Månedsarkiv: august 2007

Ikelite undervandshus #6038.32

Produktanmeldelse

Under en dykkerrejse til Sydafrika testede jeg Ikelites undervandshus #6038.32, som passer til Sony DCR DVD-101, DVD-201, DVD-301, DVD-91E.


Ikelite undervandshus #6038.32

Undervandshuset er produceret af gennemsigtigt polycarbonat. Dette giver mulighed for at holde øje med at der ikke er trængt vand eller fugt ind i undervandshuset. Det gennemsigtige hus giver endvidere mulighed for at se hele o-ringen når huset lukkes. Det er utroligt rart at man ved selvsyn kan se at o-ringen sidder som den skal og er fri for snavs.

Funktionerne på kameraet er lette at anvende via div. knapper på undervandshuset. Der er følgende betjeningsknapper:
– Tænd/sluk
– Optage tænd/sluk
– Zoom
– Foto knap
– Menu knap

Anvendelsen af undervandshuset under vand fungerer rigtigt godt. Knapperne sidder godt og er nemme at anvende, selv med dykkerhandsker på. Huset mangel dog et indbygget sidespejl, det er lidt svært at se gennem linsen med dykkermaske på. Det er dog muligt at køre et eksternt spejl, som kan sættes på siden.

Jeg testede huset med to eksterne lamper af typen pro Video-lite 3, #6341.55 med 50 W. Lamperne har endvidere en 20 W pære, hvis behovet for lys er mindre. Lamperne får strøm fra et batteri som monteres under huset. Det er muligt at koble to batteri sammen, og derved fordoble ens batteritid. Lamperne har ca. 100 grader spredning af lyset og er fri for punkter med overbelysning. Lamperne kan naturligvis tændes og slukkes under vand.


Ekstern lampe og batteri

Selv med to lamper og batteri ligger undervandshuset rigtigt godt i vandet, hvilket gør det behageligt at optage selv i længere tid.

Batteriet er et såkaldt smartbatteri, som giver mulighed for genopladning, uanset batteri opladningsniveau.

Plus/minus Fakta 

+ Synlig o-ring
+ Kvalitet kontra pris
+ Let at anvende
+ Velafbalanceret under vand
– Manglende spejl.

Samlet pris med to lamper er ca. 17.000,- kr.

Forhandler:
DykkerSport A/S
Vesterbro 17-19
Postboks 501
9100 Aalborg
Aalborg, Denmark
Tlf.: +45-98104100
web: www.dykkersport.dk
e-mail: info@dykkersport.dk

Produktanmeldelse

Dykning med sandtigerhajer

I Sydafrika kommer sandtigerhajerne i stort antal til Aliwal Shoal for at yngel i juni og juli måned.
Hajen kan kendes på det karakteristiske tandsæt, hvor tænderne stritter i alle retninger. Dette giver et frygtindgydende udseende, men sandtigerhajen er dog grundlæggende fredelig og bliver kun aggressiv, hvis den generes.

Dykkerstedet hvor vi dykker heder Cathedral og er 27 meter på sit dybeste. Stedet består af en lang rende som ender i en tunnel som afslutningsvis åbner sig mod overfladen.

Fra kanten af tunnelen kan vi kigge ind i noget der bedst kan beskrives som amfibium teater. Sandtigerhajerne svømmer rolig rundt.

På dykket ser vi derudover en række koralfisk samt en meget flot Skorpionfish, som med sin kamuflage næsten smelter ind i koralrevet.


Skorpionfish, ja ikke helt nem at se.

 

 

Teknodiver dykkerdragt

Produktanmeldelse

Under en dykkertur til Sydafrika testede jeg teknodivers 3-delte dykkerdragt: Polar Man.

Dragten består af 3 dele:
– en 7 mm heldragt.
– en 5 mm kortærmet dragt med hætte.
– en 3 mm ærmeløs overdel med hætte.

Denne kombination giver gode muligheder for at sammensætte dragten til forskellige forhold.


Teknodiver heldragt 7 mm.

Dragten er indvendig beklædt med et materiale som gør den utrolig nem at komme i. 

Som mange andre semi-dry dragter har denne også manchetter ved ankler og håndled. Dette fungerer rigtigt godt og forhindre vand indtrængning ved overgangen til støver og handsker. Den er endvidere forstærket omkring knæ og albuer.

Hætterne er udstyret med huller som sikre at eventuel udåndingsluft kan komme ud. Lynlåsen går ved hætterne op på siden af hovedet, dette giver en tæt lukning omkring ansigtet.

Ved håndledet er der en strop som kan bruges til at sikre dykkercomputeren.

Dragten kan skræddersys efter mål, mod en ekstra betaling på 15%


Heldragt med 5 mm yderdragt.

Under turen havde vi dragterne på i rigtigt mange timer om dagen. Så begynder det at være vigtigt at dragten også er behagelig at have på. Dette lever Teknodiver dragten fint op til. Den er yderst fleksibel, hvilket giver en god pasform og gør den behagelig at have på, selv i længere tid. 

Alt i alt en super dragt i god kvalitet.

Plus/minus Fakta 
+ Let at komme i
+ Mange gode detaljer
+ Kan skræddersys efter mål

Dragten koster ca. 3.199,- kr.

Forhandler:
Kingfish Dive & Travel
Tullinnsgade 3
1618 København V
Tlf. + 45 33 79 46 57
www.kingfish.dk
dyk@kingfish.dk

Produktanmeldelse

På besøg hos en Put & Take sø

Jeg tager med jævne mellemrum på besøg hos en Put & Take sø. Til at starte med har jeg kun beskrevet de jeg har aflagt et besøg.

Jeg er nu så småt begyndt at beskrive alle Danmarks Put & Take søer. Senere vil jeg gerne tilføje egne billeder. Det kan naturligvis også være muligt for andre at kunne komme med billeder til mig eller koble billedgalleriet til mine Put & Take søer.  

Gudensø

Gudensø

Beliggenhed

Areal hele området
Nærmeste by Ry
Område Naturskønt område, omkranset af skov og enge.
Parkering Gode parkeringsforhold

Søen

Antal søer 1
Størrelse ?
Dybde ?
Fangst Aborre, brasen, skalle, gedde, sandart, søørred, helt, snæbel, stalling og ål
Udsætning  

Service

Køb  
Borde og bænke  
 
Renseplads  
Toilet  

Andet

Der fiskes hovedsagligt fra båd. Ålefiskeri er forbudt. Der må højst bruges ½ kg forfoder pr. døgn.

 

 

Den gennemstrømmes af Gudenåen og ligger nedstrøms i forhold til Mossø og opstrøms i forhold til julsø.

 

Danmarkks 18 bedste søer

Danmarks bedste søer

 

Der er ca. 120.000 søer i Danmark som er større end 100 m2. Lankt de fleste er småsøer. Ca. 2700 er større end 1 hektar. Derudover eksisterer der ca. 75.000 damme og vandhuller som er mindre end 100 m2.

 

En del af de mindre søer og vandhul er blevet skabt for 50 – 200 år siden af mennesker som mergelgrave, kalkgrave og lergrave eller grusgrave.

 

På grund af strukturudviklingen i landbruget og udvidelser af byerne er to tredjedele af søerne og vandhullerne forsvundet i de sidste  50-60 år.

I 1996 og fremefter er der a f hensyn til dyreliv og andre naturinteresser etableres der nye vandhuller.

 

Etablering af vandhuller af en hver størrelse kræver tilladelse.

 

Jeg vil gøre opmærksom på at søer og vandhul er beskyttet når de er på 100 m2 eller mere og det er lige meget om det er et naturligt opstået eller en menneskeskabt sø eller vandhul, så længe der er udviklet sig et karakteritisk plante- og dyreliv.  Det er ikke kun selve søen og vandhullet men også det tilstødende vådområde med vand og sumpplanter indgår i det beskyttende areal.

 

De mindre søer eller vandhul kan også være beskyttede, når de ligger i et af de beskyttende naturområder på 2500 m2 eller mere.

 

Derudover kan søer som indgår som en del af et beskyttende vandløb også være beskyttende.

 

I og ved de beskyttende søer må der ikke ske ændringer i tilstanden.

 

Søer med en vandoverflade på over 3 ha har en søbeskyttelselinje på 150 m. Det vil sige at inden for denne zone er der ikke tilladt at ændre i terrænet og det gælder både at bygge eller plante. 

 

Her er listen af Danmarks bedste søer

  1. Skanderborg sø
  2. Mossø
  3. Guden Sø
  4. Juul Sø, Borre Sø og Brassø
  5. Silkeborg Langsø og Ørn Sø
  6. Glenstrup Sø
  7. Lange Sø
  8. Arresø
  9. Esrum Sø
  10. Furesø
  11. Bagsværd Sø
  12. Lyngby Sø
  13. Gentofte Sø
  14. Vallensbæk Sø
  15. Tissø
  16. Tystrup-Bavelse Sø
  17. Gyrstringe Sø
  18. Haraldsted Sø

Snorkling på Ikkasøjlerne i Ikkafjorden, Grønland

Ikkasøjlerne i Ikkafjorden er et af jordens naturlige vidundere. Søjlerne, som står op fra 20 meters dybde, er unikke og kan kun findes i Ikkafjorden. Ingen (kendte) steder på denne planet har der været de nødvendige sammenfald af geologiske og biologiske sammentræf, som er nødvendige for at søjlerne af Ikait kan opstå. Der er syv forhold der skal gøre sig gældende for at søjlerne kan opstå. For det første skal der være en særlig kemi, i de omkringliggende fjelde og denne kemi skal kunne gennemstrømmes af nedsivende vand, der søger op i fjordbunden. Fjordbunden er igen helt unik, i forhold til Ikkasøjlerne: Den er nemlig “forsejlet” med ler, der kun tillader det opsivende kildevand i at komme op enkelte steder og dermed danne søjlerne af Ikait. Temperaturen i fjorden må max. være 8 grader, ellers “smelter” ikaiten. Endvidere afstives søjlerne af algerne der vokser på dem.
Søjlerne blev genopdaget i midten af 90’erne. Dvs. at de har været kendt fra ca. 60’erne, rent videnskabeligt. Men alligevel har det i de mellemliggende år kun været de lokale, samt dykkere fra Grønlandskommando i det nærliggende Grønnedal, der har kendt til Ikkasøjlerne.

 

Ikkasøjle med udfoldet Søpølse.                     

AdventureGuides udsendte havde den fornøjelse at snorkle på ikkasøjlerne. Dette var en meget speciel oplevelse. Søjlerne varierer fra at ligne tynde flagstænger til at være små øer man kan stå på. På alle søjlerne pipler det ud med kildevand og man kan virkelig se det ellers ret nørdede fagområde “geologi” udfolde sig live. Søjlerne vokser i forhold til deres fætre i drypstenshuller med imponernede hast, idet en søjle kan vokse op til 50 cm på et år. 

Som nævnt er et af de krævede forhold, for at Ikkasøjlerne kan opstå, den lave vand temperatur. Da jeg snorklede i Ikkafjorden, målte jeg temperaturen til ca. 10 grader. Om søjlerne kan klare langvarige “høje” temperaturer eller om den globale opvarmning også vil ødelægge dette naturfænomen, ved jeg ikke. Men vil du opleve søjlerne er det bare om at komme afsted til Ivigtut kommune og få dig et par dyk. Hold øje med diverse dykkercentre, for at se om de arrangerer rejser, eller forslå det evt. i din egen dykkerklub. Nuuk Dykkerklub har tidligere været behjælpelig.

For mere detaljeret og videnskabelig korrekt information forslår jeg, at du læser: “Ikkasøjlerne – en undersøisk oase i Arktis” af Gabrielle Stockmann og Uffe Wilcken, udgivet af Dansk Polarcenter. Du kan finde bogen her.
Du kan læse mere fra videnskabsekspiditionen 2007 på deres blog. Se også billeder m.m.

                     Søanemone for foden af en søjle.

Billeder fra Island Peak 2007

Nær toppen af Island Peak, 6189 m.

Rygsæk på 26 kg

Snebro ved 5800 meter ca.

På vej gennem snemasserne, ca. 5900 meter

Toppen af Island Peak med bjergskråning (70 graders mur – 200 meter lang)

Bjergskræningen!

Tæt på toppen!

Få meter fra toppen

Udsigten fra summit af Island Peak

Mig selv på toppen – GLAD!

Dengboche med udsigt til Island Peak samt Mt. Everest & Lhotse

Billeder fra Base Camp, 5100 meter

Himalaya