Ashiyana Yoga Retreat, Goa i Indien.

Jeg pakker rygsækken og gør klar til at forlade Morjim strand for at tage på yogaophold. Fra hvor jeg har overnattet er der ikke så langt, så jeg beslutter at gå de ca. 40 minutter langs stranden. Det er rart lige at have en vandretur til mentalt lige at omstille sig til 4 dage med yoga.

Fra Morjim strand går jeg mod nord, passerer de lokale fiskebåde og videre forbi Ashwem strand hvor strandcafeer ligger ganske tæt. En flod løber ud i havet; vandstanden er heldigvis så lav, så jeg kan nøjes med at smide skoene og vade over. Kort tid efter ser jeg det lille skilt til Yoga Ashiyana, og trappen som fører fra stranden og op til yoga stedet. En lille træbro fører over floden, og jeg ankommer til mit nye hjem for de næste 4 dage.

Indgangen til Ashiyana fra stranden

Jeg får hurtigt checket ind i Moon Villa, som er et rundt hus med en fantastisk kuppelhvælving. Jeg når lige at tage mit første varme bad i 3 uger, inden jeg skal til aftenens yoga session, som begynder kl. 16 og varer 2 timer.

Moon Villa

Først aften session var en god rolig indføring i en række forskellige yoga stillinger. Jeg må nok erkende, at det har sin pris, at have taget lidt for let på udstrækning i mange år. Aftensessionen fra 16-18 er den lidt mere stille og rolige. Hvor i mod morgen sessionen kl. 08-10 er mere krævende.

Yoga i af flere Yoga Shalas med myggenet omkring.

Efter aftensessionen serveres der aftensmad kl. 19. De serveres vegetarisk mad af meget høj kvalitet.

Om morgenen er der både en session for øvede og en for begyndere. Jeg valgte den for begyndere. Sessionen var rigtig behagelig. Den startede med lidt afslapning, så solhilsnen og andre mere krævende øvelser. I begyndelsen flakker tankerne en del, men efter lidt tid begynder tankerne at samle sig om øvelserne. Der afsluttes med afspænding og pludseligt er der gået 2 timer. Et hurtigt bad og så over til et velfortjent morgenmåltid.

Afslapning

Rundt på Resortet er der masser af afslapningssteder, hvor man kan hygge og drikke lidt Masala te, som er til rådighed ved køkkenet døgnet rundt.

Afslapning efter yoga

Efter nogle få sessioner begynder man at genkende nogle af øvelserne, og det bliver lettere at samle tankerne omkring strækket og mærke sin krop. Det hjælper også en del, at nogle af øvelserne er så udfordrende, at man ikke har andet valg, end blot at være tilstede i nuet, og fokusere på øvelserne.

Jodhpur Suite

Som det ses på billederne er stedet opført i et flot og sammenhængende design, som indbyder til ro og afslapning. Stedet er opbygget over de sidste 7 år, og har nu 37 værelser. Værelserne spænder lige fra palmehytter til eksklusive villaer. Skulle man have lyst, er der mulighed for at tilkøbe forskellige ayurvediske massager.

Ashiyana beskriver deres yoga filosofi således: ” Ancient Wisdom for Joyful Living”
Visdom handler om sand afslapning, samt at observere den ydre verden fra et indre sted af dyb fred og afslapning. Når du oplever verden fra denne tilstand, er du fri af problemer og uro. Du kan leve i en glad og fredfyldt flow tilstand.

Essensen af yoga handler om at give slip på alle spændinger, således at dit sande indre kan komme til udtryk. Ashiyana er et Hindu ord, som betyder Hjem eller Et sted for ro.

Artiklen er produceret i samarbejde med:

For booking og mere information: klik her.