Månedsarkiv: november 2005

Lær børnene at fiske del 1 – køb af fiskegrej

 

 

 

Lær børnene at fiske del 1

Det er en god ide at lære børnene at fiske. For det første er det godt at lære dem om naturen og det liv der lever her. For det andet er det sundt for dem at komme ud i den friske luft i stedet for at sidde inde ved computeren. For det tredje så kan det være et godt samlingspunkt for hele familien. For det fjerde så er lystfiskere med til at holde fiskebestanden i ligevægt på en måde. Ganske vist fanges der fisk, men pengene for fisketegnet går til udsætning af fiskeyngel.

Hvis vi ikke oplære børnene at fiske vil der om 50 år ikke være så mange penge til fiskeopdræt. Men det at lære børnene at fiske er ikke så ligetil i denne artikel vil jeg give gode råd til hvordan fisketuren kan gøres god.    

Køb ordentligt fiskegrej

Butikkerne rundt om i landet har et hav at tilbud til den lille nye fisker. Sørg for at købe noget ordentligt fiskegrej fra starten. Pris og kvalitet hænger nøje sammen så lad nu være med at købe et komplet fiskegrej til 100 kr. bestående af en fiskestang, et hjul m.m. Det vil have en begrænset levetid. En investering på 300 – 400 kr. er en god start og gerne mere og sørg for at det er tilpasset barnets fysiske formåen. Det vil sige at fiskeudstyret ikke må være for tungt for barnet. Et sådan fiskeudstyr kan holde i mange år.

Det anbefales en 6-7 fods fiskestang med en kastevægt på 20 gram. Stangen bør være af kulstof, da alt andet kan være for tungt for små børn. En nylonline med en tykkelse på 0,25 mm egner sig godt til det meste fiskeri, men huske at den bør skiftes ud med jævne mellemrum. Husk at fiskehjulet skal ligeledes passe til stangen. Med denne stang er det muligt at fange alt fra små skaller til store gedder, det er også muligt at kaste et rødspætteforfang ud i saltvandet.

Trolling, dørgning eller blinkning – udstyr

 

   

 

 

Trolling, dørgning eller blinkning – udstyr

 

Fiskestænger. Til fiskeri med downrigger kan man få nogle specielle downriggerstænger, der er lavet så de kan holde til at blive spændt hårdt op i timevis. Sådanne stænger er forsynet med 12 – 14 øjer, for at fordele presset fra linen ud over hele klingen. Man kan også købe downriggerstænger, hvor linen løber inden i selve klingen. De er hurtige og behagelig at anvende og med de få ulemper med øget fiktion og frostvejr er de helt klart at foretrække frem for de traditionelle stænger.

 

De fleste downriggerstænger er et sted mellem 7,5 og 8,5 fod lange. Den nederste del af håndtaget fra bunddup til hjulholder bør være ca. 30 cm. Det forreste greb bør være 20- 25 cm langt. Det giver mulighed for at skifte greb i forbindelse med en længere tids fight. Håndtag af neopren er at foretrække, da de er mere modstandsdygtige end korkhåndtag. Sørg da også for at have en god solid hjulholder.

 

Specielle fiskestænger til overfladetrolling eller trolling med småparavaner dertil høre “Dipsy Diver” stænger. De er lidt kraftigere end downriggerstængerne og så er de 9- 10 fod lange. Dermed får man lidt mere spredning på linerne. Håndtaget bør ikke være længere end 30 cm fra bunddup til hjulholder, da de ellers vil rage for langt ind i båden.

 

Bundduppen skal være forsynet med et kryds, der er tilpasset de stangholdere, som sidder på de fleste downriggere og låser stangen fast i holderen.

 

Opstår der en paniksituation vil det være en fordel at kunne rulle linen ind med en hånd. Det kan kun lade sig gøre, hvis stangen sidder solidt i stangholderen.

 

Liner bør have en linetykkelse på 0,35 – 0,40 med en brudstyrke på 12 – 15 kg. Alternativt kan stærke flettede liner bruges. Ulempen ved disse liner er at de ikke er elastiske nok. Resultatet på manglende elastik vil ofte være dårligt krogede fisk. Nylonliner er de bedste for de kan give sig helt op til 10 – 15 procent.

 

Stærkt farvede eller direkte selvlysende liner giver fiskeren et godt overblik over linerne, men desværre også færre hug. Hvorimod lyse eller gennemsigtige liner er gennemsigtige liner som tilsyneladende sværere at se for fiskene og det resultere i helt enkelt flere hug.

 

Lineklemme fastgør linen til wiren på downriggeren. Normalt er den fastgjort lige over loddet, men den kan også fastgøres læggere oppe ad wiren. Det bevirker at man har mulighed for at fiske med flere agn på samme downrigger.

 

Klemmen holder på linen så den trækkes med ned i vandet, når downriggeren bliver aktiveret. Får man bid sørger modstanden i klemmen for at fisken kroges og trækker linen fri af klemmen.

 

Stangholdere kan være lavet af plastik, rustfrit stål eller aluminium. Hvad stangholdere er lavet af er uvæsentligt. Det er derimod vigtigt at de sidder godt fast og kan holde til presset fra en stang med fisk på uden at brække midt over eller ryge udenbords.

 

Stangholdere hvor stanghåndtaget stikker ind i båden er ikke anbefalende, men brug i stedet holdere, som kan monteres på siden af båden eller på rælingen. Det giver mere plads i båden og risikoen for at du kan komme til enten at slå eller støde en fiskestang i havet er begrænset.

 

Der findes specielle stangholdere, der kan monteres direkte på downriggeren.

 

Båden bør være forsynet med et antal stangholdere, hvis opgave er at holde stængerne fast under transport til og fra fiskepladsen, hvor det ofte går så hurtigt at båden måske tager sig en flyvetur i ny og næ. Forsøg at montere stangholderne på den mest hensigtsmæssige måde.

 

Gode billige stangholdere kan laves af plasticrør af den type, som benyttes til køkkenvaske.

 

Lod som fastgøres til wiren vejer normalt 1- 5 kg.

 

Temperaturmåler er god og have specielt til fiskeri om sommeren. En temperaturmåler som kan sænkes ned med en downrigger er ok, men da downrigger ikke altid er tilladt i de danske farvande er det måske en god ide (som også er langt det bedste) med en temperaturmåler som kan sende trådløst temperaturaflæsningerne i forskellige dybder.

 

Fangstnet hører til blandt udstyret. Nettet bør minimum have en diameter på 1 meter og en netpose, der er c. 1½ m dyb. Det skal kunne rumme større fisk, det vil da være erveligt at miste fisk på grund af et for lille fangstnet.

Det vil være godt at investere i et fangstnet som kan flyde, hvis uheldet er ude – at man taber det i vandet, så samler man det bare op igen.

 

Blink er ofte lavet i tynd metalplade, da vægten ikke har den store betydning i lange kast.

 

Er man uerfaren burde man vælge nogle 5-6 forskellige typer og størrelser samt farvekombinationer og så afprøve dem for selv at finde ud af deres fordele og ulemper. Af gode blink er Northern King Mag, Pirat, Flutter Chucks og Toby Salmo. Disse skulle der efter signe være fanget en del fisk på. Anskaf blinkene i størrelser mellem 9 – 13 cm.

 

Vedrørende farvekombinationer vil blink med ægte sølvbelægning være bedst. Guld som grundfarve evt. sammen med forskellige former for tape.

 

Det er meget nemt at udskifte tapen på et blink som kan med fordel gøres ude på vandet. Husk blot at sørge for at blinket er tørt inden det nye tape klistres på. Kanterne skal skæres rene med en skarp fiskekniv.

 

Der er forskel på bådens hastighed i forhold til blinket form. Brede blink skal fiskes langsommere end smalle blink.

De fleste blink fisker godt mellem 1,5 – 2,5 knob. Sejler man over 2,5 knob begynder de brede blink at snurre rundt.

 

Der findes nogle specielle “high speed” blink som kan bruges ved højere hastighed end 2,5.

 

Jo højere hastighed des flere fisk får teoretisk mulighed for at se agnen. Det er en fordel at fiske så hurtigt som muligt efter årstid og vandtemperatur.

 

Nogle blink er fra forretningen forsynet med springring i forreste hul, den skal erstattes af en hægte monteret direkte i det forreste hul. Det er vigtigt for blinkets balance, så den bevæger vandret gennem vandet.  

 

Wobler kan også bruges, men ikke alle typer. Der er nogle som er specielt velegnet, som ligner småfisk.

Det er en stor fordel at benytte sig af de flydende typer, De synker ikke når båden stanser i forbindelse med bid på en af fiskestængerne.

 

Hvor dybt en wobler stikker er afhængig af form og størrelse på skeen. En wobler med en stor bred ske stikker dybere end en lang og smal med en lille ske foran.

 

Der kan også være forskel på woblernes bevægelser i vandet. Nogle har en kort   og huggende gang, mens andre ruller roligt fra side til side.

 

Årstiden og vandets temperatur skal tages i betragtning ved valg af type. I varmt vand skal   du vælge wobler med en hurtig gang og tilsvarende wobler med en rolig gang i det kolde vand.

 

I forbindelse med downriggeren er det en fordel at anvende wobler med en lille ske.

 

Bomber, Rebel og Rapala er sikre trollingagn, størrelse 9 – 16 cm.

 

Specialagn her kan jeg f.eks. nævne Apex som hverken er et blink eller en wobler. De har en meget uregelmæssig gang i vandet og bruges efter downriggeren, dipsy divers eller små blyparavaner. Fra fabrikken er de ofte forsynet med en enkeltkrog, som i den kolde tid kan med fordel udskiftes med en 3-krog, det er med til at dæmpe de ellers livlige bevægelser lidt.

 

Gummiblæksprutter er ligeledes gode trollingsagn, der fiskes efter en dodger eller flasher. De går alene som en streg i vandet, men med et lokkebrink foran overføres bevægelser til dem, så de bliver mere forførende for fiskene.

 

Gennemløbsagn som Jack Rapid er supereffektiv trollingagn. Det blev oprindelig lavet til kystfiskeri. Jack Rapid er formet som en lille fisk og med en vægtfylde, der ligner dens naturlige forbillede. Den anvendes bedst efter en dodger i en afstand som er 2½-3 gange længden af dodgeren.

 

Det er også muligt for fluebinderen at lave store velfangende trollingfluer, som bør fiskes efter en dodger eller flasher.

 

Dodgers og flashers er såkaldte lokkeblink. De monteres foran agnen. De kan være op til 40 cm lange og 5- 8 cm brede og være lavet af metal eller plastic. Deres primære opgave er at lokke fisk til over en længere afstand, end et lille blink eller anden agn ville være i stand til at gøre på grund af de kraftige trykbølger og blink, som både dodgers og flashers udsender. Derudover overfører den også bevægelser til den efterfølgende agn, hvorpå agnen bliver mere tillokkende.

 

Forskellen på dodgers og flashers er at dodgers er designet til at vugge fra side til side og hvorimod flashers kan roterer omkring sin egen akse.

 

De kan godt udsætte det øvrige grej for et voldsomt pres og bør kun benyttes med en kuglesvivel af god kvalitet monteret mellem line og lokkeblinket.

 

Afstanden mellem agn og lokkeblinken skal som hovedregel have en afstand på 2½ – 3 gange længden af lokkeblinket. Vælg en 0,60 mm line i en neutral farve, som er stærkere end hovedlinen mellem agn og lokkeblink.

 

Dodgers arbejder bedst i hastigheder op til ca. 2 knob, mens flashers kan tåle en fart på op til 3 knob.

 

Naturlig agn monteres på et krogsæt og trolles efter båden på hel samme metode som hvis det var blink.

Kiteskiing

KITESKIING

 

Af Jesper Thomsen

 

Fornemmelsen af at blive trukket over en vidde med ski på benene i let puddersne er noget af det mest fantastiske man kan opleve, hvis man er til fart og spænding i kombination  med naturoplevelser! Og hvem er ikke det ?

 

 

I modsætning til et skisejl kan en kite føre dig både med  og mod vinden, så frihedsfølelsen bliver nærmest ubeskrivelig på en vindfyldt dag. Kiting er ikke risikofrit, men når man først behersker kiten er det rigtig sjovt. De fleste begynder med at kite frem og tilbage uden helt at vide, hvad de har gang i, men efter færdighedsniveauet øges, begynder det virkelig at blive en sjov oplevelse. Nu er det tid til at lære at hoppe og lave tricks, for dem som føler sig komfortabel med dette. Her er der utallige muligheder og kun fantasien (og modet) sætter grænser. Du kan både hoppe og lave tricks fra et skihop, men kiten har også kraft nok til at hoppe fra fladt terræn. Hvert år arrangeres der Norske Mesterskaber i snowkiting i disciplinerne Freestyle og Race.

 

Andre kiter på fjeldtur fra hytte til hytte med fuld pakket pulk på telemark- eller randonnéski. Her giver kiten mulighed for at tilbagelægge enormt store afstande på en dag.

    

Hvor?

Norge har nogle af de bedste områder i verden for kiteskiing. Store flade arealer er ideelle for kiteskiing, og det enorme højfjeldsplateau på Hardangervidda er blandt de bedste områder. Her  kan du parkere bilen lige ved ‘legepladsen’ eller tage toget til Finse. Her er der næsten alltid vind og den er stabil, hvilket er en forudsætning for kiting. Frossent vand er at foretrække,da de er frie for sten og andre uregelmæssigheder som ikke er populære af glade kitere.

 

Historik

At tage sig frem ved hjælp af vinden er ikke nyt. Allerede tilbage i slutningen af 1800-tallet brugte Fridtjof Nansen på sine ekspeditioner teltet som sejldug på slæden. De tidligste europæiske beretninger om brug af drager(kites)  er dateret til 1589. Foilkiten som bruges idag blev opfundet i USA i 1960’erne. Før kitens virkelige gennembrud sidst i 1990’erne, har skisejl været brugt sammen med ski og gør det stadigt. Det som er godt med kiten er, at du kan krydse mod vinden, som en sejlbåd. Kiten kan flyve i meget lidt vind, da den er meget højere oppe end skisejlet.

 

 

 

Udstyr

En ny sport kræver selvsagt nyt udstyr, og for en middel-udstyrsfreak kan det hurtigt blive dyrt at teste nye ting… Der findes to hovedtyper kites: foilkites og tubekites. Hver type har sine fordele og ulemper. Tubekites er op-blæsbare kites som i udgangspunktet er designet for brug på vandet. Foilkites er en 2-lags dug med luftkanaler og er beregnet for brug på land.

Kites er som regel mellem 20 og 30 meter oppe i luften og genererer derfor meget kraft. Linerne på store kites er derfor lavet til at kunne tåle mere end 300 kg. pr. line. Der findes 2-liners kite, men de fleste bruger 4-liners kite. Kiten styres med stave (sticks) eller med bom (control bar). I tillæg bruges en trapez (magebælte/sele) som kiten fæstes i  for at aflaste armene og ryggen, når man kiter langt.

 

Sådan kommer du i gang

De aller mest udsatte er de som prøver uden at tage et kursus, fordi de tænker ..”hvor svært kan det være at styre en kite med ski på benene..?” mens de ser, hvor legende let det ser ud for de, som kan det.

 

Jeg var selv en af dem. En kammerat og jeg lånte utstyr og tog af sted- dette skulle vi nok klare. Heldigvis var der næsten ingen vind, så kiten kunne knapt holde sig i luften, og vi kom ingen steder. Det gik heldigvis godt, men i andre tilfælde har man set både dødsfald og andre alvorlige ulykker for folk, som har prøvet sig frem.

 

At lære at styre en kite er ganske let, fandt jeg ud af, efter jeg tog et kursus. Der gik ikke længe før jeg fik ski under kiten og strøg frem og tilbake på vidderne. Jeg var ‘fanget’ med det samme! Ugen efter måtte jeg investere – dette var det mest farlige ved at tage et kursus!

 

Et lille råd til dig som køber ny kite: Pak den ud hjemme før du tager den med ud i vinden, for synet som møder dig kan tage modet fra de fleste: Et tilsyneladende kaos af liner i forskellige farver nærmest vælter mod dig, når du ruller kiten ud. Og da er det håbløst, hvis ikke det er vindstille – og det er det ikke! Det er med andre ord en fordel at have klargjort kiten hjemme før du forsøger at pakke den ud i stiv kuling og snefygning..

 

Kurser

Som det antydes er det en stor fordel at tage et weekendkursus i kiteskiing. Her lærer du at pakke kiten ind og ud, starte, flyve og lande kiten, krydse mod vinden og alt det sikkerhedsmæssige omkring kitingen. Det kan anbefales på det stærkeste, og måske møder du nogle fremtidige kite-kammerater.

 

4ELEMENTS arrangerer kurser hver anden weekend vinteren 2006 samt hele vinterferien og påskeferien. Mere info på www.kitecamp.net

 

 

 

 __________________________________________________________________________

 

THE END

Det rige bjerg

Over verdens højest beliggende by, Potosí i Bolivia (4070 m), troner
Cerro Rico, det rige bjerg. Rigt fordi det gemmer på kolossale
mineralressourcer, heriblandt masser af tin og sølv. Spanierne gav bjerget navnet for flere hundrede år siden fordi de udvandt netop sølv af det, eller
rettere, indianere og importerede afrikanske slaver gjorde det for dem.
Millioner har efter sigende måttet lade livet pga. ulykker, sygdomme og
lignende forårsaget af det risikable og næsten umenneskeligt hårde
arbejde i minen.
Idag er forholdene anderledes: Nok sætter ihærdige desperadoer stadig
livet på spil i håb om at ramme den store sølvåre, men de gør det nu af
egen fri vilje. En minearbejder kan med lidt held tjene flere gange så
meget som gennemsnitslønnen i Bolivia, men det koster. Selv om han slipper
for ulykker, kan han dog ikke undgå på et eller andet tidspunkt
i sit liv, oftest når han er midaldrende, at udvikle en lungesygdom der
hæmmer hans lungekapacitet betragteligt. Alligevel myldrer minen med
arbejdsomme, senede mænd der, i et tempo en dansk kommunalarbejder ville have svært ved at forholde sig til, hakker, skovler og sprænger sig vej
videre og videre ind gennem de snævre gange og skakter.
Besøgende har imidlertid også adgang til minen, i følge med en guide,
og det er her jeg kommer ind billedet.

En dag med slud og regn i evigt kølige Potosí begav jeg mig sammen med
nogle amerikanske backpackere og en guide op til minen. Guiden var selv
tidligere minearbejder og kendte således det komplicerede system af
gange og skakter som sin egen bukselomme.
Enhver tur til minen begynder lige neden for den, ved det såkaldte
miners market. Her skulle vi købe gaver til arbejderne som tak for at

vi måtte besøge dem. Gavernes karakter vidnede om at modtagerne var et

barsk folkefærd; vores guide rådede os ikke til at købe f.eks. frugt,
frisklavede sandwiches eller lignende, som markedet ellers bugnede med,
men i stedet cocablade, 97 % alkohol og nitroglycerin med tilhørende
tændsatser. Spritten bruger de om fredagen når de skal fejre en vel
overstået uge, cocabladene tygger de konstant for at undgå tidlig udmattelse
og nitroglycerinen bruger de naturligvis til sprængninger i minen.
Med disse varer i bagagen blev vi nu kørt op til minen. Ved indgangen
mødte vi allerede de små mørke arbejdere. De kom med jævne mellemrum
susende ud af det lille runde hul på deres tipvogne. Der løber skinner
gennem alle minens gange, så minearbejderne kan transportere deres råsølv
eller tin på hjul. Da vi blev bedt om at påføre os vore hjelme og tænde
for pandelamperne, gik alvoren op for os; vi skulle nu begive os ind i
det tilsyneladende uigennemtrængelige mørke hvorfra vi havde set
minearbejderne suse ud på deres vogne. I starten var der højt nok til at man
kunne gå oprejst, dog med bøjet nakke, men senere vekslede loftets
højde. Nogle gange kunne man gå, andre gange måtte man kravle. Undervejs
stødte vi på arbejdere der i tavshed stod og hakkede eller skovlede i et
rytmisk tempo. Stilheden i minen var påfaldende, det føltes som var man
langt under jorden og ikke i over 4000 m’s højde. Det eneste der af og
til brød stilheden, var bragene fra nitroglycerinen som fik støv og småsten
til at rasle ned i hovedet på os fra det ikke særlig velholdte loft. Vores guide
forsikrede os imidlertid om at vi var helt uden for fare: Eksplosionerne
blev udført et helt andet sted end der hvor vi var, men de fornemmedes altid
på en eller anden måde i hele minen.
Den enkelte dynamitstang vi hver især havde, kunne vi give til hvem vi
nu ønskede. Minearbejderne er ikke ansat af nogen, de arbejder for sig
selv. De kan dog også vælge at indgå i et sjak. Gør de det, er der
naturligvis større chance for gevinst, men til gengæld skal den så deles.
De arbejdere der er heldige at få dynamit af en af de besøgende, er godt
stillet den dag. Ikke alle har mulighed for at sprænge dagligt.
Når arbejderne kommer ud af minen efter endt arbejdsdag, sælger de
høsten af deres anstrengelser til raffinaderier der ligger lige udenfor.
Her afgøres det om det har været en vellykket dag eller ej. Nogle går
hjem med næsten ingenting, mens andre viser sig at have været særdeles
heldige. En af Bolivias rigeste mænd er således en tidligere minearbejder
der for få år siden ramte en kolossal åre.

Ude af minen igen måtte jeg knibe øjnene sammen pga. sneens refleksion
af solen. Efter 3 timer i mørket føltes det som om jeg havde siddet i
en mørk biograf bortset fra at jeg var kulsort og øm i led og lemmer
efter al den kryben og kravlen gennem lave gange og snævre skakter. Jeg
misunder ikke arbejderne at de skal slide under de forhold i 8-10 timer
dagligt uden andet end væske og cocablade.
Jeg satte mig ind i jeepen og lod mig mageligt transportere tilbage
til Potosí. Jeg nikkede vist lidt med hovedet.

Trolling, dørgning eller blinkning – årets gang

Trolling, dørgning eller blinkning – Årets gang

 

Vinter

 

Da det i de øverste vandlag kan komme helt ned på frysepunktet i vintermånederne, vil fiskene ofte søge dybere ned i vandet. Hvor dybt fiskene søger er afhængig af deres føde, men også om vinteren er mild eller hård.  

 

I Østersøen er der fanget laks og havørred helt ned til en dybde på 60- 70 m. Her nede vil der stort set hele året være ca. 4 grader varmt vand.

 

Under fiskeriet i vintermånederne gælder det for fiskerne at finde det varmeste vand. Det er faktisk muligt at se det på vandets overflade.

 

Det kan være

 

  • Farveforskel på vandoverfladen
  • Bølgerne har en anden højde
  • I nærheden af strømskel (lange blanke bånd på overfladen)
  • Ekkoloddets temperaturmåler afslører et varmt område

 

  Forår

 

I takt med forårets kommen vil overfladevandet stille og roligt blive opvarmet og det vil naturligvis få fiskene op fra dybet.

 

Hvor højt op fiskene søger er meget afhængig af vejret.

 

Laks og ørreder kan godt lide temperaturer på ca. 8-10 grader varmt vand, men også i lidt varmere og koldere vand vil de kunne trives.

 

Havørreder er den af de to som trives godt med noget højere temperaturer. Køge Bugt er et godt eksempel på det. Her er der om sommeren fanget flere havørreder i overfladen, hvor vandtemperaturen var oppe på 20-23 grader varmt vand.

 

Sommer

 

I sommerperioden vil fiskene omvendt vinteren søge mod det koldere vand. I sommerperioden er det godt at anvende termometer, som sænkes ned i vandet ved hjælp af downriggeren. Langt nede under vandoverfladen kan der godt være store forskelle på temperaturen i vandet. Husk at hive termometeret hurtigt ombord igen, så hurtigt at det ikke kan nå at påvirke aflæsningen. Der findes dog temperaturmålere som trådløst kan sende oplysninger om vandtemperaturen op til båden i en hvilken som helst dybde.

 

Om sommeren dannes der springlag, som på de bedste ekkolod aflæses som en tynd stribe, der konstant viser sig.

 

I den varme årstid er det godt at fiske enten i eller lige over dette springlag.

 

Vejret har også indflydelse på hvor dybt vand fiskene søger. I roligt og klart vejr med havblik går fiskene i dybet. I skyet blæsevejr søger de højere op.

 

Havet har sin egen døgnrytme, som påvirker fiskene.

 

Plankton og småfisk stiger op mod overfladen i løbet af natten og søger mod dybets mørke del af vandet i dagtimerne (mellem 5 – 10 meter ned)

 

Om sommeren er det derfor en fordel at fiske højere aften og nat. I takt med solen står fiskes der dybere og dybere. Man vil kunne se at småfisk og plankton nærme sig mere og mere det mørke dyb på ekkoloddet.  

 

Efterår

 

I løbet af efteråret blæsevejr kan godt få fiskene til at søge op mod overfladen.

 

Efterhånden som vinteren nærmer sig med

 

Athen i det 21 århundrede

Den første kontakt man får med det nuværende Athen, er når du lander i den nye Internationale Lufthavn “Elefterios Venizelos” (27 km ude for Athen centrum).

Lufthavnen er et højteknologisk bygningsværk, med en simpel og lineær struktur.  Den karakteriserer egentligt meget godt dagens Athen, en metropol hvor elegancen fra de ældste monumenter og den ustrukturerede planlægning, ligger side om side med strømlinet moderne bygninger. Dette er en by hvor samtidens bygninger, er ordnet efter en praktisk, effektiv og minimalistisk model, krydret med en snært af avantgarde teknologi.

Athen befinder lige midt i at blive udbygget, og den nyder kombinationen af de geometriske former og materialer (tag bare Penteli marmor der er brugt til at opfører Parthenon) der i en skønsom blanding bliver kombineret med de moderne bygninger og deres eksklusive design. Det er en fantastisk by, hvor gamle varehuse og industrielle bygninger, i stort antal bliver genbrugt for at skabe plads for byens store passion, nemlig at skabe og tilbyde rum for det kunstneriske og kulturelle rum. Her finder man de nye stilarter, mode og en infrastruktur der forandre sig hele tiden, materialiserer sig og bliver til værdige symboler for den by som hele tiden er på farten. (Tag f.eks. Metroen, der danner studie for hele verden, med sine moderne udstillinger i gangtunnellerne, for ikke at nævne måden man har taklet akustikken i de lange tunneller på.

Det moderne Athen skaber en ekstraordinær by, med konstante forandringer, der efterlader fortidens synder, som igennem mange år har været med til at give byen et rygte ala “Den grimme ælling” i Europa. Men Athen har endelig forstået at tiden er kommet til at gøre noget ved det, og det er i dag lykkedes at eliminere nogle af de mest markante problemer som den smog der tidligere indesluttede byen, samt at fjerne meget af den støj der kom fra den tunge trafik, og ikke mindst gøre noget ved den visuelle klaustrofobiske atmosfære, som de store reklameskilte udgjorde, og som var en beskæmmende årsag til at mange af byens skønheder, igennem mange år lå ikke kunne nydes i sin helhed. 

Dagens Athen er blevet renere, luftforureningen er ikke længere et stort problem, og støjen og de grimme områder bliver hurtigt til en naturlig del af en stor moderne by. Projekterne med at forskønne byen, er noget man tager alvorligt i Athen, og hele området omkring det historiske center er i dag blevet renoveret og man har anlagt en helt ny gågade. Mange af de største pladser bliver ombygget fra grunden, og de arkæologiske parker og fantastiske monumenter bliver gjort endnu smukkere, for ikke at nævne det gamle og nedslidte industriområde i Psirri, som i dag er blevet Athens nye kulturcentrum, med kunstshows, udstillinger, museer, og ikke mindst pubs, hi-tech restauranter og moderne underholdningssteder.

Dagens, men også fremtidens Athen, er ved at opdage sin sande identitet, ikke mindst på grund af de mange kunstnere, der fra hele verden kommer for at blive inspireret og dermed også bidrager til at gøre byen endnu smukkere og charmerende.

Hvor stor er Athen egentlig? Som en stor grå ørken spreder byen sig ud over Attika’s slette, så langt øjet rækker. Det er en enorm by, og langs med det Agæiske hav, strækker den sig 20km, imens den bredder sig mere end 30 km ind i landet. Indbyggerne i byen, udgøre mere end en tredjedel af den samlet græske befolkning. Byen tilbyder en lang række af valg, ressourcer og muligheder, fra historie til kultur, sport til shows, underholdning til business, storindustri til små enkelmands værksteder. Det er en stor by, som sikkert inden for ikke så længe vil blive centrum for hele området på Balkan.

Her er byen i Tal: 3.761.810 officielle indbyggere ifølge den seneste folketælling (04/2001) (5.000.000 hvis man tager immigranterne med som ikke er registreret). Disse er fordelt på et område på 3.808 kvadratkilometer (hvoraf de 428 kvadratkilometer udgøre den indre bydel). Byen har en 5000 årig historie, 3.130 veje, 861 kirker, 315 hoteller, 237 biografer, 230 pladser, 227 sportsområder, 140 hospitaler, 135 teatre, 130 museer, 100 km ringvej, 82 parker, 75 km af brede avenuer, 42 kirkegårde, 24 arkæologiske områder. Derudover har byen også et utal af marinaer, og veludstyret strande, hundrede af restauranter, der serverer mad fra alle dele af verden, hundredvis af diskoteker og hi-tech Clubs, tusinder af forretninger og markeder, der dækker en hver smag, samt et ultra moderne indkøbscentre og modeforretninger i hundredvis.
 
Athen har en misundelsesværdig beliggenhed, den har havne, strande, bjerge, skovklædte bjerge og et mildt klima, næsten hele året rundt. Byen er både en havn og en kystressort, den har både høje og bjerge. Hvis du kombinerer disse karakteristiks med 5000 års historie, samt de gamle levn fra fortiden, hvoriblandt Parthenon, der ligger placeret på toppen af Akropolis, i byens centrum, får du en eksklusiv by med en unique charme.

Athen er en slående og fascinerende by, selv om den ved første øjekast kan virke forvirrende, fordi mange nok forventer at komme til en lille gammel og stille by, hvilket man nok må sige, Athen på ingen måde er. 

Hvis du besøger nogle af de fantastiske arkæologiske områder, fornemmer du næsten Pericles tilstedeværelse, og det er ikke svært at forestille sig at Sokrates og Platon har gået rundt i gaderne og imellem de mange statuer.

Men du må ikke glemme at du befinder dig i det 21 århundrede og at Athen er en af de største byer i verden! Derfor skal du heller ikke blive overrasket over, at du lige pludselig befinder dig i skyggen af en stor moderne bygning, omgivet af befærdet gader. Du skal nemlig hele tiden huske på at de gamle udgravninger, de elegante neoklassiske bygninger og de maleriske gamle kvarterer, også udgøre den industrielle del af byen, som på en og samme tid er gammel og ny, og som måske lige netop er det der gør den så unique!

Athen skal prises for den helhed den er i dag, hvilket inkluderer både dens tusindårige historie, men også dens hektiske moderne rolle inden for forretning, politik og kunstneriske centrum der er i vor tid.

Når du kommer til byens centrum, ja måske bare til en af de store pladser, vil du hurtigt få fornemmelsen af at befinde dig lige midt i historien, kreativiteten og kulturen i en stolt befolkning, kan virke meget produktiv og rig, både hvad angår kunst og ånd.

Athen er et skillepunkt mellem gammel og moderne tid, et sted hvor man møder den hellenske klasisisme og Athens neoklasisme, blandet med en produktivitet og et længsel for renovering, der har sat sit præg på arkitekturen igennem det seneste århundrede. En arkitektur som specielt er præget af tiden omkring 50’erne og 60’erne, og som ofte har udløst en lammende kritik, fordi den virker rodet og anonym, men alligevel er den vel nok bare mere en refleksion af tiden og den menneskelige revolution. Og tingene har da også siden hen ændret sig, til i dag at kunne tilbyde nye og attraktive alternativer.
Athen er en by man både kan leve i og samtidig gå på opdagelse i. Det er den eneste måde at komme til at sætte pris på byen store charme, som den har haft lige fra begyndelsen.

I dag kan besøgende blive overrasket over byens evne til at se ind i fremtiden, og samtidig have fokus på fortiden. Athen venter os med sine museer, teatre, kulturelle arrangementer, arkæologiske områder, natteliv og meget meget mere….

 

 

Liste over bekendtgørelser for lyst- og fritidsfiskere

 

Liste over bekendtgørelse for lyst- og fritidsfiskere

·  Bekendtgørelse nr. 64 om autioonspligt m.v. ved første markedsføring af torsk af 1. februar 2001

·  bekendtgørelse nr. 307 om afmærkning af fiskeredskaber fra 22. april 1994.

·  Bekendtgørelse nr. 471 om forbud mod fiskeri m.v. ved Harboøre Tange af april 2001

·  bekendtgørelse nr. 505 om nedgarn af 13. juni 1994

·  Bekendtgørelse nr. 670 om særlige regler for fiskeri i Mariager fjord af 9. juli 2001.

·  bekendtgørelse nr. 674 om stoprist eller spærrenet i fiskeredskaber i visse salte vande fra 8. juli 1996.

·  Bekendtgørelse nr. 703 af 22. august 2002 om særlige regler for fiskeri i Hansted å, Horsens Nørrestrand og Stensballesund

·  Bekendtgørelse nr. 706 af 29. juni 2004 om fiskeredskaber (bundgarn m.v.) i saltvand.

·  Bekendtgørelse nr. 784 om forbudte fiskemetoder i saltvand af 21. august 2000.

·  bekendtgørelsen nr. 900 om rekreativt fiskeri i salt og ferskvand samt redskabsfiskeri m.v. i ferskvand af 14. december 1999.

·  bekendtgørelse nr. 990 om rekreativt fiskeri i salt og ferskvand samt redskabsfiskeri m.v. i ferskvand af 14. december 1999.

·  Bekendtgørelse nr. 1063 af 17. december 2001 om særlige regler for rekreative fiskeri samt særlige fredning af ørred for Bornholm og Christiansø (Ertholmere)

·  Bekendtgørelse nr. 1336 af 15. december 2004 om rekreativt fiskeri i saltvand og ferskvand samt redskabsfiskeri m.v. i ferskvand.

 

Skandinavien

Billedeindtryk fra en tur til Europas nordligste punkt på fastlandet, Nordkinn i Norge.
Midnatselg mm ………

Kongeslottet i Stockholm.

Verdenskendt monument i Helsinki

Polarcirklen i Finland

frokost i det fri i flot landskab i det nordlige Finland

Arktisk landskab lidt syd for Nordkinn

Telt og bålhygge på 71 grader nord, sletness

Norges ‘Grand Canyon’

I båd på vej mod Øksfjord jøkelen

Pas på vilde dyr, rensdyr og elge

Figur fra Vigelandsparken, Oslo

Midnats elg

Grønli-grotten

Midnatsbål

Issø

Galdhøpiggen- Norges højeste bjerg

Højt vejpas i Jotunheimen