Airjaws

Vi tager tidligt afsted fra Capetown og kører 70 km. sydpå til Simons Town.

Simons Town er udgangspunktet for fænomenet AirJaws, hvor hvidhajer springer op af vandet, i deres jagt på søløver.

Imens solen stiger op og farver vandet rødt sejler vi til Seal Island, hvor en stor koloni af søløver holder til.


Seal Island

Hvidhajens kost består blandt andet af søløver, hvorfor dette er et af verdens bedste steder at se hvidhajer. Hvidhajerne svømmer i dybet og leder efter søløver i overfladen, derefter angriber de med så stor hastighed at de af og til ryger op af vandet.

Det er dog ikke ufarligt for hvidhajen at angrive søløverne. Søløverne har skarpe klør som de forsvarer sig med, og især hajens øjne er sårbare.


Søløver på Seal Island

For at tiltrække hajerne, trækkes en søløvesiluet efter båden. så er der kun at vente og håbe at hajerne vil lege med. Fulde af forventning rette vi alle vores opmærksomhed på siluetten som trækkes efter båden. 

Kort tid efter, brydes vandet en hajfinde og musikken fra Jaws trænger sig på i baghovedet.

Hajen cirkler et par gange og forsvinder. Få minutter efter sker det vi har ventet på. Hvidhajen angriber fra dybet med en sådan kraft at den skyder op af vandet.


Hvidhaj på vej op af vandet.

Det er intet mindre end et fantastisk syn at se en 4 t. stor hvidhaj svæve frit over vandet.

Denne artikel er produceret i samarbejde med Kingfish Dive & Travel: