Flyvrag

Flyvraget der ligger ved Brandsø syd er en Stirling MK.I med serienummer W7441. Et firemotorers tungt bombefly med et vingespænd på 99 ft, og en længde på 87 ft, 3 in. Det havde en normal tomvægt på 46900 pund, en normal laste vægt på 59400 pund og endelig en max vægt på 70000 pund.

Rækkevidden for flyet var på 740 miles med en bombelast på 5000 pund. Den kunne dog nå op på en rækkevidde på 1930 miles, hvis man reducerede bombelasten ned til 1500 pund.

Normal hastighed for flyet var 200 miles i timen i 15000 fods højde. Max hastigheden var 260 miles i 10500 fods højde. Motorerne var 14 cylindrede stjerne motorer af typen Bristol Hercules XI på hver 1590 hk. De 14 cylindre var monteret i to rækker på hver 7 cylindre.

Bevæbningen bestod af i alt 8 kaliber 0,303 Browning maskingeværer. To i næsetårnet, to i rygtårnet og fire i agtertårnet.

Stirlingen blev skudt ned den 29 September 1941 af en Messerschmidt Bf 110 natjager. Ved nedslaget i vandet blev flyet slået helt i stykker, så vraget i dag er spredt over mindre område. Man kan stadig finde mange spændende løsdele så som motorcylindre, instrumentdele, dele af skroget og landingshjul med mere.

Dybden er max 9 meter, så alle kan være med. Dog kræver det en jolle eller en gummibåd, da der fra havnen i Hejlsminde, som er nærmeste slæbested, er ca. 5 min. sejlads ud til vraget. Der kan være lidt strøm, men det plejer ikke at være nogen problem.