Sardine Run

Det var så Sardine Run.

Jeg sidder nu i Umkomaas, Sydafrikas øst kyst.

Vi skulle have dykket med sandtigerhajer i dag, men det blæste for meget, så vi har fået en hvile dag.

Så kan jeg jo lave en kort beskrivelse af hvad vi har oplevet med Sardine Run.

Dag 1:
En super start på Sardine Run. Vi så hvaler ganske kort tid efter vi sejlede ud fra Port St. John.
Perfekt vejr, solskin og ingen bølger. Det lykkedes at snorkle med en lille stime af sardiner og nogle delfiner.

Pukkelhval

Dag 2:
En lidt hård dag, lidt overskyet og store bølger.
Så en rimelig stor Bait Ball med sardiner, hvor delfiner og hajer tog for sig af retterne imens fuglene dykkede.
En rigtig fed oplevelse.
Fik taget taget noget video fra overfladen, som jeg lægger på senere.
Ikke meget for at indrømme det, men jeg blev faktisk så søsyg at måtte ofre morgenmaden til havet.

Stime med sardiner

Dag 3:

Virkelig høj sø.
Så en hval lave Spy Hopping, hvor hvalen stikker hovet op af vandet og lader sig flyde med stroemmen. Virkeligt flot. Jeg tror ikke der er nogen der har en forklaring på hvorfor hvalerne gør det?
Hvis der er nogen der har hørt en forklaring må I gerne sende den til mig eller skrive det i en kommentar.

Høj sø

Dag 4:
Rimeligt vejr, sol men stadig lidt hoej soe.
Så lidt hvaler igen.
Lavede et test dyk for lige at afprøve videoundervandshuset.
På dykket fik vi set en rokke som ikke er særlig kendt eller beskrevet. Jeg lægger video på senere.

Pukkelhval

Dag 5:
Vejret var helt fantastisk, solskind og stort set ingen bølger.
Desværre havde vi ikke det store held med at finde sardin stimer.
Fik dog nogle snorkleture med både common og bottlednosed delfiner.
En stor oplevelse at snorkle med delfinene, de kommer lige forbi og kigge på en og svømmer væk igen.

Common delfin, med unge

Efter at delfinerne svømmede væk lå vi og snorklede lidt i overfladen. Det tog ikke lang tid før hajerne kom.
Af en eller anden mærkelig grund, bliver hajer tiltrukket af lyden som kommer når man trykker på en plastik vandflaske under vand. Med en vandflaske fik vi tiltrukket en del hajer som nysgerrigt kom tættere og tættere på. Jo længere tid vi lå i vandet, jo tættere kom de. Når man dykkede ned, kom hajerne forurolligende tæt på, og når man svømmede tilbage op, svømmede de efter en mod overfladen.
Under et snorkeldykket stødte en af hajerne ind i min overarm bagfra, så var det vist ved at være tid til at komme op i båden igen!


Blacktip haj

En fed oplevelse at ligge og snorkle med hajerne. Men og tankevækkende da disse hajer “kun” var op til 2,5 m. og vi om få dage skal dykke med Tigerhajer, som kan blive op til 7 meter. Dem vi skal dykke med er dog “kun” omkring 4,5 meter. Jeg kan endnu ikke helt forstille mig hvordan det bliver at dykke med så store hajer.

Dag 6:
Vi havde en halv dag før vi skulle køre op til Umkomaas, hvor vi skal dykke med sandtiger hajer og tigerhajer.
Vejrudsigten var lovende og jeg håbede virkeligt at vi ville have heldet med os, denne sidst dag.
Ikke fordi vi ikke havde set det, der var at se, for det havde vi.
Vi havde set hvaler springe op af vandet, hvaler plaske med halen i vandet og en hval der lavede Spy Hopping. Vi havde set delfiner, hajer og fugle dykke efter sardiner. Jeg havde dog ikke helt fået de undervandsoptagelser som jeg havde håbet på, så det skulle gerne blive en god dag.

Med kun 3 timer igen, var jeg ved at være lidt bekymret.
Vi sad og nød vores frokost, da der blev set et par fugle der dykkede, hvilket er et godt tegn på sardiner i overfladen. Vi sejlede hen mod dem og fik 2 fantastiske timer med Sardine Run.


Dykkende fugle


Sardin jagtende delfin

Oplevelsen kan simpelthend ikke beskrives. Delfinerne samler sardinerne i stimer, hvorefter de torpodere igennem dem, hajerne cirkler omkring for at få deres del af kagen og fuglene gennembryder overfladen som projektiler omkring en.

Der er kun et at sige, “Det skal opleves”.