Månedsarkiv: november 2004

Torpedofiskeri på Cayo Costa

2. del

Jeg vågner af vækkeurets irriterende lyd, jeg bliver rusket ud af en drøm, der omhandler fight med stærke fisk, sved, sol og krystalklart vand. Først ønsker jeg at jeg var blevet i drømmen, men vågner hurtigt og finder ud af at jeg er midt i drømmen! Klokken er 6 og jeg er lige vågnet op på øen Cayo Costa, som ligger på Floridas vestkyst. Vi er i alt 10 gutter fra Danmark der er rejst hertil for at få nogle fiskeoplevelser vi sent vil glemme.

Jeg skynder mig op, og rusker liv i Martin, som sikkert stadig drømmer om det samme som jeg gjorde for få øjeblikke siden. Jeg vil ikke lade ham sove, for jeg ved hvad han går glip af hvis jeg lister af sted uden ham. Det er nemlig ikke første gang at vores vækkeur har ringet få timer efter vi er gået i seng. Eller rettere få timer efter sidste fisketur sluttede. For de fleste aftener bliver brugt til at “tungmede” efter hajer og rokker. I går aftes/nat var dog lidt død, og vi er derfor ekstra opsatte på at skulle have revanche denne morgen. De forrige morgener har budt på rigtigt godt fiskeri med flue, med minimum 10 fisk på land per fisker. Fangsterne har inkluderet arter som pompano (permits “lillebror”, og lige så stærk), jack (meget stærke fightere), spotted seatrout (minder meget om “vores” egne havørreder), ladyfish (kaldes tarponens lillebror, og springer og kæmper helt vildt) og et par store mistede snooks (minder lidt om barramundi).

 

Martin med fluefanget jack taget på popper. 

 

Det bedste tidspunkt er lige før og omkring solopgang. Dette giver en ekstra dimension til fiskeriet, da naturen og dyrelivet på dette tidspunkt virker så uberørt og endnu mere fantastisk. På vores vej ad den smalle sti i tusmørket er vi ekstra opmærksomme på hvor vi træder, da vi ved der er alligatorer i og omkring lagunen, og vi vil helst undgå at vække dem. Vi ser også, på vores vej, flere gange havørne på meget nært hold.

Det gode morgenfiskeri havde vi fortalt de andre om til de fælles måltider og dette resulterede i at andre begyndte at vise interesse for fiskeriet på denne tid af døgnet. Men ikke de andre i vores hytte. Da Martin og jeg drog af sted, sov resten af hytten stadig. De havde været mere stædige end os natten før, og var næsten lige gået i seng da vi stod op. Det fandt vi dog ud af der var en grund til. De kom hjem fortalte de med meget rystende og opkørte stemmer at de havde haft kontakt med en tarpon på over 2 meter, som havde hoppet fri af vandet 3 gange inden den var landet på linen og knækket den. Dette var sket lige efter vi havde opgivet… Det sætter os bare endnu mere op til at vi skal have en god fisk, eller i det mindste en god historie med hjem til morgenmadsbordet denne morgen.

Vi passerer den anden af de to lejede hytter på vej til lagunen, og vi kan se at der mangler mindst en fluestang udenfor den anden hytte. Dette tyder på at andre var kommet os i forkøbet. Og ganske rigtigt, da vi kommer til “vores” spot står der allerede en og svinger fluen. På dette tidspunkt ærgrer jeg mig meget over at jeg havde snakket så åbenmundet om vores fangster, for han havde stillet sig lige der hvor jeg havde haft de bedste fangster. Jeg tænkte at det var der ikke noget at gøre ved, “først til mølle” princippet gælder vel i sådan en situation, så jeg startede et godt stykke til højre for ham. Planen var så at rykke over på “min” plads når han havde fisket det igennem. Jeg tjekker min grønne og hvide Clouser Minnov for enden af forfanget, som næsten ikke kan kaldes en flue mere. Den er simpelthen så gennembidt, at jeg overvejer at skifte den. Men jeg vurderer at den kunne fange fisk i går, hvor den næsten så lige så slem ud, så det måtte den også kunne i dag. Første kast er mildest talt mislykket, hvilket nok er en kombination af tidspunktet, trætheden i kroppen og den meget tunge flue. Kastet resulterer i at fluen rammer mig for fuld kraft i nakken, hvilket nærmest føles som om jeg er blevet skudt af et luftgevær på tæt hold, på grund af de store blyøjne på fluen! Næste kast bliver lagt ud med lidt mere forsigtighed, og jeg begynder at tage fluen ind i hurtige ryk med pauser indlagt, hvilket resulterer i en jig-agtigt gang. Da fluen er næsten helt inde, strammer linen meget kraftigt op, da jeg skal til at tage det sidste ryk, og sekundet efter bliver fluelinen flået ud af hånden på mig. Heldigvis ligger løslinen pænt i linekurven, så den følger bare med, hvilket også baglinen gør, og udløbet stopper ikke før ca. 15 meter bagline også er hevet af hjulet. Fisken har taget et langt udløb op langs kysten, faktisk lige op imod hvor Martin står og skal til at ligge et nyt kast ud. Jeg råber til ham at han skal skynde sig at få hans line op af vandet for at undgå komplikationer med min fisk. Derefter følger en dramatisk og lidt underlig fight. (Jeg har på dette tidspunkt helt glemt at den ikke huggede på mit “favoritspot”. Dette bliver jeg dog mindet om det da jeg hører nogle ret grimme gloser derfra, da gutten der står der ser at jeg har kroget og fighter en god fisk).

Fight i solopgang, det er svært at beskrive hvis man ikke har prøvet det.

På intet tidspunkt tager fisken udløb vinkelret ud fra land, den bliver ved med at tage udløb først den ene vej op langs kysten, for derefter at vende om og sprinte den anden vej. Faktisk er den nogle gange så tæt på land, at jeg begynder at frygte at forfanget vil blive slidt over af muslinger og småsten i vandkanten. Jeg ser efter et stykke tid at det er en pæn bluefish der har hugget. Jeg bliver ret overrasket, da det ikke er så almindeligt at fange bluefish fra land, og slet ikke på flue. De er normalt mere talrige længere fra land, og er lettest at fange på levende eller død agn. Efter ca. 10-15 min er fisken træt og jeg kan kane den det sidste stykke op på stranden, med hjælp fra Martin. Jeg råber noget fuldstændig uforståeligt, meget højt. Jeg er så lykkelig over at have fået så flot en fisk på land. Den er “kun” 67 cm, og vejer et stykke over 2 kg, men størrelsen er svær at sammenligne med fighten den gav!

2 kg rå fight og sjov. Bluefishen tog en grøn/hvid Clouser Minnow i andet kast.

Mens jeg stadig nyder min fisk, er Martin igen gået i gang med at fiske. I hans første kast efter han har hjulpet mig med at lande min bluefish, får han også et rigtig godt hug. Det viser sig at være en flot spotted seatrout på omkring 60 cm.

Den meget indtense morgen sluttede sluttede Martin af med denne sea trout. 

Hvilken god start på morgenen! Vi fik yderligere nogle ladyfish, små jacks og flere seatrouts, før vi vendte hjem til morgenmad. Den morgen bestod vores morgenmad af friskfanget røget bluefish, og det var den bedste morgenmad jeg har fået i meget lang tid…

Hvis du er interesseret i at høre mere om dette spændende fiskeri, er du meget velkommen til at kontakte mig på mail: madsc0309@yahoo.dk, vores guide på denne tur Gordon Henriksen på mail: gordon@atlantik.dk, eller tjek www.atlantik.dk for mere information.

Mads Christoffersen