Månedsarkiv: september 2005

Athen en moderne storby

Athen en moderne storby

 

Dagens Athen er en moderne storby, der ligger perfekt placeret på den slette der naturligt ligger klemt inde imellem Parnitha, Penteli og Hymettosbjergene, og bredder sig adskillelige kvadratkilometer, langs med sydvestsiden af Attika. Athen er stedet hvor fortid og nutid mødes på en respektfuld måde, og hvor du aldrig bliver træt af at gå rundt i de mange smalle gader og kikke på butikker.

 

De fleste førstegangsbesøgende i Athen er tit splittet mellem den gamle og den nye verden, mellem gaderne og butikkerne i Plakaen, mellem den gamle kunst og de overgroede terrasser, mens fleregangsbesøgende nyder det bedste af begge verdener.

 

På forunderligste vis er det lykkedes for Athen at følge udviklingen i det 21 århundrede, og samtidig formå at bevarer de værdier fra fortiden, der op igennem tiden har sat sine spor i mange andre kulturer, så Athen i dag fremstår med alle de værdier som en moderne metropol skal rumme, og samtidig har formået at fastholde den gamle atmosfærde, som tydeligt reflekteres i Atheneserne og deres måde at leve på.

 

Athen før og nu

Hvis man kikke på det Athen som vi kan opleve i dag, kan det være svært at forestille sig, at byen kun fremstod som en lille landsby, da den i 1834 blev udnævnt til at være Grækenlands hovedstad. I årene som efterfulgte, voksede byen støt, og det tog rigtigt fart efter anden verdenskrig, hvor især økonomisk hjælp fra Amerika, var medvirkende til at byen ekspanderede kraftigt og man samtidig fik opbygget et industrialieringsprogram.  

Desværre havde den kraftig vækst i efterkrigsårene også nogle bivirkninger på byen. Dels bidrog den mangelfulde byplanlægning til at byen kom til at ligne et kaos, af betonhuse og veje, men også den ikke mindst den høje middelhavstemperatur, spillede en afgørende faktor i at byen stille og roligt blev indhyllet i smog, et image byen igennem mange år har måtte døje med.

Men sådan er det ikke længere i Athen. Takket været en øget indsats ikke mindst i forbindelse med værtskabet for De Olympiske Leget i 2004, er det lykkedes at nedbringe luftforureningen væssentligt, dels ved at bygge nye omfartsveje, der leder store dele af trafikken uden om Athen. Men også på mange andre punkter er der sket forandringer med Athen.

Athen, en mere ren by
Store dele af den indre by, er i dag lavet om til bilfrie gader, hvor man uforstyret kan færdes rundt, eller sidde ved en af de mange Taverner og nyde en kop kaffe, men folk færdes forbi. Derudeover har Athens bystyre fortsat en lang række af de projekter som blev igangsat inden og under OL, så som facaderenoveringen af hele bydele, renholdning af gader og stræder, samt handicappets tilgangen til de forskellige arkæologiske udstillinger, og udgravninger. I dag er det f.eks. muligt for rullestolsbrugere at komme op og se Parthenon på toppen af Akropolis.

Nattelivet i Athen
Hvis du er til fest og musik, vil du finde at Athen er på niveau med mange andre storbyer i Europa. Faktisk har Athen et af de mest spændende natteliv i det sydlige europa, med store natklubber hvor mange af de store internationale DJ’s opstræder side om side med de nationale popstars.

Det er sådan at kun få andre byer kan tilbyde så mange muligheder for aften/nat arrangementer som Athen kan. Her er mulighederne mange, og de spænder lige fra gamle græske dramaer, over koncerter med Beethoven, til Jazz af den mere moderne karakter.

Athen rummer mange muligheder når det angår natte-elskere og fun-seekers. Uanset hvad du søger, vil du hurtigt finde ud af at nattelivet i Athen ikke kun er varieret og unikt, men også prissat i en grad, så du kan nyde alt hvad byen kan tilbyde. 

Det er ikke ualmindeligt at man starter en aften i byen, med at gå på en af de utallige restautanter eller Taverner som findes i byen.
Her vil man typisk blive præsenteret for den græske atmosfærde – der er uformel og venligt. Herefter vil man efter temperament kunne fortsætte videre ud i byen, måske søge hen til en af de mange græske bouzouki barer. Det siges at en nat “sta bouzoukia” (på en bouzoukibar) er en nat du aldrig glemmer, og det kan kun anbefales at frekventerer sådan en bar, mindst en gang på din rejse til Athen.
Man kan også vælge at forsætte aftenen på en af de mange barer byen rummer, og hvor man efter temperament kan tilfredstille trangen til at lytte til alt fra rock’n roll til Jazz, fra græsk til internationalt pop.
Disse steder er ofte fyldt med unge mennesker, og skal findes i områderne omkring Syntagma, Theseio og Kolonaki. Men også områder som Kiffisia, Faliro, Glyfada og Voula er yndet steder at besøge. 
 

Athen er ikke længere den store larmene, røgfyldte storby, som man kun kortvarigt tog ophold i længe nok til at man pligtskyldigt kunne besøge de mest gængse udgravninger og museer. Athen er i dag en metropol på højde med Paris, London, og fortjener at man tager sig den tid der skal til for at finde rytmen, stilen og atmosfærden.

Guide til Athen

Guide til Athen

 

Hvert år rejser tusinder af dansker til Grækenland, og en stor del af disse runder kortvarigt Athen, for hurtigst muligt af fortsætte videre ud til en af de tusinder af øer, som Grækenland også består af.

 

Men hvorfor ikke prøve at opleve fantastiske Athen, med sine mange arkæologiske udgravninger, monumenter, og gode shopping muligheder. Derudover ligger Athen samtidig perfekt, for udflugter videre rundt på Attika.

 

Guide til Athen, er en hjemmeside der har til formål at hjælpe førstegangsbesøgende, såvel som fleregangsbesøgende, til at gøre deres besøg i Athen til en oplevelse, der er værd at gentage.

 

Her vil du dels finde en stor mængde information omkring det rent praktiske, i forbindelse med planlægningen af din rejse, men også informationer og beskrivelse af en lang række af de steder, som du vil kunne støde på både i, og omkring Athen.

 

 

Venlig hilsen

Guide til Athen

 

Trolling, dørgning eller blinkning – Sikkerhed ombord

 

Trolling, dørgning eller blinkning – Sikkerhed ombord

 

Bådens sikkerhed

 

Uanset båden størrelse, skal der være sikkerhedsudstyr ombord.

 

En erfaren begiver sig aldrig til søs uden

 

Bådshage
ekstra brændstof

Værktøjskasse
reservedele til motoren
brandslukker
nødraketter
redningsline
fløjte
øse eller lænsepumpe
stormtændstikker
reservekompas
søkort, oversigtskort, specialkort, deccakort

Lanterner

Reservemotor
ekstra årer
kommunikationsradio øger sikkerheden.  

 

Desuden bør der være

 

Et eller flere ankre i båden

Kæde og karabiner til anker

Kæde

Fortøjningsgrej

Bugseringsgrej

 

Personlig sikkerhed

 

Redningsvest

Kikkert,

Forbindingsartikler

Krogudtrækker

Varm og vandtæt påklædning

Livliner og sikkerhedssele

Mobiltelefon

Skiftesko

Lys eller lygte

Kompas

I tilfælde af søstøvler eller Waders til hjælp under søsætning er det en god ide at tage dem af når alle er ombord og klar til at sejle. Nogle mennesker er druknet pga. at de havde dem på da de fald i vandet. Er de fulde af vand trækker de en ned under vandet. Er de fulde af luft kan man komme til at hænge med hoved nedad i vandet og havde svært ved at komme op.

 

Når båden er søsat kan man så småt begynde at gøre stængerne klar. Dvs. læg agn frem og sæt kroge m.m. på redskaberne. Vent med at montere blink og woblere før du / I har nået frem til fiskepladsen. Sørg for de monterede kroge er udenfor du /I rækkevidde når båden sejler. Det er FARLIGT med flyvende kroge, blink og woblere under sejlads i stor fart.

 

Ude på fiskepladsen er det en god ide, at i tilfælde af mere end en fisker ombord på båden, at fiskerne skiftes til at gøre deres grej klar med mindre der er god plads i båden. Det er bedst at der hele tiden er en som styre båden. Er man derimod alene bør man slukke for motoren mens der gøres klar til fiskeri.

 

Husk også at holde udkig efter andre fartøjer. Man kan ikke 100 % stole på at andre ser båden før det er for sent. Derfor er det klogt at være mere end en på fisketur. Man skal ikke stole på at man er i stand til at lytte efter både der nærmere sig i højt fart.

 

Tænd lygten eller lyset når mørket falder på eller hvis der er eller bliver diset i vejret. Sæt farten ned. Fløjt evt. med jævne mellemrum. Stol ikke på at alle både er lige godt udstyret.  

 

Påvirkninger

 

Vind                                                         Høje bølger. Sørg for at have vindtæt tøj med eller på. Det kan være godt at have smurt sine hænder og ansigtet ind i creme før man tager på fisketur på vandet. Vinden kan skifte retning eller ændre evt. tage til i styrke, eller med vindstød. Skifter vinden pludselig retning er der ikke længere pålandsvind. Hvis motoren så svigter er det først farligt afhængig af vindens styrke og om det er muligt at lave motoren.

Bevægelse i båden                                 Sørg for at have de mest nødvendige ting inden for rækkevidde. Dog med en vis bevægelsesfrihed. I tilfælde af noget uventet skulle ske, skal det være muligt at kunne handle fri uden at falde over sagerne.

Hold afstand til større både                   Søgang. Hold godt udkig efter større både i området.

Regn                                                         Du/I kan blive våde og komme til at fryse – alt efter årstiden.

Varme/kulde                                           Vær forbered på lidt af hvert. Undgå at fryse for meget. Temperaturen kan hurtig ændre sig, fra at være på land til at komme ud på vandet. En sky der går ind forbi solen. Det kan være godt med et håndklæde for evt. at kunne tørre nogle kold våde hænder. Det er godt altid at hænderne er tørre og varme ellers kan du / I miste følelse i hænderne og dermed mulighed for at handle hvis der opstår farer.  

                                                                 Sørg endelig for at smøre dig/Jer godt ind i solcreme og hav evt. solcreme med.

Tåge eller morgendis                              Problemer med at orienterer sig. Behov for lampe eller tågelygte. En fløjte også være et godt alternativ.

Mørke                                                       Behov for lys så man kan se hinandens både.

Båden hastighed                                     Alle ting skal være gjort fast under transporten til og fra fiskepladsen.

Stabilitet                                                   Bådens stabilitet er vigtigt. Sørg for at båden er lastet forsvarligt. Alt efter hvor meget man nu kommer i både af diverse udstyr er det vigtigt at tænke på vægtfordelingen. Kontrollere evt. efter søsætning.   

Trolling, dørgning eller blinkning – bådens indretning 3

 

Trolling, dørgning eller blinkning – bådens indretning 3

 

Udrigger er betydelig ældre dato end downriggeren, og dens pirmære opgave er at holde agnene uden for bådens skrue- og kølevand samt sprede agnene. Til forskel fra downriggeren så bruges udriggeren til overfladetrolling.

Udriggere er lavet af almuminium, rustfri stål eller glasfiber. De kan ligeledes være teleskopiske, eller samlet i sektionsvis. Længden varierer fra 15 fod ( 4,5 m) til 30 fod ( 9 m). Der kræves nylonsnor, som normalt består af ca. 30 m forhalingsline., chokabsorbere (gummistropper) med glasring i den ene ende, og en krafteig svivel med hægte i den anden, lineudløser og et fæste til snoren i båden.

For det meste bliver udriggeren slået ud til siden i en vinkel på ca. 45 grader. På Hawaii fisker de dog næsten altid i lodret position i en vinkel bagud på 60-90 grader.

I centerkonsolbåde på optil 20 fod bruges korte udriggere, som ofte placeres i holdere på rælingen.

Et bøjeligt beslag længst ned på udriggeren gør dem nemme at flytte og folde under fiskeri eller transport.

De lange udriggere finder man først og fremmest på store både, hvor de kan være monteret på kabinens side og/eller på en overbygning. Da de lange udriggere er forsynet med flere ben, er de ofte fastmonteret til båden, man kan slås ud og ind under sejlads til og fra fiskepladsen. Man bør sikre dem med en ekstra tamp.

Ud over bådens størrelse falder valget på udriggeren også ud fra hvad agntype og størrelse som anvendes.

Ofte monteres disse udriggere midtskibs på kabinen så de ikke ved uheld kan gribe fat i stænger, kampstol og andet.

Udriggernes elasticitet er afhængig af konstruktionen og opspændingen. Jo flere metalpinde der er placeres på dem, des mere stive bliver de samme med nylonsnoren, der spænder udriggeren op. Det kan være en fordel i høj sø. Antal liner man spænder op kan også være med til at udriggeren bliver stiv. Allround-udriggeren har en stiv underdel og en elastisk spids, som udgør ca. 25% af stangen totale længde.

Man kan klare sig et langt stykke hen ad vejen med den korte udgave, men i hårdt vejr bliver den let overlastet og det kan få agnen til at hoppe i overfladen. Det kan korrigeres ved at lineudløseren flyttes længere ned på stangen, altså ned på den stive del.

Forhalingslinen løber gennem nogle ringe, nogle gange også gennem en toprulle.

Justeringen af linerne sker manuelt, ved at linien spændes og låses, efter at agnene er sat ud.         

 

Overfladeparavaner anvendes som ligeledes som overfladetrolling,   men på en anden en helt anden form. Denne form er forbudt i Danmark, men den kan bruge i udlandet. Paravanerne kan bruges som en udriggerstangs forlængede arm. Det vil sige føre linierne så langt ud til siden at fisken ikke skræmmes af bådens kølevand og motorens støj. De er specielt praktiske, når fiskeren skal fiske så tæt på land, at båden ikke vil kunne sejle her.

Et oterbrædt er en anden eksempel på overfladeparavaner. Den er ligeledes ulovlig i Danmark. Den kan være lavet af træ, metal eller plast. Jo større den er, desto bedre kan den klare høj hastighed og søgang. De lange modeller kan være tune at tage hjem og slider godt på både mast og linespole.

Pavanen bør være malet i en hidsig farve og bære vimpel, så den tydelig kan ses på afstand.

Mellem mast og paravaner løber linen over en toptrisse eller lignende. Lineudløseren skal kunne glide frit på linen.

 

Agnen præsenteres for fisken 25- 30 meter fra båden.

Masten, er ofte 1- 2 meter høj, forsynes med en eller to justerbare linespoler og bør være lavet af et materiale, som kan tåle saltvand. Masten skal placeres så langt fremme på båden som muligt – helst i stævnen. Det er en fordel, at linespolerne har slirebremse.

Linen skal være af kulørt dacron, ca. 50 meter lang og have en brudstyrke på ca. 60 kg.

Visse enkle paravane-typer, som Yellow Bird og Rover fæstes direkte

Paravaner der går i dybden
Disse paravaner monters på fiskelinen ca. 1 meter foran blinket. Paravanerne vejer fra omkring 10 gram og op til 2- 300 gram for de største. De fleste benytter paravaner som vejer 30 – 100 gram, idet paravaner der er tungere, er meget generende at have på fiskelinen.
Paravanerne findes i mange forskellige fabrikater og de har mange forskellige udformninger, men i princippet fungerer de ens.
De har en ske-form som betyder at de trækker nedad. En kombination af paravanens udformning, størrelse og vægt er afgørende for hvor dybt de trækker linen nedad. Desto mere line man afgiver, desto dybere går paravanen ned – dog kun til en vis grænse. Vandmodstanden mod linen betyder at disse paravaner i praksis maksimalt kan fiske ned til 15 – 18 meter, men ingen benytter så tunge paravaner der fisker så dybt. Almindeligt er det at benytte mindre paravaner som går ned i 3 – 10 meters dybde.

Trolling med planer board
Et Planer Board er at betragte som en oter. D.v.s. en stor paravane som ikke kan monteres på fiskelinen. Et Planer  Board er 60 – 80 cm langt og 30 – 50 cm bredt. Det vejer 3 – 5 kilo. Det kan have en udformning med to parallelle brædder, eller det kan være udformet som en lille båd.
For at håndtere et Planer Board er det almindeligt at båden er udstyret med en speciel mast, hvorpå der er monteret et spil. Planer Boardet er forbundet til masten og spillet med en kraftig snor. På denne snor kan monteres lineklemmer, hvori fiskelinen fra fiskestangen kan monteres. Hvis man får fisk på, vil linen trækkes ud af klemmen og fisken kan trækkes ind til båden – helt uden indvirken fra det tunge Planer Board.
Planer Boardet kan trække ca. 25 – 35 meter ud til siden. Der kan monteres flere lineklemmer på snoren ud til Planer Boardet. Ofte fiskes der med et Planer Board på hver side af båden. Teoretisk kan der fiskes med et uendeligt antal stænger på Planer Board linen, men i praksis lader det sig ikke gøre at fiske med mere end 3 stænger.
Trollingfiskeri med Planer Board er kun egnet, hvor der kan fiskes over store områder, hvor der ikke hele tiden skal manøvreres.
Fordelen ved metoden er at man dækker et relativt stort område.

Oter
Metoden har aldrig været særligt udbredt i Danmark, i modsætning til Norge og Sverige, hvor det er en relativt almindelig fiskemetode, der dog ikke dyrkes af tilnærmelsesvis så mange som der dyrker lystfiskeri med stang og hjul. Metoden anses ikke i hverken Norge, Sverige eller Danmark for lystfiskermetode, idet der er tale om et tungt redskab.
Metoden kan benyttes fra såvel båd som fra land, og da der kan monteres mange agn, (som regel fluer eller små blink) på linen ud til oteren så kan det i visse tilfælde være en endog meget effektiv metode. I mange vande i Norge og Sverige er der begrænsninger eller forbud mod brug af oter – hvor den i mange tilfælde sidestilles med brug af garn.
Oteren består af en stor paravane som beskrevet under fiskeri med Planer Board. På linen ud til oteren kan der være op til 20 – 30 tavser hvori der er monteret små blink eller oftest fluer. Der benyttes ikke stang og hjul. Redskabet – og fangsten – tages ind ved at trække linen ind med hånden.
Oteren fiskes ved at man langsomt ror båden fremad, og den spiles langt ud til siden – ca. 30 – 40 meter.
Når oteren benyttes fra land fiskes den ved at man hele tiden langsomt bevæger sig fremad. Også her kan den bruges til at spile 30 – 40 meter udad.
Da den herhjemme var lovlig blev den benyttet af nogle få personer, som fiskede den langs kysten. Metoden var meget effektiv. Da metoden samtidig er ret pladskrævende blev de personer der benyttede metoden hurtigt ret upopulære blandt andre kystfiskere, når de således trak redskabet mange kilometer langs kysten, og forstyrede mange andre i deres fiskeri. Metoden kræver nemlig at oteren hele tiden er i bevægelse framad.

 

 

Trolling, dørgning eller blinkning – bådens indretning 2

 

Trolling, dørgning eller blinkning – bådens indretning 2

 

 

Stangholdere er ofte aftagelige i starten. Det kan have sin fordel at have mulighed for at kunne skifte en eller flere stangholder ud med noget kraftigere holdere. Så er der mulighed for at gå efter den helt store fangst. Til Big Game-grej eller storvildstænger kræves der kraftige metalholdere med indlagt beskyttende kundstoftrør, så stangholdere ikke bliver riset under fiskeriet.

Uanset om de er aftagelig eller ikke så er det vigtigt at

 

          De sidder godt fast, da stangholder ikke må kunne forskubbe sig under fiskeriet.

          Er monteret i den rette vinkel til stængerne.  

          Man hurtigt kan tage stangen ud af holderne for at give modhug eller evt. sætte sig i en fiskestol med fiskestangen for at trække fisken op.

          De har et format og styrke, som svarer til det aktuelle fiskeri.

          At sikre hjul og stænger med sikkerhedsliner

          Fordel stangholderne om bord, så de giver en max. Spredning af linerne.

          Sørg for at man kan overskue dem fra førerpladsen evt. ved at montere et bakspejl ved centerkonsollen til hjælp for den enlige trollingfisker.

 

Mange stangholdere har en tværgående metalpind i bunden, som passer ind i stanghåndtagets gimbal, så stangen holdes i en bestemt position. Desuden forhindrer stoppinden i holderen hjulet i at slå mod stangholderens øverste kant.

 

Downrigger er en separat del at bådens udrustning, bestående af en spole med wireline samt en bom med en hjultrisse, som wiren løber igennem. I enden af denne wireline sætter man et lod i en svirvel med hægte. Lineudløseren kan man man sætte i loddet eller på wirelinen (også kaldet stacker).

Formålet med en downrigger er at føre agnen ned på meget store dybder ved hjælp af lod og lineudløser og det uanset agnens vægt. Når en fisk hugger, rykkes linien ud af lineudløseren, og fiskestangen frigøres fra sin holder og fisken trættes og hales ombord på normal vis.

På de fleste downriggere findes en slirebremse, dybdemåler og en stangholder.

 

! Det er ikke alle downriggere og dele som er modstandsdygtige over for saltvand.

 

Wiren varierer i længde og styrke afhængig af downriggerens størrelse. Normalt er længden på 100 meter og med en brudstyrke på ca. 60 kg. loddets vægt kan også variere fra 1,5 til 7 kg.

Der findes downriggere med kort og lang bom (1- 8 fod) samt med teleskopiske. Bommens længde har betydning for om linen skal holdes væk fra skrue og påhængsmotor.

Loddet kan fires op og ned enten manuelt eller ved hjælp af en lille elektrisk motor.

Det er vigtigt at downriggeren skal kunne aktivers på en let og glidende måde for at mindske slitage på wire og bom. Det er en fordel hvis nedfiring, indtagning og bremsning kan håndteres med en hånd. Bremsen skal kunne indstilles, så den glider let ved nedfiring, eller hvis loddet skulle sætte sig fast i bunden.

En elektrisk downrig bør også have mulighed for manuel håndtering i tilfælde af strømsvigt.

Bommens linerulle skal kunne være bevægelig, så den let kan følge wiren i forskellige retninger mod dybet. Sporet på rullen skal være tilpas dybt, at wiren ikke glider ud af sporet.

– MAN SKAL ALDRIG BELASTE SPOLEN MED MERE ELLER GROVERE WIRE, END HVAD PRODUCENTEN TILRÅDER.

– Følg anvisningen med hensyn til loddets vægt

– Hav altid reservedele såsom wire, wirelås, hængte til loddet og ekstra lod med om bord.

 

Downriggeren slider hårdt på rælingen, uanset righolder. Derfor er der nogle som vælger at montere downriggeren fast på en “trollingbar” i agterstavnen. Righolder findes i mange forskellige varianter og modeller, men den hvis man vælger drejeskiven så har man øget positionsmulighederne væsentlig.

Er man i den situation at der findes faste stangholdere i rælingen, monteres downriggerne nemt på en adapterholder. Så har man mulighed for hurtigt at fjerne den fra rælingen, når der er brug for mere plads eller båden skal bruges til anden form for fiskeri.

Af andet tilbehør er Cannons såkaldte Retro-Ease-Weight-Retriever, som kan være nyttigt i forbindelse med de langbommede downriggere. Det er et form for aggregat med en tap, som fæstnes til wiren, og hjælper til så wiren hurtig ind for at skifte agn. De senere år er der kommet andre gode hjælpemidler til i handlen, som gør downriggerfiskeriet lettere.

På de fleste middelstore og større downriggere kan man efterhånden også montere en ekstra stangholder.

Downrigger-producenterne er begyndt med i øget omfang at tage elektronikken til hjælp. Agn og lod kan f.eks hæves op og sænkes med forskellige hastigheder, hvilket hjælper med til hurtigt at få grejet op, efter fisken har hugget eller bidt. Man kan således programmere downriggeren så agnene med varierende tidsintervaller går på forskellige dybder, som klart er en fordel, når man fisker i og omkring springlaget. Man kan også programmere downriggeren så den hele tiden har en bestemt afstand til bund og dermed kan man helt undgå at få bundbid.      

De mindste og mest enkle downrigger er nok for den lille jolle. De vejer lidt over 1 kg og kan indeholde 25- 30 m wire og har naturligvis en mere enkel bremse end de større modeller. De kan belastes med lod på op til et par kg. Bomlængderne varierer fra 30- 40 cm. Normalt placeres de i hullet til åregaflerne eller fæstnes med skruetrvinger på rælingen.

 

Downriggeren størreslse, antal og placering afgøres på

 

          Bådens størrelse

          Rælingens udformning

          Og fiskevandets karakter  

 

Du bør huske på følgende

 

          placere downriggerne, så de ikke formindsker sikkerheden om bord

          Monter downriggerne i bådens agterstavn

          Placer dem, så der er så meget plads mellem dem, at man kan nette eller gaffe fisken uden problemer

          Langbommede rigge placeres på sidderne og korbommede i agterstavnen.

          Placer rigge og stænger inden for rækkevidde, og så de er nemme at holde øje med.

 

Frie fiskepladser – Bornholms amt

 

Frie fiskepladser Bornholms Amt

 

Skov- og Naturstyrelsen stiller en række fiskevande til rådighed for alle lystfiskere, enten som frit fiskeri eller betalingsfiskeri. Du kan finde de enkelte steder på Friluftskortet.

 

  • Borgedalssøen, Rø Plantage
  • Åsedam, Almindingen

  Borgedalssøen

 

Sted                                   Rø plantage

Fangst                              smågedder, Aborre, bækørred og skaller

Bemærkninng                 Der må ikke forfodres

Anvendes duftstof, majs, Power 

Bait, døde eller levende agnfisk.

Der anbefales at man begrænser 

antal af fangede fisk.

Åbningsdato                   01.01 – 31.12

 

Det er muligt at komme til søen for Kørestolsbruger, Køletolsbruger med ledsager samt Gangbesværede, men der er ingen handicaptoilet.   

                                              

Skov- og Naturstyrelsen, Bornholms Statsskovdistrikt

Frit fiskeri fra bredden.

   

Åsedam

 

Sted                                   Nordlige udkant af Skoven

                                            Almindingen

Fangst                              smågedder, løjer, ål og skaller

Bemærkninng                 Der må ikke forfodres

Anvendes duftstof, majs, Power

Bait, døde eller levende agnfisk.

Åbningsdato                   01.01 –

                                       31.12                                                               

 

Det er muligt at komme til søen for Kørestolsbruger, Køletolsbruger med ledsager samt Gangbesværede, men der er ingen handicaptoilet.   

 

Skov- og Naturstyrelsen, Bornholms Statsskovdistrikt

Frit fiskeri fra bredden.

 

Regler for lystfiskeri – om Frit fiskeri

·         Ved lystfiskeri i Skov- og Naturstyrelsens ferske vande må 
du kun anvende de typiske lystfiskerimetoder- og redskaber til flue-, spinne-, pirke- og medefiskeri med 1 til 2 stænger pr. lystfisker. 
Det gælder med mindre andet er 
tilladt af det lokale statsskovdistrikt.

·         Lystfiskeri fra båd eller lignende er normalt ikke tilladt og kræver i alle tilfælde tilladelse fra det lokale statsskovdistrikt.

·         Det henstilles, at der ikke anvendes fiskegrej af bly.

·         Der må ikke anvendes forfodring.

·         Tag hensyn til gydepladser og ynglende fugle. Det er ikke tilladt at færdes i bredzoner af rørsump og rørskov, ligesom nedslidning af søbredder og åbrinker m.v. skal undgås. Knækkede fiskesnører og andet affald må ikke efterlades.

·         Af hensyn til smitterisiko og uønskede spredning af fiskearter må der ikke anvendes agnfisk eller rogn (fiskeæg), der kommer fra andre fiskevande.

Hvor særlige forhold taler for det, kan Skov- og Naturstyrelsen med øjeblikkelig virkning stoppe et fiskeri, indføre skærpede mindstemål eller udvide fredningstider og -zoner.

 

Husk at der i sommerperioden kan være risko for skovflåter i skoven – se evt. min artikel herom.