Trolling, dørgning eller blinkning – fisketeknik 8

Trolling, dørgning eller blinkning – fisketeknik 8

 

Trolling med Bait- Walking

 

Sæt båden i langsom fart. Lad nu agnmontagen og den respektive flydewoblere gå i overfladen indtil forfanget er strakt helt ud. Lad så loddet gå udenbords. Giv langsomt mere line, indtil fiskeren kan mærke at der er kontakt med bunden. Giv mere line alt mens sejlhastigheden øges en smule. Brems så hjulet med friktionsbremsen, som absolut ikke må stilles hårdere, end den lige netop kan holde linen. Slå knarren til.

 

Små uregelmæssige bevægelser af stangspidsen er tegn på at bait-walker riggen bevæger sig som den skal.

 

Pludselige større dyk eller udsving af stangspidsen og der er bid eller bundhug.

 

Metoden kræver et specielt bundlod, et såkaldt Bait-Walking rig, som så at sige spadserer direkte på en stenet og ujævnt bund uden problemer. Selve loddet er skeformet og i loddet er der indstøbt et stykke vinkelbøjet rustfast ståltråd, som troll-linen og et 0,5 – 1,5 m langt forfang gøres fast i. Trådens funktion er at holde agnmontagen fri af bunden.

 

Selv om at et langt forfang generelt giver flere hug skal der fiskes med kort forfang, da det giver en roligere gang.

 

Benyttes ved trolling over bunden i store ferskvandssøer, men er også velegnet til kystnære havområder.

 

Det er med Bait-Walking rig muligt at anvende naturlig agn på både enkeltkrog og et krogsæt eller flydende wobler.

 

Som en tommelfingerregel skal loddet inklusiv forfang, agnmontage veje mellem 12 og 200 gram alt efter hver og på hvilken dybde der skal fiskes på. Det er bedst at fiske på 4 til 5 meteres dybde.

 

Til denne form for trolling anvendes en krafit 9-12 fods (2,7 til 3,7 m) havstang og et tilsvarende hjul. Linetykkelsen bør ikke være under 0,4 og 0,5 mm monofil eller anden line med tilsvarende brudstyrke. Forfanget skal have en noget lavere brudstyrke end troll-linen.

 

Desværre er fiskeren nødsaget til at hale hele systemet indenbords før båden holder stille. Grunden er at enhver agnmontage af en hver længde forfang vil altid lægge sig på bunden, så snart båden ligger stille. Resultatet bliver bundhug når båden igen sættes i gang.