Trolling, dørgning eller blinkning – fiskene 1

 

   

Trolling, dørgning eller blinkning – fiskene 1

 

Hvorfor nu al det skriveri om fiskene. Det er vigtigt at vide noget om

– hvordan fiskene bevæger sig i vandet

– hvordan de jager deres bytte

– hvad de spiser og på hvilket tid af døgnet eller året

 

Det er noget af det mest vigtige informationer som en hver lystfisker bør kunne om de byttedyr der fiskes efter. Hvordan fiskene bevæger sig i vandet kan have indflydelse på den hastighed der kan sejles med. Hvordan de jager deres bytte – ligger de på lur på bunden så det kan være bedst at fiske lige over bunden eller kan det være bedre at fiske lige under vandoverfladen. Hvad de spiser og på hvilket tid af døgnet eller året kan have noget at gøre med hvad der er bedst at fange byttedyret med. Hvordan skal lokkemidlet se ud.

 

Hvor og hvornår det er bedst at fiske efter hvilke fisk kræver års erfaringer, men hvis man holder lidt øje med kort nyt her på hjemmesiden vil jeg her hjælpe lidt på vej i form at hvilke fisk der fanges flest af på årstiden. Man kan også kast et blik på årets gang – Trolling, dørgning eller blinkning del 10.   

 

Fiskene i almindelighed

 

Laks og havørred er det som en trollingfisker ofte går efter at fange. Men de øvrige fisk er også værd at tage med i betragtning.

 

Hornfisk har ry for at hugge på næsten alt, hvad der bevæger sig gennem vandet, og er dermed oplagt at fange for trollingfisker. Det er også lidt sjovt at fange dem, da de har med at komme op over overfladen enten dansende på halen eller springende.

 

Aborre og Rimter fanges lejlighedsvis. Det er ikke usædvanligt at man kan fange en stor aborre på en trollingagn.

 

Makrel og Sej og en pighvar er ikke udsædvenlige. Makrellen er en glimrende trollingfisk, som ofte fanges som en sidegevinst under trollingfiskeri.

 

Regnbueørred kan man lejlighedsvis overliste. Havørred og regnbueørred forveksles tit i havet. Regnbueørreden kan man kende på en masse små pletter på halefinne og rygfinne. Regnbueørreder foretrækker mindre agn end laks og havørred.

 

Torsk kaster sig glædeligt over trollingagn og det både små og store. Store torsk på en størrelse af 8 – 10 kg og opefter fanges jævnligt på trollingagn.

 

I vintersæsonen kan man med held fiske efter torsk. Der skal fiskes lige over bunden med store blink i en afstand af 2 meter efter et gult downriggerlod.

 

Derudover fanges efter

  • Hellefisk
  • Hivdtun
  • Kuller
  • Lange
  • pighajer
  • rokker
  • store hvillinger
  • sværfisk
  • andre store rovfisk
  • måske havål

Fiskens opbygning og adfærd

 

Fiskens kropsform, den måde hvorpå de bevæger sig og deres indbyrdes adfærd har ændret sig gennem millioner af år.

Langt de fleste fisk svømmer ved bølgende kropsbevægelser.

Det er ikke uvæsentligt fiskens finner størrelse, placering og antal. Med dem kan fisken hæve og sænke hastigheden samt glide, bremse og stabilisere fremdriften i vandet.

Blandt de hurtigste fisk bevæger halen fra side til side og kan trække finnerne ind i en hudfold i takt med de øger svømmehastigheden, så de ligger på linje med resten af deres krop. De store finner kan være medvirkende til at skræmme andre og større fisk bort.

Ved hjælp af gællerne som er fiskens åndingsorgan, har man mulighed for at adskille forskellige fiskearter fra hinanden (f.eks. laks og havørred).

Fiskens krop er helt eller delvist dækket af skæl. Da skællene vokser i takt med fisken, kan vi med stor sikkerhed kunne aldersbestemme en fisk. Fiskeskæl er dækket af et tynd slimet overhud. Denne slimede overhud er utroligt vigtig for en fisk overlevelse, idet den udover at mindsker friktionen i vandet beskytter den også fisken mod bakterieangreb. Skal en fisk genudsættes skal man undgå at ødelægge dette slimlag. Se også artiklen om genudsætning.

En fisk skal kunne klare forskellige tryk i vandet, alt efter i hvilken dybde den befinder sig i, dertil har den en svømmeblære. Den fungere som et organ der udskiller eller optager luft så fisken kan komme i ligevægt med det omgivende vand. Er en fisk oppustet når man får den op i båden, kan det være fordi den er blevet trukket op af det dybe vand uden pauser.

Svømmeblæren hos makrel har ingen eller kun nogle meget små sådanne. Det er for at de hurtigt kan bevæge sig op og ned i vandet. De har bare lige det problem at de er nød til hele tiden at være i bevægelse for ikke at synke ned til bunden.  

Ca. en 5.del af alle fiskearter danner stimer (omkring 4.000). Man vil oftest se stimer i klar end grumset vand. For det meste består disse stimer af samme fiskeart, men af og til ser man hestemakrel i makrelstimer og brislinger i sildestimer. En stime fungere som gensidig beskyttelse, i form at mange øjne ser bedre end 2 øjne. Derudover har rovfiskene svære ved at udse en enkelt fisk.

 

Hvorfor nu al det skriveri om fiskene. Det er vigtigt at vide noget om

– hvordan fiskene bevæger sig i vandet

– hvordan de jager deres bytte

– hvad de spiser og på hvilket tid af døgnet eller året

 

Det er noget af det mest vigtige informationer som en hver lystfisker bør kunne om de byttedyr der fiskes efter. Hvordan fiskene bevæger sig i vandet kan have indflydelse på den hastighed der kan sejles med. Hvordan de jager deres bytte – ligger de på lur på bunden så det kan være bedst at fiske lige over bunden eller kan det være bedre at fiske lige under vandoverfladen. Hvad de spiser og på hvilket tid af døgnet eller året kan have noget at gøre med hvad der er bedst at fange byttedyret med. Hvordan skal lokkemidlet se ud.

 

Hvor og hvornår det er bedst at fiske efter hvilke fisk kræver års erfaringer, men hvis man holder lidt øje med kort nyt her på hjemmesiden vil jeg her hjælpe lidt på vej i form at hvilke fisk der fanges flest af på årstiden. Man kan også kast et blik på årets gang – Trolling, dørgning eller blinkning del 10.   

 

Fiskene i almindelighed

 

Laks og havørred er det som en trollingfisker ofte går efter at fange. Men de øvrige fisk er også værd at tage med i betragtning.

 

Hornfisk har ry for at hugge på næsten alt, hvad der bevæger sig gennem vandet, og er dermed oplagt at fange for trollingfisker. Det er også lidt sjovt at fange dem, da de har med at komme op over overfladen enten dansende på halen eller springende.

 

Aborre og Rimter fanges lejlighedsvis. Det er ikke usædvanligt at man kan fange en stor aborre på en trollingagn.

 

Makrel og Sej og en pighvar er ikke udsædvenlige. Makrellen er en glimrende trollingfisk, som ofte fanges som en sidegevinst under trollingfiskeri.

 

Regnbueørred kan man lejlighedsvis overliste. Havørred og regnbueørred forveksles tit i havet. Regnbueørreden kan man kende på en masse små pletter på halefinne og rygfinne. Regnbueørreder foretrækker mindre agn end laks og havørred.

 

Torsk kaster sig glædeligt over trollingagn og det både små og store. Store torsk på en størrelse af 8 – 10 kg og opefter fanges jævnligt på trollingagn.

 

I vintersæsonen kan man med held fiske efter torsk. Der skal fiskes lige over bunden med store blink i en afstand af 2 meter efter et gult downriggerlod.

 

Derudover fanges efter

  • Hellefisk
  • Hivdtun
  • Kuller
  • Lange
  • pighajer
  • rokker
  • store hvillinger
  • sværfisk
  • andre store rovfisk
  • måske havål

Fiskens opbygning og adfærd

 

Fiskens kropsform, den måde hvorpå de bevæger sig og deres indbyrdes adfærd har ændret sig gennem millioner af år.

Langt de fleste fisk svømmer ved bølgende kropsbevægelser.

Det er ikke uvæsentligt fiskens finner størrelse, placering og antal. Med dem kan fisken hæve og sænke hastigheden samt glide, bremse og stabilisere fremdriften i vandet.

Blandt de hurtigste fisk bevæger halen fra side til side og kan trække finnerne ind i en hudfold i takt med de øger svømmehastigheden, så de ligger på linje med resten af deres krop. De store finner kan være medvirkende til at skræmme andre og større fisk bort.

Ved hjælp af gællerne som er fiskens åndingsorgan, har man mulighed for at adskille forskellige fiskearter fra hinanden (f.eks. laks og havørred).

Fiskens krop er helt eller delvist dækket af skæl. Da skællene vokser i takt med fisken, kan vi med stor sikkerhed kunne aldersbestemme en fisk. Fiskeskæl er dækket af et tynd slimet overhud. Denne slimede overhud er utroligt vigtig for en fisk overlevelse, idet den udover at mindsker friktionen i vandet beskytter den også fisken mod bakterieangreb. Skal en fisk genudsættes skal man undgå at ødelægge dette slimlag. Se også artiklen om genudsætning.

En fisk skal kunne klare forskellige tryk i vandet, alt efter i hvilken dybde den befinder sig i, dertil har den en svømmeblære. Den fungere som et organ der udskiller eller optager luft så fisken kan komme i ligevægt med det omgivende vand. Er en fisk oppustet når man får den op i båden, kan det være fordi den er blevet trukket op af det dybe vand uden pauser.

Svømmeblæren hos makrel har ingen eller kun nogle meget små sådanne. Det er for at de hurtigt kan bevæge sig op og ned i vandet. De har bare lige det problem at de er nød til hele tiden at være i bevægelse for ikke at synke ned til bunden.  

Ca. en 5.del af alle fiskearter danner stimer (omkring 4.000). Man vil oftest se stimer i klar end grumset vand. For det meste består disse stimer af samme fiskeart, men af og til ser man hestemakrel i makrelstimer og brislinger i sildestimer. En stime fungere som gensidig beskyttelse, i form at mange øjne ser bedre end 2 øjne. Derudover har rovfiskene svære ved at udse en enkelt fisk.