Dykkermesse i Bellacenteret

For alle der går og sukker efter dykning er der nu lejlighed for at møde ligesindede. Igen i år er der Dykkermesse i Bellacenteret i forbindelse med Feriemessen. Det sker den 23. til 25. Januar.

Her er mulighed for at se dykkercenterene præsentere nyt udstyr og få sig en snak med både nye og gamle bekendtskaber. Dykkermessen har gennem de 5 år vokset sig større og stærkere, i år er ingen undtagelse. Flere udstillere har meldt deres ankomst og programmet for de populære foredrag og events er blevet udvidet.

Foredragene kommer bl.a. til at handle om:

  • Historisk dykning
  • Biologi for dykkere
  • Dykkeruddannelse
  • Dykning fra en kvindes synspunkt
  • Dykkermodeshow
  • Dykning for børn
  • Dykning i forbindelse med film
  • Fridykning
  • Vragdykning

Magasinet DYK er som sædvanlig arrangør for dykkersektionen og der vil være mulighed for at møde mange af de der producerer og skriver for bladet. Det officielle program for weekendens dykkerbegivenheder kan findes på www.dyk.dk/ferie04 eller generelt for hele feriemessen på www.ferie04.dk