Store makreller i Øresund

Sammen med min far forlod jeg Rungsted havn klokken 7.00 lørdag morgen, for at sejle ud til Ven, hvor vi skulle fiske efter makreller.
Jeg mødte nogle fiskekammerater derude, som fortale at der var fanget mange gode makreller på trolling, med sildestykker i ca 30 fods dybde.
Jeg fik 4 sild af dem som jeg skar i strimler og monterede på dobbelt krogsæt. Herefter satte jeg downriggerne og fiskede i 28 og 33 fod.

Det varede ikke længe før der var fisk på, men det var bare en mindre makrel på ca. 400g. Vi fangede nogle flere i den størrelse, men efter 1 time fik jeg en som fightede meget bedre. Det var en rigtig flot makrel på 55cm og 1650g, og så var turen reddet for vores vedkommende.
Hen på dagen begyndte vi at fiske med flåd hvilket også gav nogle gode makreller.

Vi fangede tilsammen 22 makreller og rigtig mange flotte sild. De største makreller var 1100, 1200 og 1650g.