Månedsarkiv: marts 2005

Uluru – den røde sten

Uluru, af de fleste nok bedre kendt som Ayers Rock ligger cirka 500km. fra Alice Springs i midten af Australien. Navnet Uluru er det oprindelige navn som det lokale aboriginerfolk Anangu har brugt siden tidernes morgen. Ayers Rock derimod var navnet på opdagelsesrejsende Ernest Giles valgte da han som den første hvide mand så klippen i 1872.
Uluru er en monolit (klippe) og er 3.6km lang, 2km bred og 348m høj og det menes at den går flere km ned i jorden. Geologer vurderer at den er 550 millioner år gammel.
For Anangu-stammen har den haft, og har fortsat, kolossal kulturel betydning. Hver en lille sprække, hule, vandhul m.m. har tilknyttet en kulturel betydning eller rolle. Eksempelvis har kvinderne og mændene hver deres steder til gennemførelse af ceremonier og det er tabu for det modsatte køn at besøge stedet.
Uluru er en del af en nationalpark som i 1958 blev etableret under navnet Ayers Rock/Mount Olga National Park. På dette tidspunkt var nationalparken styret enerådigt af den australske stat uden hensyntagen til de oprindelige “ejere” Anangu-folket.
Som følge af en række retssager blev parken i 1985 overdraget til Anagu-folket som dog forpagtede den tilbage til staten gennem en 99-årig kontrakt. I 1985 fik hele parken status som World Heritage Site og i 1993 fik den sit nuværende navn Uluru – Kata Tjuta National Park.
Der er mange aktivitetsmuligheder ved Uluru.
Man kan vælge at vandre The Base Walk som er en 10km. og meget let tur rundt om foden af klippen og som i afslappet tempo tager 3-4 timer. Med jævne mellemrum er der skilte med oplysninger om historie, kultur, geologi m.m. Enkelte steder er der også forbud mod at fotografere idet disse steder stadig har stor kulturel betydning for Anagu-folket. De steder hvor der stadig den dag i dag foregår kulturelle ceremonier, er hegnet ind og det er strengt forbudt for alle på nær de indviede Ananguer at betræde dem.
Cirka 2km af Base Walk’en kaldes for The Mala Walk og er et meget betydningsfuldt område. Guidede ture udgår fra parkeringspladsen og kan på det stærkeste anbefales idet der her løftes lidt for sløret over Uluru’s kulturelle betydning.
Uluru – Kata Tjuta Natiobal Park Cultural Center ligger cirka 1km. fra Uluru og indeholder spændende udstillinger om områdets kultur og natur. Jeg vil anbefale at man sætter mindst én time af til besøget.
Højdepunktet for et besøg ved Uluru er henholdsvis solopgangen og -nedgangen. Det er her man virkelig kan nyde det fantastiske farvespil i klippen når den går fra højrød over orange til lilla. Selvom man til tider står som sild i en tønde blandt alle turisterne på de bedste udsigtssteder er det det hele værd. 
Endelig kan man bestige Uluru hvilket er en 1.6km. tur og som varer et par timer. Denne tur var for nogle år tilbage et must for besøgende. Grundet at der hvert år dør turister som følge af fald, hjerteproblemer m.v. opfordrer Anangu-folket til at man ikke bestiger Uluru. Dette fremgår af skilte og i den folder man får udleveret når man kører ind i parken. Opfordringen skyldes dog ikke alene hensynet til turisternes liv og lemmer, men også, og nok mere, respekten for Uluru og dens kulturelle betydning.
To climb or not to climb er det store diskussionsemne på ture til Uluru. Nogle mener vi skal respektere Uluru’s kulturelle betydning og dermed ikke bestige den. Andre er af den mening at Anagu-folket tjener på at forpagte området ud og dermed allerede er gået på kompromis med Uluru’s kulturelle betydning. Hvem der har ret ved jeg ikke, men når nogen beder mig pænt om noget så efterkommer jeg deres anmodning – længere er den ikke. Så lad være med at bestige Uluru og nyd i stedet det fantastiske sted og den fantastiske stemning!

Dykning på Sipadan

Pulau (øen) Sipadan er en lille sandø, ikke større end, at man kan gå den rundt på 25 min. Øen ligger kun 5 grader nord for ækvator på den malaysiske del af Borneo. Man sejler til øen fra kystbyen Semporna, turen tager ca. 1 time.

Øen blev til ved at koraller voksede ovenpå en udslukt vulkan og rejste sig næsten 700 meter lodret fra undergrunden. Dette giver mulighed for nogle helt fantastiske “walldives”. Øen er ingen steder mere end 2 meter over vandets overflade og er dækket af urørt regnsko. Her kan man som det eneste sted i Malaysia finde “the coconut crab”.


Landgang Sipadan

Stranden på Sipadan

Sipadan har noget af verdens rigeste marineliv. 3000 arter af fisk lever her samt 100 typer af koraller.
En af årsagerne til det dette rige marineliv er, at regionen har været tropisk de sidste 100 milioner år. Endvidere ligger øen så langt fra fastlandet at de lokale fiskere ikke tager derud.

Sipadan er kendt for sit store antal af Grønne- og Hawksbill skildpader. Det er ikke ualmindligt, at man ser op til 20 skildpadder på et dyk. En limestone grotte “Turtle tomb” er blev gravsted for mange skildpadder som farer vild i et utal af tuneller og grotter. Efter et stykke tid drukner de vildfarne skildpadder og skelleterne ligger tilbage.

Hver aften kommer der skildpadder op på stranden for at lægge æg. Disse æg indsamles som et led i bevarelsen af skildpaddebestanden. Æggene nedgraves i øens “turtlefarm” hvor de beskyttes mod rovdyr. Efter 3 måneder udklægges æggene og babyskildpadderne udsættes. Til trods for denne hjælp, overlever kun 2-3 ud af 1000.


Coconut crab

Skildpadde lægger æg

Barracudastime

Sipadan består af 10 navngivne dykkersteder, som alle ligger langs koralrevets kant.

Omkring Sipadan er det muligt at se; manta rays, eagel rays, scalloped hammerhead sharks og sågar whale sharks. Såfremt der ikke den store strøm er det endvidere muligt at se stimer af barracudas på op til 1000 stk. der svømmer i cirkler.

For at beskytte dette unikke økosystem er tilgangen til øen begrænset til 80 boende gæster pr. dag.


Turtle farm

Lionfish

Baby skildpadder

Fuldvoksen “green turtle”