Månedsarkiv: marts 2004

Rjukan Update

Mix-klatring er ved at tage fat for alvor i Norge. I Rjukan er det specielt området Krokan (Gausdalen) der har set udvikling og der er flere ruter der er værd at se nærmere på, både traditionelle og moderne boltsikrede kreationer. Der er noget for de fleste, fra moderate “klippestarter” på is ruter til mere drytool-intensive oplevelser. Der er dog også andre steder man kan klatre “moderne is”. Venstre side af øvre svingfoss er en klassiker som dog er mere is end mixklatring. Kan sikres fint med isskruer og lidt klippegrej.

Der blev for nyligt etableret en ny mixlinje på højre side af Nye Vemorksfoss (førstebestigning: Feb. 2004, Kasper Berkowicz, Mads Granlien, Søren Svinth). Ruten hedder Tanja og er meget moderat i sværhedsgrad, ca. M5+ og velsikret med bolte på klippedelen (3 stk.) Klatringen er ikke tung men lidt tricky da det ikke er alle placeringer der er positive. Efter klippedelen får man fornøjelsen af at   klatre stejl is i en slags kaminformation, hvor man kan få no-hands-rest ved at læne ryggen mod klippen i klassisk kamin-position. Denne position kan også med fordel bruges til at sætte isskruer – Super fin klatring. Man kunne varme op ved at klatre selve Nye Vemork og derefter abseile ned og klatre mix-varianten. Derved er der lidt mere at komme efter.

Fortsat god vinter til jer alle.