Månedsarkiv: oktober 2005

Trekking på St. Croix

St. Croix kan byde på meget mere end endeløse strande. Der er faktisk også nogle fantastiske muligheder for at vandre.

Vi var ude at vandre med Ras Lumumba fra AY-AY Eco Hike & Tours.

Turen vi var på hed ‘The Heights of St. Croix’. Turen tager en 3,5 til 4 timer og tager en over øens højeste ‘bjerge’ Mt. Eagle og Blue Mountain.

Fra diverse toppe og højdedrag er den en fantastisk udsigt over øen.

Turen går af små stier gennem junglen.

Undervejs på turen fortæller Ras om de lokale blomster og planter.


Et af de mange udstigtspunkter

 


Område hvor der tidligere blev dyrket sukkerrør

Undervejs er der udsigt til de mange flotte strande.

Turen tager en forbi de gamle sukkerplantager.


En gammel sukker mølle


Ras Lumumba

Ras Lumumbas brochure:

Jeg kan varmt anbefale Ras Lumumba hvis I skulle have lyst til vandre på St. Croix. Han har en ufattelig stor viden om naturen og kan arrangere ture lige fra et par timer til flere dage med overnatning i naturen.

Kontakt info:
Ras Lumumba Corriette
P.O. Box 2425 Kingshill, St. Croix VI 00851
Virgin Island
USA

tlf.: 340.772.4079
Mobil: 340.277.0410
E-mail: eco@viaccess.net

God tur!!!

 

Verdens vidundere

Da jeg var i Filippinerne så jeg Banaue/Batad risterraserne ( se anden artikel på adventureguide), og det stod beskrevet, at disse gamle risterrasser kunne opfattes som kandidat til verdens 8. vidunder. Men hvad er de syv vidundere egentlig? Ikke mange ved det, ja faktisk kan nærmest ingen nævne antikkens syv klassiske vidundere. Bevares, de fleste kan nævne Pyramiderne i Egypten som et af de syv, hvilket er korrekt, men så kniber det med resten. Måske skyldes dette, at selvom Pyramiderne er det ældste af de syv vidundere, så er de, de eneste af dem der er tilbage idag.

Her er de klassiske syv vidundere

1) De hængende haver i Babylon, Irak

2) Kolossen på Rhodos, Grækenland

3) Fyrtårnet i Alexandria, Egypten

4) Zeus statuen i Olympia, Grækenland

5) Mausoleet i Halikarnassos, Tyrkiet

6) Artemis templet i Efesos, Tyrkiet.

7) Pyramiderne i Egypten.

Der er bred diskussion om, hvad der er et vidunder. Idag opereres der typisk med fem kategorier:

A) De oprindelige syv vidundere

B) Oldtidens og antikkens vidundere iøvrigt

C) Naturens vidundere

D) Den moderne tids vidundere

E) Tekniske vidundere.

Hvis du vil vide mere om de klassiske syv vidundere og om indholdet af ovenstående kategorier, så kan du læse videre via nedenstående links.

Link om verdens vidundere

Tema om verdens vidundere   Tema på Dr.dk

Verdens vidundere   (Netspirit.dk)

Wonderclub

Hillman Wonders

 

______________________________________________________

THE END

Det eventyriske Bagan

Bagan Templerne, Myanmar

 

Indledning

På en flodslette i det centrale Myanmar står tusindvis af templer og pagoder side om side så langt øjet rækker. Dette er den største koncentration af templer i verden, men alligevel er dette en kulturel hemmelighed for rigtig mange mennesker.

 

 

Jeg selv stiftede først bekendtskab med templerne under en geografi forelæsning for omtrent 6 år siden. Læreren viste billeder af landskaber fra mange egne af verden og frem dukkede et billede af et kæmpemæssigt tempel på en flad slette i Myanmar. Viauw, tænkte jeg, det så da helt fantastisk ud, tænk at verden rummede sådanne flotte templer fra fortidens storriger, uden at jeg kendte til det.

 

Herefter lå denne viden i dvale indtil jeg over en periode på 8 måneder i 2003 og 2004 rejste af sted for at udforske det meste af Sydøstasien. På denne tur var et besøg til Bagan udset som et af de største højdepunkter. Nu hvor jeg kigger tilbage, var mit ophold i Myanmar måske det bedste på min rejse. Dette relativt lukkede land bød på mange flotte kulturelle seværdigheder, og det er et af de lande, hvor man bedst kan opleve den lokale kultur uden nævneværdig indflydelse og påvirkning fra vestlige kulturer.

 

Historien

Bagan by blev grundlagt i det 2. århundrede, og i år 849 blev der af   Kong Pyinba bygget en mur med 12 porte og en voldgrav omkring byen. Det var dog først med Anawrahtas (den 42 tyvende konges), tiltrædelse i 1044 at den royale by Bagan for alvor trådte ind i historiens lys.   Perioden fra 1044 frem mod år 1283, hvor Bagan blev invaderet af mongolerne, anses som Bagans gyldne periode. I denne periode blev der   bygget op mod 13000 bygninger og monumenter. I dag er der ca. 2200 templer og pagoder tilbage, mange er i tidens løb blevet “spist” af floden Ayeyarwady eller gået til grunde ved jordskælv. Mange af de ødelagte bygninger er dog med tiden også blevet genopbygget og restaureret.

 

Med byens placering ud til Ayeyarwady floden var der adgang til handlen på Det Indiske Ocean, og kongedømmet var centreret omkring en stærk Theravada buddhisme.   Med undtagelse af Tharaba porten, som er den eneste tilbageblevne af de oprindelige 12 byporte, er alle monumenterne ved Bagan religiøse, og hovedparten af disse er bygninger hvori hellige mindesmærker/levninger er opbevaret. Bygningerne fungerer altså som et minde om buddha, og udover at rumme “legemelige rester” af buddha, kan man bl.a. se buddha billeder og buddha statuer.

 

Templer og Pagoder

De fleste templer og pagoder står indenfor et område på omtrent 25 km 2 , og langt de fleste er at finde uden for Bagans gamle bymure. De opleves bedst ved at man lejer en cykel, men er man mere magelig indrettet, kan man også opleve dem fra en hestevogn eller med en bil. Jeg lejede selv en cykel, og jeg kan varmt anbefale dette, da man så selv er herre over rute og tid.

 

De religiøse bygninger ved Bagan kan opdeles i to grupper; templer og pagoder. De solide strukturer kaldes pagoder, mens de hule strukturer kaldes templer. Disse to overordnede strukturer kan dernæst underinddeles i flere typer.

 
PAGODER

 

Type

Beskrivelse

Pagode eksempel

1

Karakteriseret ved en bulnende dome (kuppel)

Bupaya

2

Cylindrisk eller klokkeformet dome placeret på toppen af en serie af terrasser, oftest 3. Toppen af domen prydes af koncentriske cirkler og øverst oftest en hti (paraply).

Mingalazedi

3

Basis form som type 2, men domen prydes under de koncentriske cirkler af en tallerkenformet disk ” the amalaka” eller myrobalansk frugt, der kroner spirerne på indiske templer.

Seinnyet Nyima

4

Klokkeformet dome på en cirkulær base. Nær domens top ses et boks lignende kammer. (relic chamber)

Sapada

 
TEMPLER

 

Type

Beskrivelse

Tempel eksempel

1

Kvadratisk med en enkelt indgang og med et billede i bagvæggen.

Kubyawkkyi

2

Kvadratisk med fire indgange og med en central “pille” i midten med nicher til alle fire sider til billeder. En enkelt eller alle indgangene kan eventuel have en vestibule. Strukturen over hovedrummet består af terrasser, og øverst ses en stupa eller spir kronet af en lille stupa.

  Thatbyinnyu

2A

Tidlig stil, “Mon style”: Mørkt indre, skrånende tag, kun 1 etage.

Ananda

2B

Sen stil, “Myanmar style” : Lyst og luftigt indre, oplyst af høje, buede indgange og åbne vinduer. Højere struktur, nogle templer med to etager.

Gawdawpalin

 

Det smukkeste ved Bagan er ikke de enkelte templer for sig selv, men mere helheds indtrykket af så mange bygningsværker samlet på ét sted.   Nogle templer og pagoder skiller sig dog ud i mængden,

og jeg vil her nævne nogle af de mest fremtrædende.

 

Ananda Temple (år 1091), type 2A tempel.   

Dette tempel er blandt de største og flotteste, og er let genkendeligt på den gyldne top. Templet ligger lidt uden for Bagans gamle mure og indeholder blandt andet 4 store stående buddha statuer og to hellige buddha fodaftryk. Templet når en højde af 52 meter.

 

Thatbyinnyu Temple, Gawdawpalin Temple, type 2B templer

Disse to templer er begge hvide og minder meget om hinanden. Begge ligger indenfor Old Bagans   mure. Thatbyinnyu er det største af de to, og er det højeste af alle templer i Bagan med en højde af 61 meter. Mens Gawdawpalin er et typisk type 2b tempel, er Thatbyinnyo faktisk et overgangs-tempel mellem type 2A og 2B.

 

Mingalazedi og Shwesandaw pagoderne, type 2 pagoder

Disse to pagoder er kendt for at have de højeste tilgængelig udsigtspunkter i hele Bagan Arkæologiske Zone. Shwesandaw er en tidlig udgave af type 2 og har fem terrasser, mens Mingalazedi er en udviklet type 2 form med tre terrasser. Fra begge pagoder er der gode udsigter til hundredevis af andre bygningsværker.

 

Shwesandaw

 

Schwezigon og Dhammayazika pagoderne, type 2 pagoder

Begge disse to pagoder har med tiden fået en guldmalet top, og deres glinsende udseende kan ses på lang afstand. Schwezigon ligger i udkanten af byen Nyaung-U og traditionen fortæller, at Buddhas hellige tand, kraveben og pandebånd er opbevaret i denne pagode. Schwezigon er et af de ældre bygningsværker og blev en prototype for mange senere pagoder af type 2.

 

Schwezigon

 

Mahabodhi Temple

Dette tempel har sit navn og inspiration fra Mahabodhi templet ved Bodh Gaya i Indien, hvor bodhi træet gror, hvorunder Buddha opnåede sin Nirvana (enlightenment). Templet er meget forskelligt fra de andre templer, og især det pyramidiske spir skiller sig ud. Spiret er delt i horisontale hylder, hvor nicher indeholder siddende figurer af buddha.

 

Dhammayangyi Temple

Hvis jeg husker rigtigt, er dette det tempel jeg i sin tid så under en geografi forelæsning, og som tændte op under min lyst til at besøge Myanmar. Det er et af de mest massive templer, og det kan ses fra lang afstand fra alle retninger. Templet har en form som Ananda templet med et plan der minder om et græsk kors, kun en etage samt et skrånende tag af terrasser, der får templet til at ligne en gigantisk pyramide.

 

 

Befolkningen

Myanmar er et meget fattigt land og meget tilbagestående. Når man cykler rundt mellem templer og pagoder kan man næsten føle, at man er 800 år tilbage i tiden. Befolkningen lever næsten så primitivt som man gjorde på den tid, templerne blev bygget. Oksekærren er et foretrukkent transportmiddel, og når kornet skal males, får man en ko til at gå i cirkler og træde på det, meget fascinerende.

 

På et tidspunkt cyklede jeg rundt i en lille landsby, og her mødte jeg en masse børn. De havde en fodbold, og inden længe havde jeg arrangeret en lille fodboldkamp på den sandede vej. Man kunne mærke, at de så meget op til mig, at de var imponeret over mine boldkundskaber. Det var sjovt at være i centrum, men det var en endnu større oplevelse at føle et fællesskab med en masse unger. Vi kunne ikke tale med hinanden, med fodbold var et sprog alle forstod. Det var en meget bevægende oplevelse, og inden længe var der også samlet både voksne og børn for at kigge på. Da jeg ville til at køre videre gav jeg ud af nogle bolsjer jeg havde købt lidt tidligere. Dette var meget populært, og de ville have mere. Derfor besluttede jeg at køre ud for at købe nogle flere bolsjer og så vende tilbage til børnene. Da jeg kom tilbage blev det hele en vild gang kaos. Jeg blev omringet og næsten overfaldet af op mod 20 børn, der kæmpede for at få et bolsje. Jeg forsikrede dem at der var nok, men de var meget ivrige, næsten som om bolsjer var en dyr og eksklusiv spise. Til sidst slap bolsjerne op, og jeg måtte næsten flygte væk.

 

De store templer er selvfølgelig flotte, men jeg kan anbefale at cykle lidt væk fra alfarvej. På den måde kan man være helt alene om et tempel eller pagode eller man kan møde lokalbefolkningen på deres egen hjemmebane og dermed få en ekstra dimension med i oplevelsen.

 

Bagan vs Angkor

 

Bagan templerne udgør sammen med Angkor templerne i Cambodia de to største tempelområder i Sydøstasien. Det er svært at bedømme, hvilket af disse to områder, der er smukkest. Hvert område har sin helt egen charme. Men da jeg på min tur i Asien besøgte begge steder vil jeg forsøge at komme med en lille sammenligning. Det er da også et stort samtaleemne blandt turister, hvilket af de to steder, som er flottest. Templerne i Angkor er omkranset af tæt skov, hvilket gør det svært at få et overblik over området. Modsat dette, befinder templerne ved Bagan sig på en sparsomt bevokset og tør flodslette. For Bagans vedkommende giver dette nogle helt utrolige udsigter, hvor det er muligt at se flere hundreder templer og pagoder på samme tid. Da turistmængden samtidig er meget mindre ved Bagan, så kan man sagtens have et tempel for sig selv, der er jo også mange at vælge imellem. Omvendt giver den tætte skov omkring ruinerne i Angkor en utrolig atmosfære og mange fantastiske fotooptioner. Endvidere er ruinerne ved Angkor flot udsmykket med sten- udskæringer og relieffer. Hvad der er bedst er svært at afgøre, det må blive en uafgjort, men begge er “true wonders of Asia”.

 

Sammenligning af Bagan og Angkor, fordele og ulemper.

 

BAGAN

ANGKOR

+ Utrolige udsigter til mange bygninger

+ Meget autentisk, god oplevelse af   lokalbefolkningen

+ Mange forskellige slags monumenter

+ Man kan have et tempel for sig selv

  Lidt svært at finde god litteratur om templer og historien

 

– Meget turistet, og Siem Reap er næsten et lille   Las Vegas med store, dyre hoteller

+ Flot udsmykning af templerne

+ Stor atmosfære ved templerne, hvis man kan abstrahere fra turistmængderne

+ Mange forskellige slags monumenter

+ God litteratur om templer og historien

 

 

  Infoboks

 

 

 

www

 

 

www.sacredsites.com/asia/burma/bagan

www.um.dk    , udenrigsministeriet, rejsevejledninger

www.ayeyarwady.com/Photo-e/bagan_ruins

www.orientalarchitecture.com/bagan/baganmapindex.htm

www.lonelyplanet.com/worldguide/destinations/asia/myanmar/

entrè

US $ 10 per dag de første to dage, derefter 2 $ per dag (2004 – priser)

Transport

Bagan kan nås via bus fra hovedstaden Yangon eller med båd eller bus fra Mandalay.

Myanmar nås billigt med fly fra Bangkok med Biman Bangladesh Airlines.

Overnatning

 

De fleste overnatningsmuligheder findes i Nyaung-U, Myinkaba og New Bagan.

NB!

Myanmar styres af et militært diktatur, og det er til diskussion om det er godt at besøge landet eller man skal lade være. Grunden til at blive væk skulle være, at man på den måde sikrer at ens penge ikke havner i hænderne på det korrupte styre. Omvendt er landet meget fattigt, og besøger man det, skal man forsøge at bruge privat transport og indkvartering, og i længden vil der så falde en del penge af   til befolkningen, hvilket er positivt.

 

  Alle billeder i denne artikel er med kilde:

www.ayeyarwady.com/Photo-e/bagan_ruins

 _______________________________________________________

 

THE END

 

 

 

 

Fagudtryk, n-o-p del 2

 

Fagudtryk N-O-P del 2

Overspringer

Kalder lystfiskere en stor havørred, som bliver i havet og springer en gydesæson over.

Palmerhackle

Fluebinderudtryk om et hackle, der er tørnet i spiral om kring en flues krop. Skal stamme tilbage fra renæssancens England, da pilgrimme vendte hjem fra det hellige land med palmeblade som souvenir.

Paravane

Er en “flyder” på slæb, som styrer trollingfiskerens agn ud til siden.

Paternoster

Ældre udtryk for et bundtakle med lod og to eller flere tavser til agn.

Pirk

Er en ny version fra 1930´erne af den klassiske pilk, en bly-“fisk” med indstøbt dobbeltkrog. Pirken har efterhængt enkelt- eller trekrog i en springring. Udtrykket at pilke torsk forekommer stadig

Plankton

Fællesbetegnelsen for organismer, der svæver eller driver frit omkring i vandet, og hvis egenbevægelse oftest er ringe i forhold til vandbevægelserne.

Polyleader (Fast sink)

Er det samme som intermediate, denne line er bare hurtigt synkende.

Pool

Engelsk lystfiskerudtryk for et dybt, langsomstrømmende parti i et vandløb. Her hviler havørred og laks på træk opstrøms. Modsat stryg.

Priest

Er en lille kølle, som bruges til at aflive fisk med. Kært barn har mange navne – “gokkejern” er et af de af de mere farverige.

Primærproduktion

Planternes produktion af organisk stof ud fra uorganiske stoffer med lys som energikilde.

PWF

Personalized Weight Forward. Personliseret line med vægten forrest, endnu et salgstrick fra scierra. I bund og grund bare et skydehoved du selv skal klippe til.

 

Fagudtryk, e-f del 2

 

Fagudtryk E-F del 2

Fisketegn

Kaldes også fiskelicens. Alle mellem 18 og 67 år SKAL have et fisketegn uanset. Det koster 25 kr. for en dag, 75 kr. for en uge eller 100 kr. for et år.

Flåd

Et flåd bruges til medefiskeri med naturlige agn. Flådet virker også som bidmelder, så man kan se, hvornår fisken bider på agnen.

Forfang, takel eller Tackel

Betegnelse for kombinationen af blylod, kroge, flåd og line, som benyttes ved bundfiskeri eller flådfiskeri. Bundtakler er typisk sammensat med et blylod nederst og 1-2 kroge monteret overfor på korte sidetavser. Flådtakler har typisk et blylod og en krog monteret nedenfor på en line, der hænger ned i vandet fra flåddet, der flyder på vandoverfladen

Fredfisk

Er groft taget alle andre fisk end rovfisk. En stor del af dem tilhører karpefamilien.

Fritidsfisker

En fritidsfiskeri anveder ruser, pæleruser, garn og krogliner som fiskeredskaber.

Fuldt hus

En Klassiske sildeforfang som består af en pirk eller et blylod i bunden og 3,4 eller 5 ophængere alt efter hvor ambitiøs man vælger at være. 

“Følger”

  Er i kystfiskeriet en havørred, som svømmer nysgerrigt, men tilsyneladende ubeslutsomt efter redskabet. Almindeligt fænomen.   

Fagudtryk t-u-v-w

 

Fagudtryk T-U-V-WW

Tackel eller Takel (forfang)

Betegnelse for kombinationen af blylod, kroge, flåd og line, som benyttes ved bundfiskeri eller flådfiskeri. Bundtakler er typisk sammensat med et blylod nederst og 1-2 kroge monteret overfor på korte sidetavser. Flådtakler har typisk et blylod og en krog monteret nedenfor på en line, der hænger ned i vandet fra flåddet, der flyder på vandoverfladen 

Tag

Fluebinderudtryk, som regel en lille uldtot, der er hale på fluen, men kan også være den “pynt”, der er tørnet bag en lakseflues egentlige krop.

Takel eller Tackel (forfang)

Betegnelse for kombinationen af blylod, kroge, flåd og line, som benyttes ved bundfiskeri eller flådfiskeri. Bundtakler er typisk sammensat med et blylod nederst og 1-2 kroge monteret overfor på korte sidetavser. Flådtakler har typisk et blylod og en krog monteret nedenfor på en line, der hænger ned i vandet fra flåddet, der flyder på vandoverfladen

Taperede forfang

Taperede forfang, de præsentere fluen langt bedre end et lige stykke line, tricket er at man i enden af det taperede forfang binder en spids på så man ikke klipper det taperede forfang i stykker ved flueskift.

Tapering

Sidder på en WF line i overgangen mellem kastevægten og den tyndeere line bag. Taperingens opgave er at overføre og fjerne energien fra linen i enden af kastet. 

Tavser

Staves undertiden tafs  er en kort linestump, som knyttes på hovedlinen til f.eks. En ophænger. På langliner kan disse tavser være af en længde på ½ meter. Tavser består hovedsalig af bomuld eller nylon. 

Tinsel

Er blank som regel sølv- eller guldfolie af kunststof i smalle længder. Hedder tinsel, selv om det snart er en menneskealder, siden det blev lavet af metal.

Topografi

Beskrivelse af et områdes terræn-, dyrknings- og bebyggelsesforhold.

Tregangsvirvel

Er groft taget alle andre fisk end rovfisk. En stor del af dem tilhører karpefamilien.

Trolling, dørgning eller ‘blinkning’

Trolling som tidligere blev kaldt ‘blinkning’ eller ‘dørgning’. Trolling er af engelsk oprindelse og betyder i denne forbindelse fiskeri med naturlig eller kunstig agn, der trækkes efter en båd.

Vejepose

“lagen” med håndtag til at bære og holde kaper i. Skånsom mod fisken og kunne med fordel bruges også til gedde- og sandartfiskene, der vejer, fotograferer og sætter deres fisk ud igen. Før brug skal sækken fugtes.

Vejle

Et tidligere fjordparti der ved forlandsdannelser er næsten helt adskilt fra det vandområde, som det tidligere var en del af.

Wobler

En wobler vrikker fra side til side gennem vandet, når man trækker den ind ved hjælp af hjulet. Der sidder tit en lille ske for neden på wobleren. Skeen trækker wobleren ned i vandet.

WF

  Weight Forward, line med hovedvægten af linen på de første 7-15 meter, efterfulgt af en tyndere line, det er meningen man lufter hele denne hovedvægt inden man sender agnen af sted. Synkeline.

WFF

Weight Forward Floating. Line med hovedvægten på linen på de første 7-15 meter, efterfulgt af en tyndere line, det , eller flydende. Flydeline.

 

Fagudtryk g-h

 

Fagudtryk G-H 

Gennemsigtighed

Det samme som sigtdybde. Angiver den maksimale dybde, hvori en hvid skive med en diameter på ca. 25 cm (en såkaldt Secchi-skive) netop kan skimtes..

Grilse

Laks med kun en enkelt vinter i havet. Fisk på 2-4 kg.

Grønlænder

Lystfiskerens navn for havørreder, som regel lige omkring mindstemålet. Fiskene er blanke en hel vinter og opholder sig ved kysterne eller trækker op i åernes nedre løb. De udsætter deres første gydesæson et år. Udtrykket er en misforståelse, og det opstod, da en Ålborg-købmand importerede tønder med små saltede grønlandske ørreder. 

Gummimak

Er en enkeltkroget ophænger af kunststof, der ligner en lille fisk eller orm. Meget brugt ved havfiskeri.

Gytje

Grønliggrå aflejring af findelt organisk materiale på bunden af søer.

Hackle

Fluebinderudtryk, fra engelsk nakkefjer (gammeldags), nu brugt både om fjer og om fluens “ben”.

Hukommelse (line)

Husker eks. spoleformen fra hjulet, dvs. at en line med meget hukommelse vil opføre sig som en spiral når den er trukket af hjulet. En let strækning vil i de fleste tilfælde afhjælpe dette.

Husmus

Organiske stoffer i jorden dannet af forådnede plante- og dyrestoffer. Humus er hovedbestanddelsen af mor og tørv.

Hængesæk

Flydende “tæppe” af tørvemos og forskellige sumpplanter i visse næringsfattige søer og tørvegrave.

Hydraulisk opholdstid

Søens rumfang divideret med de vandmængde, som tilføres pr. tidsenhed.

Høl

Vandløbets dybeste steder, der ofte ligger i slyngninger, har en svag strøm og en mudret og sandet bund. Giver læ for fiskene.

Fagudtryk c-d

Fagudtryk C-D 

Celleskum

Er kunststof, der kan minde om skumgummi, men det er langt tættere. Skummet, der tit sælges i små plader, er fyldt med små luftlommer. Et handelsnavn er Polycelon.

Dobbelttaperet

Tilspidset i begge ender, en meget almindelig måde at fordele kastevægten i en flueline på.

Downrigger

Er en “kran” med wire, som kan styre et trollinglod med agn ned i en ønsket arbejdsdybde. Avancerede modeller har tæller.

Duftspor

Hak nogle fisk, sild, tobis, sej (makrel) og fyld fiskemosen i et fintmasket net. Hæng den ned i vandet og lad strømmen føre duften

 

Dy

Mørkebrun sedimenttype (bundmateriale) med et stor humusindhold.

Dørgning

Er det gamle ord for fiskeri med blink eller woblere, som trækkes efter en båd. For 50 år siden talte man også om at blinke gedder. Trolling er det amerikanske ord for fiskeriet. På engelsk er trolling også en form for åfiskeri.

Fagudtryk, e-f del 1

Fagudtryk E-F del 1

Eutrof.

Betyder velnæret og anvende især om søer med en naturligt høj planteproduktion

Eutrofiering

Er afledt af ordet eutrof og anvendes især om en menneskeskabt forøgelse af planteproduktionen, forårsaget af udledning af næringsstoffer.

Faskine 

“plankeværk” af nedrammede pæle langs en åbrink, der beskytter mod, at strømmen huler brinken ud. Der er tit en god ædeplads for ørreder langs faskinen. 

Fattigkær

Næringsfattig mose.

Ferrule

Er den “samlemuffe”, som samler flerdelte stænger.   

Ferskvand

Vand med en salholdighed på under 0,5 %0.

“Faskehals”

Kalder lystfiskeren f.eks. Et snævert udløb fra en fjord. Her er strøm og derfor om sommeren køligt, iltrigt vand.   

Fiskekort

Man skal altid have tilladelse til at fiske i søer, moser og åer. Mange steder kan man købe et fiskekort, der giver denne tilladelse. Fiskeriet i havet, i fjorde og bælter er frit for alle.

Fiskeline

  Tynd “snor” af nylon, som er næsten usynlig i vandet. Man kaster længere med en tynd line end en tyk line. Men jo tyndere linien er, jo lettere har den ved at knække til fiskeri efter hornfisk, aborre, skaller, bækørred og andre fisk, som ikke er så store, bruges liner i tykkelse 0,20-0,28 mm. Større fisk som havørred, gedde og torsk kræver tykkere liner 0,28-0,40 mm.