Månedsarkiv: januar 2004

Stars and Stripers

Striperen er en fisk med en meget interessant levemåde. Den trækker årligt op og ned af  USA kyster og ligesom man i Danmark venter spændt på hornfiskens ankomst i april, følges striperens færden af mange lystfiskere i USA. Den kan fanges fanges fra båd på havet, i brændingen på kysten, langt oppe i floder og findes faktisk også enkelte steder indelukket i ferskvandssøer. Men det mest populære sted at fiske efter stripers må være store flodmundingerne hvor de trækker op og ned på jagt efter sildestimer og andet føde. Det var netop sådant et sted vi skulle hen. The Merrimac river er en af de meste kendte striper floder. De lokale aviserne havde haft fo flere uger siden haft overskrifter med “The Stripers have arrived”. Endelig, var også jeg ankommet.

Før vi skal ud og fiske skal vi tanke op i den lokale grejbiks, der minder om én stor rodet grejboks. Der er hjemmelavede stangstativer og hylder med både brugt og nyt grej og overalt på væggene hænger der sorthvid billeder af folk med store stripers. Dem der er heldige nok til at fange en “keeper”- som de kalder fisk over mindstemålet, kan få et billede med dem og fisken op væggen. Mens vi står i butikken kommer to mænd væltende ind med en kæmpe striper på lidt under en meter, og der går ikke længe inden er nyt sort/hvid polaroid hænger op på væggen, sammen med de gamle sort/hvid billeder. Grejbutikken har stort set kun grej til stripers, men alligevel har den større udvalg end flere grejbutikker herhjemme. Dette illustrerer at fangstmetoderne til stripers er endnu mere varieret end fangststederne. Den kan tages på let spin, fluegrej, agn og tungt havgrej. Blair og jeg har tænkt os at prøve det hele. Blair køber lidt muslinger, blæksprutte, makrel, og levende børsteorm, og vi er afsted mod flodmundingen.

Mindstemålet er helt oppe på 28 inches (over 70 cm), og der er langt imellem at man fanger en keeper. Målet er sat så højt, da striperen var nær udryddelse, og man lavede derfor en radikal omvæltning af reglerne vedrørende dens fangst. Pga. af erhvervsfiskeri og delvis også lystfiskeri var striperpopulationerne på randen af sammenbrud. Da indså man at der måtte gøres noget og det lykkedes regeringen i sidste øjeblik at få standset et katastrofe. Utroligt nok gav man arten “Gamefish-status” hvilket betyder den kun tages med stang og line og forbyder erhvervsfiskeri efter arten. Det lyder ikke så dumt hva? Man hævede også mindstemålet fra 18 til 28 inches. Dette vakte selvfølgelig utrolig meget uro, men nu flere år senere når striper populationerne er kommet tilbage og erhvervsfiskerne har fundet andre leveveje, er alle (især lystfiskerne) glade. Regeringen er også meget tilfredse, da områderne nu tjener flere penge på fisketurisme end de gjorde på erhvervsfiskeriet. Det store mindstemål betyder at man skal være meget heldig, for at fange en over målet, men Blair og jeg agter at gøre så ihærdigt et forsøg som vi kan.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på hvordan vi har ødelagt vores torskebestande herhjemme. At hæve mindstemålet på torsk til 70 cm ville nok være overdrevet, men tænk hvor meget det ville gøre hvis man gav den “Gamefish status” og forbød erhvervsfiskeri efter den. Vi ville kunne have helt forbløffende fiskeri og fange store fisk fra kysten igen. Desværre er dette kun en drøm, men vi burde overveje om noget lignende skal til, for at redde torsken.

Vi ankommer til en af Blairs pladser. Solen skinner og han fortæller i bedste amerikanske stil, mens han smider trøjen og tager “cooleren” med frosne muslinger og kølige budweiserøl ud af bilen, at her er et hul hvor striperne lægger sig i læ af strømmen. Synet af striperen i butikken gør at jeg er meget ivrig for at få linen i vandet og rigger til med et danske blink. Strømmen er kraftig og blinket kommer ikke ordentlig ned, så jeg beslutter mig for at prøve en jig og kaster den opstrøms så jiggen lægger sig i hullet. Blair nyder en kold øl i varmen, mens han ser mig give modhug fighte min første striper. Jeg er stolt, over den flotte fisk, selvom den kun er omkring et kilo. Her kalder de disse “schoolies”, da disse mindre fisk ofte fanges i store stimer (schools). Navnet er logisk nok, og vi fanger flere i samme størrelse. De ligger bestemt i hullet foran os. Men  strømmen aftager og aktionen stopper. De har bevæget sig videre siger han. Strømmen vender og flyder nu op ad åen og ikke ned af den. Det virker helt forkert. Blair siger vi lige så godt kan snuppe en bid mad og prøve igen i aften helt ude ved mundingen.

Efter en god cheeseburger, er vi helt ude ved kysten hvor vi prøver muslingerne og fanger nogle enkelte schoolies mens solen går ned. Hvilket herligt fiskeri. Efter mørket har lagt sig skulle der være gode chancer for at fange keepers og vi prøver med levende ål på en 10-15cm. Blair får et godt hug, men ellers er der stille. I morgen er sidste dag inden jeg skal hjem. Blair har derfor lejet en båd og vi skal ud og prøve med tungere stænger og agn efter store “keepers”. Normalt ville jeg have svært ved at falde i søvn sådan en aften, men da Blair insisterer på at jeg skal prøve flere lokale øl inden vi går i seng, så det bliver det ikke et problem.

                      Næste morgen køber vi friske hele makreller, og hopper i båden med tungere grej og store forventninger. Det har været fantastisk at fange schoolies, men jeg drømmer om keepers mens vi sejler mod mundingen. Der er store forskelle på høj- og lavvande her og dette bevirker at strømmen i floden er meget kraftig nær mundingen under ebbe. Vi sætter ankeret ud med rigelig af line og ligger midt i floden ikke langt fra mundingen og havet. Der er flere andre både i nærheden med samme ide som os. Vi skærer en makrel i to og tager halvdelen hver og sætter den på en krog med et blylod. Her er medefiskeri aktivt og ikke noget ventefiskeri. Det er strømmen for stærk til. Vi kaster opstrøms alt hvad vi kan gang på gang, og lader makrellen hoppe langs bunden, hvor den forhåbentlig møder en sulten striper. Hvis der er noget der hugger på denne halve makrel, så er det i hvert fald ikke småt. Blair mærker noget, men er i tvivl om det er bundhug. Hans stang er godt bøjet, men det er bare et stykke line han har fanget. Han beslutter sig for at hive linen ind og se hvad der er på den anden ende. Efter at have hevet flere meter ind får han en flot rapala wobler. “The days first catch” siger han og kommer den i grejkassen. mens han smider linen. Jeg ved ikke om det er fordi jeg ikke synes man skal smide line i vandet eller fordi jeg havde håbede på det bedste, men jeg begynder at hive linen ind. Der er modstand, og til vores store overraskelse får jeg hevet ind en fiskestang med hjul og det hele ind. Det er en fin dyr stang med baitrunner hjul, som nogen må have mistet fra en af de andre både for nylig. “thats a keeper” siger Blair og vi bliver enige om at dette må anses som en fin fangst. Dagen tegner godt og pludselig ser vi at  der er hug i en af de andre både. Vi kan se en godt bøjet stang og en af der løber kaotisk frem og tilbage med et net. Pludselig ser jeg den godt bøjede stang blive slap og hører et par klassiske amerikansk bandeord. Men alligevel er det et godt tegn. “They’re running” siger Blair, hvilket er hvad man kalder det når stimerne svømmer forbi området man fisker i.  “And it’s not schoolies today” tilføjer han. Så gælder det om at fiske mens de er der, og det gør vi. Jeg spytter på min makrel for ekstra held og kaster den. Det er svært at holde kontakten med agnen i strømmen, men da jeg synes makrellen er holdt op med at drive strammer jeg op. Jeg mærker et par gode dunk, tænker dette er ikke bund, og giver et hårdt modhug. “Fish on” siger jeg til Blair og løsner bremsen. Det er en formidabel fighter som holder sig dybt og rusker godt i den stærke strøm. Jeg er fast besluttet på ikke at lide samme skæbne som ham i den anden båd. Jeg forsøger at tage det så roligt som muligt. Så kommer den op til overfladen og vi ser sølvglimtene. Nu kan jeg se hele fisken og de flotte striper langs siden der giver dem navnet “stripers”. Vi har ikke noget net med, men det lykkedes Blair at få fat bag gællerne og svinge den op i båden. Han hiver målebåndet frem. “32 inches” jubler han- “It’s a keeper”. Vi får dræbt fisken taget nogle fotos og smidt den i cooleren. “Fish while they are running” siger Blair, der nu fisker endnu mere koncentreret. Det lykkedes os også at fange et par fisk til, dog ikke så store som den første. På vej hjem beslutter vi at vi er simpelthen er for trætte og slidte til at køre til grejbutikken for at få et billede af mig og fisken op at hænge der. Men det er også unødvendigt. Denne tur er foreviget i min egen hukommelse, og vi fik da taget et par billeder selv.  

Dragens Rygrad – et landskab i Kina

I det sydlige Kina nær Lóngshèng ligger et eventyrligt område. På kinesisk kendt som “Lóngji Titián” af Lonely Planet oversat til ‘Dragens rygrad.’ Navnet dækker over utallige rismarker, der former bjergene i fantastiske mønstre, så langt øjet rækker. Om foråret er terrasserne dækket af vand, der får bjergene til at glitre i solen, mens de om sommeren er helt lysegrønne af risplanter.


En uforglemmelig udsigt over Dragens rygrad

Min veninde og jeg tog i forbindelse med et besøg i Kina en guidet bustur fra byen Guìlín for at se dette forunderlige landskab. At vores tur var guidet mærkede vi dog kun i forbindelse med, at vi blev kørt op til selve bjergområdet. Efter vores ankomst satte guiden sig på bjergbyens eneste beværtning og sendte os ud i bjergene sammen med et fåtal af andre unge, der havde valgt samme tur. På den måde kunne vi få lov til at udforske området i vores eget tempo.

Bjergene er fyldt af små stier, der snor sig op og ned mellem terrasserne. Terrasserne har været dyrket i flere århundrede af de bjergbønder, der generation efter generation har deres daglige gang for at pleje planterne.

 


Bønderne må slide hårdt under den bagende sol

På terrasserne dyrkes ikke kun ris men også chili. Derfor er der en hel speciel krydret duft, både fra planterne men også fra de mange høstede frugter der ligger og tørrer på de små husterrasser. Chilierne bliver solgt i tørrede bundter af små ældre kinesiske damer, der er næsten ligeså præget af bjergluften, som de indtørrede frugter.

Dette område opfylder i høj grad ens forventninger kulturmæssigt. Lokalbefolkningen er meget imødekommende, selvom det er næsten umuligt at føre en samtale. Skal der indgås en handel om chili eller andre småting, kan man dog komme langt med fingersprog.

Bjergene er også befolket af de særlige Yao kvinderne, der lader deres hår gro, til det når ned til jorden. Deres hår er bundet op i store frisurer, men kvinderne lader sig gerne fotografere for et par få Yuan med udslået hår. Dette kan måske virke en smule turistet, men kvinderne og deres lange hår er ikke desto mindre en del af den kinesiske kultur i denne del af Kina. 

Bliver man træt af at gå langs de smalle stier, er det muligt at lade sig transportere i en bærestol af et par kinesere. Selvom de ikke så ud til at have større besvær med at transportere de lokale rundt på bjergvejene, ville vi dog under vores besøg ikke udsætte de to mænd for vores danske kampvægt. Bjergvejene snor sig op til en højde af 800 meter, hvorfra man får den bedste udsigt.

Området ligger ca. 80 kilometer fra Guìlín, så turen med bus tager nogle timer. Disse timer er dog godt givet ud, når man først står og skuer ud over det skællede landskabet og indsnuser den krydrede bjergluft.
 

 

Vinterfiskeri

En still, grå og kold dag hvor havørrederne var alt andet end nemme..

Meget af vinterens fluefiskeri foregår med store farvestrålende fluer. Mickey Finn, Pinky Pain, Juletræet og Flammen er alle velkendte og ikke mindst velfangende mønstre i den kolde tid. Der er dog dag hvor fiskene ikke er så samarbejdsvillige og kræver mere af fluefiskeren end blot det at sætte et lyserødt “uhyre” for enden af linen…  

Disse dage må man ofte ty til mere imiterende fluer. Fluer der efterligner fiskenes fødeemner og ikke mindst kan fiskes på en naturtro måde. Ofte er det fluer i små størrelser omkring str. 8 – 10 i afdæmpede farver som grå, brun eller oliven. Tit skal fluerne præsenteres forsigtigt og fiskes langsomt på et langt forfang og flydeline.

Min egen favorit er en lille Red Tag Palmer i str. 10. Jeg har modificeret den en smule i forhold til det oprindelig mønstre og bundet den på en karpekrog fra Kamasan og den traditionelle krop af påfugleherl har jeg erstattet med oliven dubbing. Det giver en flue der kroger suverænt og som samtidig holder godt. Husk endelig at give kropshacklet en rib af bindetråden. 

Det udødelige mønster, Red Tag Palmer

Det er sjældent fiskene er kræsne på den åbne kyst, men i fjordene er fænomenet udbredt. Specielt på stille dage opleves svære havørreder. Fiskene viser sig tit med meget små ringe, hvor blot en finne skærer vandet, da er det om at finde de små fluer og det lette grej frem.

Taktikken kan  være at gå nogle lange ture langs kysten, hvor der så spejdes efter fisk. Det er dog vigtigt at gå langsomt og holde meget godt øje med hver en ring. Tit har jeg oplevet hvordan fiskene har fourageret blot få meter fra kystlinen og her gælder det om at komme ned i knæ og kaste fluen forsigtigt!

Dykkermesse i Bellacenteret

For alle der går og sukker efter dykning er der nu lejlighed for at møde ligesindede. Igen i år er der Dykkermesse i Bellacenteret i forbindelse med Feriemessen. Det sker den 23. til 25. Januar.

Her er mulighed for at se dykkercenterene præsentere nyt udstyr og få sig en snak med både nye og gamle bekendtskaber. Dykkermessen har gennem de 5 år vokset sig større og stærkere, i år er ingen undtagelse. Flere udstillere har meldt deres ankomst og programmet for de populære foredrag og events er blevet udvidet.

Foredragene kommer bl.a. til at handle om:

  • Historisk dykning
  • Biologi for dykkere
  • Dykkeruddannelse
  • Dykning fra en kvindes synspunkt
  • Dykkermodeshow
  • Dykning for børn
  • Dykning i forbindelse med film
  • Fridykning
  • Vragdykning

Magasinet DYK er som sædvanlig arrangør for dykkersektionen og der vil være mulighed for at møde mange af de der producerer og skriver for bladet. Det officielle program for weekendens dykkerbegivenheder kan findes på www.dyk.dk/ferie04 eller generelt for hele feriemessen på www.ferie04.dk

Vinterfiskeri

Vinterfiskeriet kan være en kold fornøjelse og fiskeriet kan syntes en smule overskueligt. Mange af havørrederne er trukket op i åerne og kysterne ligger tilsyneladende øde hen. Til gengæld kan gevinsten være en flot overspringer eller et par fede grønlændere og der er sjældent noget der varmer så godt en kold dag som et stykke sølvtøj!

Mariager Fjord (Ørnedalsbugten) under perfekte forhold for vinterfiskeren. Mildt, dis i luften og en svag vind der kruser overfladen

For at få succes under vinterfiskeriet er det ofte en fordel at fiske bevægeligt og opsøge mange forskellige pladser. Fiskene er koncetreret i små områder og er fiskene først fundet kan der gøres gode fangster. Hugperioderne er sjældent lange, men tilgengæld hektiske. Tit er der tale om mindre stimer der kommer tæt på kysten i korte perioder og jager ivrigt til trods for de lave vandtemperaturer.  

Den vigtigste faktor under vinterfiskeriet er således at finde fiskene. Når de er fundet skal de nok, i langt de fleste tilfælde, hugge. Til dette opsøgende fiskeri er det godt med en stor flue i kradse farver. En flue der ses på lang afstand og samtidig er provokerende i udseende. Her kommer man ikke uden om en lyserød Glimmerreje bundet i store størrelser. Farven lyserød har mange gange vist sig alt andet overlegen og er fluen samtidigt bundet i levende materialer er det ikke mange ørreder der kan stå for fristelsen.

Glimmerrejen på billedet er min version af dette velkendte mønster. Halen er polarræv og kroppen er bundet i et forholdvis nyt materiale: polar chenille. Denne chenille er langt mere levende i vandet end det materiale fluen oprindeligt blev bundet i. De lange flashfibre bevæger sig meget fint og levende i vandet og det sidste års tid har fluer bundet af dette materiale giver rigtig gode fangster. Istedet for kuglekædeøjne, nedsmeltet nylonline eller lignende er øjnene bundet af sort chenille jeg har brændt i enderne. Disse øjne holder godt og giver ikke fluen en kluntet gang i vandet. Krogen er en karpekrog i str. 2 og denne krog har helt utrolige krogningegenskaber. Jeg mindes ikke at have mistet en eneste fisk på disse kroge og efter min mening er de ekstra kroner for denne krog givet rigtig godt ud.

Fluen fiskes i lange glidende tag og selvom vandet er koldt gør det ikke noget af fiske hurtigt. Det vi oplever som en hurtig indtagning er i mange tilfælde ikke specielt hurtigt for en jagende havørred! Ofte nipper fiskene fluen i halen inden hugget falder hårdt og det er vigtigt at vendte med tilslaget til fiskens vægt mærkes for enden af linen.

Isefjorden

Isefjorden har i mange år været kendt for godt vinterfiskeri. Specielt har de mange vige været hjemsøgt at stimer af blankfisk og ikke sjældent har man hørt om storfangster fra fjorden. På det seneste har fiskeriet ikke været så godt som hidtil, hvilket nok mest af alt skyldes ændringer i udsigtningspolitikken for området. Der er dog stadig masser af fisk og oplevelser at hente i den store fjord, men det kræver nok lidt mere opsøgende arbejde end hidtil.

Bramsnæs vig 4. januar

Natten havde været kold og flere steder lå der issflager på vandet. Faktik blev vi nød til at mave os igennem isen for overhovedet at komme til at fiske. Disse kolde morgener giver sjældent noget om vinteren og vi besluttede hurtigt at satse på eftermiddagsfiskeriet istedet.

Ofte fisker Bramsnæs vig rigtig godt omkring en time før solnedgang og således også idag. Vi havde fisket nogle timer, da Jens pludselig stod med bøjet stang. Hans lyserøde Glimmerreje var blevet taget med et brag og fighten var i fuld gang. Fisken blev dog hurtigt roligere og snart kunne jeg gribe hans første havørred i år. Dejlig blank på 56 cm, men desværre meget garnskadet. Jens var dog ligeglad og glædede sig meget over den fine fisk.

Når der er fisk inde i Bramsnæs er der ingen tid og spilde og snart var vi igang igen. Jens havde endnu et hug og jeg mistede en fisk der sprang forfanget i tilslaget. Derefter blev alt stille og snart stod vi på land og bankede isen af fluestængernes øjer mens vi glædede os over årets første havørred.