Fotoskole med Fotocentrum

AdventureGuide vil i den kommende tid bringe en række artikler omkring digital fotografering. Fotoskolen bringes i samarbejde med Fotocentrum og Canon.
 
Artiklerne vil give dig den viden og de færdigheder du skal bruge for tage de bedst mulige billeder.
 
Artiklerne vil gennemgå det basale omkring: Billedoptagelse, billedbehandling og billedoutput.
 
I mere end 150 år har fotografi været baseret på kemiske processer. Fotografisk film består af en fleksibel base, som er coatet med en lysfølsom sølvhalidemulsion. Når filmen er eksponeret, bliver den dyppet i en fremkalder, der gør det latente billede synligt.
 
Digital imaging fører fotografering ind i den elektroniske verden. Billederne optages med arrays eller gitre, som består af lysfølsomme elektroniske sensorer, og de behandles med computere.
 
Men det virkeligt spændende ved digital billedbehandling eller imaging er de muligheder, der ligger i integrationen med andre elektroniske systemer. Man kan sende billeder over almindelige telefonlinier, og man kan fremvise dem på Internettet. Man kan lægge billeder over i sin computer og anvende dem direkte i programmer til illustration af nyhedsbreve, brochurer eller lykønskningskort.
 

Og det er endda blot de første antydninger af alt det, der er i vente. Fremtiden vil bringe mange flere anvendelsesmuligheder for de billeder, du tager med dit digitalkamera.
 
Held og lykke med fotoskolen, og så håber vi at se nogle gode billeder på billedgalleriet.
 
 
Med venlig hilsen
 
Fotocentrum, Canon og AdventureGuide.