I livets store eksistentialistiske spørgsmål er der nogle få tosser der som jeg, har deres prioritering helt klart lagt ud.

  1. Er der stadig liv i dankortet
  2. Er der tryk på flasken.
  3. Hvornår dykker vi

Sådan prioritering er nemt at overskue, den stammer fra tusinder af positive oplevelser med dykning både herhjemme og i udlandet.

Det lyder jo alt sammen meget flot, men prøv at stille dig selv spørgsmålet “hvorfor dykker jeg” og giv derefter et klart og præcist svar.

Man dykker fordi… Næh, måske ikke helt sådan… Øhh, jeg drømmer om… Hmm hvis vi nu siger … Jamen, giv mig lige 2 sekunder, så skal jeg nok…

Prøv selv, det er faktisk ikke så let som det umiddelbart lyder. I særdeleshed hvis du står for at skulle fyre den helt store salgs tale af overfor din kæreste eller bankrådgiver. Så er de ultimativt overbevisende argumenter langt væk.

Jeg begyndte at tænke over det spørgsmål, mens jeg læste en artikel i et blad der henvendte sig til instruktørerne i et stort uddannelses agentur. I den artikel filosoferede forfatteren over hvordan det kunne lade sig gøre at markedsføre koldtvandsdykning. Fordi som han opfattede dykning, så var det noget med rejser til troperne og slikke sol i overfladeintervallet.

Dykning forbandt han med ferie, små kølige forfriskninger og romantiske solnedgange. Men heldigvis havde han været så privilegeret at træffe nogle skandinaviske dykkere. Via dem fik han øjnene op for at de der dykkede regelmæssigt der, havde en eller anden udefinerbar entusiasme for selve det at dykke.

Og hvad er det så for noget, hvordan får man den entusiasme ? Det er jo ikke fordi at der er mangel på andre tilbud hvormed man kan bruge sin fritid.

Hvad får os til at køre til havnen, når der ellers ikke er et øje dernede. Slæbe udstyret ud af bilen og gå ombord i en lille båd, for derefter med et krigshyl at rulle bagover, ned i det kolde vand.

Er forklaringen den at vi nedstammer i lige linie fra vikingerne ? I deres mange kampe, må de jo have fået nogle uheldige slag oven i hovedet. Det kan jo være det der plager os, eller måske er forklaringen lidt en anden.

Grundliggende stammer min glæde ved dykning fra mange forskellige forhold i og omkring dykningen. Under mit Open Water kursus for 9 år siden, havde jeg som så mange andre en god instruktør. Der var tid til at få forklaret detaljer omkring sikkerhed, grundlæggende teori og han delte beredvilligt ud omkring nogle gode steder at dykke efter kursus.

Selve dykkeoplevelsen var ikke lige det der fangede mig under kursus, det ville være synd at sige at en sten, to grå fisk og lidt tangplanter havde en ophidsende effekt.

Mest af alt var det nok tanken om at jeg havde investeret 3500,- og yderligere nogle rare tusindkrone sedler på lidt abc udstyr og en uge af min ferie, der gjorde mig stædig nok til at komme igen. Det naturlige tilbud var at tage med på nogle af de turer som centeret arrangerede specifikt for de nyuddannede. Under disse turer og på det Advanced kursus der fulgte efter 2 mdr. var det at jeg begyndte at få øje på, at dette her var faktisk et udmærket tidsfordriv.

Som alting er, så skal man kravle før man kan gå og de ture som jeg var på dengang vil man i dag betegne som ganske almindeligt standardmateriale. Men det var alligevel det, som lagde kimen til en meget omfattende interesse der stadig er intakt i dag.

Jeg valgte ret hurtigt at blive professionelt involveret og gik virkeligt hårdt til den. Som nyuddannet Divemaster tog jeg alle de ture som jeg kunne komme i nærheden af. Da jeg blev instruktør fortsatte det i samme stil. Det var pragtfuldt, men gav efter noget tid ikke så stor glæde længere fordi det var jo altid de samme 10-15 dykkersteder man benyttede.

Sådan er der mange der møder deres første alvorlige krise, de har passeret den første indledende tid og føler nu at de har prøvet det meste.

Ja, man har jo både haft elever og dykket på Thistelgorm – hvad mere kan der være tilbage at udforske ?

Hvis alt hvad man foretager sig i sin dykning drejer sig om kun de samme ting eller steder, så er det vel ikke så mærkeligt at nogle vælger at sætte udstyret til salg.

For lad os se det i øjnene, entusiasmen for enhver aktivitet forsvinder hastigt hvis man aldrig dyrker det der er sjovt. Hvordan gør man det sjovt igen, eller hvad nu hvis du endnu ikke har haft lejlighed til at få alle disse fede oplevelser, hvordan kommer du så i gang.

De kommer ikke springende af sig selv, det er en ting som jeg har erfaret. Den løsning med at sætte sig hen i et hjørne af klublokalet eller dykkercenteret og så vente på at der er en der serverer en færdigpakke med flotte oplevelser, giver ikke gevinst så tit.

Nå ja, ingen regel uden undtagelse, men grunden til at jeg bare skulle møde op iført dykkerudstyr og et stort smil, var at jeg tilfældigvis havde størstedelen af en årsløn investeret i undervandskamera og en bred erfaring i at bruge det. Så med mindre at du lige render ind i en lidelsesfælle der skriver artikler, men kronisk mangler undervandsbilleder, så er sandsynligheden for det, ikke så stor.

Så er der den gode gamle med manglende tid og overskud. Indrømmet hvis jeres nyfødte lige er blevet diagnosticeret med kolik og dermed forsvinder de næste 3-4 måneders nattesøvn. Så kan det være svært at finde overskuddet til dykning, når man konstant går rundt med høreværn og sorte rander under øjnene.

Men i de fleste situationer er det fordi at man simpelthen mangler inspiration til lidt fornyelse. Ja, det kan godt være at ved at prøve noget nyt, så risikerer man at komme på et grusomt kedsommeligt dykkersted. Men hvo intet vove, intet vinde.

En af de måder som der kan søges lidt inspiration på, er bl.a. ved at kigge på vrag.dk . Der er ærlige “forbruger oplysninger” på et websted der hverken forsøger at sælge udstyr eller nyreligiøse livsfilosofier.

Nogle af de beskrevne steder har du måske allerede dykket, men at læse en beretning om et dyk fra en anden vinkel end hvad du selv gjorde, giver lyst til at gå tilbage og kigge nærmere på vraget igen.

Det er i forbindelse med sådanne turer, ud og søge oplevelser i Østersøen, Kattegat eller Nordsøen, at du bliver klar over omfanget af dykning.

Planlægningen, forberedelsen med at samle deltagere, stå op kl. 10 minutter i morgengrim, sejladsen til dykkestedet mens man forsøger at få en lur. Endelig kommer selve dykningen man har ventet på, strække de dyrebare minutter man er nede. Bagefter står den på pral og overdrivelser på vejen hjem. Dette ser måske ud som en masse arbejde for kun lidt belønning, men de fælles oplevelser er det, der gør forskellen.

På vejen hjem er der ofte tid til at filosofere lidt over at hvis de nye dykkere kunne se hvad vi lige har set, så ville der aldrig være én der lagde finnerne på hylden.

Deri må man desværre sige at vores hobby er grundlæggende uretfærdig. I starten har man voldsom energi, men ikke nok erfaring til at kunne få de guddommelige oplevelser. Det kræver faktisk en vis grad af stædighed at blive ved med at dykke.

Måske dykker man kun almindelige stranddyk og små vrag på nemme dykkersteder. Men det der håbes på at se hver gang man hopper i vandet er, et kæmpestort og intakt vrag, gerne med et par halvt åbne skattekister…

Det er vel ikke nogen hemmelighed at det kun er de færreste nemt tilgængelige dyk der kan opfylde dé forventninger. Efterhånden som tiden går og man har besøgt de samme 3 forkølede fladfisk for 117’ende gang, kommer man til konklusionen “der er intet spændende ved at dykke i Danmark”

Og liiige på det punkt har man lavet sin dykkerkarrieres største fejltagelse.

Som en kvindelig dykker engang udbrød efter et dyk “man skal kysse mange frøer, før man finder en prins – det gælder også i dykning” Vi fik os et godt grin, men måtte give hende ret.

Hvis du er ny dykker og bliver frustreret over at dykningen ikke straks er verdensklasse, så vent – udhold pinen indtil din kapacitet er stor nok til du også kan komme med der, hvor det er virkeligt flot.

Hvis du er rimeligt erfaren, så kig lidt længere end din egen dykkeromgangskreds, de flotte steder er derude. Vi laver ingen billede manipulation, den nordiske dykning er rigtig nok.

Så hvorfor dykker jeg, de fleste andre som jeg kender, og tager også gerne med på de mindre inspirerende dyk ?

Jeg mener, hvis man nu ved hvordan en stor saftig T-bone steak smager, hvorfor går man så på McDonalds ?

Ganske simpelt fordi nogen gange er der fantastiske oplevelser fra den mest uventede kant.

For nyligt skulle jeg med en kammerat ud på træningsdykning. Han havde lige bestået sit rebreather kursus og nu gjaldt det om at erhverve sig noget erfaring på maskinen.

Det betød at vi skulle ligge på lavt vand i en evighed, mens han pillede ved sit legetøj der havde kostet 3 gange så meget som min udrangerede kassevogn.

Han er en god kammerat, så jeg sagde pænt ja til at tage med, mens jeg i mit stille sind overvejede om det kunne lade sig gøre at snuppe en halv time på øjet når vi først lå i vandet.

Vi besluttede os for at mødes ved Kronborg hullet i Helsingør, et ganske almindeligt sted der bliver brugt af de lokale butikker og dykkerklubber til at lave grunduddannelse af deres elever. Da vi ankom, kiggede vi som god skik nu er, først en smule på forholdende. Der var tilsyneladende rimeligt pænt, så vi blev enig om at skyde et par billeder, sådan… bare lidt for sjov.

Første gang vi stak hovedet under, kunne jeg næsten ikke tro mine egne øjne. Der var 20 meters sigt og det mest fantastiske farvespil i den tang der lå overalt.

Vores lille “pligtdyk” blev til årets foreløbigt bedste lægtvands session. Der var fisk, farver, sigt, liv og glade dage.

I løbet af de næste par dage havde jeg yderligere 6 timers bundtid der.

Så derfor er det værd at snuppe et dyk, selv om det måske ikke lyder så fantastisk spændende før man hopper i. Det kan det jo være at det er ét af de dyk man husker, mens mange af de andre bare får lov at fortabe sig i glemslens tåger.

For at vende tilbage til det oprindelige spørgsmål, så ville mit svar være noget i retningen af:

Der er sammenhold og gode venner.

Der er mystik og eventyr, nogen gange endog spænding.

Du møder nye folk, der er ligeså entusiastiske som dig selv.

Der er flotte naturoplevelser og vrag.

Der er udfordring for udforskningstrangen.

Der er den pragtfulde fornemmelse af ikke at have spildt sit liv foran fordumnings kassen, med en dåseøl i den ene hånd og fjernbetjeningen i den anden.

Forhåbentlig er der andre der mener det samme. Hvis man skal erkende sig som tosset, er det jo sjovere at være flere om det.