Månedsarkiv: januar 2008

Kæmpe dykkersektion under FERIE08

Som sædvanlig vil der være en stor dykkersektion i Hal C4 – igen i samarbejde med Undervandsmagasinet DYK
 
Hjertet i dykkesektionen er de mange danske og udenlandske dykkercentre, der på deres stande fremviser det nyeste inden for dykkerudstyr, dykkekurser, dykkerejser og diverse dykkeaktiviteter.

Udstillerliste

Hvis du aldrig har prøvet at dykke før, så er du velkommen til en tur i dykkepoolen.
Her kan du prøve at dykke, iført det rigtige udstyr og med en erfaren instruktør ved din side. Vandet i poolen er ikke dybere end ca. 1,5 meter, så der er ingen fare. For at dykke i poolen skal du være minimum være 10 år. Medbring badetøj.
Så er der opvisning med det danske fridykkerlandshold for kvinder. Havfruerne kommer og giver en prøve på deres kunnen.

For de mindre børn sker der også sjove ting. Fjord & Bæltcentret har på deres stand rørebassiner, hvor de små kan få fingre i rigtige fisk.

Foredrag
Farvestrålede fisk og koraller i klart og blåt vand. Det er taknemmelige omgivelser, når man skal gøre sine første erfaringer med undervandsfoto. Foto i Skandinavien byder på lidt flere udfordringer, og det kræver at man gør sig lidt mere umage for at få gode resultater. Men så bliver tilfredsstillelsen til gengæld så meget desto større. En af de store fordele ved undervandsfoto på hjemmeplan er at det kan dyrkes hvor som helst og når som helst.

Temaet for Copenhagen Diveshow 2008 bliver derfor undervandsfoto i Skandinavien og som hovedtalere har vi inviteret fire skandinaviske undervandsfotografer – Casper Tybjerg og Johnny Christensen (Danmark), Christian Skauge (Norge) og Magnus Lundgren (Sverige) der både har masser af foto-erfaring og samtidig er gode formidlere. De vil dele ud af deres erfaringer og give dig inspiration til dine egne fotoeventyr.

Et andet emne er ekstreme dykkerdestinationer rundt om i verden som dykkerinstruktøren Rasmus Dysted vil fortælle om.

Derudover kommer der en række mindre foredrag og demonstrationer på storskærm i området. Her kan du f.eks. komme til at høre om rebreather, undervandsliv, den lille nye marsvineunge fra Fjord og Bælt, erhvervsdykning og meget mere.

Nye regler for sygesikring.

På vegne af Danske Regioner og Indenrigs- og Sundhedsministeriet bringer vi 4 gode råd, som forbrugerstyrelsen har annonceret i forbindelse med nye regler for sygesikringen under rejser.

Fire gode råd

1) Tjek, om det gule sundhedskort (tidligere sygesikringsbevis) dækker på din rejsedestination.

2) Tjek, om du allerede er dækket gennem andre forsikringer – f.eks. gennem dine private forsikringer, pensionsordninger, arbejde, fagforbund og kreditkortordninger m.m.

3) Tjek, hvad dine forsikringer dækker. Kan du f.eks. få lægebehandling i det/de pågældende lande? Og hvad gør du, hvis du får behov for hjemtransport?

4) Tegn eventuelt en privat rejseforsikring, hvis du ikke kan få udgifter til lægebehandling og hjemtransport dækket på anden vis.

Kilde: Forbrugerstyrelsen

Dykning med tigerhajer

Er det overhovedet muligt eller sikkert, var min første tanke, da jeg hørte at det er muligt at dykke uden bur med tigerhajer.

Det viser sig at det faktisk er både muligt og sikkert under kontrollerede forhold.

Dykket med tigerhajer forgik ved Umkomass, på Sydafrikas østkyst.

Vi sejlede ud fra stranden ud til den sydliglige del af Alival Shoal, som er et koralrev.


Udbredelsen af tigerhajer

Instruktøren havde vores fulde opmærksomhed da han gennemgik proceduren for hvorledes vi skulle opføre os under vandet.


Dykkerbåden

Instruksen gik ud på følgende:
– Hold armene ind til siden
– Rolige bevæggelser under vand
– Gruppen af dykkere skal forblive samlet på ca. 10 m.

Mennesker er som sådan ikke en del af tigerhajens kostpyramide, men den er på den anden side heller ikke bleg for at prøve nye ting hvis muligheden opstår. Det er derfor det er vigtigt at blive sammen med flokken af dykkere, i det hajerne vil gå efter den svageste i flokken. Her kunne det være en dykker som synker dybbere ned eller stiger mod overfladen.

Hajerne tiltrækkes ved at smide fiskehoveder i vandet. Hajerne opfanger så blodsporet som driver med strømmen.


Klargøring af madding

Vi klargør så vores dykkerudstyr imens instruktøren tilsikre at der er “nok” hajer i området. En metalspand med mading sænkes ned til 10 meter, efter at tigerhajerne er set i området.

På 3-2-1-GO lader dykkerne sig samlet falde ud over gummibådens kant, og dykket er i gang.

Dykket er ganske enkelt fantastisk. Det er en meget stor oplevelse at se en 4 m lang tigerhaj svømme omkring en.


Blacktip haj

Samlet så vi 3-4 tigerhajer og 15-20 blacktip hajer, hvoraf den største var imponerende 3 m.


Tigerhajer og blacktip hajer.

Hajerne svømer forholdsvis roligt og nysgerrigt omkring en og der er god tid til at opleve dem.

Metalspanden fyldes løbende op med fiskerester, som hajerne så spiser. Især tigerhajerne synes at have luret at spanden skal have en ordentlig rystetur for at få fiskene ud.

Hajerne svømmer forbi en inden for arms afstand og man har rig mulighed for at studere dem “up close and personal”.


Tigerhaj

Alt i alt et fantastisk dyk.

Denne artikel er produceret i samarbejde med Kingfish Dive & Travel: