Månedsarkiv: september 2005

Uganda sommer 2005

Vi ville til Uganda og se bjerggorillaer. Når vi alligevel var i landet brugte vi 2½ uge med at se og opleve dette fantastisk frodige land med spændende dyr og dejlige mennesker

En sød lille (?) fyr

Murchison Falls

Busserne var overraskende rene og rimeligt funktionsdygtige.
En af vores mere ‘fine’ medpassagerer

Kampala busstation. Find lige den rette bus her!

Vi holder pause, og kigger på de lokale. Hmm, de kigger vidst mest på os.
Lake Bunyoni

Elefantfamilie ved floden for at drikke. Muchison Falls National Park

Tøjmarked

Skat – ser jeg tyk ud i denne her??

Gåtur i Botogota. Ingen hvid mand plejer at gøre holdt her, så vi var meget populære

Nature Walk i Bwindi National Park

Udsigt over Lake Bunyoni

Findes paradis på jorden??

Findes Himlen på Jorden??
af Pernille og Kennet Föh

Findes himlen på jorden?? Ja! Prøv Samoa i Stillehavet, og du vil ikke blive skuffet.

På vores jorden-rundt-tur havde et af Pernilles krav været, at der skulle indgå et ophold på et tropeø til ren afslapning. Valget faldt på Samoa. Her var vejret lidt bedre end på Fiji, knap så turistet og billigere. Vi blev ikke skuffet.

Samoa består af Western Samoa og American Samoa. Vi valgte Western da denne del er billigere og ikke turistet af et hav af amerikanere. Samoa består af mange små øer med Upolu som hovedøen med hovedstaden Apia, og den større Savaii. Vi havde hørt, at Savaii havde de bedste strande, og straks ved ankomsten tog vi ned til havnen og sejlede til øen. Turen tog en times tid.

Ved havnen holder alle busserne. Der er ingen køreplaner, og alle busser kører ad en vej rundt på øen. Forskellen er, hvor langt de kører. Forhør ved de lokale, ellers finder man aldrig ud af at komme med den rigtige bus. Vi overnattede den første nat på Siufaga Beach Resort. En lille hytteby ejet af en italiensk læge, som havde slået sig ned på øen. Her var eget bad, faste vægge og en dejlig have. For den luksus betaler man selvfølgelig, og efter en nat tog vi videre for at finde et ‘rigtigt’ fale (hytte) by, med hytter på stranden.

Vi fandt et skønt sted, Vacations Beach Fales i Manase, som åbnede i september 2001. Alle hytter var derfor nye, ligesom fællesfaciliteterne også var fine. Der er hytter ved stranden og i en lille have. Byen har flere små hyttebyer, så det skulle være til at få en plads. Hytterne ligger 3 meter fra stranden, og interiøret er to madrasser på gulvet og en affaldsspand. Bad og toilet er delt (6 toiletter til 10 hytter) i en udendørsbygning, men er rene og pæne.

Om natten sænkes palmegrenspersiennerne ned, og hytten er afskærmet. Om dagen åbnes de for at få luftet ud. Der er elektricitet i hytten, og der er puder og lagner, som i øvrigt skiftes et par gange om ugen. Morgen- og aftensmad er med i prisen (ca. 110 kr. p.p pr. døgn). Der er rigeligt med mad, som indtages ved langbord i fælleshytten, hvor der også kan købes drikkevarer, spilles kort og hygges.

Vandet ved Manase er varmt og rent, og man kan simpelthen ikke lade være med at hoppe i !Øen byder også nogle få muligheder for at tage på tur. Bla. forefindes vandfald på øen, blowholes og steder, hvor man stadig laver den traditionelle Tapa (lidt som papyrus). På Safuga Hotel bor en geolog fra Australien. Han arrangerer ture rundt på øen, og kan fortælle en del om planter, dyr og øen. Højst sandsynligt kommer I også til at opleve en aften med traditionel dans, sang og musik. Kunstnerne tager til de store hoteller, hvor amerikanerne og japanerne betaler dem rigt for at optræde. Bagefter kommer de til hyttebyerne og giver det samme show. Mest fordi de kender ejerne, tror jeg. Her får de selvfølgelig også lidt lommepenge, men intet, som kan måle sig med pengene fra hotellerne.

Samoanerne er kristne, og kirken er en stor del af deres liv. Alle er i kirke om søndagen, og efterfølgende er der stor frokost for alle i byen/famlien. Vacation Beach Fales arrangerer også søndagsmiddag, hvor der bla. er hummer ad libitum.

Alle kirker er åbne for turister, og til gudstjeneste. Der findes bla. katolske missionærer på øen. Vi fik et lift af missionæren Bob til gudstjeneste. (da alle skal i kirke kan man altid få et lift.)

 

For ganske få penge er det muligt at flyve tilbage til hovedøen. Turen tager 20 minutter og er ganske fornøjelig. Der er 5 rækker i flyet + 1 række til piloten. Det vipper lidt med udsigten er fantastisk. Totalvægten må ikke overskrides i nogen fly. Men da passagerantallet, fragt mv. jo er begrænset er det specielt vigtigt at vide præcist hvor meget alting vejer. Derfor bliver ALT vejet inden ombordstigningen – også passagerne !!


På hovedøen Upolu opholdt vi os kun i 1½ dag. Vi fik set lidt af Apia, men den er turistet og uden den helt store charme. Her kan dog vaskes tøj og man kan også finde en internet-cafe.

Sidste kommentar:
Synd at Samoa ligger så langt væk – ellers ville det være vores foretrukne vinterferie-rejsemål.

Læs mere på Pernille og Kennets website: http://www.pernille-kennet.dk

Trolling, dørgning eller blinkning – bådens indretning

 

Trolling, dørgning eller blinkning – bådens indretning

 

 

Bådens indretning

 

Styrepanel, sæde og cockpit er bådens arbejdsplads. Her skal der være så rummeligt og frit som muligt.

 

! pas på når du udstyre din eller jeres båd (en såkaldt Walk-around båd kan godt have flere ejere). Det er ikke hensigtsmæssigt at snuble eller komme til skade pga. for meget udstyr. Sørg for at fiskeudstyr som ikke bruges her og nu er gemt væk.

 

DET SKAL VÆRE MAKIMAL BEVÆGELSESFRIHED.  

 

Dækket skal være plant og uden beslag, kasser m.m. Båden skal helst være selvlænsende – dvs. vand fra bølgeskvulp, regnvejr eller når dækkes spules ren automatisk forsvinder.

 

Rum eller opbevaringssteder der bør være mange rum eller opbevaringssteder. Disse må gerne være med mulighed for aflåsning ved bølgegang eller hastig sejlads. Mange opbevaringssteder fungere også som sideplads, andre er isolerede og kan fungere som dam eller køleboks for fisk, mad og drikkevarer, agnfisk.

Andre rum egner sig bedst til opbevaring af anker, tov.

 

Batteri, brændstofstank, brandslukker, anker og blylod skal behandles ekstra omsorgsfuldt. Batteri og brændstofstank bør have en selvstændig plads. Anker og trollinglodder kan nemt ødelægge skroget, hvis ikke det opbevares i f.eks. skumplast.

 

Agn, knive, tænger, krogløser, priest og krogskærper er uundværlige og skal derfor være lettilgængelige.     

 

Net eller gaf, stangbælte, tailer og redningsline skal også være inden for rækkevidde.

 

Ombordstigning, opankring og fortøjning går lettere, hvis der i forstavnen er monteret et spil og et solidt sø-gelænder.  

 

 

trolling, dørgning eller blinkning – båden

 

Trolling, dørgning eller blinkning – båden

 

Båden

 

I det store hele kan vedkommende anvende alle typer af både, lige fra den mindste sommerhusjolle til egentlige sportfiskerbåde.

 

En lille åben båd/jolle (12-15 fod med en mindre påhængsmotor) har mange fordele

 

          let at søsætte

          let at håndtere for enlig

          let at transportere

          kan hurtig bevæge sig

          mulighed for sejlads på lavt vand

          mulighed for sejlads i søer

 

En båd i mellemklassen åbne joller eller lukkede kabinebåde (15-20 fod med motor på 40-70 HK) har

 

          samme fordele som en lille båd

          er mindre afhængigt af vejret  

 

En stor sportsfiskerbåde (walk-around båd med motor på 100-250 HK) båd har andre fordele

 

          de er mindre afhængigt af vejret, dvs. skaffe læ og ly for evt. en regnbyge.

          byder der bedre plads til udstyret

          dens bedre komfort og rumlighed gør, at man kan forlænge opholdet på vandet.

          Evt. med mulighed for sove- og spiseplads.

          Mulighed for at skifte stilling

          Redskaber og personlige ejendele er lettere at placerer

          Sikkerheden er øget

 

Kort og godt har man en båd kan den anvendes til trolling.

 

Skrogets form

 

Der er tale og 3 typer af både

 

Deplacement både – Hele skroget i vandet, stabil men langsom (max 6-8 knob)

 

Helplanende både – kun lidt af skroget i vandet, er følsom over for sidevind ved lave hastigheder.

 

Halvplanende både – halvdelen af skroget i vandet, forholdsvis stabil

 

Der er tale om 6 forskellige skrogformer for hel- og halvplanende både.

 

Fladbundede                      – flad bund.

Rundbundede                    – rundet bund med køl

Semi-v-bundede                – v formet bund (under 12 grader i forhold til flad bund)

Moderat v-bundede           – v formet bund (12-18 grader i forhold til flad bund). Populær skrogform for trollingfiskere. Problem ved høj søgang.

Dybt v-bundede                 – v formet bund (40-50 grader i forhold til flad bund). Ingen problemer ved høj søgang. Ikke så stabile. Kan stabiliseres med trimplan se den næstnederstetegning/figur.

Trimaran-skrog                  – se den nederste tegning /figur

 

   

Figur 1 Flad bund, rund bund inklusive køl, semi-V-bund (halvplanende), moderat V-bund (12-18 grader), dyb V-bund (+20 grader), ekstrem dyb V-bund og trimaran-skrog.

   

Der findes også både som har et hulrum i skroget med mulighed for at indtage vand til stabilisering. Når de kommer på land tømmes de automatisk for vand.

 

Der er trollingsfiskere, som ikke kunne drømme at eje en båd uden trimplan, da det ikke blot giver en bedre planning, men også stabillisere bådens bevægelser til siden. Dvs. at man kan udgå rulning. Trimplanet fås i forskellige versioner og prisklasser til store og små både.

   

Størrelse

 

Båden størrelse har som bekendt ikke noget at sige, men indretningen og udstyret af båden og hvor dygtig styrmanden er til at udnytte båden fuld ud.

 

En større båd – en såkaldt Walk-around båd er at foretrække.

 

   

   

Motorer

 

Oftest har både små og middelstore både 2 typer motor. En stor bådmotor til transport og en mindre som er mere økonomisk til trolling ved lav hastighed og som sikkerhed.

 

På større både er det ikke altid mulighed for selv at vælge motor. Da motoren allerede er monteret på båden. Men hvis man har mulighed for selv at bestemme så   

 

          ! Vælg ikke en motor der er større eller stærkere end bådens sælger tilråder – af hensyn til bådens sikkerhed.

 

          Den motor som skal anvendes til trolling skal kunne klare at køre i timevis ved lave omdrejninger.

 

          Hvilken motor valget falder på er afhængig af bådens størrelse, form og afstanden til fiskepladsen.

 

Husk på at grunde til at en trollingfisker har to motorer er også muligheden for at komme forholdsvis langt væk. Jeg skriver forholdsvis langt væk, fordi vedkommende skal jo også kunne komme hjem igen.

 

Vælger man at have 2 motorer er det bedst at de er placeret tæt ved hinanden på en moderne bred og solid motorkonsol. Det giver god plads på dækket og fjerner støj og røg.

 

Det står en frit at vælge 2 store motorer med samme kapacitet, eller en stor og en lille påhængsmotor.

 

 

Diesel, benzin eller elmotor

 

Dieselmotoren findes i forskellige udgaver. Den er pålidelig og robust, ofte kan bådene sejle jævnere end både med benzinmotor. En dieselmotor er mere pladskrævende. Men den er lettere at reparere til søs end benzinmotor, da den intet elsystem, som volder de fleste problemer med en benzinmotor. Hvis man som her sammenligner dieselmotoren med bezinmotoren er den tungere og langsommere i kraft af sin størrelse.

 

 

Benzinmotoren kan vedkommende ligeledes få i forskellige modeller. I modsætning til dieselmotoren har den en høj effekt i forhold til sin vægt. Dem bruges normalt som påhængsmotor på mindre både og som indenbordsmotor på mellemstore både. Blandt de to typer da er Indenbordsmotoren den mest pladskrævende, men billigst pr. hestekraft. Før i tiden man indenbordsmotoren, når der over en længere periode skulle trolle langsomt. Men en påhængsmotor kan være mere enkelt og mindre tidskrævende at reparere på land end en indenbordsmotor, pga. den er nemmere at løfte af og på båden.

 

Den er nu afløst af en moderne firetaksmotor. Lydløs, miljøvenlig og problemfri og nærmest spinder denne motor hen over vandet. Den største ulempe er størrelsen og vægten, som gør båden tung i bagenden.

 

Elmotoren har på trods af sin eksistens i ikke mindre en 50 år, har den aldrig være populær. Der findes 12 volt- og 24 voltsmotorer. 24 voltsmotoren henter spændingen fra 2 seriekoblede 12 volts batterier. Den energi som motorerne forbruger pr. time (ampere) varierer fra motor til motor. Amperetallene fortæller, hvor længe man endnu kan sejle på batteriet, inden det er opbrugt.

De største elmotorer fra halvfemserne kunne drive en båd over 1.000 kg op til en hastighed af 8 knob. Motoren med trollingshastigheder på 2-4 knob går nærmest lydløst og uden problemer kunne sejle længe ved denne lave hastighed. Andre fordele denne type motor har, er lave driftsomkostninger og miljøvenlige “brændsel”.

Motorens fartområde og batteriernes levetid afhænger af bådens størrelse og form.

Elmotoren kan let manøvrere de eller så besværlige helplanende både.

Motorernes vægt kan variere fra blot få kg til over 20 kg. Motor og batterier kan tilsammen veje betydeligt mere end en lille benzinmotor. Trollingfiskere foretækker batterier med høj kapacitet.

Af ekstraudstyr ud over batteri kræves det også en batterioplader. Batterier med kalciumbelagte celleskiver er specielt gode, da de er lette at oplade.

! MAN BØR ALDRIG TØMME ET BATTERI FOR AL STRØM.

 

Skrue eller propel

 

En ret vinkel af skruen giver bedre acceleration, øget tophastighed og reduceret brændselsforbrug under transport- og trollingfart.

Power trim på motoreren og trimplan på båden er en perfect kombination, hvis man vil opnå max. Komfort på en trollingsbåd.

En korrekt trimning vil mindske søens slid på både skrog, grej og fiskere, som i den sidste ende påvirker fiskerens totaløkonomi på en positiv måde.

 

Men det er ikke nok for at sejle med forkert eller en ødelagt skue kan koste dyrt. Sørg for at skruen har en størrelse og diameter der er tilpasset den aktuelle båd. Skruen kan naturligvis blive slået skæv efter møde med en sten eller klippeskær. Alt efter hvor kraftige vibrationer der opstår, kan motoren blive ødelagt. Det kan ofte betale sig at checke skruen af og til og reparere den. Man kan forsyne motoren med en beskyttelseskappe, som beskytter både skrue og huset. Den fæstnes til cavitaionspladen og sidder i en ring rundt om skrue og hus. Det er vigtigt at denne kappe er fremstillet af et solidt materiale, ellers mister den sin funktion.

 

En del motorproducenter fremstiller specieldesignede beskyttere til deres motorer. Men mange fiskere fremstiller selv deres skruebeskyttere.

 

Bagved skruen kan man også vælge og placere en fartdæmpende trollingklap, som giver båden den ønskede trollingfart. Klappen kan justeres, så den vender op elle ned.

Ned – sænker farten.

 

! MAN BØR ALTID HAVE EN RESERVESKRUE MED HVIS MAN KUN HAR EN MOTOR.

 

Skruer og andre metaldele bør korrosionsbeskyttes. I saltvand med zinkanoder og i ferskvand af magnesiumlegering.

 

 

Kystfiskerens 10 bud

Kystfiskerens 10 bud

 

  1. Respektere fredningsbælterne ved å-udløb.

Fredningsbælter i saltvand

§ 2. Fiskeri er ikke tilladt i et fredningsbælte, der omfatter vandområdet inden for en afstand af 500 m fra åers, bækkes og indvandes udmunding i havet, fjorde, indvande o.lign., når denne udmunding har en bredde på mindst 2 m. Et fredningsbæltes afgrænsning fastsættes ved almindeligt dagligt højvande.

Stk. 2. I perioden fra 16. september til 15. marts, begge dage inklusive, gælder stk. 1 også for vandløb, hvor udmundingens bredde er mindre end 2 m.

Stk. 3. Fiskeri i et fredningsbælte er dog tilladt, når fiskeriet udøves i medfør af afgørelser om afløsning og statens overtagelse af retten til fiskeri med ålegårde og andre særlige rettigheder til fiskeri i saltvand, jf. § 24 i fiskeriloven.

Stk. 4. Erhvervsfiskeres fiskeri i et fredningsbælte kan dog indtil videre fortsættes af pågældende fisker i august, september, oktober og november måned med ruser,

1) der er anmeldt og tildelt med fortrinsret,

2) der er bestemt til fangst af blankål, og

3) hvis fangståbning og arme vender mod strømmen.

 

Derudover vil jeg nævne at Fiskeridirektoratet har en liste over særlige regler om fredningsbælter.

 

  1. Respekter fredningstiden. Ved lov er farvede laks og havørreder i saltvand fredet fra 16. november til 15. januar. Evt. fangne fisk skal straks genudsættes. Kun sølvblanke fisk med løstsiddende skæl må hjemtages i denne periode.

 

  1. Respekter mindstemålene. Ved lov er der fastsat mindste mål for en del fiskearter. Fisk under mindstemål skal genudsættes straks uanset om fisken er lvende, skadet eller død. Se artiklen om genudsætning og genoplivning af fisk.  

 

  1. Vis hensyn ved færdsel i naturen. Træd ikke i afgrøder, men gå på markveje og stier. Undgå at efterlade affald, flasker eller andet. Grav ikke sandorm på badestrande og vis i det hele taget hensyn overfor andre bruger af strandene.

 

  1. Stranden tilhører alle. Ingen – heller ikke klubber eller større selskaber – kan derfor frovente at have stranden for sig selv. Stranden eller, dele af den, må ikke afspærres. Men der kan være undtagelser ud for sommerhuse som er beliggende i 1. række eller andre som har grunde ned til vandet. Disse ejere kan have private strande.

 

  1. Begræns fiskeri med flere stænger. Opstilling af stænger spredt over et større stykke strand hindrer andre i at fiske.

 

  1. Vi hensyn ved parkering. Benyt så vidt muligt P-pladser. Undgå at spærre småveje. Hvor lokal trafik og landbrugs-kørsel ofte foregår. Benyt kun offentlige veje.

 

  1. Brug autoriserede ramper ved søsætning af joller- eller de egnede pladser på kysten. Det er nemmere og mere skånsomt mod naturen.

 

  1. Al overnatning skal foregå i logi eller på campingpladser. Det er forbudt at campere i telt, campingvogn eller mobil-home ved strandene og på P-pladser.

 

  1. Hold afstand til andre fisekere. Hvis man holder en god afstand til andre lystfiskere og ikke “gror fast” på en bestemt plads, er der bedre plads til alle.

Mossø

 

 

Mossø

 

Mossø er Jyllands største og Danmarks tredjestørste sø. Søen er på det nærmeste delt i 2, idet der er en tange ved Emborg Odde som næsten strækker sig helt over til sydsiden.    

 

Beliggenhed: Vest for Skanderborg på grænsen mellem Vejle Amt og Århus Amt.

 

Størrelse: Søen er ca. 10 km lang og ca. 2 km bred. Areal bliver ca. 1960 ha.

 

Dybde: I østlige ende af søen er dybde omkring 22 m., som gør at Mossø er blandt landets dybeste søer. I den vestlige ende er maksimumsdybden ca. 7 meter og må dermed betragtes som lavvandet.

 

Tilløb: Gudenåen har tilløb i den vestlige del af søen. Tåning Å har det største tilløb til Østlige del af søen nær Skanderborg.

 

Udløb: Gudenåen har også udløb i den vestlige del af søen. Blandt de vigtige vandløb som munder ud i søens østlige ende, kan jeg nævnte Illerup Å, Monnes Å og Bjegskov bæk.  

 

Fangster: Laks, søørred, regnbueørred, helt, smelt, gedde, sandart, aborre, hork, grunding, trepigget og nippigget hundstejler, skalle, rudskalle, suder, brasen, flire, knude og ål. Dog er Mossø mest kendt for sine søørreder,  

 

Mossø høre til blandt de søer i landet som kan tilbyde lystfiskeren flest mulige fiskearter.

 

Adgangsforhold: Adgangsforholdende er desværre ikke så gode. Lystfiskerne må benytte en lille offentligt stykke vej i søens østlige ende nær Fuldbro, eller ved campingpladsen på Hem Odde.

 

Sæson:

 

Søørred Marts – April samt oktober

Trolling med små blink og woblere

Sanart

Efter gydningen i juni 3 – 6 meters dybde

Senere på 6-12 metes dybde

Naturlig agn om sommeren.

Kunstagn om vinteren.

Aborre Året rundt

Stenede rev, skrænter og banker.

Gedde Maj – Nov.
Ål Jun. – Sep.

Fiskeri: Godt medefiskeri når der forfodres kraftigt.

 

Trolling med små blink og woblere  fanges søøred bedst, se bemærkning. 

 

 

Fiskerettigheder: Mossø Lodsejerforening. Gæster ved Mossø Camp Resort, kan traditionsmæssig fiske gratis.

 

Bemærkning: Der skal en dispentation til fra Århus amt hvis man ønsker at søsætte en båd med motor. Mossø Camp Resort har en bådrampe.

 

 

 

Fagudtryk, q-r-s del 2

 

Fagudtryk Q-R-S del 2

 

Smolt

Er en havørred- eller lakseunge, som efter to  tre år i åen begynder at blive blank og trækker mod havet. Smolten er omkring 20 cm lang.

Spinnefiskeri

Fiskeri med kunstrige agn, hvor man kaster agnen ud og spinder den ind med et fiskehjul.

Kunstige agn er f.eks. Spinder, wobler og blink. Effektiv til aborre og ørred i ferskvand samt makrel, torsk, hornfisk og havørred i saltvand..

Spinner

Kunstig agn, hvor et lille blad roterer omkring kroppen. Meget effektiv til bl.a. aborre og ørred.

Spinnere bruges ikke så meget i havet, da de kan være svære at kaste med.

Spinnere snor ofte linen, så der opstår knuder. .

Springlag

Opstår i dybe søer hen på sommeren. Lagdeling mellem varmt overfladevand og køligt, iltfattigt bundvand. Springlaget går i opløsning med efterårsstormene.

Springring

Lille spiralsnoet ring, som hægter f.eks. En trekrog til en pirk.

Steelhead

Regnbueørred, der opholder sig i eller trækker op i åen fra saltvand. Amerikansk fra den vilde regnbueørreds hjemland. Den er lynende blank, og regnbuens pletter ses kun på ryg- og halefinne.

Stinger

Eller fiskegalge hægter eller en bøjle til at transportere fisk i. Bruges meget under vadefiskeri. Stringeren trækkes gennem mund og gællelåg på den aflivede fisk.. 

Strandsø

En sø, der er dannet, ved en tange er vokset hen foran en bugt på kysten.

 

Fagudtryk, n-o-p del 1

 

Fagudtryk N-O-P del 1

Naturskovsstrategi

Milijøministeriets strategi (udarbejdet i 1992) for naturskov og andre bevaringsværdige skovtyper. Indebærer beskytning af og omlægning til naturskov.

Nedfaldsfisk

Er lystfiskerens navn på fisk, som netop har overstået gydningen, og som er magre og syltne. Udtrykket stammer fra årene, hvor havørrederne og laksene efter endt gydning skyller/svømmer tilbage til havet. Det er ikke god tone at tage nedfaldsfisk med hjem – madmæssigt ingen fornøjelse. 

Nedstrøms

Den del af et vandløb, der ligger nærmest udløbet. Det samme som “nedre løb”.

Nettonedbør

En vis andel af nedbøren fordamper. Den andel, som bliver tilbage, kaldes for nettonedbør

Nor

Vig eller indsnævring, der kun ved en snæver åbning står forbindelse med havet. Flere søer var tidligere nor, og har derfor bevaret betegnelsen.

Nymfe

Fluefiskernavn for døgnfluens lave, når den kort før forvandlingen til vinget insekt har udviklet vingeanlæg (“vingekasser”) på ryggen og stiger mod overfladen for at forvandle sig. Nymfe bruges i stigende grad i flæng om alle fluer, der er belastet til at fiske dybt i å og sø.

Opland

Betegnelsen for hele det landområde, hvorfra der sker afløb i form af grundvand, regnvand og spildevand til en sø eller et vandløb.

Opstrøms

Den del af et vandløb, der ligger nærmest udspringet. Det samme som “øvre løb”.

Oterfiskeri

Det vil sige fiskeri med paravaner – flydere – hvor der på linen er monteret et antal linier med agn langs kysten.