Dykning med tigerhajer

Er det overhovedet muligt eller sikkert, var min første tanke, da jeg hørte at det er muligt at dykke uden bur med tigerhajer.

Det viser sig at det faktisk er både muligt og sikkert under kontrollerede forhold.

Dykket med tigerhajer forgik ved Umkomass, på Sydafrikas østkyst.

Vi sejlede fra stranden ud til den sydliglige del af Aliwal Shoal, som er et koralrev.

Instruktøren havde vores fulde opmærksomhed da han gennemgik proceduren for hvorledes vi skulle opføre os under vandet.

Instruksen  gik ud på følgende:
– Hold armene ind til siden
– Rolige bevæggelser under vand
– Gruppen af dykkere skal forblive samlet på ca. 10 m.

Mennesker er som sådan ikke en del af tigerhajens kostpyramide, men den er på den anden side heller ikke bleg for at prøve nye ting hvis muligheden opstår. Det er derfor det er vigtigt at blive sammen med flokken af dykkere, i det hajerne vil gå efter den svageste i flokken. Her kunne det være en dykker som synker dybbere ned eller stiger mod overfladen.

Hajerne tiltrækkes ved at smide fiskehoveder i vandet. Hajerne opfanger så blodsporet som driver med strømmen.

Vi klargør så vores dykkerudstyr imens instruktøren tilsikre at der er “nok” hajer i området. En metalspand med mading sænkes ned til 10 meter, efter at tigerhajerne er set i området.

På 3-2-1-GO lader dykkerne sig samlet falde ud over gummibådens kant, og dykket er i gang.

Dykket er ganske enkelt fantastisk. Det er en meget stor oplevelse at se en 4 m lang tigerhaj svømme omkring en.

Samlet så vi 3-4 tigerhajer og 15-20 blacktip hajer, hvoraf den største var imponerende 3 m.

Hajerne svømer forholdsvis roligt og nysgerrigt omkring en og der er god tid til at opleve dem.

Metalspanden fyldes løbende op med fiskerester, som hajerne så spiser. Især tigerhajerne synes at have luret at spanden skal have en ordentlig rystetur for at få fiskene ud.

Hajerne svømmer forbi en inden for arms afstand og man har rig mulighed for at studere dem “up close and personal”.

Alt i alt et fantastisk dyk.

Jeg vil følge op med en artikel om tigerhaj dykket, hvor jeg også vil lægge noget video på fra dykket.


(Fotograf: Rasmus Dysted, Kingfish Dive & Travel)