Race Across America (RAAM)

Sølvmedalje og Rookie of the Year-pris til Chris MacDonald i verdens hårdeste sportsbegivenhed.

 

Som den første fra Danmark, rullede Chris MacDonald over målstregen på en imponerende 2.plads i verdens hårdste sportsbegivenhed, Race Across America (RAAM), i tiden 10 dage, 2 timer og 1 minut – mere end 6 timer foran den nærmeste konkurrent.

 

 

Kun 11 ud af 25 solo-ryttere gennemførte de 5000 km non-stop på cykel gennem Mohave ørkenen, over Rocky Mountains og ad endeløse amerikanske highways tværs over USA fra San Diego på vestkysten til målstregen i Atlantic City på østkysten. Udmattelse, dehydrering og en tragisk dødsulykke var blandt årsagerne til at mere end halvdelen af rytterne måtte udgå.

 

At RAAM ikke er til at spøge med måtte Chris MacDonald sande allerede på løbets 1. dag, hvor rytterne rammer Mojave ørkenen med temperaturer på op mod 47 graders varme. MacDonald rammes af hedeslag og er tæt på at måtte udgå. Han er af cyklen i flere timer, hvor han bliver nedkølet og behandlet. Enhver podieplacering synes langt uden for rækkevidde.

 

 

“Vi må nok indse, at en podieplacering er umulig nu. Nu handler det bare om at gennemføre og nå til Atlantic City!”, vurderede crew chief Dan Cline, da Chris sætter sig op på cyklen igen efter en flere timer lang pause og behandling.

 

Men Chris demonstrer sin råstyrke. Han havde planlagt at slå til i bjergene, så det gør han – selvom benene hviner af smerter og kroppen skriger på søvn. Det blev til en rekord hurtig klatring op ad den legendariske Wolf Creek i Colorado (én af stigningerne i Rocky Mountains), og Chris er igen med i kampen om medaljerne. Da vi kører ud af Rocky Mountains har Chris kæmpet sig op på en imponerende 3. plads.

 

“Min plan var at angribe på Wolf Creek, der er en af de legendariske stigninger i løbet”, fortæller Chris MacDonald, og fortsætter “Det tog en hel dag at få gang i benene igen efter oplevelsen i ørkenen, men da jeg ramte Wolf Creek om aftenen og begyndte at klatre kunne jeg mærke, at benene var med igen.”

 

Men kort tid efter sætter trætheden for alvor ind og efter en stejl nedkørsel kommer Chris op på siden af følgevognen og konstaterer tørt:

 

“Ok, nu véd jeg, at man faktisk godt kan falde i søvn mens man cykler! Flere gange på nedkørslen vågnede jeg brat, så jeg må have sovet,” fortæller MacDonald sit crew med slet skjult frygt i stemmen. Dette års tragiske dødsulykke (den 2. i løbets 23-årige historie) var netop et resultat af, at rytteren, Bob Breedlove, var faldet i søvn og var drejet over i den modsatte vejbane, lige ud foran en bil. Han blev dræbt på stedet.

 

Allerede halvvejs inde i løbet havde Chris sat rekorden for mest tid af cyklen blandt favoritterne. I tæt samarbejde med søvn-forskere på University of Arizona, hvor MacDonald opholdt sig på træningslejr inden RAAM, havde han allerede fra starten planlagt flere og længere sove-pauser end nogen anden i løbet. Samtidig blev Chris registreret for de hurtigste gennemsnitshastigheder mellem tidsstationerne – “Ja, hvis man er af cyklen så meget som jeg faktisk var, så er man jo nødt til at køre til, når man så endelig er på cyklen!” siger Chris MacDonald med et glimt i øjet.

 

Hele tiden tog Chris tid fra rytterne foran og lagde stadig større afstand til rytterne bag ham. Men så ramte vi hedebølgen i Missouri…

 

Igen måtte Chris til behandling i mobilhomet og tabte værdifuld tid til konkurrenterne. Igen måtte han kæmpe sig op – først til en 3. plads og så til en 2. plads. Det var ganske enkelt fænomenalt kørt!

 

 

Alle snakkede om ‘the sensational Rookie’ og efter  10 dages ufattelige strabadser på de amerikanske highways og en skadet achillessene, der gør det næsten umuligt at bruge højre ben til at cykle med, er det en bevæget Chris MacDonald, der kører over målstregen i Atlantic City og bliver hyldet med en sølvmedalje og den prestigefyldte rookie of the year-pris mens den danske nationalsang lyde ud over podiet og strandpromenaden i Atlantic City.