Månedsarkiv: januar 2006

Mount Victory Camp

Midt i St. Croixs fanstatiske natur finde man Mount Victory Camp, som et overnatningssted for backpackere.


Restauranten

 

Stedets restaurant/bar er det prefekte samlingssted efter en lang dags vandring. Stedet danner også rammen som søndags ‘Camp cook-out’ hvor der serveres helstegt pattegris til tonerne fra et lokalt band.


Overnatning.

Stedet giver mulighed for overnatning i historiske omgivelser. Billedet ovenfor viser hvorledes indkvartering er bygget ind i en gammel slaveskole, bygget af Peter von Scholten.


Overnatning.


En af de mange skildpadder som lever i området.

Der er også muligheder for at overnatte i en teaktræs bungalow.


Bungalow


Køkkenet i bungalowen.


Sovepladserne.


Senge med myggenet.

Fra campen er der mulighed for vandring, ridning, ture på mountain bike osv.

Alt i alt kan jeg varmt anbefale stedet.

Læs mere på: www.mtvictorycamp.com
 

Lær børnene at fiske del 6 – fisk for kræsenpinde og undgå følelsesløse tæer

 

 

Lær børnene at fiske del 6

Fisk til kræsenpinde

 

Hvis et barn eller en voksen siger at det ikke kan lide eller ligefrem fordrage fisk, vil han/hun straks blive karakteriseret som kræsen. Da der er lige stor forskel på fiskens smag som fåre- og girsekød er det helt i orden at sige nejtak til fisk. Men det kan da godt være at man kan lide den bare den er tilberedt på en anden måde. Eksempel kan jeg ikke så godt lide kogt torsk, men dampet torsk i ovnen elsker jeg.

 

Skulle det være fordi fiskebenene, kan de som regel fileteres. Hornfisk har mange ben, men de er eks. Grønne så de er til at få øje på.

 

Fisk er godt for helbredet.

 

I princippet skal man selv gøre fiskene i stand, og tilberede samt til sidst spise de fisk, man fanger og slår ihjel. Den bedste måde er at tilberede den frisk fangede fisk ude på fiskepladsen. Så frem med panden til stormkøkkenet, ved bålet på engangsgrillen eller røge dem i en røgeovn.
Undgå følelsesløse tæer

Sørg nu for at børnene bliver klædt varmt på. Der er ikke noget der er værre end frosne finger, og tæer. Børn ingen undtagen. Frosne fingre, snotnæser og kolde fødder i et par gummistøvler kan de fleste fiskere sikkert nikke genkendende til. Med årene bliver man hærdet og har sandsynligvis glemt alt om hvordan det var.

Lad mig nu lige genopfriske din hukommelse.

Man opdager sjældent at fødderne og hænderne bliver kolde, men er det sket, er det næsten umuligt at genoprette en normal kropstemperatur igen. Så kan man ligeså godt tage hjem igen. Når der igen kommer liv i finger og fødder vil det gøre ondt.

Derfor er det vigtigt at forebygge mod kulde, vind og regn.

Hovedet                             

Det er vigtigt at have noget på hovedet, creme på ansigtet evt. solbriller

Fødderne                                        

såler i støvlerne (helst af uld), eller uldsokker på, da de også er gode hvis man sveder

Overtøj                                             

Vind- og regntæt tøj. Det er bedst at have det med, så man i tilfælde af regn kan tage det på.

Børn                                                 

Ud over det ovenstående skal man huske at få skiftetøj med til

børnene. Det skal snarest ske at de har fået for lidt tøj med og

man bliver nødsaget til at bryde op.

TTag hellere for meget tøj med eller på end for lidt. Har man taget ffor meget tøj på er det nemt at smide det, hvad det nok er bedst aat gøre. Det er ikke godt at gøre tøjet våd af sved, det kan man bblive syg af.

dDet vil måske være godt hvis I havde et lille telt med, hvor i bbegge kan søge ly for vind og vejr. Her kan i måske søge læ i titlfælde af en stor regnbyge eller et tørt sted til skiftetøj og mmadpakken samt øvrige bagage. Er der behov for opklædning, kan det også foregå i ly af evt. regn. 

 

 

Trolling, dørgning eller blinkning – fiskene 1

 

   

Trolling, dørgning eller blinkning – fiskene 1

 

Hvorfor nu al det skriveri om fiskene. Det er vigtigt at vide noget om

– hvordan fiskene bevæger sig i vandet

– hvordan de jager deres bytte

– hvad de spiser og på hvilket tid af døgnet eller året

 

Det er noget af det mest vigtige informationer som en hver lystfisker bør kunne om de byttedyr der fiskes efter. Hvordan fiskene bevæger sig i vandet kan have indflydelse på den hastighed der kan sejles med. Hvordan de jager deres bytte – ligger de på lur på bunden så det kan være bedst at fiske lige over bunden eller kan det være bedre at fiske lige under vandoverfladen. Hvad de spiser og på hvilket tid af døgnet eller året kan have noget at gøre med hvad der er bedst at fange byttedyret med. Hvordan skal lokkemidlet se ud.

 

Hvor og hvornår det er bedst at fiske efter hvilke fisk kræver års erfaringer, men hvis man holder lidt øje med kort nyt her på hjemmesiden vil jeg her hjælpe lidt på vej i form at hvilke fisk der fanges flest af på årstiden. Man kan også kast et blik på årets gang – Trolling, dørgning eller blinkning del 10.   

 

Fiskene i almindelighed

 

Laks og havørred er det som en trollingfisker ofte går efter at fange. Men de øvrige fisk er også værd at tage med i betragtning.

 

Hornfisk har ry for at hugge på næsten alt, hvad der bevæger sig gennem vandet, og er dermed oplagt at fange for trollingfisker. Det er også lidt sjovt at fange dem, da de har med at komme op over overfladen enten dansende på halen eller springende.

 

Aborre og Rimter fanges lejlighedsvis. Det er ikke usædvanligt at man kan fange en stor aborre på en trollingagn.

 

Makrel og Sej og en pighvar er ikke udsædvenlige. Makrellen er en glimrende trollingfisk, som ofte fanges som en sidegevinst under trollingfiskeri.

 

Regnbueørred kan man lejlighedsvis overliste. Havørred og regnbueørred forveksles tit i havet. Regnbueørreden kan man kende på en masse små pletter på halefinne og rygfinne. Regnbueørreder foretrækker mindre agn end laks og havørred.

 

Torsk kaster sig glædeligt over trollingagn og det både små og store. Store torsk på en størrelse af 8 – 10 kg og opefter fanges jævnligt på trollingagn.

 

I vintersæsonen kan man med held fiske efter torsk. Der skal fiskes lige over bunden med store blink i en afstand af 2 meter efter et gult downriggerlod.

 

Derudover fanges efter

  • Hellefisk
  • Hivdtun
  • Kuller
  • Lange
  • pighajer
  • rokker
  • store hvillinger
  • sværfisk
  • andre store rovfisk
  • måske havål

Fiskens opbygning og adfærd

 

Fiskens kropsform, den måde hvorpå de bevæger sig og deres indbyrdes adfærd har ændret sig gennem millioner af år.

Langt de fleste fisk svømmer ved bølgende kropsbevægelser.

Det er ikke uvæsentligt fiskens finner størrelse, placering og antal. Med dem kan fisken hæve og sænke hastigheden samt glide, bremse og stabilisere fremdriften i vandet.

Blandt de hurtigste fisk bevæger halen fra side til side og kan trække finnerne ind i en hudfold i takt med de øger svømmehastigheden, så de ligger på linje med resten af deres krop. De store finner kan være medvirkende til at skræmme andre og større fisk bort.

Ved hjælp af gællerne som er fiskens åndingsorgan, har man mulighed for at adskille forskellige fiskearter fra hinanden (f.eks. laks og havørred).

Fiskens krop er helt eller delvist dækket af skæl. Da skællene vokser i takt med fisken, kan vi med stor sikkerhed kunne aldersbestemme en fisk. Fiskeskæl er dækket af et tynd slimet overhud. Denne slimede overhud er utroligt vigtig for en fisk overlevelse, idet den udover at mindsker friktionen i vandet beskytter den også fisken mod bakterieangreb. Skal en fisk genudsættes skal man undgå at ødelægge dette slimlag. Se også artiklen om genudsætning.

En fisk skal kunne klare forskellige tryk i vandet, alt efter i hvilken dybde den befinder sig i, dertil har den en svømmeblære. Den fungere som et organ der udskiller eller optager luft så fisken kan komme i ligevægt med det omgivende vand. Er en fisk oppustet når man får den op i båden, kan det være fordi den er blevet trukket op af det dybe vand uden pauser.

Svømmeblæren hos makrel har ingen eller kun nogle meget små sådanne. Det er for at de hurtigt kan bevæge sig op og ned i vandet. De har bare lige det problem at de er nød til hele tiden at være i bevægelse for ikke at synke ned til bunden.  

Ca. en 5.del af alle fiskearter danner stimer (omkring 4.000). Man vil oftest se stimer i klar end grumset vand. For det meste består disse stimer af samme fiskeart, men af og til ser man hestemakrel i makrelstimer og brislinger i sildestimer. En stime fungere som gensidig beskyttelse, i form at mange øjne ser bedre end 2 øjne. Derudover har rovfiskene svære ved at udse en enkelt fisk.

 

Hvorfor nu al det skriveri om fiskene. Det er vigtigt at vide noget om

– hvordan fiskene bevæger sig i vandet

– hvordan de jager deres bytte

– hvad de spiser og på hvilket tid af døgnet eller året

 

Det er noget af det mest vigtige informationer som en hver lystfisker bør kunne om de byttedyr der fiskes efter. Hvordan fiskene bevæger sig i vandet kan have indflydelse på den hastighed der kan sejles med. Hvordan de jager deres bytte – ligger de på lur på bunden så det kan være bedst at fiske lige over bunden eller kan det være bedre at fiske lige under vandoverfladen. Hvad de spiser og på hvilket tid af døgnet eller året kan have noget at gøre med hvad der er bedst at fange byttedyret med. Hvordan skal lokkemidlet se ud.

 

Hvor og hvornår det er bedst at fiske efter hvilke fisk kræver års erfaringer, men hvis man holder lidt øje med kort nyt her på hjemmesiden vil jeg her hjælpe lidt på vej i form at hvilke fisk der fanges flest af på årstiden. Man kan også kast et blik på årets gang – Trolling, dørgning eller blinkning del 10.   

 

Fiskene i almindelighed

 

Laks og havørred er det som en trollingfisker ofte går efter at fange. Men de øvrige fisk er også værd at tage med i betragtning.

 

Hornfisk har ry for at hugge på næsten alt, hvad der bevæger sig gennem vandet, og er dermed oplagt at fange for trollingfisker. Det er også lidt sjovt at fange dem, da de har med at komme op over overfladen enten dansende på halen eller springende.

 

Aborre og Rimter fanges lejlighedsvis. Det er ikke usædvanligt at man kan fange en stor aborre på en trollingagn.

 

Makrel og Sej og en pighvar er ikke udsædvenlige. Makrellen er en glimrende trollingfisk, som ofte fanges som en sidegevinst under trollingfiskeri.

 

Regnbueørred kan man lejlighedsvis overliste. Havørred og regnbueørred forveksles tit i havet. Regnbueørreden kan man kende på en masse små pletter på halefinne og rygfinne. Regnbueørreder foretrækker mindre agn end laks og havørred.

 

Torsk kaster sig glædeligt over trollingagn og det både små og store. Store torsk på en størrelse af 8 – 10 kg og opefter fanges jævnligt på trollingagn.

 

I vintersæsonen kan man med held fiske efter torsk. Der skal fiskes lige over bunden med store blink i en afstand af 2 meter efter et gult downriggerlod.

 

Derudover fanges efter

  • Hellefisk
  • Hivdtun
  • Kuller
  • Lange
  • pighajer
  • rokker
  • store hvillinger
  • sværfisk
  • andre store rovfisk
  • måske havål

Fiskens opbygning og adfærd

 

Fiskens kropsform, den måde hvorpå de bevæger sig og deres indbyrdes adfærd har ændret sig gennem millioner af år.

Langt de fleste fisk svømmer ved bølgende kropsbevægelser.

Det er ikke uvæsentligt fiskens finner størrelse, placering og antal. Med dem kan fisken hæve og sænke hastigheden samt glide, bremse og stabilisere fremdriften i vandet.

Blandt de hurtigste fisk bevæger halen fra side til side og kan trække finnerne ind i en hudfold i takt med de øger svømmehastigheden, så de ligger på linje med resten af deres krop. De store finner kan være medvirkende til at skræmme andre og større fisk bort.

Ved hjælp af gællerne som er fiskens åndingsorgan, har man mulighed for at adskille forskellige fiskearter fra hinanden (f.eks. laks og havørred).

Fiskens krop er helt eller delvist dækket af skæl. Da skællene vokser i takt med fisken, kan vi med stor sikkerhed kunne aldersbestemme en fisk. Fiskeskæl er dækket af et tynd slimet overhud. Denne slimede overhud er utroligt vigtig for en fisk overlevelse, idet den udover at mindsker friktionen i vandet beskytter den også fisken mod bakterieangreb. Skal en fisk genudsættes skal man undgå at ødelægge dette slimlag. Se også artiklen om genudsætning.

En fisk skal kunne klare forskellige tryk i vandet, alt efter i hvilken dybde den befinder sig i, dertil har den en svømmeblære. Den fungere som et organ der udskiller eller optager luft så fisken kan komme i ligevægt med det omgivende vand. Er en fisk oppustet når man får den op i båden, kan det være fordi den er blevet trukket op af det dybe vand uden pauser.

Svømmeblæren hos makrel har ingen eller kun nogle meget små sådanne. Det er for at de hurtigt kan bevæge sig op og ned i vandet. De har bare lige det problem at de er nød til hele tiden at være i bevægelse for ikke at synke ned til bunden.  

Ca. en 5.del af alle fiskearter danner stimer (omkring 4.000). Man vil oftest se stimer i klar end grumset vand. For det meste består disse stimer af samme fiskeart, men af og til ser man hestemakrel i makrelstimer og brislinger i sildestimer. En stime fungere som gensidig beskyttelse, i form at mange øjne ser bedre end 2 øjne. Derudover har rovfiskene svære ved at udse en enkelt fisk.

 

Lær børnene at fiske del 5 – hug i stedet for bundhug og noget i baghånden

 

 

Lær børnene at fiske del 5

Hug i stedet for bundhug


Børn vil lære at fange fisk som de voksne. Det kan se legende let ud når de voksne kaster en fiskestang. De vil bruge fluer, spindere og kaste langt som far og gerne længere. Men er let til at forivrer sig og er dermed sikre på fiasko. Det bliver let til hastige ukontrollerede kast som med garanti bliver til linekludder og fiskeri med spindere og blink medfører bundhug i stedet for en kontakt med fisk.

Børn er faktisk tålmodige, som nogle sikkert vil modsige. De kan faktisk sidde langt tid og kikke på en prop. Medefiskeri med bobleflåd er langt fra passivt fiskeri. Fanges der efter rovfisk, kan man, hvis man med jævne mellemrum drejer et par gange på hjulet, forøge sine chancer for hug.

Med bobleflåd kan de faktisk kaste langt, det kan så godt være at farmand eller læremesteren må kaste til at starte med, indtil barnet eller børnene bryder ind og vil lære at kaste. Så kan I aftale et eller flere besøg på den nærmeste sportsplads med lidt træning før næste fisketur. Næste gang går det måske lidt bedre.

Når børnene har fået erfaring efter 2 ture, er nogle børn klar til spindefiskeri med kunstig agn, men de vil sikkert kunne fange flere fisk ved medefiskeri.

Noget i baghånden

Det kan ske for selv den bedste planlægger, at fiskene ikke vil bide. Ser børnene ikke den mindste skygge af en fisk, ønsker de at der skal ske noget andet. Så vil det være godt at have noget andet i baghånden.

Krabbesnor                       Det kan være en krabbesnor, som er en gren hvorpå der er fastgjort en snor som igen har en fastbundet tøjklemme. Derudover en spand med blåmusling fra dagen i forvejen.   Kylling og fiskerester kan også bruges som madding.

Rejehov                              Med et rejehov i hånd kan der fanges rejer eller andet småfisk.

Insektnet                            et lille net hvor de kan fange småfisk med.

Mad og drikke                   Et dejligt måltid på et medbragt tæppe kan måske være nok til at børnene igen får lyst til at kaste sig over fiskeriet.

Naturhistorie                      Det vil måske skabe ny interesse, hvis du i en ½ times tid sætter dig ned på et medbragt tæppe og fortæller dem om naturen og livet omkring fiskepladsen og måske endda gå på opdagelse med dem.

Bold                                    Er der mere end et barn med på fisketuren evt. naboens søn kan de måske for en tid spille bold. Afhængig af fiskepladsen.

spil                                      Et lille spil i lommeformat, der er mange at vælge imellem.

Husk også at få en balje eller spand alt efter hvad der nu kan fanges. Husk også redningsvest. Alt efter på hvilken tid af året der fiskes på evt. vaders eller søstøvler.

Mens børnene roder efter smådyr, kan man selv fiske. Enten ved at teste børnenes fiskegrej eller bruge sin egen fiskestang. Nogle vil sikkert tage sig et hvil på et medbragt tæppe, hvad jeg ikke helt kan anbefale. Det er da ikke muligt at holde øjne med børnene. Det kan nemlig tænkes at børnene alt om sted og tid. Det vil sige at de går ofte med hovedet nedad i lang tid uden at se sig op, så i den ene retning så den anden i jagten på en fisk. Men det kommer igen an på hvor der fiskes.

Lær børnene at fiske del 4 – børnevenlige fisk og kroge uden modhager

 

 

 

Lær børnene at fiske del 4

Børnevenlige fisk

De mest børnevenlige fisk er

Skaller
aborre
fladfisk
torsk
hornfisk.

Disse kan alle fanges i dagtimerne, da de ikke er så sky og forsigtige som mange andre fisk. De kan alle fanges ved medefiskeri.

Hornfisk og fladfisk er nok det børnene synes er sjoveste at fange. Måden hvorpå fladfisk kommer med mange hurtige ryk – ingen tvivl der er bid. Hornfisk kan springe op over vandet – dansende på halen. 

I maj måned og igen i efteråret er det let at fange gedder i dagtimerne, men da de har mange sylespidse tænder er de ikke på listen over børnevenlige fisk.

Børn forventer også at de fanger fisk hver gang de er på fisketur.  

Børnevenlige fiskevand

Størst chancer for fangst er steder hvor du selv har haft store held med at fange fisk

Put & Take søerne eller ørredsøerne  er kun for børn med lidt mere erfaringer. Teknikken skal være i orden. Forholdsvis dyrt.

Ingen træer  som kan forhindre det perfekte kast.

Giv din modhage et klem

En krog kan fange meget på sin vej ud til byttedyret.

Det kan være

det fanger tøjet  ingen stor skade er da sket.

Bundbid  Ingen fare. Men faren for at miste blink eller andet udstyr.

En hånd eller arm fare for at det kræver en tur på skadestuen.

Afkrogning af fisk kan være besværligt

Risikoen kan minimeres

Det gør man ved at enten at købe kroge uden modhager eller give modhagerne et klem.  Husk at have en tang med i tasken så du enten kan give krogene et lille klem på fiskepladsen eller til at afkroge fiskene med.