Forfatterarkiv: Erik Pontoppidan

Trekking i Nepal

Hvorfor netop Nepal?


Aftenstemning ved Lapsang-sæteren nær Kanchenjunga i Østnepal. Bjerget til venstre hedder Ratong (6.678 meter). Passet til højre fører ind i nabolandet Sikkim.

Jeg har rejst og vandret meget over hele verden, men ingen steder har jeg oplevet en natur, som er smukkere og mere storslået end i Nepal!

Det er landet med verdens højeste bjergkæde med toppe på over 8.000 meter. Det er landet, hvor livet ude i de små landsbyer og bjergstammer stort set stadig leves som i middelalderen. Det er landet, hvor det at vandre ikke er noget, indbyggerne gør for deres fornøjelses skyld men af simpel nødvendighed, for langt det meste af Nepal er stadig helt uden veje og biler.

Og netop naturen og isolationen gør Nepal til et mekka for vandrere. En rigtig trekking-tur i Nepals bjerge er der ikke ret mange, der slipper fra uden at blive dybt påvirket af de meget stærke indtryk, man får derude. Det opdagede hippierne allerede i 60-erne, da de stort set havde hele landet for sig selv som turister.

 

Siden er antallet af turister i Nepal steget år for år. I 1952 var der 562, i 1964 var tallet steget til ca. 10.000, i 1968 var der over 20.000, og i dag er turismen nærmest eksploderet. Kathmandu ER blevet en moderne storby med alt, hvad det fører med sig, men selve Kathmandudalen omkring hovedstaden og den gamle bydel er absolut stadig et besøg værd. Og Nepals bjerge med de mange landsbyer, stammer og sproggrupper vil mange, mange år ud i fremtiden bevare deres uberørthed.

Jeg har besøgt Nepal 2 gange og været på en del trekking-ture derude. Første gang var i foråret 1969, hvor jeg rejste til landet ad den rute, der for mange blev den “klassiske” dannelsesrejse ad “The Hippie Trail” fra Københavns Hovedbanegård til Kathmandu. Her var jeg på flere trekkingture i Himalaya. Dels på en rundtur op gennem Helambu – området nord for Kathmandu-dalen til de hellige Gosainkund-søer, dels ad “The Jomosom Trail”, som går op i Kali Gandaki – dalen mellem Annapurna og Dhaulagiri nord for byen Pokhara. Mit andet besøg var 20 år senere, i 1989, hvor jeg deltog i en lang, organiseret trekking-tur på en måned op til foden af verdens trediehøjeste bjerg Kanchenjunga i Øst-Nepal.

 
Turen var meget lang og til tider hård (vi vandrede i alt ca. 450 km i bjergene!), men det var dog en ren luksustur sammenlignet med min første rejse, hvor jeg arrangerede det hele selv og stort set levede af ris i landsbyerne. Alligevel blev den tur også en fantastisk oplevelse, ikke mindst fordi vi vandrede gennem områder, som var totalt uberørte af turisme.
Fra en trekkingtur til området omkring de hellige Gosainkund-søer nord for Kathmandudalen. Området ligger tæt på Langtang-bjerget (7.250 meter).

Du kan læse mere om trekking i Nepal på følgende adresser:

Gensyn med Nepal. På trekkingtur til foden af Kanchenjunga, verdens trediehøjeste bjerg:
http://home0.inet.tele.dk/ponty/nepal.htm
Artiklen er en beskrivelse af min lange trekkingtur op til foden af verdens trediehøjeste bjerg Kanchenjunga i Øst-Nepal.

Én gang Nepal – altid Nepal! – En kort, men begejstret beskrivelse af et af verdens smukkeste lande:
http://home0.inet.tele.dk/ponty/nepal1.htm
Artiklen indeholder en masse billeder og giver gode råd om trekking i Nepal.

Photos fron Nepal Himalaya:
http://home0.inet.tele.dk/ponty/gallery1.htm
Foto-galleri (med engelske undertekster) med masser af billeder fra Nepals bjerge.

Images from The Hippie Trail:
home0.inet.tele.dk/ponty/gallery9.htm
Foto-galleri (med engelske undertekster) om min tur over land fra Københavns Hovedbanegård til Nepals hovedstad Kathmandu

Trekking i Indonesien


Bromo-vulkanen er en af de mest aktive i Indonesien.

Nogle af mine allerflotteste trekkingture har jeg foretaget i Indonesien. Mulighederne er utallige, men jeg vil her nævne to af mine favorit-ture.
Den ene tur er bestigningen af Bromo-vulkanen på Øst-Java.
 

Turen er ikke særlig krævende, fordi man kan køre det meste af vejen op til krateret, men både vulkanen og det omgivende landskab er fantastisk. Du kan læse mere i min illustrerede artikel om bestigningen afBromo på adressen:

http://home0.inet.tele.dk/ponty/javasol.htm

  Den anden tur er bestigningen af Rinjani-bjerget på øen Lombok (naboø til Bali). Den er mere krævende, for man skal gå det meste af vejen op til toppen, og bjerget er en hel del højere end Bromo. Bjerget er en ca. 3.700 meter høj vulkan, som ind imellem er aktiv. Nedenunder toppen ligger der en stor sø i 2.000 meters højde i bunden af et kæmpekrater – og inde i midten af søen ligger der en mindre vulkankegle!

 
Turen derop tager 3 eller 4 dage alt efter, om man vil helt op på toppen eller vil nøjes med at gå op til kratersøen. De fleste hyrer en eller flere bærere i landsbyen Senarú til at transportere telt, proviant, køkkengrej og lignende og vise vej.
Fra kraterranden på Rinjani-bjerget, Lombok, 2.650 meter o.h.

Men uanset hvordan man tilrettelægger turen, må den absolut frarådes i regntiden, som ligger ca. mellem oktober og marts.

Du kan læse mere i min illustrerede artikel om bestigningen af Rinjani på adressen:

http://home0.inet.tele.dk/ponty/indo-rej.htm

Artiklen handler om min rundrejse i Australien og Indonesien i sommeren 1998.

Og sidst, men ikke mindst: Indonesien er et fantastisk land! Befolkningen i Indonesien er utrolig venlig og gæstfri, og landet rummer et utal af livskraftige kulturer og religioner. De fleste indonesere er muslimer, men det er en mild form for Islam, som er meget forskellig fra f.eks. den, der praktiseres i de muslimske lande i Mellemøsten. Og som turist føler man sig velkommen næsten overalt på en rar og afslappet måde.