Månedsarkiv: februar 2006

Trolling, dørgning eller blinkning – fiskene 2

 

Trolling, dørgning eller blinkning – fiskene 2

 

Fiskens sanser og deres betydning

 

En fisk har følgende sanser

          synssansen

          følesansen

          høresansen

          sidelinjesansen

          lugtesansen

          smagssansen

 

Derud over er de som regel i stand til at fornemme hvad de kan tåle med hensyn til vandets temperatur og vandtryk.

 

Fisk reagere normalt på forudbestemt vis, når den påvirkes bestemte sanseindtryk.

Fisk der lever og jager ved bunden har skægtråde, som sidder ved munden.

 

Fisk der jager ved vandoverfladen hovedsalig benytter hovedsaligt synet. Men for at kunne se er fiskene afhængig af lyset, så synet bliver dårligere jo længere nede i dybet fisken befinder sig. Derudover må disse fiskearter være i stand til at tage hensyn til lysets brydning i vand. Fisk bruger deres øjne til at se

Form

Farve

Størrelse

Bevægelse

 

Det er ikke alle fisk som er skarpsynet og god farvesyn.

 

Samtlige arter gør stor brug af sidelinjen, som løber fra hoved til hale. Det er et radarlignende sanseorgan som kan de bruger til at opfatte og retningsbestemme trykbølger fra andre fisk eller genstande i vandet. Fisk er ligeledes i stand til at opfatte lyde via denne sidelinje og svømmeblære. Fisk kan registrere lydbølger, som ligger langt under, hvad et menneske kan opfatte.

 

Fiskens føleorganer sider i huden. Med disse kan den registrere de vandstrømme og temperaturforskelle, som er i vandet også dem vi knapt nok kan opfatte, men har stor betydning for jagten på føde.

 

De fleste fiskearter har en fintfølende lugtesans som gør dem i stand til at skelne mellem ven eller fjende. Bruskfisk har deres lugteorganer mellem næseåbningen og munden. Benfiskene har deres mellem næseåbningen og øjenene.

 

Fiskens opholdssteder

 

Der er forskel på hvordan de forskellige fiskearter trives i de forskellige vandområder. Følgende faktorer har påvirket fiskens valg af levested

– bundtopografi

– dybde

– strøm

– vandtemperatur

– saltindholdet.  

 

På baggrund af dette er det for trollingfiskeren at vide hvor

          der er grunde, banker og rev

          strømmene flyder

          der er undersøiske kilder

          de dybe huller findes

          der er undersøiske tunneldale

          strømmen rammer lodrette skrænter

          hvor ferskvandsstrømme udmunder

          hvor der findes kildevældeskrænter

 

Derudover skal man heller ikke glemme at fisken ikke vil ændre opholdsted mellem dybt og lavt vand i løbet af et døgn samt svømme mod kolde og varme området afhængig af vandets temperatur i løbet af året.

 

Hvis en område pludseligt er tømt for fisk kan der være flere årsager. Det kan være at

– gydningen foregår et andet sted og fiskene er søgt mod disse områder

– vandtemperaturen er forandret sig

– byttedyret er forsvundet

– andre fisk har skræmt dem

– tidevandet har skiftet

 

Det er da heller ikke uvæsentligt at tænke på bundforholdet. Her tænker jeg på om der på bunden er

– sand

– sten

– ålegræs

– tang

Krigen om Calypso fortsætter

Slægtsfejden raser videre i Cousteau-familien – det går værst ud over det gode skib Calypso, der er i en sørgelig forfatning.
Calypso har siden 1998 ligget i havnen i den franske atlanterhavsby La Rochelle. Fartøjet blev gjort berømt af Jacques Cousteau, men er nu så forfaldent, at det næppe kan sejle længere. Årsagen er en bitter strid mellem Francine Cousteau (Jacques’ kone nummer to) og sønnen Jean-Michel efter første ægteskab.

Francine leder L’Equipe Cousteau og Jean-Michel styrer Les Campagnes Océanographiques Françaises. Begge vil gerne istandsætte Calypso, men de kan ikke blive enige om hvordan det skal foregå og hvilke projekter, båden skal indgå i.

Francine Cousteau siger, at hun har underskrevet en aftale til en værdi af 1,3 milioner dollars, der sikrer, at Calypso bliver renoveret på Bahamas og forvandlet til et videnskabeligt uddannelsescenter.

Jean-Michel Cousteau vil derimod beholde skibet i Frankrig. Han har bedt nogle skibsarkitekter om planer for genopbygning af det stolte skib. “Det er et historisk fartøj og Calypso burde have været erklæret fransk nationalarv for længe siden”, har han udtalt,

Den slibrige baggrund for stridighederne er, at Jacques Cousteaus første kone Simone døde i 1990, tilsyneladende i uvidenhed om, at Jacques havde to børn med den tidligere stewardesse Francine, som han havde mødt om bord på Concorden.

Et halvt år senere giftede Cousteau sig med den 40 år yngre Francine. Jean-Michel Cousteaus antagonisme mod sin stedmoder steg til uanede højder, da Jacques Cousteaus døde i 1997 og enken mente, at have ret til Cousteaus eftermæle.
Skriver DYK

Kilde: Thyges Dykkercenter, af Flemming Thyge

Se: http://www.thygedive.dk/artikel.php?id=373/”