Månedsarkiv: juli 2005

Det Gule Rev eller Det Jyske Rev

 

Det Gule Rev eller Det Jyske Rev  

Beliggenhed:      

Det Gule Rev ligger mellem den danske Nordvest kyst og den norske sydvendte kyst.

 

Størrelse:            

Revet er ca. 10 sømil bredt og 65 sømil langt. Det svarer til

ca.150 km langt og ca. 20 km bred (gennemsnitlige).   Der fiskes

hovedsalig på ca. halvdelen af revet.

 

Dybder:               

Der fiskes på lige fra 25-45 meters dybde, til 50-70 meters dybde, men også dybder på ca. 120 meter kan forekomme.

 

Bundforhold:      

Bunden er stenet. På det gule rev ligger der også gamle skibsvrag som der fiskes omkring.

 

Sejltid:                 

Ca. 2 – 3 timers sejlads fra Hanstholm. Enkelte turbåde kan gøre turen på 1 – 1½ time. 

 

Se også artiklen

 

Dolomiterne

Parco Naturale Dolomito di Sesto

Eventyrerne Lars og Lars på tur igen. Efter Vandreture i Schweiz skulle Dolomiterne også overvindes. Så efter vandreture ved bl.a. Matterhorn kørte vi til det nordlige Italien tæt på den østrigske grænse. Vi havde Lonely Planets ‘Walking in the Alps’ ved hånden. Planen var at lave et to dages trek i National Parken ‘Dolomiti di Sesto’. Et trek, hvor vi ville tage telt, mad og kogegrej med. Parken skulle indeholde nogle af de aller flotteste bjerge i Dolomiterne, især tre enkeltstående bjergtoppe kaldet ‘de tre synder’ skulle være smukke.

  The Fiscalina Loop Trail

‘Indgang til Val Fiscalina’

Vi valgte trekket Fiscalina Loop trail, der som navnet antyder går rundt om Fiscalina bjerget, der ses herovenfor. På kortet var der ikke anvist nogle campingpladser, men vi forestillede os, at vi kunne stille et telt op i nærheden af hytten ‘Refugio Locatelli’.

Trekket startede fra Hotel Dolomitenhof i ca. 1500 meters højde. Herfra var der ca. 900 højdemeter op til Refugio Locatelli i 2400 meters højde. Vi kom uheldigvis af sted lidt sent, da vi havde brugt næsten to timer på at køre omegnen tynd for at finde et bageri, da vi skulle have noget brød til vores pålæg. Det var Søndag, og alle butikker var åbenbart  lukket. Et par km. før Hotel Dolomitenhof fandt vi dog en lille restaurant/ishus, hvor vi kunne købe et par sandwich og lidt brød. Efter at have stillet bilen i den brændende sol, kom vi afsted lidt før middag. Tidligt på eftermiddagen efter hård opstigning nåede vi Refugioet, og vi fandt en sø i nærheden, hvor vi slog vores telt op, se herunder.

 

  ‘Vores lejr’

Vi valgte at slappe af resten af eftermiddagen ved den flotte sø. Vi slikkede sol, nød naturen, læste og så spillede vi lidt poker.

 

  ‘Vi spiller poker, og Gus (Lars C) har gode kort, (som sædvanlig)’ 

Jeg tabte første runde i poker, hvillket resulterede i, at jeg skulle give en øl senere på aftenen i Refugioet. I næste pokerrunde spillede vi om opvasken, og der vandt jeg så heldigvis. Gus måtte tage opvasken, men det er svært at finde et flottere sted at vaske op, så Gus tog det i stiv arm.

  ‘Gus tabte anden pokerrunde, og måtte vaske op’

Nu gik alt lige så godt, vi hyggede os, og havde fundet et super sted til teltet. Vi havde slået teltet op for flere timer siden, da en mand råbte oppe fra hytten ‘No camping, no camping’. Shit det var da løgn, skulle vi virkeligt til at flytte op i hytten, var det virkeligt ulovligt at campe her. Vi havde godt nok været de enste på stien med fuld oppakning, alle andre vandrede med små tasker, da de enten var på dagsture eller skulle overnatte i nogle af hytterne i området.

Manden løb ned til os. Det viste sig, at søen vi havde slået teltet op ved, og som vi havde vasket op i, var vandforsyningen til hytten, UPS. Det var manden naturligvis ikke så glad for, men ellers var han nu flink. Vi måtte flytte teltet væk fra søen og helst ud af syne af hytten, så eventuelle park rangers ikke kunne se os. Overnatning i det fri var nemlig ikke tilladt i denne park, men det stod der intet om i vores guidebog. Vi flyttede derpå teltet et stykke væk, og gik så op i hytten for at få nogle øl og spille kort.

  

‘Vi spiller kort, drikker øl, og nyder udsigten til ‘Tre Cime di Lavaredo’

De tre mest kendte bjerge i parken er ‘de tre synder’, som ses ovenfor og nedenfor. Det højeste af disse klippetårne når en højde af 3000 meter, og foden af bjergene ligger i ca. 2500 meter. Det var flot at se farverne skifte, da solen gik ned, det gav nogle gode solnedgangsbilleder.

‘Tre Cime di Livarado, ved solnedgang’

Næste morgen fortsatte vi vores rundtur rundt om Fiscalina bjerget. På den anden side af disse bjerge kunne man gå helt op på toppen af disse, hvorfra der var super views og drabelige drop offs. I samme område var der også mange skyttegrave fra 1. Verdenskrig. Utroligt man har forsvaret sig så højt oppe i bjergene. Det tog 3-4 timer at komme ned til bilen igen, og på vejen så vi bl.a. denne flotte sø.

‘Flot sø langs stien’

Hvordan kommer man til National Parken?

Parken ligger i det nordligste af Italien, faktisk i Sydtyrol, og ikke mange kilometer fra grænsen til Østrig. Den hurtigste vej til parken går via motorvej E45 mellem Insbruck i Østrig og Bolzano i Italien. Der drejes fra motorvejen ved byen Bressanone i Italien, og man kører til byen Innichen, hvor man drejer fra til Sesto. Har man mere tid anbefales den utroligt flotte ‘Dolomitenstrasse’ (Dolomitvejen), der går fra Bolzano til Cortina d´ Amp. En super flot vej, som vi kørte på, men som tager lang tid som følge af hårnålesving, på et pas var der op mod 30 af disse.

THE END.

Alpernes største gletscher

  Grosser Aletschgletcher

Alpernes største gletcher er overraskende meget let at komme til, da den ligger tæt på vej 19, der løber langs Rhone floden i Schweiz. Godt nok kan man ikke se gletcheren fra dalen, da den ligger skjult bag en bjergkam, der når højder af 2900 meter. Fra dalen i 1000 meters højde er der dog lifter fra flere byer og op på toppen af bjergsiden, bl.a. fra byerne Fiesch og Bettmer.

På den anden side af bjergsiden venter der udsigter af denne kaliber, imponerende views af den lange gletscher, der starter nær sydsiden af det kendte bjerg ‘Jungfrau’

Grosser Aletschgletcher, sommer 2005

  Vandreture ved Grosser Aletschgletscher

Fra dalen kan man som sagt tage lifter op på bjergsiden. Fra byen Fiesch kan man tage liften helt op til Eggishorn (2927m), eller man kan stå af halvvejs ved Fiescheralp. Fra Fiescheralp kan man vandre rundt om bjergkammen og om på den anden side bjerget, hvor gletscheren befinder sig. Denne tur tog min kammerat Lars og jeg på en meget varm juni dag i 2005. Stien er forholdsvis nem at følge, og der er også hytter i området, som man kan overnatte i. På vandreturen får man også gode udsigter til Fieschergletscheren og på toppen af bjergkammen mellem gletscheren og Rhonedalen er der udsigter til høje bjerge mod sydvest, bl.a. Matterhorn og Monte Rosa. Faktisk er der utroligt mange betagende views på denne vandretur rundt om bjergkammen, der tager omkring 5-6 timer.

 

  ‘Grosser Aletschgletcher’, sommer 2005

Overnatning mm

Nær kabineliftstationen i byen fiesch findes en god omend lidt dyr campingplads. Ellers er der mange hoteller i byen. Der er jernbane i byen og toget ‘Gletscherekspressen’ mellem St. Moritz og Zermatt kører igennem.

Ellers er der bare tilbage at sige, husk vand og især solcreme på denne tur, det skulle jeg huske at sige fra mine lægge, der blev meget røde på denne tur.

 

Snuden af Grosser Aletschgletscher, sommer 2005

 

The End

Vandring ved Matterhorn

Hvor ligger Matterhorn ?

Matterhorn er et verdensberømt bjerg på 4478 meter, der bl.a. har givet navn til en af verdens første stålrutsjebaner, der findes i Disneyland i Californien. Har dette bjerg mon også givet ideen til formen på en Toblerone chokolade ? Måske, fra Schweiz-siden har dette bjerg i hvert fald en karakteristisk pyramideform. Matterhorn er et legendarisk bjerg, der rejser sig meget abrubt på grænsen mellem Schweiz og Italien. På den Schweiziske side ligger skisportsbyen Zermatt, mens skisportsbyen Cervinia ligger på det italienske side. Tilsammen udgør disse to byer et af de mest eksklusive skisportsområder i Europa. Om sommeren er det endvidere et meget populært område for vandring i alperne.

 

‘Verdens største Toblerone’

Hvordan kommer man dertil ?

Bjerget skulle efter sigende være flottest fra Schweiz-siden, så det var der min kammerat Lars og jeg kørte til. Vi valgte en østlig rute, der tog os gennem Liechtenstein og Rhindalen. Vi fulgte vej 19 ind i hjertet af alperne. Denne vej følger i starten Rhinen og senere følger den Rhone-floden. Ved byen Brig bliver vej 19 til vej 9, og kort efter ved byen Visp drejer vejen fra til Zermatt og Matterhorn. Der er kun denne ene vej derind, og man kører i en snæver dal med alpegiganterne Weiishorn (4506m) og Dom (4545m) på hver sin side. Ca. 10 km. før Zermatt når man byen Täsch, hvor man ikke har lov til at køre videre. Vejen fortsætter godt nok til Zermatt, men kun folk med særlige rettigheder må køre op til den ellers bilfri by. Fra Täsch må man derfor vandre op til Zermatt eller man kan tage toget, ‘Gletcherekspressen’.

  ‘Matterhorn-Gotthard banen’, ‘Gletscherekspressen’

Man kan køre med gletcherekspressen helt fra St. Moritz til Zermatt, og det skulle være en utrolig smuk tur. Mellem Täsch og Zermatt kører endvidere et pendlertog. En retur koster ca. 15 Euro.

Vandreture omkring zermatt

Zermatt by ligger i 1620 meter, og i området omkring byen skulle ligge 17 bjerge over 4000 meter. Foruden Matterhorn bl.a. Monte Rosa (4634m), Liskamm (4527m), Breithorn (4164m) og Strahlhorn (4190m).

‘Det er den vej’                               ‘Matterhorn spejles i Leisee’

En god vandretur går op til Hörnlihytten, der i 3260 meter ligger for foden af Matterhorn. Det skulle være muligt at nå derop på ca. 5 timer. Ellers er der mange lifter og bjergtog der kan tage en op i terrænnet. Vi valgte at tage tandhjulsbanen op til Sunnegga paradise i 2288 meters højde. Tandhjulsbanen kører i en tunnel inde i bjerget og skulle være den første af sin art i Europa.

Fra denne side får man de bedste views af Matterhorn, og der er mange søer, hvori matterhorns kegleform spejles, bl.a. Leisee (se billede), Stellisee, Grindjisee og Grünsee. I samme område er der gode udsigter til det spidse sneklædte bjerg Adlerhorn (3988m), og man kan vandre på sidemorænen til gletscheren Findelgletcher.

Har man penge, kan man tage bjergtogbanen Gornergratbahn op til Gornergrat i 3089 meter, en tur der koster ca. 75 Euro t/r fra Zermatt. Herfra skulle der være gode views også af Monte Rosa. Er man endnu mere velhavende kan man tage liften op til Klein Matterhorn i over 3800 meters højde. En af de højeste lifter i Europa, hvis ikke den højeste, men turen koster over 80 Euro t/r fra zermatt.

‘Fra venstre: Rimpfischhorn, Strahlhorn og Adlerhorn fra gletchermorænen’.

 

THE END

Genoplivning af fisk

Genoplivning af fisk

 

Hvis fisken er slap og ikke bevæger gællerne, skal man ikke smide den ud, men genoplive den med “kunstig” åndedræt.

 

“kunstig” åndedræt i stræk strøm af vand

 

Det gøres ved at holde fisken i stærk strøm med åben mund, så vandet tvinges ind gennem munden og ud forbi gællerne.

 

“kunstig” åndedræt i stillestående vand

 

I stillestående vand må man bevæge fisken frem og tilbage, indtil dens gæller igen arbejder normalt, og den selv svømmer bort.

 

Det kan være et meget koldt arbejde om vinteren, og en såkaldt vugge kan varmt anbefales, fordi man så kan have fingrene oppe af vandet.

 

 

Genudsætning af fisk –

 

Genudsætning af fisk

 

Fordi der i danske vandløb er for nogle fiskearter indført total fredning og for mange andre gælder der MINDSTEMÅL og FREDNINGSTIDER. Derfor kan vi alle, der fisker, komme ud for at skulle genudsætte en fisk.

 

Bliver det gjort på den rigtige måde, er der en stor chance for, at fisken overlever.

 

De “ti bud

 

En fanget fisk, der bliver berørt af en lystfisker, kan tage skade.

 

Den kan for eksempel få skader på slimlaget, miste skæl, få krogningsskader og hvis det er koldt få frostskader på øjnene.

 

Den slags ydre skader kan ofte ses med det blotte øje og er derfor nemme at forholde sig til.  

 

Overlever fiskene en genudsætning?

 

Normalt er det ganske umuligt at afgøre, om en genudsat fisk overlever med mindre man mærker dem og senere er heldig at se dem igen.

 

I løbet af 3 år er der fanget (med naturlig agn, og flue), mærket og genudsat over 300 karper, der blev behandlet efter “DE TI BUD”. Den samlede dødelighed var en karpe, som i øvrigt døde af at blive fanget på for tynd line.

 

Her er reglerne til “DE TI BUD” om genudsætning:

 

1.      Lad være med at “overudtrætte” en fisk.  En blank havørred, der fanges en varm sommerdag og udtrættes for længe, vil eksempelvis kun have en minimal chance for at overleve.

2.      Fjern så vidt muligt krogen med en krogløser, mens fisken stadig er i vandet. Hvis en fisk løftes ud af vandet i frostvejr, er der stor risiko for at hornhinderne fryser og ødelægges. Tag derfor ALDRIG en fisk, som skal genudsættes, ud af vandet når det er frostvejr. For laks og havørred gælder det, at de ikke bør genudsættes hvis vandtemperaturen er over 18°C. Der er nemlig en meget lille sandsynlighed for, at de kan overleve.

3.      Lad ikke fisken sprælle rundt på en stenet strandbred. Skader på slim- og skællag kan give fisken problemer efter genudsætning. De øger risikoen for, at fisken pådrager sig infektioner som for eksempel svamp, der ofte ses på udlegede fisk. Samtidig er et entakt skællag afgørende for, at fisken kan regulere sin salt- og væskebalance. En fisk i saltvand med et skadet skællag vil miste vand til omgivelserne gennem den skadede hud, mens en fisk i ferskvand vil miste fysiologiske salte. Begge dele mindsker fiskens chance for at overleve. Brug af gaf og Tailers bør ikke anvendes, hvis fisken skal genudsættes.

4.      Brug kun knudeløse og småmasket net.

5.      Hold fisken blidt, men bestemt, mens krogen fjernes

6.      Brug kun kroge uden modhager og kun kroge, der ruster godt, til naturlig agn. Kroge uden modhager er ALTID at fortrække, hvis man ønsker at genudsætte fisk. De er meget lettere at løsne og gør derfor mindre skade på fisken. Modhagen kan klemmes ned mod krogskaftet med en tang.

7.      Hvis fisken har slugt krogen, så klip straks linen. I mange tilfælde kan fisken overleve, og krogen vil ruste og afstødes efter et stykke tid. Det er derfor vigtigt, at udlade at bruge rustfrie kroge, også hvis linen uheldigvis skulle briste. Bløder fisken kraftigt fra krogsåret, bør den aflives, da chancen for at den kan overleve genudsætning er mikroskopisk.

8.      Hav altid en krogløser af tang/peantypen klar til brug

9.      Hvis fisken ikke ånder, så giv den kunstig åndedræt, indtil den selv kan svømme væk

10. Lad helt være med at fiske efter en fisk, hvis du ved, den er fredet.

 

 

 

 

Kan man måle sig til vægten af en fanget laks?

 

 

Kan man måle sig til vægten af en fanget laks?

 

I Danmark er der i nogle vandløb restriktion på fangst af laks. Ønsker man vægten på en fanget laks, kan man blot måle længde og finde en ca. vægt i følgende tabel.

 

Tabellen angiver relationen mellem længde og vægt hos atlantisk laks.

 

Total længde i cm.

Ca. vægt i kg

47

1,16

48

1,23

49

1,31

50

1,39

51

1,48

52

1,56

53

1,65

54

1,75

55

1,85

56

1,95

57

2,05

58

2,16

59

2,27

60

2,39

61

2,51

62

2,63

63

2,76

64

2,89

65

3,03

66

3,17

67

3,31

68

3,46

69

3,62

70

3,77

71

3,94

72

4,10

73

4,27

74

4,45

75

4,63

76

4,82

77

5,01

78

5,20

79

5,40

80

5,61

81

5,82

82

6,03

83

6,25

84

6,48

85

6,71

86

6,95

87

7,19

88

7,44

89

7,69

90

7,95

91

8,21

92

8,48

93

8,76

94

9,04

95

9,33

96

9,62

97

9,92

98

10,23

99

10,54

100

10,86

101

11,19

102

11,52

103

11,86

104

12,20

105

12,55

106

12,91

107

13,27

108

13,64

109

14,02

 

 

 

Klintebjerg Odense fjord – Meget dybt ind til land. Velegnet til børn

1.   Klintebjerg Odense fjord

 

PLADSEN ER TOTAL FREDET FRA 1.OKTOBER TIL 1.MARTS.

 

Benyt Waders.

 

Fiskeriet foregår til højre for Klintholm havn hvor man vader ud og fisker mod højre ned i bugten. Man skal dog være opmærksom på at Lunde Å har sit udløb nede i bunden af bugten hvor der er et fredningsbælte på 500 meter.

 

Fiskeriet i marts og april efter havørred kan være helt formidabelt på denne plads hvor både spin- og fluefiskeri er godt.

 

Fiskeri fra havnen til Sonnerup skov.

 

Fiskearter & Sæson: Havørred forår, sommer (natfiskeri) og efterår.

 

Hornfisk i maj. Fladfisk (skrubbe og ising på bundsnøre) hele året.

Multe sommer og tidligt efterår.

 

Pas på fjæsing.

 

Bundforhold: Varierende med store sten og tang, men også pletter med sand.

 

Meget dybt ind til land. Velegnet til børn, de kan fiske direkte fra vandkanten. Waders ikke påkrævet.

 

 

Bedste vindretninger er sydvest vest og nordvest.

 

Fangsmuligheder:

 

  • Havørred
  • Multe
  • Hornfisk
  • Ising
  • Skrubbe

 

www.lystfiskeri.dk/fiskepladser

 

Her kan du finde kørselsvejledning og fangsrapporter.

 

www.cofman.com/ klik på Attraktioner – ferie i menuen og derefter fiskevande under Aktiviteter.

 

 

Strib Nordstrand

 

2.   Strib Nordstrand

 

Øst for det gamle færgeleje, er der gode muligheder for at fange fladfisk og torsk, hvis man fisker med loddebly. Langs kysten i retning af Klinten er der gode muligheder for at fange havørreder. Havørreder, fladfisk og torsk hele året.

 

Fangsmuligheder:

 

·        Fladfisk

·        Torsk

·        Havørred

 

www.cofman.comvælg attraktioner – ferie i menuen. Under Aktiviteter – klik på fiskevande

 

www.tenna2.dk Tenna II tilbyder året rundt lystfiskerture på Lillebælt, hvor der er gode muligheder for at fange torsk, fladfisk og sild.
Tenna II er godkendt til sejlads med op til 30 passagerer.

 

Afgang fra Fredericia Gammelhavn.

 

www.middelfartturist.dkSejltiden til de gode fiskepladser er kun 10 min.

 

Igennem de sidste år er der fanget mange torsk op til 15 kg fra feb. – maj – resten af året fanges der torsk op til ca. 5 kg. Lillebælt har Danmarksrekorden for rødspætter – 3,7 kg og fra aut. – nov. Er det ikke ualmindeligt at fange rødspætter i rekordstørrelse og -antal. Nov. – apr. Trækker de store stimer af sild ind i Lillebælt, mens maj og sep. Er højsæson for de lynhurtige hornfisk.

 

Der er masser af muligheder for at leje kuttere og både af forskellige typer og størrelser.