Alpernes største gletscher

  Grosser Aletschgletcher

Alpernes største gletcher er overraskende meget let at komme til, da den ligger tæt på vej 19, der løber langs Rhone floden i Schweiz. Godt nok kan man ikke se gletcheren fra dalen, da den ligger skjult bag en bjergkam, der når højder af 2900 meter. Fra dalen i 1000 meters højde er der dog lifter fra flere byer og op på toppen af bjergsiden, bl.a. fra byerne Fiesch og Bettmer.

På den anden side af bjergsiden venter der udsigter af denne kaliber, imponerende views af den lange gletscher, der starter nær sydsiden af det kendte bjerg ‘Jungfrau’

Grosser Aletschgletcher, sommer 2005

  Vandreture ved Grosser Aletschgletscher

Fra dalen kan man som sagt tage lifter op på bjergsiden. Fra byen Fiesch kan man tage liften helt op til Eggishorn (2927m), eller man kan stå af halvvejs ved Fiescheralp. Fra Fiescheralp kan man vandre rundt om bjergkammen og om på den anden side bjerget, hvor gletscheren befinder sig. Denne tur tog min kammerat Lars og jeg på en meget varm juni dag i 2005. Stien er forholdsvis nem at følge, og der er også hytter i området, som man kan overnatte i. På vandreturen får man også gode udsigter til Fieschergletscheren og på toppen af bjergkammen mellem gletscheren og Rhonedalen er der udsigter til høje bjerge mod sydvest, bl.a. Matterhorn og Monte Rosa. Faktisk er der utroligt mange betagende views på denne vandretur rundt om bjergkammen, der tager omkring 5-6 timer.

 

  ‘Grosser Aletschgletcher’, sommer 2005

Overnatning mm

Nær kabineliftstationen i byen fiesch findes en god omend lidt dyr campingplads. Ellers er der mange hoteller i byen. Der er jernbane i byen og toget ‘Gletscherekspressen’ mellem St. Moritz og Zermatt kører igennem.

Ellers er der bare tilbage at sige, husk vand og især solcreme på denne tur, det skulle jeg huske at sige fra mine lægge, der blev meget røde på denne tur.

 

Snuden af Grosser Aletschgletscher, sommer 2005

 

The End