Den store, De mange og De grimme

Vi befinder os i Tromsø i Nordnorge. Jeg er taget herop for at studere fiskebiologi på universitetet. Det nærmeste vi kommer på fiskene, er ved dissekering i laboratoriet. Jeg må tage sagen i egen hånd, hvis jeg vil  kigge nærmere på fiskene i levende live. Så er det jo heldigt, at jeg har medbragt flere stænger end bøger på mit “studieophold”. Indtil videre har jeg holdt min fiskefeber ved lige ved hjælp af fangster af småsej og torsk op til 4 kg fra kysten, men jeg må nå helt derud hvor de store bor, inden mit fly letter mod hjemlandet. Bådleje er dyrt heroppe, så jeg er glad, når jeg finder en sejlbåd til billig leje. En sejlbåd er nok ikke optimal, men så længe den får os ud på dybere vand er jeg tilfreds. (Det skal lige nævnes at jeg godt kan finde ud af at sejle.) Jeg får overtalt min kæreste og 2 andre danske studerende til en 2-dages tur. Båden bliver pakket med proviant, soveposer og en masse havgrej, og vi er fyldt med de højeste forventninger da vi stikker til søs.

Med vind i sejlet og solskin i nakken sejler vi hen til en plads med god strøm, hvor vi mener, at der bør være godt efter torsk. At dette var min heldige uge burde jeg ha’ vidst, da dette var første gang, jeg skulle prøve min nye havstang, som jeg havde netop havde købt for penge, jeg vandt i pokerspil et par dage tidligere.

Sejlet hives ned og pirkene sænkes. Dette skulle vare en helt særlig fisketur, og det viste sig med det samme, da første hug er på min nye stang og meget tungt. Min pokergevinst bliver testet til sit fulde på denne første fisk som dunker nede i dybet. Vandet er klart, og vi ser, at det er en torsk et stykke før den bakses helt op til overfladen. “Holdkæft hvor er den stor” udbryder Jannik, mens der gøres klar til landing. Vi er jo bare et par gutter og en tøs på tur, og er ikke forberedt på storfisk, så tanken om et stort net eller en gaf har ikke strejfet os. Men Martin får fat bag gællerne og smider den op på dækket. Man skulle tro vi var til fodboldkamp og ikke på fisketur, for det næste der sker er, at vi alle hopper i båden med armene over hovedet, mens vi råber og skriger og giver høj fem. Det er tydeligt, at ingen af os før har været i nærheden af en torsk af den størrelse eller forventet noget lignende på vores lille ekspedition. Vægten kommer frem. Op til denne tur har jeg drømt om måler. Når vægten viser 11 kg, er min dag, min fisketur – ja mit semester i Nordnorge reddet. Vi skal være i båden 24 timer mere uden køleboks, så fisken ryger i vandet med et stort plump og svømmer direkte mod bunden.

Jeg er overvældet af fiskelykke og nyder en velfortjent kold norsk øl, mens jeg ser de andre fange adskillige mindre torsk og hyser, men så er det tid til noget nyt. Næste stop er en plads den lokale grejbutik anbefalede som Norges bedste plads til havkat, og efter denne tur, skal meget til for at overbevise mig om noget andet. Med en sejlbåd tager det tid at komme fra fiskeplads til fiskeplads, men sejlturerne er fine i sig selv – især med en måler på samvittigheden. Det er efterhånden blevet aften, og vinden har taget af, så sejlbåden driver helt perfekt. Aften betyder ikke at det bliver mørkt, for solen går ikke ned heroppe om sommeren. Tænk bare hvilke muligheder det giver for en ivrig fisker!

Vi gør havkatte-pirkene klare.  Jeg har bundet ekstra sølvglitter på som lokkeeffekt, et tip fra samme grejhandler der anbefalede stedet. Min kæreste døber hendes pilk “Diskodronningen” pga. dens sølvglitter og lyserøde “skørt”. Havkat er en aggressiv fisk, og vi dunker pirkene mod bunden i håb om at fremprovokere et hug. Diskodronningens dunkende flirt og flagrende skørt bliver åbenbart for meget for en havkat, for Malene er den første der får bid. Det er et godt stykke optil overfladen, og hun får lov til at arbejde før den kommer op. Martin griber fat i forfanget, og heldigvis har han medbragt en stor balje til at opbevare fisken i, da det ville være for farlig for os og båden at have den liggende på dækket. Havkatten prøver at bide alt den kan komme i nærheden af. En geddes tænder kan virke faretruende skarpe, men en havkats kæber kunne snildt knuse knoglerne i ens hånd… Den lever af at knuse og spise dyr som muslinger og søpindsvin. Dette ses på dens kraftige kæber og store tænder. “Hold kæft hvor er den da grim” udbryder Jannik. Han har fuldstændig ret. Dette må være en af de grimmeste fisk der findes. Jeg er den næste der får en missekat op, og når jeg kigger på havkattens grimme fjæs indser jeg, at denne fisk er noget ganske særligt. Det er lidt ligesom at lande en smuk ørred på kysten, bare modsat… Man husker sin største fisk, sin smukkeste fisk, men min grimmeste fisk, den vil jeg også huske længe endnu.

 

Havkattene bliver ved med at hugge med små mellemrum, og vi bliver efterhånden ømme i armene og trætte af se deres stygge udtryk, og beslutter os at prøve en tredje plads efter torsk igen. Hvornår skal vi sove?, spørger Malene, men da det er lyst hele natten, er vi tre gutter ivrige efter at fiske videre. Klokken er næsten midnat, og det går jo så godt, så hvorfor stoppe nu?

Nu er vi ude i midten af et sund, hvor der efterhånden er blevet helt vindstille. Ikke godt for sejlbåden, men fint for os der driver stille med strømmen i sundet mellem bjerge og midnatssol. Når vi først finder torskene er de ikke til at slippe af med. Jeg har aldrig oplevet noget limende. De er ikke så store som den første, men de er alle vegne. Vi sænker pirken til bunden, strammer op, og ofte er der hug før vi når at give et ryk. Jannik, som også har ophænger på, fanger to ad gangen og udbryder “hold kæft hvor er der da mange”. Jeg kunne være erhversfisker, med det antal vi fanger, men det er snarere dyreplageri, da vi sætter dem alle ud efter at have været en igennem en  rimelig traumatisk oplevelse. Jeg klemmer modhageren ind på min pilk, så fiskene er nemmere at få af krogen. De nægter simpelthen at holde op med at bide, og da vi efterhånden er blevet så trætte af at fiske beslutter vi at lægge os på anker og sove. I morgen har vi stadig hele dagen til at fiske i før vi skal aflevere båden!

Havkat på pilk?

I Danmark fanges havkat stort set kun på agn og pirke bruges ikke til dem. I Nordnorge er pirke meget populære efter havkat, eller steinbitt, som de kalder den. De bruger runde pirke som er tungest i bunden. Så tilsættes en masse blæksprutteskørter og fjer og flash, hvis man har fluebindegrej. Disse fiskes så ved at lade pirken dunke mod bunden, så hårdt som muligt. Dette ophidser havkatten og den hugger af aggressivitet. Desværre er det meste af havkat-fiskeriet i Danmark på vrag, og man ville derfor sikkert miste mange pirke hvis man skulle dunke dem mod vraget. Men hvis du fisker steder hvor der er dybt, med en stenbund med muslinger og søpindsvin, og der findes havkat, prøv da en provokerende pirk og se om det norske kneb virker.