Månedsarkiv: august 2005

DGi Adventure Cup 2005 etape 1 – Karpenhøj

 

Karpenhøj Adventure Race 2005

1.       etape af DGI Adventure Cup 2005 d. 11-12/2 2005

 

Der er taget hul på den nye Adventure Race Cup 2005. 1. etappe Fra Karbenhøj på Helgenæs. Det startede med et rigtigt hårdt mørkt og kold race der endte i en regulær snestorm.

Sammen med terrænet og vejret gjorde det de omkring 12 timer løbet tog ret krævende specielt for danske forhold.

 

14 hold gennemførte etapen

9 hold udgik inde første mellemtid

3 hold meldte afbud

Resultater efter 1. etape

 

Åben række

 

Team Fusion.dk                 20 point

Team Fusion.dk2              15 point

Team Licence to Lead      12 Point

mix række

 

Team Fjellraven                 20 point

Team Friluftslageret          15 point

Team AIM/Kaisersport      12 point

 

De udgåede hold (inden første mellemtid)

 

Team No Problem

Roadrunners Adv. Team

Team Oure 4

Markerz Adv. Racers 2

Team No Trace

Team Eventyrsport

Team Krampe

Team Idræt Odense

Team Deteminators

 

Stilling efter 1. etape

 

Åben række

 

Team Fusion.dk                 20 point

Team Fusion.dk2              15 point

Team Licence to Lead      12 Point

mix række

 

Team Fjellraven                 20 point

Team Friluftslageret          15 point

Team AIM/Kaisersport      12 point

 

Verdensmesterskab i Adventure marthon – Grønland

The Polar Circle Marathon 2005, den 8. oktober 2005

 

Verdens første verdensmesterskab i Adventure Marathon

 

The Polar Circle Marathon i Grønland har tidligere være afholdt – det tilbage i 2001 og 2002. Til forskel fra de tidligere år er løbet blevet flyttet fra 1 måned – fra september til oktober og derudover er det blevet flyttet længere ind på Indlandsisen.

 

Til oktober vil der sikkert være koldere, mild frostvejr kan forventes med mulighed for lidt sne fra oven. Der tror derfor at løbet kan gennemføres i normale løbesko, men der kan blive behov for plasticdupper på selve indlandsisen.

 

Starten går tæt så på iskanten at det er muligt. Når løbet skyde i gang vil der meget vel også lyde tordenagtige brag fra isen.

 

De første 8 km vil være det teknisk mest krævende – et fortryllende men barsk islandskab, der på sit højeste når 3 km op over jordoverfladen. Der skal givetvis tages højde for den spejlglatte overflade, for her vil der kun være is så langt øjet rækker, medmindre at isen er dækket af et tyndt lag nysne, løbes der på knust is, der er fremstillet af en pistemaskine.

 

Derefter går turen mellem nogle af Indlandsisens ældste glechere i et stærkt morænelandskab, tundra formet af gletschere og smeltevandstunneller.

 

Sidste del af ruten går gennem den relativt flade arktiske ørken (Sandflugtsdalen), forbi Sugar Loaf (med en kraftig stigning) og langs elven tilbage til Kangerlussauq. Terrænet er forsat kuperet, men i langt mindre grad end den første del.

 

Langs den baske, men smukke natur vil man passere store smeltevandssøer og vandfald. Højst sandsynlig vil man se moskusokser og rensdyr græsse på de sparsomme vækster.

 

Løbet start ligger ca. 300 m. o. h. Ruten vil de første 9 km. Stige til 500 m. o. h., hvorefter den vil falde til ca. 100 m. o. h.. Derudover vil der forekomme en del bakker fordelt over hele ruten.

 

Lige bort set fra de første 8 km vil ruten hovedsagelig være stenet grusvej med et nogenlunde jævnt og stabilt underlag uden alt for mange store sten. Området er kendt for sit meget stabile og forholdsvist behagelig klima, hvor der højt sandsynlig vil være en del sol og temperaturer i nærheden af frysepunktet (formentlig lidt under). Der vil være en risiko for østenvind, hvilken kan sende kulde ned og dermed øge løbets sværhedsgrad.

 

Angående påklædningen anbefales lange ærmer og bukser (tights og windbreakers). Man bør starte med rimelig påklædning ved isen og derefter muligvis efterlade noget ved de udlagte poster. Der vil være poster for hver 5 km med mulighed for at drikke vand, samt energidrik og forplejning på nogle udvalgte poster. Det vil være muligt at deponere skiftetøj ved flere poster. I tilfælde at man ikke er i stand til at løbe alle 42 km uden stop, men man vil fraråde til at holde hvil for længe i vådt tøj pga. kulden.

DGI Adventure Race Cup 2005

DGI Adventure Race Cup 2005

 

DGI afholder igen i år en serie Adventure Races knyttet til de fire årstider. Det er i lighed med sidste år fire løb af en dags varighed, placeret forskellige steder i landet.

 

11-12/2        “Kapenhøj Adventure Race”                  DGI Karpenhøj                   1. etape

30/4              “DGI Bornholm Race 2005″                   DGI Bornholm                    2. etape

27/8              “Køng Multisport 2005″                           Køng Idrætshøjskole         3. etape

7-8/10            “Efterår”                                                    DGI Ribe Amt                     4. etape

 

Nøgleordene i DGI Adventure Cup er:

  • Holdsamarbejde  
  • Fysisk udfordring
  • Orientering
  • Færdsel i naturen/landskabet   
  • Alsidige færdigheder

Faste discipliner:

  • MTB
  • Løb
  • Orientering

Derudover minimum en af følgende discipliner:

  • Vandaktiviteter: kano/kajak, svømning…
  • Klatre-/rebaktiviteter
  • Skydning
  • Rulleskøjteløb
  • Andre aktiviteter.

Løbenes varighed:

  • max 15 timer (cut-off tid) varierer fra afdeling til afdeling

Fælles regelsæt / retningslinier

  • Et hold består af 3 personer
  • Der kan stilles op i følgende kategorier: Mix række (blandet herre/kvindehold eller rent kvindehold) og Åben række (herrerække)
  • Der kan ændres i holdopstillingen fra løb til løb. (Dog kan et hold ikke skifte mellem de to rækker undervejs i cuppen)
  • Alle deltagere skal være minimum 18 år (der gives ikke dispensation).
  • Al deltagelse sker på eget ansvar.
  • Ved hver afdeling gives der point i åben række og mix række efter følgende system:

·         1.pl: 20 point

·         2.pl: 15 p

·         3.pl: 12 p

·         4.pl: 10 p

·         5-10.pl: 8-7-6-5-4-3 p

·         Resterende gennemførte hold: 2 p

  • Det tilstræbes at den rækkefølge holdene kommer i mål også er slutplaceringen. Eventuel straftid afsones undervejs. Kan dog af parktiske årsager variere fra løb til løb.
  • Der kan være cut-off tider undervejs i løbet og ved løbets afslutning. Når et hold ikke til en post inden cut-off regnes holdet som ‘ikke gennemført’, men kan i de fleste tilfælde fortsætte uden for konkurrence.
  • Der må ikke ydes support undervejs i løbet.
  • Under løbet skal holdet være samlet medmindre andet bliver angivet.
  • De gældende færdselsregler skal overholdes under løbet.
  • De udleverede holdnumre skal bæres synligt på overkroppen under hele løbet.
  • Der må kun benyttes kortmateriale udleveret af løbsledelse.
  • GPS eller andet elektronisk navigationsudstyr må ikke anvendes.
  • Der er ikke forplejning under løbet, kun vanddepoter.
  • Affald og andet må ikke smides i naturen men skal afleveres ved bemandede poster eller i skraldespande.

De enkelte afdelinger kan herudover have tillægsregler.

Udstyr:

Se de enkelte afdelinger.

 

Trolling, dørgning eller blinkning – fiskene

 

   

Trolling, dørgning eller blinkning – fiskene

 

Hvor anvendes trollingfiskeri?

 

Uanset bopæl er der i Danmark ikke langt til den nærmeste kyst, og hvor der er mulighed for søsætning af båd, kan der også trollingfiskes.

 

Over alt i verden benyttes trolling. Der fiskes stort set efter alle slags rovfisk, lige fra aborre i 1-kg klassen til laks og ørreder samt havets sværvægtere i form af store tun og marlin.

 

Trolling foregår for det meste på havet og i fjorden. Husk dog lige at der er regler som skal overholdes. Det er ikke alle steder lovligt at anvende denne metode ej heller på havet og i fjorden. Det er ikke kun afstanden ind til lavvandslinen men der er større eller mindre områder hvor det er forbudt. Andre steder kan der være pålagt begrænsninger for antal fiskestænger.

 

Der kan også trolligfiskes på vore dybe søer efter gedder, aborre og sandart.  

 

På de fleste søer er det ikke tilladt at søsætte egen båd. De søer som Skov- og naturstyrelsen har rettigheder til er det som regel kun tilladt at fiske fra søbredden.

 

Fisken og dens sanser

 

Ud over syns-, føle-, høre- og sidelinje-sansen har fisk også en lugte- og smagssans. Normalt er fisk indstillet på at reagere på bestemte sanseindtryk, og det er disse en trollingfiskers opgave at prøve og efterligne, så han kan få fisken til at hugge.

 

Fisk som lever i det øvre vand bruger som regelen synssansen på grund af lysforholdet.

 

Fisk som jager deres bytte i springlaget – laget mellem øvre vand og bunden. Disse fisk vil jeg mene gøre brug af alle den sanser når byttet skal fanges, alt efter vandets sigtbarhed og der med lysets magt til at trænge ned til springlaget samt dybden af det øvre vand.

 

Fisk som fanger deres byttedyr i bundlaget har ofte et skægtråde, som sidder ved munden, som visse torskearter. Her i dybet er det naturligvis andre sanser der spilder ind, da lyset betegnes som ringe. Her vil fisken reagere primær på lyd, og lugtesansen.    

 

Men uanset fisken nu jager byttet vil samtlige arter gøre brug af sidelinjens evne til at opfange vibrationer.

 

Fiskens opholdssteder

 

Forskellige fiskearter trives i forskellige typer af vandmiljøer. De faktorer, som påvirker fiskens valg af opholdssted er bundforhold, dybde, strøm og vandtemperatur men også saltindholdet har betydning.

 

Derfor er vigtig for en trollingfisker at vide

          hvor der er grunde, banker og rev

          hvor strømmene flyder

          hvor der er undersøiske kilder

          hvor de dybe huller findes

          hvor der er undersøiske tunneldale

          hvor fersvandsstrømme udmunder

          hvor der findes kildevældsskrænter

 

Ud over det så vandre fisk afhængig af om de er på jagt efter byttet eller om de gemmer sig for selv at blive spist af rovfisk. Ud over det så flytter fisken også sig fra sin plads alt efter om det er vinter, forår, sommer eller efterår.  

 

Hvornår er det bedst for en trollingfisker?

 

Sommer ved fjorden

 

Ofte dårligt da de høje vandtemperaturer får fiskene til at søge ud på dybere vand. Ålegræs eller anden grøde, gør det vanskeligt at fiske effektivt i fjorden.  

 

Efterår, vinter og det tidlige forår

 

Den bedste tid for fiskeri i fjorden, En del ørreder vil i denne tid søge ind i fjorden, hvor vandet ofte er mindre salt.

 

Året rundt på havet

 

Der kan fiskes året rundt, dog specielt på Øresund, i Køge Bugt og Lillebælt, men der er visse regler som skal overholdes specielt på Øresund og Køge Bugt.

 

Bornholm rummer masser af muligheder for at fiske både laks og ørred i Østersøen.

 

 

 

 

Vinter

 

I vinterperioden søger fiskene ofte dybere vand. I Østersøen er der fanget laks og havørred helt ned til lige over bunden på 60 – 70 m vand. Kort sagt gælder det om at finde varmere vand. En dygtig fisker kan se det på afstand, da vandet vil have en farveforskel på overfladen. Det kan også være at bølgerne har en anden højde eller i nærheden af et strømskel, som ofte vises som lange blanke bånd på overfladen. Er båden udstyret med ekkolod, kan en temperaturmåler afsløre kolde og varme områder.

 

Temperaturen vil typisk ligge på ca. 4 grader.

 

Forår

 

I takt med at forårets kommen vil laks og ørred søge højere op. Laks og ørreder kan bedst lide en temperatur på ca. 8-10 grader, men kan sagtens opholde sig i både varmere og koldere vand.

 

Hvor laks og ørreder i vinterperioden vil typisk opsøge de samme områder vil de i foråret spredes over et større område af vanddybden.

 

Sommer

 

Om sommeren hvor vi i Danmark kan have vandtemperaturer på mellem 20 og 23 grader trives havørrederne bedre end laks.      

 

Om sommeren kan det være en fordel at søge efter koldere vandområder. Der skal måske ikke anden en 1-2 graders forskel til om vedkommende er heldig eller uheldig. Det er lettest at finde koldere vand ved at sænke et termometer ned i vandet og dertil kan downriggeren være til hjælp. Husk at det er nødvendigt at hive termometeret hurtigt op igen, så det varmere overfladevand ikke når at påvirke aflæsningen nævneværdigt.

 

Der findes også temperaturmålere som sender trådløst oplysninger om vandtemperaturen op til båden. Med disse er det muligt at aflæse temperaturen i en hvilken som helst dybde. I sommerperioden kan der godt være store forskel på temperaturen langt nede.

 

En ting kan man sige med sikkerhed og det er at både laks og havørred går efter byttet som gerne er fremad og opefter. Det vil sige at skal der fiskes efter laks og havørred må vedkommende hellere fiske lidt for højt end for lav. Er der ikke bid ved første stræk kunne vedkommende måske prøve en gang til bare lidt højre oppe. Anvender vedkommende ekkolod kan det være en fordel at fiske lidt højere end hvad tegningen viser.

Nye muligheder i Norge – Hemsedalen

Nye muligheder i Norge – Hemsedalen

 

I september er det åbner klatrestien VIA FERRATA i Hemsedalen for offentligheden.

 

Aktivitetsarrangøren Norske Opplevelser har sammen med Skarsnuten Hotel og Skarsnuten Management udviklet dette konsept for første gang i Norge.

 

Daglig leder i Norske Opplevelser Niklas A. Herland er lederen at projektet. Han har været på studietur i Franke for at teste projektet.

 

Målgruppen

 

Alle over 12 år med normal fysisk form, som ønsker en fjeldtur

af de helt specielle med Sikkerheden i højsædet. Niklas A.

Herland tror de unge muligvis vil bruge denne oplevelse

som et springbræt til Hemsedalen andre fjeld.

 

Oprindelse

 

Det er en af de mange stier fra 1. verdenskrig, som blev laget

for soldater nemmere og Mere sikkkert kunne komme over

besværlige fjeldpas. I Frankrig, Schweiz og Italien er man nu

nået så langt, som til at turister kan leje udstyr og gå på egen

hånd af lidende ruter.

 

læs mere på denne adresse.

www.micguide.com norsk hjemmeside

 

 

 

 

Tag hele familien med på fisketur til havnen

Tag hele familien med på fisketur til havnen

 

Er du familiefar og har lyst til at tage en tur til den nærmeste havn for at prøve lykke med fiskestangen, men har måske lidt kvaler med at komme ud af døren. Nu igen – du var på fisketur i weekenden og i går var du i klubben. Så har jeg måske en brugbar ide.

 

Pak bilen og tag hele familien med en tur til den nærmeste havn efter at aftensmaden er spist og der er vasket op eller sat i opvaskemaskinen.

 

Forslag til hvad I kan tage med

 

En fiskestang til far evt. også en til mor.

Kaffe og saftevand

Kage, kiks eller andet lækkert at hygge med

Evt. et tæppe til I alle kan sidde på, hvis ikke du på forhånd ved at der er borde og bænke.

Et fiskenet til hvert af børnene.

Husk endelig at få en balje med til småfisk og krabber

Det kan måske være en balje ikke er nok. Krabber kan måske finde på at spise de små fisk børnene fanger.

Noget snor hvorpå en tøjklemme er fastgjort til hvert af børnene.

Eller en fiskestang til hver af børnene alt efter deres alder.

Overvej om det evt. er nødvendigt med redningsvest til børnene – er de store nok til at passe på ikke at falde i vandet.

Husk evt. håndklæde og ekstra tøj med hvis de er uheldig at falde i vandet. 

Evt. en cykel til far alt efter hvor langt der er hjem.

Husk mobiltelefonen

Noget til at transportere eventuelle fisk hjem i, med mindre baljen/spanden eller hvad nu I havde med til at barnet/børnene kunne fange fiske eller krabber i.

 

Børnene leger

 

Mens du og evt. din kone fisker. Leger børnene sikker godt med “fiskestang” og net samt en dyst om at fange flest fisk eller krabber. Mor kan så holde øje med hvem der fanger flest og/eller de største. Efter 2-3 timer bliver der så serveret kaffe og saftevand og hvad dertil hører på tæppet eller ved bord og bænk. Herefter kan børnenes dyst forsætte mens mor pakker sammen. Stillingen bliver gjort op og baljen eller baljerne tømt for indhold.    

 

Børnenes sengetid

 

Nu er tiden så inde til at familien skal pakke sammen for at tage hjem så børnene kan sove. Er der ikke langt hjem kunne man forestille sig at mor og børnene køre hjem og gøre klar til at komme i seng og sove.

 

Far fisker videre

 

Nu kan far så fiske alt det han har lyst til. Husk så at aftale hvornår du regner med at komme hjem. Hvis der nu er længere end 3-5 km kan I evt. aftale at mor kan komme og hente far når tiden er inde. Det kommer igen an på om barnet eller børnenes alder og hvor langt tid det vil tage fra mor tager af sted til mor og far kommer hjem igen. Det er op til mor og far og vurdere om barnet eller børnene kan være alene hjemme i den tid. Far ringer når han skal hentes.

 

Det kan også være at uanset hvad så vælger I at far kører hele familien hjem, for derefter at tage af sted igen. 

 

Men mobilen er også god og have til at ringe hjem og fortælle at du ønsker at fiske en time eller 2 mere end hvad dig og din kone aftalte. Eller Ejner kom lige forbi og I skulle ind og have en øl sammen.      

 

Ni gode fjeldregler for Backpacking i Norge

 

 

Ni gode fjeldregler for Backpacking i Norge

 

Jeg har været på højskole i Norge. Et kursusforløb på 9 måneder. I den tid var vi af og til på fjeldet og gå med rygsæk. Disse meget gode retningsliner som jeg ved en tilfældighed har fundet på det norske Internet har jeg oversat til dansk. Der til har jeg tilføjet mine egne erfaringer.

  1. Tag ikke på langtur uden træning. For at have glæde af en lang tur på fjeldet, må du sørge for god træning før turen. Træn helst med rygsæk udenfor løjperne, gennemfør træningsturen selv om vejret og føres er dårligt. Måske er det netop der du får erfaringen som du behøver til turen på fjeldet. Turens længde bør tilpasses efter din fysisk og psykiske form, din erfaring og det udstyr du har med. Chokolade er godt at have med – det giver energi. Nordmændene har gerne romtoddy med på tur – det er varmt og godt.
  2. Fortæl hvor du går hen. Mange turisthytter, hoteller og pensionater har specielle kasser til at lægge skriftlige beskeder om hvor du går hen. Det kan være til hjælp for evt. redningsmandskaber. Det vigtigste er at du planlægger turen så du ikke behøver at blive reddet af andre.
  3. Vis respekt for vejret og vejrmeldingerne. En gammel regel siger at man ALTID skal respektere en dårlig vejrmelding, men ikke ubetinget stole på en god. Uanset vejrmeldingen bør du altid være rustet mod dårlig vejr. Husk at en frisk brise kombineret med slud eller kulde kan give forfrysninger. Vejrmeldinger giver ingen detaljeret varslinger om alle de lokale vejrsituationer i vore fjeldområder. Selve varslet er ofte rigtigt. Problemet er at forudsige nøjagtigt tidspunkt for vejrændringer. Tag derfor hensyn til vejrvarslingerne også i de tilgrænsende områder og følg selv med i vejrets udvikling.
  4. Vær rustet mod uvejr og kulde selv på korte turer. Tag altid med i rygsækken og det udstyr fjeldet kræver. Når du ser uvejret komme, eller det bliver koldere, bør du straks tage godt med tøj på, yderst en stor anorak, lange vindbukser, vindvanter og varmt hovedbeklædning. Det er vigtigt at du gør det i tide! Frosne fingre og vind har mange gange gjort det umuligt at få tøj på. Stå med rygge mod vinden og hjælp også de andre med at få tøjet på.  
  5. Lyt til erfarne fjeldfolk. Erfarne fjeldfolk kan ofte give dig oplysninger om skredfarlige steder, om vind- og sneforhold og om hvilken rute du bør vælge.
  6. Brug kort og kompas. Hav altid kort og kompas med og lær at bruge det. Studere kortet før turen og tegn ruten du skal gå ind på kortet, dermed har du lag et grundlag for en sikker gennemførelse af turen. Vurder hvor lang tid turen vil tage. Følg godt med på kortet også når det er klart vejr og god sigtbarhed, så ved du til enhver tid hvor du er. Kik på klokken når du går og følg ligeledes med i hvor lang tid du har gået og sammenligne det med kortet. Når vejret først trækker til, kan det være overraskende vanskelig at fastslå nøjagtigt hvor du står. Læs kortet fremover, og bemærk punkter som du kan genkende. Holder du et våget øje med den tid du har gået kan du også have en ide om det er klogt at forsætte eller det er tid for at vende om. Tilføj evt. egne bemærkningsværdige punkter på kortet (tak ikke kortet ud medmindre det er vindstille). Tegn eller skriv hellere uden på plastlommen.. Et løst kort kan let blive taget af vinden. Stol på kompasset. Brug kortlomme som kan hænge rundt halsen og omkring livet. Tag gerne retning mod terrændetaljer som kan lede dig mod målet. Men pas på at du ikke mister kursen du har taget ud fra et kendt punkt. Sørg for at du enten hele tiden kan se punktet eller at punktet ikke er for langt væk. Men pas på for pludselig kan det være sumpet eller der kan være små vandløb så det kan være en fordel at følge kortet. Det er også en fordel at kigge sig tilbage og se ruten fra den anden side specielt hvis du skal tilbage igen samme vej.    
  7. Gå ikke ud alene. Går du ud alene, kan ingen give dig øjeblikkelig hjælp eller få varslet redningsmandskaber hvis du er kommet i vanskeligheder. Det betyder ikke at du uden videre kan følge dig tryg om du er med et selskab. Du bør undgå store selskab, særlig hvor der er deltager med forskellige forudsætninger. Et selskab er aldrig stærkere end det svageste led.  
  8. Vend om i tide, det er ingen skam at vende om. Hvis du er usikker på om du vil nå målet pga. dårlig vejr eller føre, så vend og gå tilbage. Forsøg ikke at trosse vejret. Andre kan sætte livet på spil under forsøg på at redde dit liv. Beslutter du at lave ændringer på turen, så husk at give besked til den hytte som venter på dig. Går du ud på en tur i frisk og usikker vejr, så gå helst mod vinden. Så det er lettere at gå tilbage.
  9. Spar på kræfterne og grav dig ned i sneen om nødvendig eller søg ly for vinden ved klippevægge. Stærk vind gør tøjet større. Afpas farten efter den svageste i selskabet, og undgå at blive våd. Hvis I går bag ved hinanden på række bør du vende dig om for at se om de andre kan følge med – i uvejr er det vanskeligt at høre om nogen råber. Husk at spise og drikke tit. Ved anstrengelser trænger kroppen mere drikke end du føler behov for. For lidt dikke og mad går dig svag og du kan miste modet. Vent ikke med at grave dig ned i sneen til du er udslidt, nogle timer i en snehule kan du godt klare. Prøv at grave dig ned en gang hvor du har overskud til det, så du har opnået lidt erfaring med det i tilfælde det er nødvendigt. En Vindslag kan også være et brugbar.

Dykkernes dag – åben hus

 

Dykkernes dag

 

Søndag den 28. august holder en lang række klubber under Dansk Sportsdykkerforbund åbent hus.

 

Tema

 

Dykning er ikke kun en farlig sport

Dykning kan dyrkes af alle – ung som gammel

Hvad kan man udover dykke ned og kigge på spændende skibsvrag, fisk og planter

Hvor gammel skal man være for at kan tage et dykkerbevis

Hvor gammel skal man være for at få et snorkelbevis

Undervandsfoto

Undervandsjagt

Undervandsrugby – Danmark er blandt verdens bedste

Finnesvømning

Apparatsvømning

Arkæologi

 

Horsens Dykkerklub holder bl.a. åbent hus i svømmehallen kl. 18-20.

 

www.horsensdykkerklub.dk

 

www.sportsdykker.dk/index.php?pid=1

 

Trolling, dørgning eller blinkning – indledning

Trolling, dørgning eller blinkning – indledning

 

Hvor stammer navnet fra?

 

Trolling, som tidligere blev kaldt “blinkning” eller “dørgning”. Trolling er af engelsk oprindelse og betyder i denne forbindelse fiskeri med naturlig eller kunstig agn, der trækkes efter en båd.

 

Trolling eller dørgefiskeri (blink eller krog efter båd) har fundet sted lige så længe, der har eksisteret fiskere. Årtusindgamle afbildinger viser, netop at agnede kroge af ben og træ tidligt blev trukket efter primitive både.

 

Blinkning – blink efter båd. Allerede i 1800-tallet har man dørget laks og ørred herhjemme med stang, hjul og kunstig agn. Datidens fiskeri kaldes blinkning.

 

Dørgning anvendes stadig i afstandsregler for fiskeri med krog eller blink efter båd.

 

Dørgning, Blinkning eller trolling alle benævnelser anvendes dog stadig af fiskere.

 

Dørgning står stadig nævnt i afstandsreglerne. Reglerne om afstand findes i:

 

Bekendtgørelse nr. 707 af 29. juni 2004 om fiskeredskaber (bundgarn mv.) i saltvand.

 

Bekendtgørelse nr. 1336 af 15. december 2004 om rekreativt fiskeri i salt- og ferskvand samt redskabsfiskeri mv. i ferskvand.

 

I fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 270 af 1. maj 1999 er reglerne for trolling beskrevet. Den 1. oktober 1999 kom der nye regler for trolling eller dørgefiskeri.

 

Kystfiskernes had – de rovfisker

 

Grunde til denne stridighed er at trollerfiskeri er, at de trækker over et større område og fordi der kan fiskes med flere fiskestænger.

 

Men det er faktisk anderledes for fangstrapporterne viser at en gennemsnitstrollingfisker fanger 1-1½ fisk pr. trollingtur, og vejret sørger for at vedkommendege ture må aflyses. Det vil sige at en trollingfisker ikke fanger flere fisk end kystfiskere.

 

Størrelsen er til gengæld gennemsnitlig større.

 

En troller skal ligesom kystfiskeren have et godt solidt kendskab til fiskene, men udover dette skal vedkommende også kunne navigere sin båd ordentligt, så ulykker holdes nede på et minimum. Det er da heller ikke billig at være trollerfisker. Der skal udover at have en båd også en bådmotor til måske endda to, og der til diverse sikkerhedsudstyr samt evt. ekkolod. Derudover skal det også vedligeholdes.

 

Hvilke regler skal overholdes?

 

Overalt i Danmark er trollingfiskeri fra motordreven båd forbudt inden for en afstand af 100 m fra lavvandslinien.

 

Ved trollingfiskeri skal vedkommende være opmærksom på de faststående fiskeredskaber, så vedkommende ikke kommer til at ødelægge dem. Både trollingredskabet og båden skal holde en afstand af 75 meter fra disse faststående redskaber. Det er vigtig at huske, når vedkommende drejer sin båd.

 

Oterfiskeri det vil sige fiskeri med paravaner – flydere – hvor der på linen er monteret et antal linier med agn langs kysten er ligeledes altid forbudt.  

 

Det er forbudt at anvende selvstændige hjælperedskaber som skovle, pavavaner eller lignende herunder Planer board og oter til at spile redskabet ud til siden.

 

Særlig områder:

 

I følgende områder er der begrænsning på max 2 stænger pr. person – dog højst 4 stænger pr båd. I disse områder er det naturligvis heller ikke tilladt at spile linen ud til siden ved at benytte paravaner eller andre indretninger som beskrevet oven over, der monteres på fiskelinen. Men fiskeri med downrigger er tilladt i disse særlige områder.     

 

Holbæk Fjord

 

Trollingfiskeri forbudt.

 

Isefjorden

 

I Isefjorden syd for en ret linie fra Kongsøre Næbbe til Kyndbyværket. I Tempelkrogen er trollingfiskeri helt forbudt.

 

Køge bugt.

 

Et område fra Køge Sønakke til Brøndby Lystbådehavn mellem kysten og de fastsatte bundgarnsgrænser, som bl.a. tydeligt er vist på søkort over området.

 

Roskilde Fjord

 

Roskilde Fjord afgrænset ved en linie fra venstre mole ved Kulhuse til færgemolen ved sølager.

 

Øresund

 

Et område afgrænset i nord af en linie i retning mod øst fra fyret på Rungsted Havn, i syd af en linie i retning mod øst fra det østlige fyr på Vedbæk Havn og i øst af en linie tre sømil fra lavvandslinien (Lous Flak).

 

 

Buck Island – St. Croix

Snyd ikke jer selv for en dejlig sejltur til Buck Island hvis I kommer til St. Croix, Dansk Vestindien.


Buck Island set fra St. Croix


Oversigtskort over Buck Island

Generelt
Buck Island er en ca. 19.000 ha. stor national park, hvoraf de ca. 18.000 er under vand. Buck Island blev først beskyttet i 1948 og senere udnævnt som nationalt monument i 1961.

National Parken er så absolut et besøg værd og kan besøges som enten en halvdagstur eller som en heldagstur.

På heldagsturen sejler man først til øens vestkant, hvor man kan få afprøvet sit snorkeludstyr og ofte møde den venlige rokke Sammy som nyder godt af godbiderne fra turbådene.


Rokken Sammy

Efterfølgende sejler man om til øens østkyst hvor der er mulighed for at snorkle på koralrevet som er en stor del af National Parken.


Koraller omkring Buck Island


Hjerne koral


Oversigtskort over national parken Buck Island


Snorkling på revet

Efter at have snorklet ved Buck Island sejler man tilbage til en af strandene på St. Croix, hvor der så bliver serveret grillmad.

Alt i alt en meget dejlig oplevelse hvor man får mulighed for at snorkle et lidt bedre sted end på de mange strande på St. Croix.


Du kan tage til Buck Island med Big Beard’s
www.bigbeards.com