Månedsarkiv: marts 2013

Historien bag A Taste of Italy 2013

Ideen bag messen kommer fra både min bror og jeg selv er meget interesseret i Italien, og elsker Italiens gastronomi. Vi har gået snakket i længere tid om at det kunne være lækkert at bringe alt det bedste fra Italien inden for gastronomi til København. Det blev derfor til at vi gik sammen om at lave en smagmesse, hvor vores tanke var at man skulle kunne smage på produkterne, så man fik følelsen af et ægte Italiensk marked. Hele fornemmelsen af at man befinder sig i Italien på et marked med et virvar af mennesker, smage, dufte og Italiensk er hele humlen med vores projekt.

Vi snakkede derefter med Det Italienske Kulturinstitut, Den Italienske Ambassade og det Dansk-Italienske Handelskammer i Århus, som alle synes det var en rigtig god ide, og noget de kunne se fungere. Det gjorde at vi gik i gang med at ringe rundt til en masse importører og producenter, som hurtigt var med på ideen om at indgå i et samarbejde om at komme og dele en masse smagsprøver ud, i stedet for at betale skyhøje standpriser. Det har også skabt et større samarbejde mellem os som arrangør og udstillerne da vi arbejder sammen om at lave en rigtig lækkert smagsmesse i stedet for de skal betale for at komme.

Vi fik ret hurtigt en række spændende udstillere på banen og Tivoli var et oplagt sted at holde det, da Lumbyesalen har en super akustik og ligger helt centralt. Nu er vi godt i gang med at invitere en masse mennesker som ligesom os selv elsker italiensk mad, vin og delikatesser og som kunne tænke sig at smage på en masse forskelligt

Vi håber alle jer derude, som har den samme passion for italiensk mad og drikke kommer og deler glæden med os til messen den 12-14. APR

http://tasteofitaly.dk/

Goa i Indien

Jeg kommer til at starte med at udstille min uvidenhed. Jeg troede egentlig at Goa i var et ret lille og begrænset område i Indien. Men det er faktisk en hel delstat i Indien.

Det gør så også at der er rig mulighed for at finde lige den type ferie, som man ønsker. Lige fra fest og farver til afslapning på eksotiske palmestrande.Der er dog slået hårdt ned på tidligere tiders vilde fester på strandene, og regeringen har nedsat et forbud mod fest på stranden efter kl. 22.

Morjim strand

Denne artikel tager primært udgangspunkt i den nordlige del af Goa. Området heder Pernem og strækker sig fra Morjim stranden i syd, over Ashvem og Mandrem til Arambol stranden i nord.

På Morjim strand er der gode muligheder for at kitesurfe.

Kitesurfere på Morjim stranden

Området har også en række muligheder for at dyrke yoga, lige fra længerevarende ophold på Yoga Retreats til Drop-In yoga, hvor man betaler pr. gang. Uanset holdning til yoga eller hvad man ellers har trænet, bør man prøve det her. Om ikke andet for den bratte opdagelse, at kroppen ikke helt har bevaret sin fleksibilitet.

Om aftenen er der ofte folk der dyrker yoga på stranden

En god måde at komme rundt på er at leje en scotter, hvilket kan gøres fra 20-35 kr. pr. dag, afhængigt af hvor lang en periode du lejer, samt dine evner til at forhandle. Husk, der er ingen skam i at græde lidt, hvis man kan få det lidt billigere.

Det obligatoriske køer på vejen billede

Med hensyn til overnatning er der også et hav af muligheder. Dyrest hen over jul og nytår, med faldende priser omkring midt februar. En billig palmehytte på stranden kan fåes for ca. 100 kr. men så er der også kun en seng og et myggenet.

Skal du have tanket op med backpacker udstyr så kig her campz.dk
 
Aften surf
Så der er kun et at sige: “Se at komme afsted” 🙂

Palmehytte på stranden i Goa, Indien.

Jeg tror mange har drømmen om at bo i en palmehytte på en eksotisk strand. På Morjim strand i Goa er muligheden der. Stedet hedder Goan Cafe N Resort.
Hytter og masser af hængekøjer til afslapning 
Stedet er ejet og drevet af 3 brødre, som altid er åbne for en god snak. Deres far tager stadig ud og fisker med de små træbåde for enden af stranden.
fiskebåd
Fiskebåde
Der er en hyggelig og afslappet atmosfære med en masse hængekøjer mellem palmerne.
Stranden er også samlingssted for kitesurfere. Endvidere er der mulighed for at dyrke yoga hos områdets mange centre. Man kan købe både længere ophold eller bare betale fra gang til gang. Man bør også forkæle sig selv med en gang Ayurvedisk massage, fantastisk afslappende.
morjim strand
Morjim Strand
Stedet er ikke 5 stjernet luksus, med mindre man betragter det at bo direkte på en eksotisk palmestrand som luksus, så er der luksus for alle pengene.
goan udsigt
Udsigten fra min palmehytte
Stedet koster en 80-100 kr. pr. overnatning, afhængigt af sæson, og dine forhandlingsevner. I prisen er inkluderet morgenmad. Generelt får du det billigere, jo længere du bliver der.
Det kan anbefales at leje en scotter og køre rundt i området. Arambol er et besøg værd, stedet har lidt af den gamle hippi stemning, og en række butikker hvor man kan købe billigt tøj og andet turistgøjl.
Der er mulighed for at leje palmehytter og regulære hotelværelser.
goan hotel
Hotel værelser
Kontakt Info:
goan retreat